chef medier brandert

‘En chef skal ikke gå med på bar og lande i en syvhestes brandert’

i Kultur/Medier af
NYE NORMER I MEDIEBRANCHEN // INTERVIEWSERIE – Komplimenter skal handle om det faglige, og lumre onkel-vitser hører ikke hjemme på en arbejdsplads. Den nye generation af mediefolk kræver større professionalisme af deres ledere, og branchen er kommet på overarbejde for at skabe forandring.  POV bringer i de følgende 10 dage en serie om nye normer i medieverdenen, hvor journalist og tidligere chefredaktør, Karen Bro, har været på rundtur i mediebranchen i samarbejde med DMJX. Hun har talt med chefredaktører fra en lang række medier, der har lukket døren op til redaktionernes maskinrum. Dette er den indledende artikel.

De rystelser, som sidste efterår ramte medie-Danmark efter Sofie Lindes tale ved Zulu Awards om seksuel chikane og sexisme har i større og mindre grad skubbet en udviklingsproces i gang på samme branches arbejdspladser.

De konkrete krænkelsessager har manifesteret sig som symptomer på en usund arbejdskultur, og ‘patienten’ er ikke alene indlagt til behandling.

Der bliver også arbejdet i dybden med forebyggelse, og flere af branchens ledere har erkendt, at de må have hjælp udefra, fordi de selv mangler de rette kompetencer.

Alt fra hverdagens jargon over diversiteten i medarbejderstaben til hvordan man egentlig håndterer magt, er oppe at vende i øjeblikket

Branchens nye fælles kodeks mod seksuelle krænkelser lægger op til, at man i fællesskab finder nye løsninger og værktøjer, som kan skabe trygge rammer. Den bestræbelse har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) besluttet sig for at bakke op med et udviklingsprojekt.

Skolen sender hvert år sine studerende i praktik på arbejdspladserne, og netop praktikanter er blandt de meste udsatte, viser flere undersøgelser.

chef medier brandert
Forsker Mille Mortensen har foretaget regulært feltarbejde på TV2 Nyhedernes redaktioner. Foto: Henning Lund

På vegne af DMJX har jeg derfor hen over foråret talt med en bred vifte af medieledere, som alle velvilligt har lukket døren op til maskinrummet og givet et unikt indblik i en operation, som handler om mere end de konkrete sager. Alt fra hverdagens jargon over diversiteten i medarbejderstaben til hvordan man egentlig håndterer magt, er oppe at vende i øjeblikket.

I tæt samarbejde med Forsknings- og udviklingschef på DMJX, Helle Kryger Aggerholm, og hendes team har jeg skabt en spørgeramme, som netop rummer de forskellige faktorer, der er på spil. Svarene i undersøgelses-interviewene afslører, at den nye generation bliver hørt, og at der i nogen grad tages alternative metoder i brug for at komme ønsket om en bedre arbejdskultur i møde.

chef medier brandert
Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske, har haft mange overvejelser om den redaktionelle jargon. Hendes råd er at undlade at komplimentere ‘nedad’. Foto: Linda Kastrup

Eksempelvis hyrede TV2 i efteråret forskeren Mille Mortensen, som foretog et regulært stykke feltarbejde på redaktionerne i Odense og København, hvor hun observerede og lejlighedsvis deltog i nyhedsproduktionen.

Med sin etnografiske metode har hun hjulpet medarbejdere og ledelse til bedre at forstå deres egen arbejdskultur, og i særdeleshed hvorfor kulturen gør det vanskeligt at sige fra.

Ekstra Bladet har sat begrebet ‘ubevidst bias’ på dagsordenen og får hjælp af en ekstern partner til at afdække, hvorfor alle ikke har lige muligheder på arbejdspladsen.

Komplimenter er sådan set velkomne, blot de går på det rent faglige

Der er med andre ord samtaler i gang i de redaktionelle miljøer, som ikke har fundet sted tidligere. De handler i stor grad om jargonen, og hvad man kan sige til hinanden, uden at nogen føler sig krænket.

Mette Østergaard, som er chefredaktør på Berlingske, er nået til den konklusion, at komplimenter ‘nedad’, f.eks. fra en chef til en praktikant, simpelthen er noget, man bør lade være med.

