REPLIK – “Ironien er til at få øje på. I et indlæg, hvor Torsten Gejl raser over tonen i debatten og på sociale medier, vil han ikke selv korrigere eller erkende fejl, når han lancerer en ubegrundet antydning eller anklage.” Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, er ikke imponeret over Alternativets politiske ordfører.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der skal være højt til loftet i debatten, for når man selv kritiserer andre, så må man selv tåle hård kritik. Det kribler i fingrene på Torsten Gejl i et indlæg i POV for at placere mig som et af de mennesker, som Pernille Skipper med rette kritiserer i sin bog.
Men han må efter sikkert gentagen og yderst grundig læsning af min kommentar i Berlingske om Pernille Skippers mulige rolle som den øverste chef i kriseramte Coop med milliarder af kroner i omsætning konstatere, at jeg ikke er “direkte sexistisk i min formulering”, når jeg siger, at “Nu vil Coop ansætte en tidligere politiker i skikkelse af Pernille Skipper som formand – trods nul erhvervserfaring, nul indsigt i erhvervslivet, nul indsigt i detailhandlen – hvis eneste erfaring er som politisk leder af et parti, som hun ikke engang var formand for. Dermed er hendes administrative og operationelle ledelseserfaring også fraværende.”
Min kritik handler om kvalifikationer
Det vidste jeg godt.
Her kunne Torsten Gejl have stoppet sin ordstrøm, for i min kommentar gør jeg mig eksempelvis umage for at nævne et antal særdeles kompetente kvinder, som kunne være kvalificerede til topjobbet i Coop.
Min kritik handler om kvalifikationer, og i debatten om mit indlæg på sociale medier har jeg desuden slået fast, at Skipper naturligvis sagtens kunne være medlem af Coops bestyrelse, bare ikke formand.
Desværre vælger Torsten Gejl i sit indlæg i POV at tilføje spørgsmålet, om jeg ville skrive det samme om en mand, som jeg gør i mit indlæg om Pernille Skipper?
Svaret på det spørgsmål er, at det ville jeg. Og det har jeg gjort flere gange. Det er let at dokumentere, at jeg mange gange har diskuteret konkrete mænds forudsætninger for at få et bestemt job, eksempelvis tidligere finansminister Kristian Jensens rolle som tung energiekspert i Green Power Denmark. Se links her:
Thomas Bernt: Det ligner en tendens – hellere vellønnet toplobbyist end toppolitiker
Kristian Jensen er forvandlet til en skamløs superlobbyist – det er et problem for demokratie
Færre grønskollinger i ministerbilerne, tak
En sørgelig ironi
Hvis Torsten Gejl søgte lidt videre, ville han også se, at jeg på Børsens lederplads i flere omgange har anerkendt problemet med kvindernes manglende repræsentation i toppen af erhvervslivet, ligesom Berlingske Business hvert år kortlægger, hvordan det ser ud blandt Danmarks 1000 største virksomheder, senest var det 92 ud af 1000 topchefer, som var kvinder. Ikke flot.
Torsten Gejl kunne bare have spurgt mig. Jeg er ikke så langt væk.
På X har jeg gjort Torsten Gejl opmærksom på, at præmissen for hans spørgsmål er forkert.
Men Torsten Gejl vil simpelthen ikke svare mig – heller ikke når jeg skriver en direkte besked.
Ironien er til at få øje på. I et indlæg, hvor Torsten Gejl raser over tonen i debatten og på sociale medier, vil han ikke selv korrigere eller erkende fejl, når han lancerer en ubegrundet antydning eller anklage. Det må jeg så leve med. Desværre.
Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
