FODBOLD // KLUMME – Foreningsfodbolddanmark er under pres. Frivilligheden er vanskeligere at drive op, de små klubber kæmper for sagen, så de ikke bliver totalt opslugt af fusioner og efterskolejagt på talenter, der ikke vender tilbage igen. Hjalte Toftegaards fodboldopvækst er også et billede på nødvendigheden i et velfungerende foreningsliv.
Hvis man er i tvivl om den danske fodboldskoles gennemslagskraft, eller rettere det frivillige foreningslivs berettigelse og nødvendighed fra barnsben i forhold til skolens bæredygtighed, kan man i disse dage kigge mod Horsens. Eller Ringsted.
Historien er nok anekdotisk, personlig og så alligevel i min egen påstand på sin vis repræsentativ for mange danske fodboldtalenters vej op igennem systemet. Kald det bare den sunde vej, hvis der findes en sådan, for naturligvis er elitesport i enhver henseende en udvælgelseskamp, som kun de få lykkes med, og som for mange af dem, der ikke gør, sætter sig sine spor i teenageværelsers braste drømme og iturevne idolplakater.
Jeg kom til at tænke over forløbet fredag aften, da jeg fulgte et par danske kampe på livescore. Eller tjekkede blot, hvordan det gik de øvrige opgør i 1. division, mens jeg holdt et mere skarpt øje på Hvidovre-Vejle i superligaen og blot et forbandet enkelt point til gæsterne, der blev min egen skæbne i livets klubtilhørsforhold.
Nå, men da jeg efter sidste fløjt ude i Hvidovre gik ind på Helsingør-Horsens i 1. division, løb jeg målscorerne igennem i 2-1-sejren til østjyderne. Naturligvis min daglige hadeklub i rivaliseringen med mine egne sympatier nogle få kilometer sydover. 0-1 Jacob Ankersen, 1-1 Oliver Drost og i det 64. minut 2-1 ved Hjalte Toftegaard.
Dagens matchvinder 💛 pic.twitter.com/BKDrbR3Cea
— AC Horsens (@AC_Horsens) November 24, 2023
“Det var lige godt …,” tænkte jeg. “Den lille lort.” Og så løb jeg lige erindringens frysende kunstgræsbaner på sidelinjen igennem i glimt. Hjalte rodede jo altid rundt i øjenkrogen, når jeg så mindstedatteren spille. Løb og legede med en bold, lå med den under hagen, når vejret var lidt bedre, og i ny og næ så jeg ham på afstand løbe som 10-12-årig og spille ottemandsbold på en bane ved siden af.
To foreninger
Hans far, Niels, var Hjaltes storesøsters og min yngste datters træner. Storesøster stod på mål. En dygtig og fandenivoldsk keeper i ungdomsårene. Niels var ikke det fodboldkyndige unikum, men nok det mest entusiastiske og højtråbende menneske, jeg har mødt på en kridtstreg. Ikke et af de ulidelige, der konstant kører vokalen mod dommer og modstandere, men med evindelige rosende ord mod sine egne spillere.
Sløjdlæreren fra Campus i Ringsted, tømreren, der havde et par hastigt indkøbte bakker vindruer under armen til pausesnacken, og som gav alt, hvad han havde i sig i kompensation for manglende træneruddannelse. Som der findes i tusindvis af forældre i Foreningsdanmark, selvom det bliver vanskeligere og vanskeligere at rekruttere dem, fordi tiden er knap, udbuddet af fritidsaktiviteter enormt, og vi skal jo også have tid til at passe vores sociale medier.
I Ringsted er kvindefodbolden sin egen forening, Ringsted Pigefodbold, mens drengene stiller op under Ringsted IF. Det har både sine fordele og ulemper, økonomisk og socialt. Lillebror Hjalte var min lille bro til drengeafdelingen, så jeg kunne følge lidt med dér. Far Niels spurgte mig til tider til råds. Ikke fordi jeg har træneruddannelse, men fordi jeg var der og kunne mit fodboldsprog.
