Bosnien: Kan fodbold samle nationen?
NATIONAL IDENTITET // INTERVIEW – Bosniens vej mod VM 2026 handler om mere end sport. I Bosnien-Hercegovina, hvor politik, institutioner og hverdagsliv fortsat er præget af etniske skel efter krigen, kan landsholdet blive et sjældent fælles samlingspunkt. “Fodbold er næsten den eneste institution, der fungerer i landet”, siger Meho Selman, der flygtede fra krigen i 1990’erne. Men vejen mod EU kan vise sig vigtigere end vejen til VM, mener senioranalytiker Adnan Ćerimagić.
Louise Juhl Dalsgaard: Om proportioner eller mangel på samme
PROTEST // KOMMENTAR – “At påstå, at demonstranterne handler med følelserne forrest – og fuldstændig overse sine egne følelsesmæssige kvababbelser – er i mine øjne om noget, hvis ikke tyrannisk, så i hvert fald udtryk for manglende selvindsigt og manipulation”, skriver Louise Juhl Dalsgaard i et svar til Malou Wedel Bruun.
Det handler om demonstrationer for Gaza i forbindelse med Vuelta 2025 – eller gør det?
Hvepsene fra Brønshøj – altid mod oddsene
På Tingbjerg Ground udspiller sig en fodboldkultur, der er lige så meget et socialt ritual som en sportsbegivenhed. Her samles spillere, tilskuere og heppekor i en gennemritualiseret kampdag med faste råb, trommer og lokale sponsorbannere. Brønshøj Boldklub har aldrig vundet store titler, men fastholder en vedholdenhedsæstetik, der binder fællesskabet sammen. Fra billetlugen til den eneste tribune bliver kampen mod Brabrand til en fortælling om tilhørsforhold, stædighed og identitet – med Pelle Dragsted som en del af scenen.
Der mangler begejstring i ”Landsholdet – drømmen om EM”
DOKUMENTAR // ANMELDELSE – DR’s dokumentarserie “Landsholdet – Drømmen om EM” vil tæt på kvindelandsholdet, men kommer aldrig helt ind under huden. På trods af gode samtaler og vigtige temaer drukner begejstringen for spillet i alvorstung stemning, opstillede scener og melankolske musikflader. Serien vil meget – men glemmer at vise, hvorfor fodbold egentlig føles som…
Seneste fra POV Sport
Legenden Peter Schmeichel: Manden bag myten
Peter Schmeichel har altid været mere end en fantastisk målmand – han har været en personlighed, man enten elskede eller det modsatte. Men hvad sker der, når man ser ham på hans egne præmisser?
Morten Stig var ikke til breaking-bjælker
POV SPORT // NEKROLOG – Morten Stig Christensen døde pludseligt fredag. Havde det stået til ham selv, var det nok ikke endt som breaking news. Livets vemod er sådan en dag i dag. I sprød og vindstille efterårssolskin, mens jeg tænker tilbage på i går, hvor den der hæslig gule breakingboks stadig står knivskarpt på nethinden:…
En midaldrende padelspillers bekendelser
SPORT FOR SJÆLEN // KLUMME – Padel er en arena for personlige udfordringer, samarbejde og triumf. Fra frustration til dyb tilfredsstillelse spejler padel livets uforudsigeligheder, hvor samarbejdet i faste rammer med makkeren og opgøret mod modstanderne skaber en fortælling om menneskelig udholdenhed og samhørighed, skriver Kristian Raun Thomsen. Da jeg første gang hørte om padel,…
Da Keegan fik én på lampen – og fodbold handlede om fodbold
FODBOLD // KLUMME – Der er en verden til forskel på 1970’ernes fodbold, hvor fokus var på spillet og kampene, og til i dag, hvor det i langt højere grad er spillernes personligheder, nykker og sportens korruption, vi lægger mærke til, skriver Henrik Lund Nim. Så er efteråret kommet. Dagene bliver kortere, og mørket trænger…
Der er håb for fodbolden – og Spanien viser vejen
FODBOLD // KLUMME – Sommerens EM i fodbold bød på mange kedelige og uforløste kampe. Men én nation strålede klarere og skarpere end alle andre tilsammen: Et ungt spansk hold drevet af leg og livsglæde gav håb for klodens største sport. Som inkarneret fodboldfan skal man passe på med at sammenligne fodbold og livet. For…
Kunne vi ikke nuancere debatten om hestesport?
