TEATER // ANMELDELSE – Matchen Björn Borg mod John McEnroe i Wimbledon-turneringen er legendarisk. Nogle taler stadig om den bedste match nogensinde. Don Gnus Tennis på Aveny-T må nærmest betegnes som en danse-parodi på en sportsdokumentar om samme. Det er faktisk mere underholdende end matchen.
Det er nok en generationsting. De fleste under 40 forbinder antagelig Björn Borg med underbukser. Medmindre de interesserer sig for tennis. Fire Wimbledon-sejre i træk sikrer nok for altid Björn Borg en plads i sportens panteon. Han var i sin tid et sexsymbol – the cool Swede – og med monopol-tv kunne man dårligt undgå at følge dramaet.
Don og Gnu småsnakker, mens publikum indfinder sig på stolerækkerne – også direkte til publikum. Det er faktisk svært helt at være sikker på, hvornår forestillingen begynder, men vi bliver introduceret til dysten på Centre Court som et opgør mellem egoer.
Du skal ikke spørge, hvorfor det er sjovt – det er det bare
Den skildres ordløst (med nogle små digressioner) med dans samt lyd- og lyseffekter. Netop som en pas de deux.
Kan man kalde en tennisketcher for en slapstick?
Min første tanke var tennis udsat for Monty Pythons Ministeriet for Gakkede Gangarter, men referencerne er meget varierede, og nogle springer langt uden for både sportens og dansens verden. Jeg er dog sikker på, at Don Gnu kender den gamle vaudeville-klassiker Sand Dance med Wilson & Keppel (1934).
Hvis du vil indvende, at dans kan være æstetisk, rørende eller dramatisk, men ikke komisk – så tager du fejl. Du skal ikke spørge, hvorfor det er sjovt – det er det bare. Tennis excellerer i den fysiske humor, som vi kender fra stumfilm, slapstick. Kropssprog (og lydeffekter) er rigeligt til at forvandle matchen mellem sportsgiganterne til absurd komik.
Ikke at rivaliseringen mellem de to spillere ikke var absurd nok i sig selv. Borg, den tavse, afslappede skandinav. McEnroe nærmest herostratisk berømt for sine hysteriske protester over for dommeren. Begge store egoer. Sammen om at sende en lille bold over nettet.
Det er tilladt at tænke et og andet om den maskuline psyke. Og om elitesportsudøveres.
Showmanship
Uanset hvilken sportsgren vi taler om, så er der i den professionelle liga i høj grad tale om show. Hvis sværvægtsmesteren bliver slået ud af sin udfordrer i første runde, bliver vi skuffede. Rocky må godt vinde, men han skal lide og bløde først.
Når fodboldstjernerne til milliongage løber på grønsværen, så vil vi heller ikke bare se fodbold, vi vil også se giraffen. De er skuespillere med en lidt anderledes scene.
Netop i det øjeblik træder de ud af sportens verden og over i en surrealistisk spejling
I holdsport og med fysisk kontakt kan stjernen godt drukne i mængden. I Tennis er de alene på hver sin side. Moderne gladiatorer, der kæmper til døden – eller i hvert fald indtil udfordreren støder den gamle mester fra tronen. Vi kender alle dramaturgien.
Don McEnroe og Björn Gnu duellerer hen over nettet uden bolde, men med alle de manerer, vi kender fra Wimbledon og andre store turneringer. Nogle gange bliver de spejlet i en videoprojektion på bagtæppet af Wimbledon-opgøret. De er uhyggeligt tæt på deres forbilleder.
Og netop i det øjeblik træder de ud af sportens verden og over i en surrealistisk spejling.
Hvad forstår teateranmeldere sig på tennis
Hvis jeg må stjæle et slogan fra Østre Gasværk Teater og deres opsætning af Urinetown, så er Tennis sportsteater for alle, der hader tennis, men også for alle, der elsker det. Du kan for den sags skyld udskifte tennis med dans.
Skuespil er ikke bare fremførelse af en tekst. Når Tennis trækker ordene ud af dramaet, står de øvrige virkemidler skarpt. I dette tilfælde med komisk effekt – Svanesøen bliver aldrig det samme igen.
I virkeligheden varede Borg/McEnroe-opgøret i 1980 flere timer. På Aveny-T får vi et koncentrat på godt en time. Længere tid kan vi nok ikke tåle at grine. Sæt og match.
Musik, litteratur, film og teater – du kan finde anmeldelser, baggrund og podcasts på POV Kultur.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her