STRESS & GLOBALISERING // ESSAY – ”Jeg orker ikke at høre mere om Trump, USA og Grønland, Ukrainekrigen, Gazas dræbte børn, Iran, klimakatastrofer, død og elendighed.” Stadig flere oplever, at verdens konflikter presser sig ind i hverdagslivet. Men hvordan orienterer man sig moralsk i en virkelighed, vi måske slet ikke er skabt til at overskue? Filosof Peter Schjødt spørger, om vi skal trække os – eller blive i besværet.
I sidste uge truede Rusland med at bruge atomvåben i Europa. Igen. I sidste uge blev Iran bombet af USA og Israel. Igen. I sidste uge accelererede Epstein-sagen. Igen. I sidste uge holdt Trump en rablende tale. Igen. I sidste uge blev der udskrevet valg i Danmark. Ok, det er et stykke tid siden, der sidst var valg, så det bliver helt hyggeligt.
Men alt andet lige er det ikke mærkeligt, at mange istemmer ønsket: ”Stop verden, jeg vil af.” Det er et suk fra dybet af hverdagen: ”Jeg orker ikke at høre mere om Trump, USA og Grønland, Ukrainekrigen, Gazas dræbte børn, Iran, klimakatastrofer, død og elendighed.”
Med de sociale mediers gennemtrængningskraft kan det imidlertid være svært at få en pause fra verden.
Moralsk dissonans
Den amerikanske forfatter Ian Kumamoto mener, at det nok drejer sig om ”den urolige følelse af ikke længere at vide, hvad vores kulturs kerneværdier er, og at skulle leve i hyper-årvågenhed …” Han kalder det for en moralsk dissonans: Selv om alle stort set har samme viden, er det blevet mere og mere umuligt at orientere sig i forhold til de moralske vurderinger. Det er ikke et problem med uenighed om politik, samfund, økonomi o.l. Det ville være forfærdeligt, hvis alle mente det samme, og tilmed en trussel mod demokratiet.
Problemet knytter sig snarere til synliggørelsen af en grundlæggende uenighed om menneskelige værdier og rettigheder, der i værste fald forvandler traditionel politisk uenighed til had.
Undersøgelsen dokumenterer, at moderne politik er blevet en central kilde til kronisk stress, og at denne udvikling finder brændstof i de sociale medier og nyhedernes konstante baggrundsstøj
Vi konfronteres konstant med de mest betydningsfulde spørgsmål om det menneskelige liv i verden: Hvem holder jeg med, hvilke mennesker bør efter min mening leve, anerkendes, have frihed og rettigheder – og hvem bør ikke? Disse spørgsmål har internettet gjort til baggrundsstråling for vores helt almindelige og daglige liv.
Dette problem er i de senere år blevet sammenfattet under overskriften politisk stress (PSS, Political Stress Syndrome). Begivenheder på global skala transporteres via internettet og de sociale medier ind i det enkelte menneskes livsverden, hvor de dukker op hen over familiens spisebord og i soveværelset.
Politisk bekymring som stressfaktor
Politisk stress kan være decideret personskadelig. Her drejer det sig ikke om stressede politikere, men om den stress, som deres budskaber og adfærd udløser blandt såkaldte almindelige mennesker. I 2024 skrev Den amerikanske psykologiforening således, at politisk bekymring for nationens fremtid er blevet en central stressfaktor i den amerikanske befolkning.
I 2020 viste en amerikansk undersøgelse, at vælgerne havde meget lidt tillid til, at der kunne etableres nogen form for forståelse mellem de forskellige politiske positioner i befolkningen. Kun 2 procent af vælgerne mente, at der kunne etableres forståelse mellem dem, som stemte på hhv. Joe Biden og Donald Trump. Så er der langt til demokratisk samtale på tværs af de politiske modsætninger.
Senere viste en anden undersøgelse, at selv om politiske uenigheder altid har været et tema for næsten enhver familiesammenkomst, så havde meget få vælgere på begge sider overhovedet noget ønske om en fremtidig, fælles enighed hen over den politiske skillelinje mellem demokrater og republikanere.
Personskadelige konsekvenser
På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at cirka 40 procent af de adspurgte amerikanere nævner politik som en væsentlig stressfaktor. Omkring 5 procent kunne endda fortælle om selvmordstanker, som var forbundet med politik. Undersøgelsen dokumenterer, at moderne politik er blevet en central kilde til kronisk stress, og at denne udvikling finder brændstof i de sociale medier og nyhedernes konstante baggrundsstøj. Det konkluderes, at den følelsesmæssige polarisering mellem mennesker er blevet øget, med tendens til at se fjendtligt på personer med modsatrettede politiske synspunkter.
Også i Danmark er politik blevet en uundgåelig kilde til stress, uro og fremtidsfrygt. Sidste år svarede 71 procent af de adspurgte ja til, at de var bekymrede for fremtiden på grund af den politiske håndtering af pandemien, den geopolitiske udvikling, krig og klimaforandringer.
Det er rimeligt at tale om personskadelige konsekvenser af en udvikling, der rækker helt ind i de intime relationer. I Sverige er det således blevet undersøgt, om romantiske forhold bliver påvirket af den intense konfliktskabelse mellem forskellige politiske positioner. Svaret er bekræftende.