DYREVELFÆRD // KOMMENTAR – “Forbyd hestesport” lyder det lige nu i opslag og kommentarspor på de sociale medier. Julie Bendtsen sætter spørgsmålstegn ved, om de mennesker, der råber op om forbud ved, hvad – og ikke mindst hvem – de rammer. Sidste år mistede to piger – et søskendepar – i vores omgangskreds deres mor….
Misforståelse ved OL-åbningsceremoni: Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves
DE OLYMPISKE LEGE // KOMMENTAR – Til fredagens åbningsceremoni ved OL i Paris endte et kort indslag, der var ment som en reference til de græske guder, med at overskygge alt andet for nogle kristenkonservative. Det er ærgerligt, at forstandige og veluddannede folk så velvilligt hopper med på forargelsesbølgen og ikke bruger deres kritiske sans,…
Jonas Vingegaard er en ny type sportshelt
CYKELSPORT // ESSAY – Mange andre cykelstjerner har ofte været kendetegnet ved at være glubske vindere, som ville vinde så meget som muligt for enhver pris, men danske Jonas Vingegaard er en anden størrelse. Han var måske på vej til at blive en verdensstjerne, men hans fødder var tilsyneladende solidt plantet i den jyske muld,…
Hvad jeg har lært om heltefortællinger ved at se cykelløb #2
TOUR DE FRANCE // KLUMME – Hvis den store fortælling om det store menneske er død, har det lille menneske så vundet? Har Tour de France bevæget sig ud af den mytologiske æra og ind i historisk tidsregning? spørger Inger Tejlgaard Olesen Ravn i sin anden af to klummer om cykelløb. I modsætning til andre…
Hvad jeg har lært om heltefortællinger ved at se cykelløb #1
TOUR DE FRANCE // KLUMME – Jørgen Leth er mester i cykelfortællinger, men hans grundfortællinger om cykelrytterne som splittet mellem det guddommelige og det djævelske bliver for ensidige, hvis vi forstår dem som en objektiv sandhed, skriver Inger Tejlgaard Olesen Ravn i den første af to klummer om cykelløb, fortællinger og menneskesyn. For et års…
Og til sidst vinder Tyskland…
POV SPORT // BOGUDDRAG – Om en god måneds tid fløjter Tyskland op til EM-slutrunden i fodbold. Værtsnationens landshold har ikke ligefrem været kært folkeeje de seneste slutrunder. Med en ellers glorværdig historie i selvsamme sammenhæng bringer POV Sport et længere uddrag af bogen ”Og til sidst vinder Tyskland” af forfatteren Mikael Busch. Bundesligaen i…
Tennis: Borg vs. McEnroe som komisk pas de deux
TEATER // ANMELDELSE – Matchen Björn Borg mod John McEnroe i Wimbledon-turneringen er legendarisk. Nogle taler stadig om den bedste match nogensinde. Don Gnus Tennis på Aveny-T må nærmest betegnes som en danse-parodi på en sportsdokumentar om samme. Det er faktisk mere underholdende end matchen. Det er nok en generationsting. De fleste under 40 forbinder…
Mads Pedersens monumentale drøm
POV SPORT // ANALYSE – Så er der atter monumenter på plakaten i cykelsporten. Den tidligere verdensmester Mads Pedersen er faktisk klar på også at bytte den titel, hvis han kan vinde et af sportens mest prestigefyldte løb. Lørdag kl. 10.15 går starten til årets første monument, Milano-Sanremo. Det er, med sine 288 kilometer, det…
Fitness: Der er meget langt fra det skræmmebillede af en narcissistisk og konkurrencepræget kultur, nogle gerne vil opmale
FITNESS // KLUMME – “Jeg når altid lige at hyggesnakke med de andre, og min træning er ikke udtryk for en ydrestyret performance- og konkurrencekultur, men bygger på omsorg, glæde på andres vegne og godmodige drillerier … samt et indre ønske om bare at stå op om morgenen og have det godt, indtil man en…
