LIGESTILLINGEN 2023 // ESSAY – 2023 blev et år, hvor den ene katastrofe og tragedie fulgte efter den anden. Krigen i Ukraine var i gang, krigen mellem Israel og Hamas kom til i oktober. Altødelæggende jordskælv i Syrien, Tyrkiet, Marokko, Afghanistan. Det varmeste år nogen sinde på kloden. Naturkatastrofer, oversvømmelser, skovbrande, orkaner af hidtil uset styrke. Ubegribelige menneskelige tab. Men øget ligestilling er en del af genvejen til fred og klimabalance, skriver CEO Marianne Egelund Siig i sit årlige POV-essay om ligestillingen i året, der gik. Dette er del 2 ud af 3.
Den amerikanske managementkonsulentvirksomhed McKinsey & Company har for ottende år i træk udsendt en årlig rapport om ”Women in the workplace”. I 2023-udgaven tilbagevises fire myter om kvinder på arbejdsmarkedet:
Myte 1: Kvinder er mindre ambitiøse end mænd
Fakta: Kvinder på alle niveauer er lige så interesserede i at avancere som mænd. En fleksibel arbejdsplads styrker ambitionsniveauet.
Myte 2: Glasloftet er den største barriere for kvinders ambitioner
Fakta: Største hindring er “det første trin” på karrierestigen som er ”i stykker” når det gælder kvinder. Det er sværere for kvinder at kæmpe sig op på lederniveau, og det går stadig langsomt med at få flere kvinder ind på mellemlederniveau.
Rapporten viser desuden, at farvede kvinder hurtigt sakker bagud i karrieren sammenlignet med mænd og hvide kvinder.
Myte 3: Mikroaggressioner betyder kun lidt
Fakta: Små stikpiller og bemærkninger kan være lette at overse, men har en langvarig effekt på dem, det går ud over, hvilket primært vil sige kvinder. Rapporten påviser, hvordan kvinder oplever mikroaggressioner i en signifikant højere grad end mænd:
Asiatiske og sorte kvinder er syv gange mere tilbøjelige end hvide kvinder til at blive forvekslet med en anden af samme etnicitet
Det er 1,5 gang mere sandsynligt for kvinder end for mænd, at andre får æren for deres idéer og arbejde, samt at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres dømmekraft. Derudover oplever kvinder 2,5 gange oftere end mænd, at deres udseende bliver kommenteret.
For kvinder med flere marginaliserede identiteter sker disse mikroaggressioner i endnu højere grad. F.eks. er asiatiske og sorte kvinder syv gange mere tilbøjelige end hvide kvinder til at blive forvekslet med en anden af samme etnicitet.
Myte 4: Fleksible arbejdsforhold kommer flest kvinder til gode
Fakta: Fleksibilitet er en topfordel for begge køn og helt afgørende for virksomhedens succes.
To markante kvinder høstede fortjent anerkendelse ved Nobelprisuddelingen
Claudia Goldin, amerikansk professor i økonomisk historie og arbejdsøkonomi ved Harvard University, fik tildelt årets Nobelpris i økonomi i 2023.
Ifølge videnskab.dk, er Goldin den 3. kvinde ud af i alt 93 modtagere af Nobelprisen i økonomi. Det svarer til 3,23 procent, vil de skarpeste regnemaskiner nok for længst have regnet ud. Mens de færreste nok behøver en kugleramme for at sjusse sig frem til at det forsat er ”lige i underkanten”.
Nobels fredspris gik til iranske Narges Mohammadi, som har kæmpet mod systematisk diskrimination og undertrykkelse af kvinder i Iran, har været fængslet 13 gange, dømt fem gange og idømt en samlet straf på 31 års fængsel og 154 piskeslag.
Mohammadi sidder stadig fængslet, så hendes 17-årige tvillinger måtte modtage fredsprisen på hendes vegne og takke for den ved at oplæse hendes tale.
I talen siger hun bl.a.:
Hvis en kvinde som Narges Mohammadi, der nu i syv år har været forhindret i at se sine børn og siddet, som hun skriver ”bag høje og kolde mure” og “har måttet tåle intense og udmattende lidelser”, har overskud til at udtrykke håb og vilje til at kæmpe videre, så må verden ikke svigte.
Glem ikke kvindekampen i Iran og Afghanistan
Vi må heller ikke slippe opmærksomheden på “Kvinde Liv Frihed”-bevægelsen, som blev grundlagt efter den unge iranske kvinde Jina Masha Amini mistede livet i myndighedernes varetægt i september 2022.