Særligt kvinder oplever det som vigtigt, at der er holdningsmæssig overensstemmelse mellem parterne i et kærlighedsforhold, når det gælder stillingtagen til de politiske konflikter og modsætninger, som i stigende grad definerer samfundets politiske liv.
Hvor meget globalisering tåler mennesket?
Den globaliserede kommunikationsteknologi har åbnet det enkelte menneskes hjerte for de alvorligste og mest brutale politiske konflikter i verden, og det enkelte menneskes reaktioner er ikke udelukkende politiske, de bliver i stigende grad emotionelle. Reaktionerne sniger sig ind i det private livs tætte, følelsesmæssige relationer, ind i hverdagslivets intime forhold til familie, venner, kærester og partnere.
Det skete i USA, men allerede få minutter efter skuddene, lå optagelserne i min digitale indbakke, på min telefon i Præstøs landlige idyl
I størstedelen af den menneskelige historie har vi levet i grupper på 30-50 mennesker. Blot for tankeeksperimentets skyld: Tim Berners-Lee opfandt World Wide Web i 1991. På blot 35 år er vi altså blevet globale og lever i et medium, som ikke har nogen grænser, men hvor mængden af indtryk er blevet forøget til det absurde og sandsynligvis langt over grænsen for vores menneskelige orienteringsevne.
Globaliseringen og internettet har bragt os i direkte berøring med større og større dele af virkeligheden. Derfor har filosoffen Rüdiger Safranski spurgt: ”Hvor meget globalisering tåler mennesket?” Dette er et relevant spørgsmål taget i betragtning, at vi lever med en genetik, som stammer fra menneskets lange historie i smågrupper på de nævnte 30-50 mennesker.
Skuddene i Minneapolis
En dag i januar blev den amerikanske kvinde Renée Nicole Good skudt tre gange af en ICE-agent, mens hun sad i sin bil på en gade i Minneapolis. Det blev optaget og sendt direkte til hele verden via internettet og de opkoblede mobiltelefoner. Drabet var blevet optaget fra alle vinkler. Fra drabsmandens egen optagelse kunne man endda høre kvindens sidste ord.
Det skete i USA, men allerede få minutter efter skuddene lå optagelserne i min digitale indbakke på min telefon i Præstøs landlige idyl. Samme telefon, som jeg lige havde brugt til at kigge på de seneste billeder af mit vidunderlige barnebarn.
Dette er blot et eksempel på, at vi hele tiden konfronteres med den radikale forbundethed, som har knyttet verden sammen i de seneste 35 år. Skuddene i Minneapolis havde ikke kun lokale konsekvenser i USA. De følelsesmæssige reaktioner udleves også i danske familier på jobbet, gennem den pinefulde affektive tilstand, som i dag kaldes for politisk stress.
Behovet for at holde med nogen
Det er så besværligt konstant at skulle orientere sig moralsk i dybt eksistentielle spørgsmål. Hvad er værst: Hamas’ angreb på uskyldige israelere eller Israels hærgen i Gaza med udsultning og drab på børn og tusindvis af civile? Hvem er ofre og hvem er bødler rundt omkring i den komplekse verden, som vi ganske enkelt ikke er formateret til at kunne overskue?
De fleste af os har et dybt behov for at holde med nogen. Man kan ikke holde med alle eller se alt fra alle sider. Stillingtagen er med til at give ens selvopfattelse og identitet et fundament i virkeligheden og vise, hvem man er. Det, som har gjort verden anderledes, er bl.a., at vi konstant bliver præsenteret for dybt personlige og eksistentielle ”hvem-holder-du-med-situationer”. Global politik er blevet en central ramme for vores samliv og selvforståelse – også lokalt, i familien og hjemme i samtalekøkkenet.
Det er ikke mærkeligt, at der ofte råbes: ”Stop verden, jeg vil af, eller i det mindste, vil jeg ikke høre mere om globale ulykker og menneskelige tragedier”
Da jeg for mange år siden begyndte at læse filosofi ved Københavns Universitet, var Peter Kemp en af mine første undervisere, og han tog på en meget direkte måde disse spørgsmål op. Gennem sit engagement i verden omkring sig viste han, at filosofi for ham var en bestemt måde at være i verden på. Han definerede filosofi som kritisk refleksion over de ting, som vi ellers tager for givet.
Kemp betonede konstant engagementets betydning for menneskets selvforståelse. Verden er ikke blot et andet ord for det sted, hvor de andre er. Det er betegnelsen for det sted, hvor vi selv er, sammen med de andre. Engagementet i verden og i andre menneskers liv skaber den selvforståelse, som vi kun kan få ved at engagere os i de givne vilkår omkring os – både de nære og de fjerne, de eksistentielle og de samfundsmæssige.
At blive i besværet
At leve efter dette princip er enormt vanskeligt i dag, fordi vi konstant konfronteres med de mest betydningsfulde spørgsmål om de menneskelige livsbetingelser i den verden, som vi også selv er en del af.
Det er ikke mærkeligt, at der ofte råbes: ”Stop verden, jeg vil af, eller i det mindste vil jeg ikke høre mere om globale ulykker og menneskelige tragedier.” Men som filosoffen Donna Haraway skriver, så må vi blive i besværet: ”Opgaven er at blive kapable sammen med hinanden i alle vores uensartede måder at respondere på.”
Jeg tror, det er den eneste måde, hvorpå verden igen kan blive forståelig og meningsfuld.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og