Thomas Heine: Desværre, den svenske virusekspert er en plattenslager

i Liv & Mennesker/Sundhed af
CORONAVIRUS // KOMMENTAR – Hvis man vil kritisere den danske regerings lukning af grænsen, skal det ikke være med Sveriges statsepidemiolog Anders Tegnell som sandhedsvidne. Han har mest gjort sig bemærket som en svensk version af Bagdad Bob, skriver Thomas Heine, der selv risikerer at strande i udlandet.

”Et fuldstændig meningsløst tiltag,” siger Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, til svenske Aftonbladet om den danske regerings beslutning om at lukke grænserne. En udtalelse, som via Ritzau har fundet vej til de danske medier og til en stribe af billigende kommentarer i mit Facebook-feed fra danskere, der er irriterede over regeringens drastiske beslutning.

Javel så. Det er absolut muligt, at grænselukningen viser sig at være en spil-for-galleriet-overreaktion til langvarig skade for dansk økonomi. Min egen første tanke var, at Mette Frederiksen & co. på få dage var gået fra den ene yderlighed (moderat laissez-faire) til den anden (panik).

Men hvis I vil kritisere beslutningen, så undlad vänligen at bruge Anders Tegnell som sandhedsvidne. Den mand er ganske enkelt en plattenslager, viser hans optræden under hele Sveriges viruskrise.

Under den seneste måneds globale krise er Anders Tegnell kommet med beroligende kommentarer i en sådan grad, at mange i Sverige nu kalder ham ’Bagdad Bob’

Og hvad ved så jeg om det? En dum journalist, som sjældent har beskæftiget sig med immunologi og virologi siden et 11-tal i mundtlig biologi til studentereksamen for så mange år siden, at man brugte den skala. I forhold til Sveriges lige nu mest prominente embedsmand, der ikke alene er uddannet læge og i en årrække har været afdelingschef på først Smittskyddsinstitutet (svarer til Statens Seruminstitut) og nu Folkhälsomyndigheten (Sundhedsstyrelsen), men også blev indvalgt i Kungliga Krigsvetenskapsakademien i 2005 og åbnede sin optagelse i det fine selskab med en forelæsning kaldet ”Pandemiernes indflydelse på samfundet”.

Tja, vi kan jo begynde med forelæsningen. Den konkluderede, at ”vi er godt på vej mod et bedre beredskab for at forhindre, at samfundet får alt for store konsekvenser ved en fremtidig pandemi”.

Sprogligt er sætningen lige så ubehjælpsom på originalsproget svensk, og indholdsmæssigt ville det ikke være værd at hæfte sig ved en 15 år gammel vurdering, hvis ikke det var, fordi Tegnell allerede dengang syntes at have fasttømret sin formodning om, at ”det skal nok gå alt sammen”, pandemier er ikke, hvad de har været.

Under den seneste måneds globale krise er Anders Tegnell kommet med beroligende kommentarer i en sådan grad, at det får Statens Seruminstitut til at fremstå som rene alarmister. Og i en grad, så mange i Sverige nu kalder ham ’Bagdad Bob’ efter Saddam Husseins berygtede pressevildleder under invasionen af Irak i 2003, Muhammed Saeed al-Sahhaf.

Risikoen er helt ikke-eksisterende

Det begyndte så småt med 11 svenskere, der blev evakueret fra Wuhan 2. februar. De blev sat i frivillig hjemmekarantæne hjemme i Sverige. Pressen ville vide, om ikke der skulle holdes lidt øje med dem for en sikkerheds skyld.

”Risikoen for, at smitten skulle kunne spredes i Sverige fra denne gruppe, er helt ikke-eksisterende,” svarede Tegnell Aftonbladet.

Ordet på svensk er obefintlig, der er en anelse mildere end ’ikke-eksisterende’. Enkelte skeptikere mindedes allerede da en gammel Hasse & Tage-sketch, der gennemgik, hvorfor atomulykken i Harrisburg 1979 umuligt kunne være indtruffet, så usandsynlig som den var, før den indtraf.

Den 8. februar – på et tidspunkt man allerede havde set de første omkring 100 smittetilfælde uden for Kina, deriblandt ét i Sverige allerede 31. januar, og en vis bekymring havde meldt sig i det svenske samfund – forsikrede Tegnell, at det ville være tåbeligt at aflyse planlagte skirejser sydpå i de svenske skolers vinterferie.