For lige siden har iranske kvinder, piger og mænd kæmpet for deres frihedsrettigheder. Bevægelsen har mødt ekstrem vold og undertrykkelse fra de iranske myndigheder. Amnesty International har dokumenteret hundredvis af drab på demonstranter, titusindvis af anholdelser og trusler mod eksempelvis advokater, udbredt tortur og mishandling – herunder voldtægt – af tilbageholdte demonstranter samt henrettelser af deltagere i opstanden mod regimet.
Situationen i Afghanistan er også hjerteskærende
I Afghanistan lider kvinderne nu på tredje år under Talibans undertrykkelse. “There is no such thing as women’s freedom anymore,” sagde kvinderetsaktivist Mahbouba Seraj, da hun i 2023 blev nomineret til Nobels Fredspris.
Taliban har senest besluttet, at kvinder kun må modtage sundhedspleje fra kvinder. Men da kvinder ikke længere må uddanne sig, vil kvinder på sigt altså ikke have adgang eller ret til uddannet sundhedspersonale og lægehjælp
Hun benyttede lejligheden til at advare verden om, at Afghanistans kvinder er ved at blive “visket ud af deres eget liv”. Mange begår selvmord i afmagt.
De levende mødes hele tiden af nye begrænsninger og restriktioner. Selv at gå en tur i parken med deres børn er forbudt. Og f.eks. har Taliban senest besluttet, at kvinder kun må modtage sundhedspleje fra kvinder. Men da kvinder ikke længere må uddanne sig, vil kvinder på sigt altså ikke have adgang eller ret til uddannet sundhedspersonale og lægehjælp.
Abort: Retten til egen krop er igen til debat
“I Can’t Believe I Still Have To Protest This Shit” er titlen på den svenske forfatter og gadekunstner Jessica Hallbäcks feministiske coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.
Det vrede statement blev genoptrykt på de protestplakater, som demonstranter igen efter 50 år med fri abort gik på gaden med i USA, da Højesteret i juni omstødte alle amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til fri abort, så det herefter er op til den enkelte stat at lovgive på området.
Verden over er ønskede graviditeter stadig årsag til, at millioner af kvinder rammes af stor håbløshed, fattigdom, livstruende blødninger, dødsfald og straf, fordi de enten vælger at føde et barn, de ikke er i stand til at tage sig af, eller får foretaget en illegal abort.
I USA har 13 af i alt 50 stater nu forbudt abort, mens 15 stater har indført restriktioner. Historiske beretninger om perforerede livmødre og gravide, der drikker blegemiddel eller kaster sig ned ad en trappe for at afbryde en graviditet gør tilsyneladende ikke indtryk.
Flere andre lande har også på det seneste fjernet retten til fri abort. Det gælder blandt andre Polen, Nicaragua og El Salvador.
I en række af verdens lande er abort forbudt, uanset om kvinden er blevet voldtaget, udsat for incest eller hvis graviditeten altså udgør en trussel mod hendes liv og helbred. Således eksempelvis i Honduras hvor der hvert år ifølge WHO udføres mellem 51.000 og 82.000 illegale aborter.
Lige nu er der bred opbakning til den danske abortlov og ønske om at udvide den fra 12. til 18. graviditetsuge samt droppe kravet om forældresamtykke til abort, hvis den gravide kvinde er under 18 år
Positivt er det, at 2023 blev året for en ny abortlov i Finland, der giver alle kvinder ret til at afbryde svangerskabet indtil 12. graviditetsuge. Hidtil har det været et krav, at kvinden skulle have underskrift fra to læger for at blive godkendt til abort, men det krav er nu ophævet.
I Danmark er antallet af aborter faldet med næsten 50 procent fra midt halvfjerdserne, hvor loven om fri abort blev vedtaget, frem til nu.
Lige nu er der bred opbakning til den danske abortlov og ønske om at udvide den fra 12. til 18. graviditetsuge samt droppe kravet om forældresamtykke til abort, hvis den gravide kvinde er under 18 år.
Giv de grønlandske kvinder en undskyldning og en erstatning nu!
Og når vi nu er ved det med magthavere, der tager magten over kvinders kroppe, så skylder vi danskere at give en meget stor undskyldning.
I 2022 kom det frem, at den danske stat har udført overgreb på tusindvis af grønlandske kvinder i 1960erne og 1970erne.
