REFORMER GENNEM FODBOLD // ANALYSE – Kronprins Mohammed bin Salman driver på med sportswashing, men det kan være svært at se, at det fører til meningsfulde reformer i Saudi-Arabien.
Bliver Al Nassr’s nye stjernespiller, Christiano Ronaldo, en historisk mønsterbryder i Saudi-Arabien, og kommer hans kæreste Giorgina Rodriguez til at bane vejen for en markant liberalisering i det konservative kongedømme?
Sådan spurgte Anders Jerichow forleden i en klumme i Politiken. Han pegede på, hvordan de to berømtheder på flere måder udfordrer landets konservative normer og lovgivning. Hvis kæresteparret flytter sammen i Riyadh, udfordrer de forbuddet mod, at ugifte må bo sammen, og hvis den erklærede katolik Ronaldo vælger at medbringe sin bibel, kommer han også på kant med den saudiske lovgivning. Den forbyder således import af bibler, ligesom der ikke må opføres kirker eller afholdes officielle gudstjenester i landet.
Tom retorik?
Indlægget indskriver sig i en større debat, som har stået på i de seneste år og handlet om, hvilken retning Saudi-Arabien udvikler sig i under den unge saudiske kronprins, men de facto hersker Mohammed bin Salman – eller MBS.
På den ene side finder man optimister som Thomas Friedman, der tilbage i 2017 begejstret skrev om sit møde med MBS, som han så som en visionær reformator. Den indflydelsesrige amerikanske kommentator beskrev den bølge af reformer, som MBS har iværksat, som ”Saudi-Arabiens arabiske forår” og spåede, at de ville skabe revolutionære forandringer i det konservative kongedømme.
Fortalere for denne position peger gerne på, hvordan forbuddet mod at kvinder kører bil, er blevet ophævet, Hollywood-Blockbusters kan nu ses i de genåbnede biografer, og den saudiske ungdom fester ved spektakulære koncerter med tidens største popstjerner.
Alt dette ses som de første lovende skridt i en større og omfattende liberaliseringsproces, der måske vil tage tid, men i sidste ende vil føre til et friere Saudi-Arabien, hvor saudierne har reel medbestemmelse.
Samtidig med at MBS tog æren for at ophæve kørselsforbuddet sad al-Hathlou i fængsel, hvor hun ifølge menneskerettighedsorganisationer blev udsat for tortur
Heroverfor finder man skeptikerne, for hvem Saudi-Arabien er og bliver et repressivt autokrati og MBS’s reformsnak afskrives som tom retorik uden hold i virkeligheden. Ud over det bestialske mord på den prominente saudiske journalist Khashoggi, hvis lig angiveligt blev parteret på det saudiske konsulat i Istanbul, henviser skeptikere også gerne til sagen om Loujain al-Hathloul, en af de kvindelige aktivister, der førte an i kampen for kvinders ret til at køre bil. Samtidig med at MBS tog æren for at ophæve kørselsforbuddet, sad al-Hathloul i fængsel, hvor hun ifølge menneskerettighedsorganisationer blev udsat for tortur.
Senest er Salma al-Shehab, en saudisk ph.d.-studerende ved Leeds Universitet, blevet idømt 34 års fængsel ved en særlig antiterror-domstol. Hun blev arresteret, da hun i 2020 var på ferie i Saudi-Arabien, og hendes forseelse var, at hun på Twitter havde fulgt og re-tweetet beskeder fra saudiske aktivister, der ønsker politiske reformer.
Forandring for at bevare
Umiddelbart kan det synes svært at forene disse to beskrivelser af Saudi-Arabien. Hvis man betragter kongedømmet som et eksempel på, hvad man i politologien kalder opgraderede eller liberaliserende autokratier, vil man imidlertid opdage, at fortalere for begge positioner har fat i noget, men samtidigt overser vigtige dele af historien.