Da jeg præsenterede den pointe for en gruppe nyuddannede og studerende for at få deres feedback, lød en af replikkerne, at komplimenter sådan set er velkomne, blot de går på det rent faglige.

Bevidstheden om, at vi alle har forskellige grænser er øget betragteligt og bliver fremhævet i mine samtaler med medielederne som et vilkår, der ikke har været taget tilstrækkeligt hensyn til.

Lea Korsgaard chef medier brandert
Ubehag hører med til at være tæt på andre mennesker, men at vi skal undgå, at det bliver et tabu, siger Lea Korsgaard fra Zetland. Foto: Lars Krabbe.

Lea Korsgaard, som er chefredaktør på det kun fem år gamle medie Zetland, bemærker, at ubehag hører med til at være tæt på andre mennesker, men at vi skal undgå, at det bliver et tabu.

På Zetland fokuserer de derfor på en kultur, hvor ubehaget kan siges højt på en tryg måde. Det gælder også, hvis f.eks. en kollega konstant afbryder en på møderne, eller hvis chefen siger noget uigennemtænkt.

Det er simpelthen en formuleret del af jobbeskrivelsen for den enkelte ansatte at sige fra, hvilket selvsagt er lettere sagt end gjort og kulturen kræver en høj grad af intern vedligeholdelse.

Hierarkier og magt som begreber er rykket ud af korridorerne og frem i lyset overalt i branchen

I lighed med Zetland er man på en anden relativt ny virksomhed, Heartbeats, særligt påpasselig med ikke at overtage de ‘dyder’ fra de gamle arbejdspladser, som har givet grobund for krænkelser.

De nyskabte virksomheder er hjulpet af at have en ung og mere ligeværdig medarbejderstab, men samtidig er de begge ved at have en størrelse, hvor gammeldags hierarkier let kan vinde indpas. De er tvunget til at blive ved med at tænke nyt.

chef medier brandert Karl Erik Stougaard
Chefredaktør Karl Erik Stougaard, Nordjyske, taler på vegne af flere, når han fremhæver bedre uddannelse af ledere. Foto: Torben Hansen.

Hierarkier og magt som begreber er rykket ud af korridorerne og frem i lyset overalt i branchen.

Eksempelvis har DR tilføjet et særligt punkt om ‘magt og position’ i deres adfærdskodeks. Der er en samlet erkendelse af, at magt ikke kun handler om titler, men i lige så høj grad faktorer som anciennitet, personlig styrke og stjernestatus. Dertil kommer de uformelle ‘ledere-på-dagen’, som i den egenskab kan gøre livet surt for enhver praktikant, hvis de ikke er klædt ordentligt på til at administrere deres myndighed.

Karl Erik Stougaard, som er chefredaktør på Nordjyske taler på vegne af flere, når han siger, at branchen som noget helt centralt skal blive meget bedre til at uddanne sine ledere. Det er også et udtalt ønske fra de unge, at magten håndteres mere professionelt. Som en af deltagerne i min feedback-gruppe formulerede det: ‘En chef skal ikke gå med på bar og lande i en syvhestes brandert.’

Gruppen tager godt imod de meget konkrete politikker, som medarbejdere og ledelse i fællesskab har udarbejdet rundt om på arbejdspladserne. Det gælder blandt andre Sjællandske Medier, hvor den nye politik om forebyggelse af sexchikane nu følger med som en fast del af ansættelseskontrakterne.

Sjofle vitser hører ikke hjemme på en arbejdsplads. Det står nu sort på hvidt i Radio4s politik

Hos TV-produktionsselskabet Warner Bros. Danmark har de taget konsekvensen af, at branchens tillidsmandssystemer og HR-afdelinger har vist sig ikke i tilstrækkelig grad at kunne opfange konkrete tilfælde af krænkelser.

I deres politik om mobning, chikane og forskelsbehandling er der nu listet en række andre muligheder for, hvem man kan sige det til, hvis man som medarbejder bliver udsat for en krænkelse. Politikken sendes ud på mail til alle hver måned, fordi de er så mange løstansatte hos Warner.

chef medier brandert Anne-Marie Dohm
Direktør og chefredaktør på Radio4, Anne-Marie Dohm, oplevede undervejs i processen en mærkbar forskel på, hvordan kvindelige og mandlige medarbejdere ser på tingene. Foto: Radio4.

