KLUMMESERIE – “Hey, jeg sætter sgu en grænse. Jeg skal have et arbejde, der er mindre stressende, opdatere mit navigationssystem og finde frem til mig selv, derinde hvor blokeringen er ved at give slip.” POV bringer løbende serien om Amanda, der på sin blog har berettet om det omfattende seksuelle misbrug, hun blev udsat for som barn, fra hun var fire til elleve år. Hendes overgrebsmand er i dag død, men års terapi har endnu ikke kunnet hele de psykiske skader, hun lever med. Dagens afsnit er nummer 24, hvor Amanda træffer en stor beslutning om sit liv.
Stress – 15. november 2017
Jeg ligger seriøst ned. Jeg har været syg i snart 14 dage.
Det startede med influenza, og da den var ovre, kom den psykiske del. Som du ved, hvis du læser med, har jeg været en del i proces det sidste lange stykke tid.
Blokeringen er ved at lette, og nu siger mit system fra. Eller siger det til? Jeg mærker i hvert fald alt og lidt til.
Jeg kan ikke sortere i indtryk mere. Alt det, jeg har budt mig selv, blandt andet på mit arbejde, kan jeg ikke længere. Jeg bliver dårlig og får hjertebanken, mere end jeg har i forvejen af at tænke på mit arbejde.
Jeg har haft nogle overlevelsesstrategier fra min barndom, der har fungeret perfekt, men det er slut nu. Min krop siger fra
Jeg har altid levet lidt i overhalingsbanen, været en af Lisbeth Zornig Andersens såkaldte jægersoldater, der kunne klare alt, måske fordi jeg aldrig helt har mærket mine behov.
En rigtig mønsterbryder i manges øjne, også selvom de ikke kender til overgrebene, hvilket de færreste gør (de, der gør, kan tælles på en halv hånd).
Jeg har haft nogle overlevelsesstrategier fra min barndom, der har fungeret perfekt, men det er slut nu. Min krop siger fra.
Mit navigationssystem er ved at opdatere, og i det nye system er der ikke plads til ikke at lytte til mig selv.
Jeg har været til lægen i dag og sagt, at jeg har arbejdsrelateret stress, og ligeledes ringet til min leder og fortalt, at jeg er nede.
Jeg har desuden besluttet mig for at sige op, da jeg ved, at det ikke er godt for mig at komme på arbejde lige nu.
Min leder ringere senere i dag, og der siger jeg op. Jeg bliver nødt til at handle og bevæge mig væk fra mit arbejde, hvis arbejdsforholdene ikke er gode for mig, og det er meget stressende.
Jeg har en ide om, hvad jeg gerne vil, og jeg ved godt, at jeg burde vente med at sige op, til jeg har fået det bedre, men jeg tror, at processen går hurtigere, hvis jeg tager ansvar for situationen og giver min krop lov til at reagere.
Jeg skal ikke have en leder, der forsøger at presse mig tilbage på arbejde. Jeg har også sparet lidt op, så jeg kan klare mig i to-tre måneder uden løn, evt. uden sygedagpenge, hvis systemet begynder at presse mig.
Når det er sagt, er jeg sindssygt bange for, at den her tilstand ikke stopper igen.
Min krop reagerer nu. Den er alt for åben, tror jeg nok. Jeg ved, at jeg skal give den lov til bare at være. Jeg vil så gerne skrive så meget mere, men jeg har ikke kræfterne
Jeg har kvalme, er trist, træt og alle muskler i min krop gør ondt. Jeg farer sammen over ingenting. Jeg har intet overblik, og føler mig hurtigt forvirret.
Smerterne er kommet i dag, efter jeg har været hos lægen. Det var som om, min krop gav slip: Nu kan den slappe af, selv om den overhovedet ikke slapper af. Alle mine celler blafrer, som om de befinder sig i orkanens øje.
Jeg er ekstrem sensitiv overfor lyd. Min hud er ekstrem sensitiv. Jeg har ingen appetit, og så kan jeg mærke, at tårerne presser sig på konstant.
Jeg var ved at bryde sammen i Netto i går, fordi jeg ikke kunne finde havregrynene. Jeg har haft det sådan et stykke tid, men i går kulminerede det.
Heldigvis gik jeg målrettet efter en medarbejder, der hjalp mig – havde jeg ikke handlet, var jeg løbet grædende ud.
Min krop reagerer nu. Den er alt for åben, tror jeg nok. Jeg ved, at jeg skal give den lov til bare at være. Jeg vil så gerne skrive så meget mere, men jeg har ikke kræfterne.
Det er sgu i orden at sige fra – 17. november 2017
Shit, det er angstprovokerende at have sagt op uden at have noget nyt arbejde. Når det er sagt, så føles det mere end rigtigt. Helt ind i mine inderste celler.
Alternativet ville være at blive på min arbejdsplads, og det alternativ er udelukket. Hey, jeg sætter sgu en grænse.
Jeg skal have et arbejde, der er mindre stressende, opdatere mit navigationssystem og finde frem til mig selv, derinde hvor blokeringen er ved at give slip.
Tak – 17. november 2017
Tak kære skytsengel, skæbne eller hvem/hvad, det er, der støtter mig i den her vanvittige proces.
Et nyt job faldt simpelthen på plads her til morgen. Det føles så rigtigt i maven.
Færre timer og så i et trygt og roligt rum. Hurra. Når man lukker en dør, åbnes der ikke bare en, men flere nye.
Tak fordi du læser med.
Topillustration:
Amandas historie er en serie om seksuelt misbrug af et barn bygget på virkelige hændelser fra forfatterens barndom. Læs her 1. afsnit “Var det min egen skyld“, 2. afsnit “Jeg hader at ligge ned“, 3. afsnit “Når jeg skal sove“, 4. afsnit “Are you aware the shape I’m in? My hands shake, my head spins“, 5. afsnit “Voldtægten“, 6. afsnit “Om at lære at nyde hvidvin og sushi“, 7. afsnit “Musikkens magi“, 8. afsnit “Orgasmen er som en appelsin dyppet i opkast, som jeg er tvunget til at spise“, 9. afsnit “Små skridt og sommermærker“, 10. afsnit “AIDS“, 11. afsnit “Tordenvejr og regn“, 12. afsnit “Stillezoner“, 13. afsnit “Superwoman“, 14. afsnit “Man gjorde et ubekymret barn fortræd“, 15. afsnit “Tænk hvis jeg kunne græde“, 16. afsnit “Brændemærket“, 17. afsnit “Hukommelsestab“, 18. afsnit “Barnet i kisten“, 19. afsnit “Tilbagefald“, 20. afsnit “Mavekramper og fuglesang”, 21. afsnit “Det er tid til at hele“, 22. afsnit “Når man rammer muren“ og 23. afsnit “Rød maling“.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