I dag har Sverige 814 smittede, skønt man som Danmark er holdt op med at teste bredt, og begge landes udviklingskurver svarer omtrent til den, der har udviklet sig til en katastrofe i Norditalien

”Når det gælder denne type af rejser, er der absolut ingen grund til at bekymre sig for coronavirussen. I f.eks. Alperne og Sydeuropa er der ingen spredning overhovedet,” sagde han til nyhedsbureauet TT og fortsatte:

”Konklusionen er, at der ikke i dag er nogen spredning af virussen uden for Kina.”

Den 20. februar blev det første smittetilfælde registreret i Norditalien, og formodningen er i dag, at smittespredningen i Italien var begyndt flere uger inden da.

Så spredte smitten sig, først langsomt, rundt om i Europa. Og i Sverige gik man på otte dage mellem 26. februar og 4. marts fra det ene tilfælde, en kvinde hjemvendt fra rejse i Kina, til 94 registrerede smittede, alle koblet til skirejser i Norditalien og Østrig. Men ro på, formanede Anders Tegnell.

”Der er grund til at tro, at vi peaker nu, at vi har peaket”, sagde Tegnell til Dagens Nyheter 5. marts om udviklingen i importerede smittetilfælde i Sverige.

Du tror altså, at det går nedad nu?

”Ja, det går måske op noget. Men så går det efter al sandsynlighed ned, hvis ikke der dukker nye områder op i verden, hvor der er stor smittespredning, og hvortil mange mennesker rejser,” svarede han.

Knap to dage senere var der 137 registrerede smittetilfælde i Sverige. Tegnells budskab var uforandret.

”Hvis vi kan udskyde dette til sommeren – og det synes jeg, at der er gode forhåbninger om, at vi kan – så er der al mulig grund til at tro, at vi får en fladere top,” sagde Tegnell til Aftonbladet 7. marts.

”Så det værste kan være overstået?”

”Ja, er vi lidt heldige, så slipper vi for det fremover,” svarede Tegnell, som dog pointerede, at man ikke kunne være sikker og måtte vurdere situationen dag for dag.

Tre dage senere hævede Folkhälsoinstitutet risikoniveauet for omfattende spredning af virussen i Sverige til ”meget høj”. I dag har Sverige 814 smittede, skønt man som Danmark er holdt op med at teste bredt, og begge landes udviklingskurver svarer omtrent til den, der har udviklet sig til en katastrofe i Norditalien.

Det bedste som det godes fjende

I dag står vi så i begyndelsen af en massiv krise i såvel Danmark som Sverige. Om en måned vil avisernes overskrifter ikke gælde antallet af smittede, men dagens dødstal. Den spådom kræver ikke nogen lægefaglighed, blot en smule fornemmelse for matematik og eksponentielle vækstrater. Men hvad mener mon Anders Tegnell?

I går sagde han til Dagens Nyheter, at der ikke er noget stort mørketal i Sverige, dvs. smittede, som endnu ikke er opdaget. Det handler, sagde han, kun om en håndfuld personer, som man ikke har kunnet spore til en rejse eller nogen, der har været i kontakt med en hjemvendende smittet. Dette mener han at kunne afgøre, selv om Sverige – ligesom Danmark – er holdt op med at teste bredt og i stedet koncentrerer sig om de mest alvorlige tilfælde.

Tegnell har desuden gjort sig til talsmand for langt mere begrænsede indgreb end de danske. Ingen generel lukning af børnehaver og skoler. Ingen restriktioner i forhold til pårørendes besøg på plejehjem. Henstillinger om ikke at samles mere end 500 personer ad gangen, men intet forbud.

Og heller ikke det at opfordre folk til at arbejde hjemmefra er faldet i statsepidemiologens smag. Han forklarede sin modstand mod ideen i et tv-interview med Expressen 11. marts således:

”Der er jo et aspekt i det her, der ligesom handler om lighed og lidt den slags aspekter også. Der er jo visse grupper i samfundet, som kan arbejde på den måde, men ikke alle, og hvordan skal vi ligesom løse det, så det bliver på en god måde, så vi fortsat kan have lighed i samfundet, så alle har samme chance for at holde sig raske? Jeg synes, at man bør gennemtænke konsekvenserne af denne type beslutninger ganske bredt, inden man træffer dem. Ikke mindst hvis man er en myndighed eller en stor virksomhed.”