“Kan jeg godt forsvare at kåre din datter som årets spiller for andet år i træk? Det bliver jeg jo næsten nødt til,” var ét af de spørgsmål, jeg havde svært ved at give igen på. Men han gjorde det, og samme år blev ældstedatteren også kåret som årets spiller for sit hold. Ikke en øjenkrog var tør hos soccer dad til den afslutningsfest. Jeg tænker, at Hjalte også var til stede, for det var han altid.
Vi flyttede fra Ringsted, og jeg fulgte med fra afstand. Orienterede mig som de fleste på SoMe, noterede mig Hjaltes skifte til den lidt større by og klub i Næstved, inden efterskolen kom i spil. Han skulle på Efterskolen BGI Akademiet. Vestdanmarks svar på Oure skolerne i øst. Den østlige udgave på Fyn er håndboldspillernes og københavnernes foretrukne med håb om at trække GOG-trøjen over hovedet, men den er også fint med på fodboldfronten i fusionssamarbejde med Svendborg.
Selvom scoutingen i især herrefodbolden begynder langt tidligere end 15-16-årsalderen, udgør efterskolerne en naturlig fiskedam
BGI ligger i Bjerre, en lille landsbyflække mellem Horsens og Juelsminde, hvor jeg selv i drengeårene spillede indendørs fodbold om vinteren. Dengang var skolen en sjettedel af størrelsen i dag, inden efterskolerne blev lettere industrielle økonomiske sportsmaskiner, der i faciliteter og ansatte konkurrerer benhårdt om forældres pengepung og de unge menneskers sportslige ambitioner. Der findes såmænd mange på niveau med Oure og BGI, de to er blot de største. Oure endda med gymnasieoverbygning, så det fungerer som decideret akademi for GOG.
AC Horsens, der på det tidspunkt lå i superligaen, har et tæt samarbejde med BGI, og selvom scoutingen i især herrefodbolden begynder langt tidligere end 15-16-årsalderen, udgør efterskolerne en naturlig fiskedam eller talentudviklingsskue for de store danske klubber.
Og det undgik naturligvis ikke min opmærksomhed, da jeg pludselig faldt over et billede af AC Horsens talent- og sportschef, Niels Erik Søndergaard, som jeg i tidernes morgen selv har dækket i hans tid som midterforsvarer og anfører for Esbjerg fB, posere med en knægt fra Ringsted, der havde skrevet under på en standardkontrakt.
Superliga som 16-årig
Hjalte Toftegaard blev tilknyttet akademiet, spillede U19 efter sommerferien, men trænede også med superligaholdet og var sågar til tider en del af førsteholdstruppen i slutningen af sidste sæson. Da det efterhånden var noget nær uundgåeligt, at Horsens ville rykke ned i 1. division, fik han som 16-årig også sin debut et stykke ind i 2. halvleg i flere kampe.
Den arbejdsomme midtbanespiller, 8’eren, der løber fra boks til boks, rundede 17 år i juni. Med debuten i superligaen havde han allerede sin egen Wikipedia-side, og i den nye sæson i den næstbedste række har han holdt ved.
⚫ Dagens sorte #startopstilling 🆚 FC Helsingør! pic.twitter.com/IsCqOY0AkP
— AC Horsens (@AC_Horsens) November 24, 2023
For tre uger siden fik han debut i startopstillingen for AC Horsens i udebanekampen mod HB Køge, 20 kilometer fra sin barndomsby, Ringsted. Og i fredags den 17-årige helt i skysovs med både startplads og matchvindermål til 2-1, da han knaldede et hjørnesparksindlæg ind via stolpen i Helsingør. Den slags åbner øjne og notesbøger i fodboldland.
Og er billedet på væsentligheden af et velfungerende Foreningsdanmark. Fra miniput til superliga. Fra drengedrøm til virkelighed …
Husk at like og følge POV Sports Facebook-side
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.