POV International

NYHED // OVERBLIK – Omkring 500 særligt udsatte børn og unge, først og fremmest piger, skal flyttes fra den spanske enklave Ceuta til det spanske fastland. Det har den spanske regering besluttet, efter at titusinder af migranter i slutningen af juli krydsede grænsen fra Marokko og efterlod Ceuta med flere tusinde uledsagede børn og unge, som de lokale myndigheder ikke har kapacitet til at tage sig af.

Beslutningen går direkte imod EU-Kommissionens linje. Kommissionen fastholder, at også uledsagede mindreårige, som ikke har ret til at opholde sig i EU, som udgangspunkt skal sendes tilbage. Men regeringen i Madrid henviser til spansk lovgivning og til de alvorlige forhold, som især piger og unge kvinder lever under i Ceuta.

Langt de fleste af de omkring 60.000 mennesker, der krydsede grænsen til Ceuta i dagene 30. – 31. juli, er siden vendt tilbage til Marokko. Men flere tusinde migranter befinder sig fortsat i den lille spanske enklave.

NYHED // OVERBLIK – En gruppe europæiske lande lægger nu et samlet pres på Israel for at stoppe udbygningen af bosættelser på den besatte Vestbred. Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Storbritannien og Norge kræver sammen med Canada, at den israelske regering straks trækker nye byggeplaner tilbage og stopper yderligere udvidelser af bosættelserne.

Kritikken bakkes op af FN, hvor generalsekretær António Guterres advarer om, at Israels planer for det såkaldte E1-område øst for Jerusalem udgør en “eksistentiel trussel” mod muligheden for at etablere en sammenhængende palæstinensisk stat. Storbritannien varsler samtidig sanktioner mod personer, der medvirker til udvidelsen af bosættelserne.

Det internationale pres kommer, efter at Israel har åbnet for bud på opførelsen af mere end 1.200 boliger i E1-området. Planerne er en del af en langt større udbygning af bosættelserne, som er taget kraftigt til, siden Benjamin Netanyahus højreorienterede regering kom til magten i slutningen af 2022.

NYHED // OVERBLIK – Om godt en uge skal islændingene træffe en beslutning, der kan ændre landets forhold til Europa. Den 29. august stemmer de om, hvorvidt Island skal genoptage de medlemsforhandlinger med EU, som blev lagt på is for 13 år siden. Målingerne viser dødt løb mellem ja og nej.

Fiskeri og national selvbestemmelse har i årtier været de stærkeste argumenter mod et islandsk EU-medlemskab. Men denne gang fylder også økonomi og sikkerhed. Donald Trumps trusler om at overtage Grønland og Ruslands øgede aktivitet i Nordatlanten har fået flere islændinge til at spørge, hvor landet hører hjemme i en mere usikker verden.

Afstemningen handler dog ikke om, hvorvidt Island skal være medlem af EU. Et ja betyder alene, at regeringen genoptager forhandlingerne med Bruxelles. En eventuel aftale skal bagefter godkendes ved endnu en folkeafstemning, og målinger viser, at et flertal af islændingene fortsat er imod selve medlemskabet.