De unges no bullshit-attitude mødte også Anne Marie Dohm, da hun som direktør og chefredaktør byggede det nye medie Radio4 op, mens sexisme-debatten var på sit højeste. Hendes medarbejdere gav udtryk for, at de ikke gider blive rørt ved, med mindre de selv har bedt om det, og at sjofle vitser ikke hører hjemme på en arbejdsplads. Det står nu sort på hvidt i Radio4s politik.

Dohm oplevede undervejs i processen, at der er en mærkbar forskel på, hvordan kvinder og mænd ser på tingene.

Hvis du vil skabe en forandring, så er du nødt til holde et kontinuerligt tryk over ret lang tid, ellers vil en organisation altid søge tilbage til der, hvor den kommer fra

Samme erkendelse har jeg gjort mig i arbejdet med dette projekt. Det var ikke umiddelbart så let, som jeg troede, at rekruttere de unge til feedback-gruppen, og slet ikke mændene. Generelt er der tilsyneladende en vis bekymring blandt de unge for, om det skader deres karriere at gå ind i samtalen.

Og for mændenes vedkommende kunne noget tyde på, at en del opfatter ‘Sofie Linde-debatten’, som noget, der mest vedrører kvinder. Jeg har dermed lært, at det kræver en særlig opmærksomhed og umage at inkludere alle i debatten.

Sandy French chef medier brandert
Hvis du vil skabe forandring, tager det tid, siger Sandy French, der er nyhedsdirektør i DR. Foto: Agnete Schlictkrull.

Helt overordnet tager det ifølge forsker Mille Mortensen i omegnen af et års tid eller to at forandre en arbejdskultur. Der er ingen quick fixes, og det kræver vedholdenhed.

Som DRs nyhedsdirektør Sandy French udtrykker det: ‘Hvis du vil skabe en forandring, så er du nødt til holde et kontinuerligt tryk over ret lang tid, ellers vil en organisation altid søge tilbage til det sted, hvor den kommer fra.’


Hvis du ikke har tid til at fordybe dig i alle de lange undersøgelses-interviews, kan du få highlights i ovenstående artikel.

Her kan du læse et bonus-interview med forskeren Mille Mortensen, som har hjulpet TV2 i deres forandringsproces: “En branche, der ikke tager et nej for et nej”.

Se links til alle interviews (opdateres løbende) i serien her: Ulla Pors (TV2): “Alle ved, at vi på mange måder har fået et ordentligt spark bagi”, Lea Korsgaard (Zetland): “Du bliver fyret, hvis du er et røvhul”, Sandy French (DR): “Vi vil se tilbage og tænke, at det var da utroligt, som de talte til hinanden dengang”,Fredrik Hillerbrand (Warner Bros. DK og Producentforeningen): “Hvis man hele tiden bliver mistænkeliggjort som midaldrende mand, gør det arbejdet svært”, Le Gammeltoft (Heatbeats”: “Jeg synes ikke, man skal knalde på min arbejdsplads”, Anne-Marie Dohm (Radio4): ” ‘Der er nogle måder, vi taler om sexchikane på, der godt kan opfattes som stødende for mændene’, Mette Østergaard (Berlingske): ‘Når hæve-sænke-bordet skal rejses, bliver der sagt: ‘Så er der fællesrejsning’. Karl Erik Stougaard (Nordjyske): ‘I mine første år i branchen så jeg en meget mere udpræget mandschauvinisme’. Bente Johannessen (Sjællandske): ‘På lidt større redaktioner sender vi ikke en helt nyuddannet kvinde ud, hvis der i øvrigt kun er mænd.


Topillustration: En gruppe helt nyuddannede og studerende fra DMJX har givet feedback på medieledernes tiltag. De ønsker sig overordnet set mere professionalisme og ledere, der ikke går med på bar og ‘lander i en syvhestes brandert’. Foto: Fryd Frydendahl

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Seneste artikler om Kultur