Kasper Asgreen har brosten i sigte
POV SPORT // FORÅRSKLASSIKERE: Efter to år præget af udfordringer, herunder sygdom og skader, er Kasper Asgreen klar til at indtage de belgiske klassikere med fornyet styrke. Som en del af Danmarks spidshåb, i selskab med Mads Pedersen, markerer Omloop Het Nieuwblad begyndelsen på en sæson, hvor Kasper Asgreen ser frem til at genoptage kampen…
Super Bowl: Sølvbryllup, Swift og nyt dynasti
POV SPORT // ANALYSE – Spillet var ikke noget specielt at skrive hjem om, men dramaet i årets Super Bowl-finale var både historisk og uomtvisteligt. Det samme var kendisfaktoren. Produceren rystede ikke på hånden, men ventede trods alt i respekt et par sekunder, inden han klippede væk fra jublen blandt spillerne på Kansas City Chiefs…
Dronningen abdicerer, men kejseren er død
POV SPORT // MINDEORD – Kasketter og titler. Kælenavne og magtkampe. Bestikkelse og politik. Først og fremmest var Franz Beckenbauer én af historiens bedste fodboldspillere. Vi kan ikke komme uden om det. Al snak fortaber sig i disse dage i dronning Margrethes farvel til den danske trone på søndag, mens alt andet bliver nedtonet til…
“Et stykke med livstykke, tak”
POV SPORT // MINDEORD – En af dansk sports og i det hele taget dansk kulturs mest mytiske personligheder og livstykker har endegyldigt slået sit sidste perfekte slag. Tennisspilleren Torben Ulrich blev 95 år. SPLASH. Han var på en måde larger than life. Og så alligevel ikke, for nu er han død på nogenlunde almindelig…
Fra forening til topfodbold
FODBOLD // KLUMME – Foreningsfodbolddanmark er under pres. Frivilligheden er vanskeligere at drive op, de små klubber kæmper for sagen, så de ikke bliver totalt opslugt af fusioner og efterskolejagt på talenter, der ikke vender tilbage igen. Hjalte Toftegaards fodboldopvækst er også et billede på nødvendigheden i et velfungerende foreningsliv. Hvis man er i tvivl…
Tillykke med fødselsdagen, Peter Schmeichel, 60 år
FØDSELSDAG // KLUMME – Peter Schmeichel, anerkendt som en af verdens bedste målmænd, var på toppen mens den engelske mineindustri var på vej ned, skriver Henrik Saxgren med reference til et ud af flere billeder, han tog til en portrætserie i 1992 med titlen, “Markante danskere født efter 2. Verdenskrig’. Optagelsen var tæt på at…
POV Sport Kort
Stop nu med at hate på Holger
TENNIS-KOMMENTAR: Altså, jeg har på mine ældre dage haft det så svært med VM-slutrunder i buzzer beater-afgørelser i håndbold, så jeg enten må gå ud eller zappe væk. Men tennis, hold nu kæft mand, hvor nervespidserne er vendt tilbage, efter vi har fået en dansk herrespiller i top 10.
Holger Rune spiller på alle tangenter. Både taktisk, fysisk og psykisk. Undervejs er man jo overbevist om, at han forlader Roland Garros på en båre flere gange. Tøjskifte, energipulver og en gangart af de trætteste træben, og når han er helt nede i sækken, stikker han ketsjerhovedet op igennem snøren og kravler op igen langs skæftet og ser pludselig ud som om, han nyder det hele.
En balanceakt udi i sportens individuelle kontrol og ensomhed i boblen, alt imens han hiver publikum med sig, kommunikerer dobbelttydigt med sin boks for ekstra energi. Hold nu op med at blive ved med at betragte ham som en uopdragen knægt, der ikke opfører sig ordentlig overfor sin mor eller for den sags skyld træner.
Ej heller manglende sportmanship, fordi han lader en dobbelthoppebold passere til egen fordel, fordi hans modstander begynder at gestikulere, inden dommeren har kaldt den. Det mås man ikke.
