POV SPORT // MINDEORD – Kasketter og titler. Kælenavne og magtkampe. Bestikkelse og politik. Først og fremmest var Franz Beckenbauer én af historiens bedste fodboldspillere.
Vi kan ikke komme uden om det. Al snak fortaber sig i disse dage i dronning Margrethes farvel til den danske trone på søndag, mens alt andet bliver nedtonet til noteform. Det skal dog ikke forhindre mig i at forstørre en anden historie en anelse.
For dronningen lever stadig, måske ikke i allerbedste velgående, som hun antydede i sin nytårstale, men dog endnu udadtil i nogenlunde fysisk og mental vigør som 83-årig. Det er mange forundt, men langtfra de fleste. Og tillad mig derfor den lidt provokerende overskrift: “Dronningen abdicerer, men kejseren er død.”
Da vi er i sportslingo i denne del af POV International, er der naturligvis tale om ingen ringere end Der Kaiser, som han det meste af sit voksne liv var kendt som, verdens bedste forsvarsspiller gennem tiden, tysk fodbolds omdrejningspunkt i årtier, Franz Beckenbauer. Han sov stille ind søndag den 7. januar.
Die Welt des FC Bayern ist nicht mehr die, die sie mal war – plötzlich dunkler, stiller, ärmer: Der deutsche Rekordmeister trauert um Franz Beckenbauer, den einzigartigen „Kaiser“, ohne den der FC Bayern niemals zu dem Verein geworden wäre, der er heute ist.
— FC Bayern München (@FCBayern) January 8, 2024
Ruhe in Frieden.
Franz Beckenbauer nåede kun til 78 år og levede de seneste år af sit liv tilbagetrukket med hjertesygdom, Parkinsons og tiltagende demens. Lidt som en slukket stjerne i sig selv, fordi han op igennem sidste halvdel af 00’erne og første del af 10’erne var genstand for adskillige undersøgelser og også beviselig korruption og modtagelse af bestikkelse som øverste chef for VM-organisationen i Tyskland i 2006.
Da det internationale forbund Fifa i 2016 nåede frem til den konklusion, erklærede man fluks sagen forældet, og sådan var og er der så meget i det regi. Beckenbauer var selv medlem af Fifas Executive Committee, som han meldte sig ud af i 2011 af personlige årsager, men blev alligevel udelukket fra al Fifa-relateret aktivitet i 90 dage i 2014, da han indgik i en bestikkelsesnavnerække ved tildelingen af VM til Rusland i 2018 og Qatar i 2022.
Nogenlunde samtidig trak han sig også som den mest magtfulde præsident igennem Bayern Münchens historie. Men tilnavnet Der Kaiser stammer ikke fra Franz Beckenbauers politiske virke og magtudøvelse. Det skal alene tilskrives 60’erne og 70’erne for hans spillestil, hans elegance og overlegenhed på en fodboldbane.
Han vendte dog for en kort bemærkning tilbage til Bundesligaen og Hamburger SV, igen retur til New York Cosmos, indtil amerikansk soccer endnu en gang ikke viste sig økonomisk bæredygtig
Som 13-14-årig fik jeg det par fodboldstøvler, jeg ønskede mig til den nye sæson. Mest fordi jeg syntes, de var megaflotte. Adidas med skriggrønne striber, naturligvis på sort baggrundslæder, med navnet “Beckenbauer Star”. En populær støvle, såmænd ikke i den dyreste ende i konkurrence med “Puma King”, “Adidas Santiago” og ikke mindst “Adidas Copa Mundial”, som den dag i dag ryger over disken i stor stil som verdens mest solgte fodboldstøvle nogensinde.
Navnet “Beckenbauer Star” betød naturligvis også noget omkring 1977, hvor den tyske liberos aktive karriere gik på hæld, eller han forlod tysk fodbold for første gang, drog til New York for at hive de sidste dollars og mesterskaber hjem sammen med verdens måske (vi har jo Maradona og Messi med i den ligning efterhånden) fodboldspiller nogensinde, Pelé.
Han vendte dog for en kort bemærkning tilbage til Bundesligaen og Hamburger SV, igen retur til New York Cosmos, indtil amerikansk soccer ikke viste sig økonomisk bæredygtig.
Knejsende kejser
Jeg kan huske ham fra VM i Vesttyskland i 1974, da han løftede pokalen efter 2-1-sejren over Holland på det olympiske stadion i sin hjemby, München. Samme klub, som han i de år tre sæsoner på stribe vandt Europa Cup’en for mesterhold (fra 1992 Champions League). Og af samme grund også vandt Bundesligaen med Bayern, pokaltitler og to år forinden EM med landsholdet, som står mere tåget i min erindring. Dertil to gange vinder af Ballon d’Or.
Comunicado Oficial: fallecimiento de Franz Beckenbauer.#RealMadrid
— Real Madrid C.F. (@realmadrid) January 8, 2024
Når den stoisk og elegant knejsende kejser ryddede op i forsvarsregionen for at føre bolden frem i samme positur, fik man syn for sagn for den adelige kæletitel. Så langt fra en forsvarsbisse, man overhovedet kunne komme.
