POV SPORT // WRAP UP-KLUMME – De danske ishockeyherrer overraskede igen ved vinter-OL i Beijing ved at besejre favoritterne fra Schweiz med 5-3 og ender dermed lettere sensationelt som nummer to i deres gruppe.
Ordene i overskriften er ikke mine, men DR’s ekspertkommentator Olaf Ellers. Der findes vel næppe en person, der i moderne dansk ishockey har haft flere roller som spiller og træner og ved, hvad han taler om.
I hvert er hockey-generne givet godt videre i familien, hvor sønnen Lars Eller er den første dansker til nogensinde at vinde NHL eller Stanley Cup og endda score sejrsmålet, da Washington Capitals i 2018 slog Las Vegas Golden Knights 5-3 i det, der blev den afgørende kamp.
Misundelige vinter-OL-morgenøjne
Lars Eller er desværre ikke med til Danmarks første OL-turnering i historien og sad garanteret med lange og misundelige morgenøjne og fulgte med fra USA, da NHL-spillerne ikke har fået fri til at deltage ved OL. Til gengæld råder det danske landshold over adskillige spillere med NHL-erfaring, men det ændrer ikke ved, at man næsten objektivt og ikke kun med Olaf Ellers ord kan fastslå, at det er det største nogensinde.
Ikke nødvendigvis, at Danmark slog Schweiz med 5-3, danskerne har efterhånden slået så mange store hold igennem den nu 20-årige historie i A-gruppen. Men at de danske ishockeyherrer rejser til deres første OL, lander i en gruppe med Rusland (Den russiske olympiske komite), Tjekkiet og Schweiz og ender på en overbevisende andenplads, er velsagtens det største nogensinde.
2-1 over Tjekkiet i det første opgør, måske nok til den let heldige side, hvis man kigger på skudstatistikken, men den sagde også noget om den danske defensivs styrke. Mod russerne kan man på trods af et 2-0-nederlag sige, at de spillede næsten lige op, da russerne kun førte 1-0 kort før tid og scorede i tomt mål, da danskerne satsede hele butikken i de sidste minutter.
I stedet kom Schweiz på 4-3 med omkring 2.30 min. på klokken, og der var en vis bæven i de danske stuer, tv-studie og trænerboks
Det gjorde schweizerne så også mod Danmark, da Alpelandets favoritter kørte med tomt mål helt fra de sidste næsten fem minutter, da Danmark var kommet på 4-2 ved Nicolai Meyer, og schweizerne havde overstået en periode på knap to minutter i 3 mod 5 på isen, hvor danskerne i overtallets natur burde have lukket kampen.
I stedet kom Schweiz på 4-3 med omkring 2.30 min. på klokken, og der var en vis bæven i de danske stuer, tv-studie og trænerboks, inden Frederik Storm med sin anden scoring i det sidste minut fuldendte triumfen til 5-3 i tomt mål.
Helt lige skudstatistik
Og denne gang var der på ingen måde tale om en skævvreden skudstatistik, godt nok stadig i schweizisk favør, men blot 31-30. Og danskerne har da også op igennem historien formået at slå Schweiz før, men det er stadig et mandskab med langt større resultater på verdensscenen. Schweizerne var blandt andet i VM-finalen i både 2015 og 1018.
I 2018 tabte Schweiz til Sverige i finalen med 3-2 efter straffeslag i Royal Arena i København, mens det også var svenskerne, der løb med sejren på 5-1 over Schweiz på hjemmebane i finalen i 2013.
Alene den statistik fortæller lidt om, hvem det var, danskerne var oppe i mod. Alligevel, og selvom man kan kalde andenpladsen i en svær OL-gruppe for det største nogensinde for dansk ishockey, så er de faktisk ikke nået længere, end de på forhånd var sikre på. For selv med en sidsteplads havde de fået en kamp mere. Dog mod en langt sværere modstander.
Nu møder de et af de lande, der ender på sidstepladsen i de to øvrige grupper, og de skal findes blandt Slovakiet og Letland, der begge har 0 point efter deres første to kampe og møder hinanden søndag, før Danmark kender sin modstander til playoff-kampen tirsdag eftermiddag.
De tre 1’ere og den bedste 2’er går direkte i kvartfinalen fra de tre puljer. Danmarks andenplads rækker næppe til bedste 2’er, da det både kræver at Canada ikke vinder i ordinær spilletid mod Kina, og Sverige skal tabe stort til Finland.
Den let højtragende ambition og målsætning ved afrejsen var en kvartfinale. Den virker nu noget mere sandsynlig, og danskerne løber under alle omstændigheder på isen som favoritter på tirsdag. Det er så også en rolle, de skal formå at håndtere. En sejr og kvartfinalen er i hus.
Selvtilliden er til at få øje på
Skal vi så endda til at snakke semifinalemuligheder. Medaljer ligefrem? Nah, nok en postgang for tidligligt, men hvem ved? De øvrige nationer har jo heller ikke deres NHL-spillere med, og selvtilliden i den danske lejr er da til at få øje på.
Det var den også før Schweiz-kampen, fortrinsvis i defensiven, men efter 1. periode havde danskerne ikke scoret en eneste gang i seks perioder, og det var da en smule bekymrende for offensiven. Men efter tre mål i 2. periode og to i 3. faldt også den del i hak.
Så, hvad er det nu man siger: ”Så længe pucken er flad, kan alt ske i ishockey…”
Se resultater og stillinger fra vinter-OL her
Husk at like og følge POV Sports Facebookside
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her