Holger Rune er lige fyldt 20, er stadig en stor dreng, måske aldrig kysset, har et par BMW-biler stående i garagen, som han har vundet, men ikke kan køre i, fordi han ikke har kørekort. Til gengæld er han en gudsbenådet tennisspiller. Og alene i præmiepenge har han tjent omkring 25 millioner kroner det seneste års tid. Dertil med garanti nuværende og kommende, svimlende sponsoraftaler.
Jeg ved ikke, om det er på tide, at han får en mentaltræner tættere knyttet til sig, og som jeg gerne joker med min kollega, at ”nu skal Boris ind” med reference til legendariske Boris Beckers evne til at lukke et sæt. Som Holger Rune til tider har sit hyr med. Både i 1. og 3. sæt i dag.
De der stænger af et bentøj. Top-tunede, og så driller syren alligevel. Det ville de så også, hvis jeg alene skulle gå i fire timer. At levere sådan et 5. sæt er a star is for længst born-materiale. Jeg sled mig igennem, tvangslimede mig nærmest fast til sofaen for ikke at forlade stuen, smed remoten uden for rækkevidde. Hjertestopbolde i nettet. Kan slet, slet ikke rumme det.
Nu er det bare med at komme endnu en tur op ad den norske klippevæg, som er en gentagelse af sidste års kvartfinale i Paris mod Casper Ruud. Den kamp tabte han, men slog ham endelig for ganske nylig.
Så sov igennem, 13 timer som han efter eget udsagn kan snige behovet op på. Ikke noget med ”Find Holger” bare ”vind, Holger…”
Podieplads til dansk Formel 4-talent
MOTORSPORT: 15-årige Noah Strømsted har en drøm om en dag at sidde i en Formel 1-bil. Og stedet for at sætte skub i drømmen er Formel 4-klassen, som bliver afviklet i forskellige udgaver verden over. Danskeren er gået all in i sin første hele sæson for 15-19-årige kørere, der alle deler drømmen med Noah Strømsted.
Han deltager i ”mesterskabet om Mellemøsten”, UAE-udgaven af Formel 4-serien. Senere på sæsonen i den spanske udgave af talentklassen. UAE-serien afviklede endnu tre løb i weekenden på Dubai Autodrome, og for første gang i løbet af de indtil nu 12 kørte af i alt 15 løb kom Noah Strømsted lørdag på podiet, da han kørte en 3.-plads hjem i weekendens andet af tre løb. Det har været lidt op og ned for danskeren med en 5.-, 6.-, 7- og 8.-plads som de bedste placeringer, mens en tre stykker nede i 30-’erne har kostet i den samlede stilling. Alligevel ligger Noah Strømsted på en samlet 9.-plads blandt 46 kørere, og holder han fast i den position, er det også nok til løftede øjenbryn blandt de større teams.
De røg helt op i panden hos iagttagerne af finske Tuukka Taponen i weekenden. Den 16-årige finne vandt alle tre løb i Dubai, og med endnu en sejr tidligere i serien, er han nu oppe på en 2. plads efter sin førende holdkammerat fra Ferrari Driver Academy, australske James Wharton. Måske en ny Mika Häkkinen eller Kimi Raikkonen i den finske støbeske af Formel 1-verdensmestre.
Noah Strømsted får chancen for at køre sig endnu højere op i klassementet i de sidste tre løb, der finder sted fredag og lørdag i Abu Dhabi.
Djokovic’ australske statement
TENNIS: For godt et års tid siden sad han halvvejs i spjældet for overhovedet at være dukket op i Melbourne for at forsvare sin titel fra året før og de otte øvrige sejre i Australian Open. Men Novak Djokovic fik sig en tur i isolation og i mediernes tjære og fjer for nogle dage senere at blive deporteret fra Australien på grund af sin manglende corona-vaccination. Også et slags statement fra sportens og civilsamfundets spilleregelbog, at man ikke som stor rollemodel kan konspirere sig igennem tilværelsen, men må give efter for sund medicinsk fornuft under en pandemi.