En Morten Olsen lookalike. Nå nej, nok omvendt, for selvom den danske anfører for 80’er-landsholdet, tidligere angriber, senere landstræner igennem 16 år, Morten Olsen, har rundet de 70, så var han tilpas meget yngre til om ikke at være et plagiat, så i hvert fald i sin spillestil og attitude at minde om Franz Beckenbauer i rollen som libero.
En rolle, han nærmest selv og i samarbejde med sine holdkammerater, deriblandt den danske Vejle-back Johnny Hansen, opfandt og udviklede. “Den fri mand”, der huserede bag og foran forsvaret, gik med frem, støbte bolde og i øvrigt scorede et betragteligt antal mål.
Venligheden selv
Mange år senere skulle han stå på Bayern Münchens nybyggede Allianz Arena som øverste chef for det tyske VM-værtskab i 2006 og byde velkommen til åbningskampen mellem Tyskland og Costa Rica. Jeg var der selv, sagde hunden, og den slags øjeblikke har man både ret og krav på at tage med sig i graven som de indre erindringsbilleder, der aldrig har haft behov for forevigelse på SoMe. Og tak for det.
Akkurat som det pool-interview med kejseren himself, jeg var heldig at deltage i under slutrunden. Venligheden, veltalenheden selv, og vi var ikke ligefrem i bestikkelsesmode, nærmere i næsegrus beundring. Som man også til tider kunne være, når han gik til stålet i sine mangeårige klummer i Bild Zeitung. For Beckenbauer kunne såmænd også sine tabloide trykknapper.
Jeg kan i sagens natur også huske ham i årene imellem. Som træner, eller teamchef, da han stod i spidsen for det tyske landshold ved VM i 1990 i Italien, og som den blot anden i historien, der både som spiller og træner vandt VM i fodbold. Den første var brasilianske Mario Zagallo. Sidenhen er den franske landstræner Didier Deschamps kommet til.
Han var tæt på også i EM-sammenhæng, men ved EM på hjemmebane i 1988, godt et år før murens fald, måtte han som teamchef lide den modsatte skæbne af VM-finalen i 1974 ved at tabe semifinalen til Holland med samme cifre, han havde vundet som spiller, 2-1.
Under sit store prestigeprojekt ved VM i 2006 fløj Beckenbauer imellem de 12 værtsbyer i en sponsoreret helikopter, så han kunne nå at se så mange kampe og nationer som muligt. 48 af 64 kampe i alt og samtlige 32 landshold. Danmark var desværre ikke et af dem.
Som om de sidste rester af Anden Verdenskrigs skam blev rystet af nationen, der i stedet blev rystet sammen.
VM i Tyskland i 2006 var det store og nærmest endegyldige genforeningsprojekt. Eller som Lars Løkke med “top-topskatten” ville formulere det som udenrigsminister “gen-genforeningsprojekt”. For VM i Tyskland i 2006 blev også et slags vendepunkt i den fællestyske nationalforståelse. Både i øst og vest.
Som om de sidste rester af Anden Verdenskrigs skam blev rystet af nationen, der i stedet blev rystet sammen. 90 millioner tyskere, der både turde og var stolte over deres flag igen. Symboliseret ved de hundredtusinder, der i løbet VM-slutrunden i euforien over værtskabet besøgte den notorisk berømmede, såkaldte Fan-mile ved Brandenburger Tor i Berlin. Det bærer Franz Beckenbauer en stor del af æren for.
Rivals on the pitch.
— Manchester United (@ManUtd) January 8, 2024
Eternal respect off it.
Now, together at rest.
Sending heartfelt condolences to our counterparts at Bayern Munich as we mourn the loss of a true great, Franz Beckenbauer ❤️ https://t.co/BHSzrmPsAJ pic.twitter.com/7ePhAwl8AF
Fire år tidligere, i 2002, var Danmark med til VM i Japan og Sydkorea. Også Franz Beckenbauer, der skulle over at snuse sig til idéer i forberedelsen til VM i Tyskland. Journalistkorpset havde transfer i Frankfurt på turen til Seoul. Jeg var en af de sidste, der gik ombord, og lagde mærke til, at Franz Beckenbauer var lige bag mig og drejede diskret mod venstre og op ad vindeltrappen til 1. klasse på 747’eren.
Da vi var kommet i luften og havde spist, sneg jeg mig ind bag forhænget og spurgte en af stewardesserne, om hun ville være sød at spørge Beckenbauer, om jeg kunne få et kort interview med ham om Danmarks og Tysklands muligheder ved VM. Kort efter vendte hun tilbage med svaret, at Hr. Beckenbauer lige havde taget en sovepille, men gerne ville komme ned én time inden, vi landede.
Og han holdt ord, jeg fik mit tilstræbte solointerview. Sådan nogenlunde indtil legendariske Tommy Kuglepen fra Horsens Folkeblad spottede ham ved et andet bagagebånd i ankomsthallen i Seoul. Så blev der ellers spillet violin på A4-blokken. Og så meget for den solohistorie.
Nu har han taget den sidste tur. Denne gang vågner kejseren ikke igen …
Husk at like og følge POV Sports Facebook-side
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her