Prøv eventuelt at læse én gang til. Et klassisk eksempel på det bedste som det godes fjende. Men den slags er vigtigt for Folkhälsomyndigheten. Facebook-debattøren Erik Lakomaa har søgt sig frem til, at ordet ’genus’ optræder 94 gange på myndighedens hjemmeside, ‘mangfoldighed’ 94 gange, ‘gender’ 155 gange og ‘holdbarhed’ 549 gange. Ordene ‘beredskabslager’ og ‘beredskabslagring’ optræder hver 17 gange.

Jeg følger mig meget, meget dansk

Inden vi kommer til det med lukningen af Danmarks grænser, har jeg lige en tilståelse at komme med, a disclosure, som man siger på udansk: Jeg har personlig interesse i sagen.

Jeg er nemlig på ottende måned af en rygsæksrejse, der har bragt mig forbi skovbrande i Brasilien, blokader i Bolivia, optøjer i Chile, vulkanudbrud i New Zealand og skovbrande i Australien. Og de sidste par måneder et Sydøstasien præget af frygt for coronavirus, men hidtil ikke voldsomt plaget, slet ikke i forhold til Europa.

Jeg befinder mig nu i det nordlige Thailand, hvor jeg stort set intet har oplevet, men i stedet siddet klistret til min mobiltelefon for at følge med i krisen i Danmark, Sverige og resten af verden. Jeg havde allerede droppet planen om at rejse videre til Laos (hvor jeg risikerede at blive sat i 14 dages karantæne) og Vietnam (hvor jeg næppe ville blive lukket ind) og i stedet købt en flybillet hjem på fredag, når mit visum til det p.t. ikke voldsomt virusplagede Thailand udløber.

Og så kommer pludselig den danske regering og siger, at danskere skal rejse hjem omgående. Come on, please…

Men selv om jeg er dansk statsborger, er ’hjem’ for mig Sverige, nærmere bestemt Stockholm. Jeg har ikke besluttet mig endeligt endnu, men jeg læner mod at holde fast i min flybillet, indtil der måtte komme et påbud også fra Sverige. Står det til Anders Tegnell, sker det næppe inden på fredag.

For hvad mener statsepidemiologen om den danske grænselukning, ud over at den er ”fuldstændig meningsløs”?

”Historisk har det vist sig at være et fuldstændigt meningsløst tiltag,” siger han til Aftonbladet.

Hvor mange kriser er det nu, vi har haft af dette omfang, må man spørge her? Tegnell fortsætter med at konstatere, at Danmark måske med tiltaget kan forsinke krisen ”et par dage eller højst en uge”. Man kan vinde lidt tid, men Tegnell spørger ifølge Aftonbladet sig selv, hvad man skal bruge den tid til.

Skal jeg vælge ud fra min tillid til på den ene side Mette Frederiksen og Søren Brostrøm, og på den anden side Stefan Löfven (som ikke siger meget) og Anders Tegnell, føler jeg mig meget, meget dansk

”Det kan ikke motiveres ud fra et videnskabeligt perspektiv,” siger han.

Virkelig? Jeg bildte mig ind, at det meste i både Danmark og Sverige lige nu handler om at vinde tid i håb om at udjævne ’puklen’ og dermed forhåbentlig undgå, at alt for mange meget syge bliver indlagt samtidig, så hospitalsvæsenet bryder sammen som i Norditalien.

”Det er nok en beslutning, der er truffet helt på politisk niveau,” slutter Tegnell interviewet.

Hvad gælder mine personlige rejseplaner, vælger jeg nok at være svensk den kommende uge i håb om, at verden ikke bryder sammen inden fredag.

Men skal jeg vælge ud fra min tillid til på den ene side Mette Frederiksen og Søren Brostrøm og på den anden side Stefan Löfven (som ikke siger meget) og Anders Tegnell, føler jeg mig meget, meget dansk.


Illustration: Wikipedia.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Thomas Heine – født i 1965 i Husumvold sogn, Sokkelund herred – er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

Han har boet uden for Danmark siden 1988 og arbejdet bl.a. som korrespondent for Jyllands-Posten i Moskva, Stockholm og Amman og for Politiken i Moskva. Han har været redaktør for Jyllands-Postens udenrigsmagasin International og rejsemagasinet Explorer samt medredaktør for det fritstående, ikke længere aktive net-udenrigsmagasin Dit Perspektiv.

Thomas bor i dag i Stockholm, hvor han arbejder som freelancejournalist og modersmålslærer i dansk.

Seneste artikler om Liv & Mennesker