Du kan kontakte os på: redaktionen@pov.international
1. POV er et medie kendetegnet ved faglighed og personlighed
POV er et uafhængigt non-profit medie med redaktionel frihed for journalister, eksperter og meningsdannere. Vi har ingen betalingsmur og er reklamefri.
Vi tror på, at solid faglighed, viden og personlighed skaber relevante, læseværdige artikler, anmeldelser og essays med nye perspektiver. Noget vi har brug for i en tid, hvor mediernes budskaber i stigende grad polariseres og forenkles.
Vi optager også gerne indlæg fra eksterne skribenter for at sikre alsidighed, bredde og flere perspektiver i vores dækning.
Vi lægger også vægt på at være et medie for stemmer, der sjældent får taletid i de etablerede medier – personer, fællesskaber og organisationer, som fortjener at blive hørt.
2. POV er skribenternes medie
POV er et journalistisk fællesskab, der juridisk er organiseret som en frivillig forening. P.t. består den frivillige forening POV af 120 skribenter, men gruppen optager løbende nye medlemmer. Som medlem af POV’s redaktion deltager du aktivt i at forme indholdet og bidrager til debatten.
POV’s skribenter skriver i eget navn og står personligt til ansvar for deres synspunkter.
3. POV er et faktabaseret medie
POV værner om faktabaseret journalistik og fair analyser, og hvor det er nødvendigt, retter vi fejl hurtigt og transparent. Vi trækker kun tekster tilbage ved grundlæggende fejl og giver altid en klar forklaring til vores læsere.
4. POV er et uafhængigt medie
POV politisk uafhængig. Det betyder blandt andet, at vi ikke har ledere eller nogen værdidagsorden.
Vores kriterier er faglige, og POV redigeres naturligvis efter den højeste professionelle standard og i overensstemmelse med Pressenævnets retningslinjer og gældende lovgivning.
5. POV er non-profit
POV er formentlig det eneste professionelle medie i Danmark, der er non-profit og ejet af en forening, der udgør redaktionen. Vores indtægter – støtte fra Mediestyrelsen under Kulturministeriet samt abonnementer og fondsstøtte – dækker vores udgifter til redaktion og produktion, men mange arbejder pro bono.
POV blev grundlagt i 2016 af journalisterne Morten Bay, Annegrethe Rasmussen og Signe Wenneberg.
Kontakt POV
POV International
c/o Nine A/S
Kongens Nytorv 18
1050 København K
Mail: redaktionen@pov.international
CVR-nr.: 39164906
POV’s Bestyrelse
Jacob Strange, formand
Anne Katrine Bugge, næstformand
Birgitte Vestermark, kasserer
Isabella Miehe-Renard
Alexander Meinertz
Annegrethe Felter Rasmussen
Pia Gars
Standarder, rettelser og disclosures
Vi søger at håndhæve faktabaserede journalistiske standarder samt fair og uafhængige analyser.
Alle skribenter tilknyttet POV skriver i eget navn og står selv på mål for synspunkter og meninger. Disse synspunkter deles derfor ikke nødvendigvis af hverken POV International eller andre skribenter ved POV.
Alle skribenter tilknyttet POV skriver i eget navn og står selv på mål for synspunkter og meninger. Disse synspunkter deles derfor ikke nødvendigvis af hverken POV International eller andre skribenter ved POV
Hvor det er af offentlig interesse, giver vi anonymitet til kilder, hvis identitet kan bekræftes.
Finder vi mindre fejl, retter vi dem og adviserer med rettelsesnoter under pågældende tekst.
Alvorlige fejl adviseres øverst i pågældende tekst. POV trækker udelukkende tekster tilbage i tilfælde af grundlæggende fejl. Igen vil det ske med advisering af forhold og årsag.
POV er tilmeldt Pressenævnet.
POV Internationals brug af AI/kunstig intelligens
POV redigeres af professionelle journalister og redaktører.
Vi publicerer ikke artikler eller indlæg, der er skrevet af generativ AI, og afviser materiale, der fremstår AI-genereret uden tydeligt menneskeligt forfatterskab. Redaktionelle vurderinger, udvælgelse og faktatjek foretages af redaktørgruppen.
Vi undgår i videst muligt omfang AI-skabt eller manipuleret billede/lyd/video-materiale, men markerer tydeligt brug, hvor der er undtagelser.
Redaktørgruppen i POV anvender AI som hjælperedskab til korrekturlæsning, tekst- og kildegenkendelse samt research
Rettigheder
Alle tekster er skribentens copyright.
Det er tilladt at kopiere og distribuere tekst fra POV med behørig kildeangivelse i undervisningsøjemed på alle uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Undervisningsportalen POV STUDY er også del af POV. Du kan kontakte POV STUDY ved at sende en email til redaktionen: redaktionen@pov.international
Gengivelser af tekst på mere end 150 ord, skal ske efter aftale med POV’s redaktion.
Sponsoreret indhold og kommercielle samarbejder
For alt sponsoreret indhold gælder, at det deklareres i henhold til Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Hvor POV indgår kommercielle aftaler eller samarbejder vil det ligeledes fremgå direkte af indholdet.