Ligesom andre autokratier er denne type regime kendetegnet ved, at regenten først og fremmest er optaget af at fastholde magten. Her følger man imidlertid Lampedusas berømte doktrin om, at man nogle gange må forandre for at bevare. Det afspejler sig i en reformstrategi præget af selektive liberaliseringer.
Mens det giver mening at tale om, at Saudi-Arabien i disse år oplever reelle økonomiske, kulturelle og sociale liberaliseringer, gælder dette således ikke det politiske område, hvor det saudiske regime under MBS snarere fremstår som mere repressivt end tidligere
Det er gerne især på det økonomiske område, man ser liberaliseringer. Det gælder også Saudi-Arabien, som i de senere år er blevet stadigt mere optaget af at diversificere sin økonomi for at mindske afhængigheden af olieindtægterne. Det har bl.a. givet sig til udtryk i spektakulære megaprojekter som den kommende futuristiske by Neom midt i den saudiske ørken.
På det sociale og kulturelle område vil der typisk også være nogle liberaliseringer. Det er netop også tilfældet i Saudi-Arabien, hvor dele af den traditionelt meget konservative lovgivning er blevet lempet samtidig med, at man har afholdt store sports- og musikevents. Formålet har ikke blot været at stille landet i et bedre internationalt lys, hvilket bl.a. er vigtigt for fremtidige investeringer, men også at imødekomme ungdommens ønsker om forandring.
I modsætning til optimisternes tro på, at ”all good things go together” i den forstand, at liberaliseringer på ét felt vil sprede sig til andre områder, er reformviljen i liberaliserende autokratier imidlertid selektiv. Mens det giver mening at tale om, at Saudi-Arabien i disse år oplever reelle økonomiske, kulturelle og sociale liberaliseringer, gælder dette således ikke det politiske område, hvor det saudiske regime under MBS snarere fremstår som mere repressivt end tidligere.
Selvom Saudi-Arabien har investeret stort i amerikanske medieplatforme som Facebook og Twitter, har de seneste års fængslinger vist, at der er meget snævre rammer for, hvad de saudiske borgere må bruge de sociale medier til hjemme
Selvom Saudi-Arabien har investeret stort i amerikanske medieplatforme som Facebook og Twitter, har de seneste års fængslinger vist, at der er meget snævre rammer for, hvad de saudiske borgere må bruge de sociale medier til hjemme.
Det kunne umiddelbart fremstå som et paradoks, men som Huntington tilbage i 1960’erne pegede på, står såkaldte ”moderniserende monarker” over for den udfordring, at deres reformer kan udløse kræfter, som i sidste ende kan føre til deres fald. Parallelt med liberaliseringer på nogle områder vil monarken derfor fastholde et meget stramt greb om det politiske område, hvor man ikke tolererer nogen form for opposition.
Mønsterbrydere?
Hvad betyder alt dette for udsigterne for, at Ronaldo og Rodriguez vil blive mønsterbrydere og bane vejen for en omfattende liberalisering? På den ene side kan man ikke afvise, at de vil kunne komme til at spille en rolle og bidrage til forandringer i Saudi-Arabien.
Det vil imidlertid være på det sociale og kulturelle område. Man vil måske kunne komme til at se forandringer i den traditionelle diskrimination af andre religioner, såsom en tilladelse til opførelsen af den første kirke i Saudi-Arabien, ligesom der eventuelt også vil kunne komme yderligere lempelser for samværet mellem unge saudiske kvinder og mænd.
På det politiske område vil Ronaldo og Rodriguez’ ankomst imidlertid næppe komme til at bane vejen for liberaliseringer. Om noget kan al-Nassr’s milliarddyre køb af Ronaldo snarere ses som del af en ”sportswashing”-strategi, der skal forbedre regimets popularitet på hjemme-og udebanen og bortlede opmærksomheden fra den fortsatte politiske undertrykkelse.
Såfremt nogen på Twitter eller andre steder skulle driste sig til at ønske reelle politiske liberaliseringer, synes regimet imidlertid fortsat ikke at tøve med at imødegå disse med omfattende repression.
Læs mere om Saudi-Arabien her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her