Alligevel var det lidt af et statement, da Novak Djokovic i dette års udgave af sæsonens første Grand Slam med eftertryk smadrede al modstand til hardcourt-jorden i Melbourne. Såmænd også i finalen søndag, da den 35-årige serber ordnede græske Stefanos Tsitsipas i løbet af tre sæt, 6-3, 7-6, 7-6. Et par tætte sæt, såmænd, men stadig ingen tvivl om Djokovic’ overlegenhed og den tiende titel Down Under.
Som der i det hele taget aldrig var undervejs. Han stod til at møde danske Holger Rune i kvartfinalen, hvis Rune havde vundet udnyttet en af sine to matchbolde mod Andrey Rublev, men danskeren var givetvis også blevet kørt over af Djokovic, selvom han slog ham tilbage i Paris Masters i finalen i sæsonens næstsidste turnering i 2022. Med den determination og forfatning, Djokovic udviste i Australien, var der aldrig tvivl, om end han noget nær fakede en skade i løbet af turneringen, så der var en undskyldningens kattelem.
Novak Djokovic kan med god overbevisning, som Rafael Nadal kan med Roland Garros, kalde Rod Laver Arena for sin dagligstue med sine mange triumfer i Melbourne. Fængslet var en forbigående, kort overgang, og med søndagens sejr tangerede Djokovic sin evige rival Nadals 22 Grand Slam-titler i alt. Roger Federer måtte på grund af alderens trykke opgive at følge med 20-20-20 de tre imellem. Mon ikke også Djokovic løber med rekorden i eget navn som storfavorit i sommerens Wimbledon og US Open? Et år ældre Nadal er en skadesplaget mand, mens Djokovic tager sig ud som manden, der kan runde de 30 Grand Slams.
Om den rekord nogensinde bliver slået, er blandt andre op til de to 19-årige young guns, Holger Rune og verdensranglistens nummer ét, Carlos Alcaraz, men det bliver vi først klogere på om en 15-20 års tid…
United i spektakulær revanche mod City
FODBOLD: Efter et ydmygende 6-3-nederlag til Manchester City på Etihad i efteråret kan det nok være, at bysbørnene fra United lørdag fik demonstreret, at niveauforskellen mellem de seneste års dominerende Premier Leauge-mandskab under Pep Guardiola og United er skrumpet. Således fik drømmene hjemme på teatret endnu mere luft under vingerne om en ny tid på Old Trafford, hvor hjemmepublikum har lidt så længe.
Efter en lige men dog mere end godkendt 1. halvleg af hjemmeholdet, blev det slet og ret kørt rundt i teatrets manege i den første halve time af anden halvleg. På en smuk orkestreret chip-assist fra evindeligt formstærke Kevin de Bruyne, kunne just indskiftede Jack Grealish fuldt fortjent heade City på 1-0 efter en time.
United-træner Erik ten Hag skulle lige bruge en ti minutters tid på at reorganisere offensiven, mens City fortsat masede på. Faktisk var det en udskiftning af danske Christian Eriksen, der havde spillet en fin 1. halvleg, men var faldet ud af totalbilledet efter pausen, der ændrede kampbilledet totalt til et spektakulært comeback fra United.
Seks minutter senere udlignede anfører Bruno Fernandes efter et indlæg, hvor hans sidemand på boldens vej, Marcus Rashford, stod offside, men hverken rørte eller obstruerede en City-forsvarers mulighed for at forhindre bolden i at nå frem til Fernandes. Masser af ballade. Måltavlen viste 1-1. Og bare fire minutter senere var Rashford igen i centrum. Denne gang som målscorer på Bruno Fernandes dybdepasning til vidunderdrengen Alejandro Garnacho, der fandt Rashford på tværs tæt under mål og 2-1 til hjemmeholdet i hadets derby.
Manchester United er nu blot et enkelt point efter Manchester City på andenpladsen i Premier League og har for alvor meldt sig ind i top 4-kampen. Skulle de gå hen at slå førerholdet Arsenal på Emirates i London i næste runde måske endda en del af titelræset. Nye tider og toner i United-delen af Manchester.






































og