ARKTIS & DE DANSK VESTINDISKE ØER // KOMMENTAR – Danmark kæmper for sit liv i Arktis og alligevel nægter landet at bruge sit stærkeste våben, skriver Shelley Moorhead. CHRISTIANSTED, U.S. VIRGIN ISLANDS – I takt med at det geopolitiske pres tiltager, taler danske embedsmænd med selvsikkerhed om territorial integritet, den regelbaserede internationale orden og grønlandsk…
BØGER // ANMELDELSE – Ofte skrives moderne danmarkshistorie ud fra et udtalt eller et uudtalt konsensusperspektiv: Nok er der konflikter, men ikke noget der for alvor kan forstyrre hyggen. Men sådan skriver den tidligere BZ-aktivist René Karpantschof ikke danmarkshistorie. Hans foregående bog De stridbare danskere handlede om perioden 1849-1920. Nu behandler han perioden 1921-1939 under…
BØGER // ANMELDELSE – “Udforskningen og historieskrivningen om besættelsestiden har haft faser med skiftende syn og tilgang. Med Nazismens danske soldater, der handler om de danske statsborgere, der gik over til fjenden og meldte sig i tysk krigstjeneste, er vi nået til tredje-/fjerdegeneration af historikere, der kan nærme sig og skærpe tingene på ny, balanceret…
INTERVIEW – I et kort øjeblik forsvinder lyden, men kort efter kommer motorrumlen tilbage – og meget kraftigere. Det er tydeligt for Peter Schive, at der er noget galt, og det skyldes formentlig kompressoren, så der ikke kommer luft nok ind i jetmotoren. ”Et øjeblik efter dør motoren, og der bliver helt stille. Flyet taber øjeblikkeligt både fart og højde,” fortæller den tidligere jagerpilot Poul Arnedal.
BRITISK HISTORIE // ESSAY – “Efter at have arbejdet professionelt med britisk middelalderhistorie i mere end et årti – både i danske og skotske arkiver – begyndte jeg at undre mig over noget,” skriver historiker Janus T. Sait0-Madsen. “Ikke over det, briterne fortæller, men over det, de ikke fortæller. Og måske endnu mere: over hvor let vi herhjemme accepterer deres fortælling som neutral, naturlig og objektiv.”
UKRAINE // REPORTAGE – ”Jeg taler ukrainsk, det er et helt bevidst valg”, fortæller lægen Anna Peter Hyll-Larsen, da han besøger hende i storbyen Odesa, der historisk har været russisksproget. “Vi bliver nødt til at ukrainisere folk, sprogligt… Vi ikke er et folk, og alle skal have deres dialekter. Men hvis vi skal udtrykke det kollektive traume, som denne krig påfører os, og øve en samlet modstand, så er et fælles sprog vigtigt.”
Her er der ingen, som vil Putin, skriver Hyll-Larsen. Faktisk hader indbyggerne i Odesa ham mere end de fleste ukrainere, hvis det ellers er muligt. Den russiske præsident har gjort dem til en paria, til mulige suspekte indre fjender og femtekolonner.
FORFATTERSTAFET // VIDEOINTERVIEW – I Russerne kommer, den selvstændige fortsættelse til Berlin brænder, fortæller Tom Buk-Swienty den dramatiske historie om fire danskere, der bliver vidner til russiske soldaters brutale overgreb mod tyske kvinder og til en by, der langsomt går under. Hvorfor flygtede de ikke, da helvede brød løs omkring dem? Se interviewet her, som…
DEMOKRATI // BAGGRUND – Torsdag var det 50 års siden, den spanske diktator Francisco Franco døde. Det banede vej for en helt ny tidsalder, der ikke var et selvskrevet udfald i 1975, skriver Alex O. Hansen. Grundloven udskød således et – for mange – uundgåeligt opgør med fortiden, der først blev påbegyndt i 2007 med Rodríguez Zapateros “La Ley de Memoria Histórica”, loven om den historiske hukommelse.
Men loven, der i store træk skal anerkende begge sider, bruges også til fjerne alle synlige levn fra borgerkrigen og Francos regime. Mens regeringen mener, at de mennesker, som led, har krav på anerkendelse og “closure”, siger den politiske opposition, at man har åbnet et sår, som parterne siden Overgangsperioden har forsøgt at hele.
BØGER // ANMELDELSE – “Massemennesket, dette lemmingagtige væsen uden et gram af selvstændig tænkeevne, er for Henrik Jensen modernitetens udtrykte billede,” skriver Steen Beck om Jensens nye bog, ‘Mens vi venter på miraklet’.
“Denne sørgelige skabning fremstår i hans fortælling som slutresultatet af en historie, der startede med pesten i 1300-tallet og i rask tempo fortsatte med reformationen, den franske revolution, romantikken, de to verdenskrige og sluttelig nutidens rettighedskultur. Det lyder grangiveligt som en hardcore konservativ civilisationskritik af den allermest kompromisløse art, og det er også lige, hvad det er.”
MUSIK // OMTALE – Verdens første elektroniske musikinstrument blev både hyldet i New York og brugt til spionage under Den Kolde Krig – nu lyder det igen live på SMK. Hvis ordet Theremin ikke ringer klokker, er det på tide, at du læser denne historie. Det drejer sig om verdens første elektroniske musikinstrument. Glem alt om…
KULTURHISTORIE // LONGREAD – Fra 1937, hvor Thorvald Hellesen satte farve på husene i Skt. Annæ Passage til 1989, hvor Poul Gernes udsmykkede Palads-biografen, var der gået 52 år, men der var også sket et og andet inden for rumudsmykning og murmaleri i Danmark.
”Vi har ikke, som i Hellesens hjemland, en stærk tradition for socialt engageret monumentalmaleri, og slet ikke i de mange mere eller mindre ligegyldige udsmykninger på skoler og rådhuse fra mellemkrigstiden – men vi har til gengæld udviklet en ukonventionel og indimellem humoristisk tilgang til det, der males, som måske er meget dansk,” skriver forfatter Lotte Thrane.
LOUVRE // ANALYSE – Under én procent af franskmændene kendte til de stjålne smykkers eksistens. Alligevel er de i totalt mediehysteri blevet ”essentielle elementer i den franske identitet”. Bag historien om det klodset gennemførte tyveri gemmer sig et større drama om inkompetence på alle niveauer, skam og politisk afmagt i dagens Frankrig. PARIS – Franskmændene…
Der er ikke flere artikler
Der er ikke flere artikler
Hos POV International er journalistikken fri, uafhængig og tilgængelig for alle. Men det kræver din støtte.
Tegn abonnement på POV Overblik.
og