Kvinderne fik sat en spiral op uden at blive spurgt og ofte uden at vide, hvad der foregik. Mange fik smerter og komplikationer uden at kende årsagen. Mange var ganske unge og flere mistede evnen til at få børn.
I kampagnens første fem år fra 1966-1971 fik 4.500 grønlandske kvinder lagt en spiral op. Det svarer til halvdelen af de 9.000 fertile kvinder og piger, der var i Grønland på daværende tidspunkt.
Helt op til i dag er der eksempler på kvinder, som har fået opsat en spiral uden at vide det. Formålet med kampagnen var at begrænse den grønlandske befolkningsvækst og antallet af enlige mødre.
I år har 67 af de berørte kvinder nu stævnet den danske stat og kræver erstatning. Kvinderne beder meget beskedent om 300.000 kroner hver for svie, smerte og barnløshed.
Jeg husker det som om, at der blev boret metalstænger op i underlivet, jeg husker ikke så meget, men det gjorde i hvert fald frygteligt ondt. Jeg betragter det, som om at staten voldtog mig
Beskedent, når man tænker på de livsændringer kvinderne blev påført, og når man hører en af dem, Maria Nielsen, fortælle til Sundhedspolitisk Tidsskrift:
“Jeg husker det som om, at der blev boret metalstænger op i underlivet, jeg husker ikke så meget, men det gjorde i hvert fald frygteligt ondt. Jeg betragter det, som om at staten voldtog mig.”
“Det er måske et stort ord, men det var sådan, jeg følte det. Jeg blev jo ikke spurgt, det var dem, der bestemte over mig.”
Sagen er blevet henlagt indtil Danmark har resultatet af en undersøgelse der først forventes afsluttet til 2025.
Undskyld kvinder. Undskyld Grønland. Den her sag er så hjerteskærende og et eksempel på hvordan vi slet, slet ikke har erkendt og bearbejdet den pris, Grønlands befolkning har betalt for Danmarks kolonisering.
Vold i familien: Ude råt – hjemme farligst
Det virker desværre heller ikke rigtig, som om vi er villige til for alvor at erkende og gøre noget ved den psykiske, fysiske vold og de overgreb, mere end hundredetusinde kvinder bliver udsat for i løbet af et år i Danmark.
I gennemsnit bliver 12 danske kvinder hvert år dræbt af deres partner eller tidligere partner, og i alt er hvert fjerde drab herhjemme et partnerdrab. En statistik, som ville udløse særlove og meget store bevillinger til løsninger, hvis der var tale om bandedrab.
Indtil 1921 havde danske mænd ret til at slå deres hustruer. I nogle lande har mænd stadig den ret
I stedet slås støtteorganisationer og krisecentre fortsat med at få og fastholde tilstrækkelige midler til at støtte og hjælpe de 118.000 kvinder der ifølge DR udsendelsen ”Indefra med Agger” årligt skønnes at blive udsat for fysisk eller psykisk partnervold.
Op imod 3.000 kvinder må, ofte sammen med deres børn, årligt søge beskyttelse og ophold på krisecentre i sikkerhed for deres voldelige mænd/eksmænd, eller mandlige kæreste eller ekskæreste.
“Meget forskning peger på, at den kønsbaserede vold, hvor visse mænd tror, de har ret til at dominere kvinder, skal bekæmpes, hvis vi skal nedbringe antallet af kvindedrab og omfanget af partnervold,” som Kvinde-krisecenteret Danner beskriver det på deres website.
Indtil 1921 havde danske mænd ret til at slå deres hustruer. I nogle lande har mænd stadig den ret. Faktisk mener hver fjerde person i verden, at mænd gerne må slå deres koner. Og det smitter tilsyneladende af på de sørgelige statistikker vi kan tage et lille udpluk af her, hvor der heldigvis også er lidt håb og ulmende opgør at spore.
Sidste år blev næsten hver tredje brasilianske kvinde udsat for fysisk eller psykisk vold. Forholdene for kvinder i landet er blevet betragteligt dårligere under Corona pandemien, som ramte landet med voldsom kraft mens den nu forhenværende præsident Jair Bolsonaro beskar indsatserne mod kvindevold med 90 procent.
I Usbekistan har vold i hjemmet været strafbart siden april i år. Det samme gælder seksuel vold mod mindreårige. Vold i familien har tidligere været anset for en privatsag, man ikke talte højt om i den usbekistanske kultur, men nu bliver flere sager anmeldt og kommer frem i lyset
En fejlprioritering som landets nuværende præsident Luiz Inácio da Silva (Lula) har lovet at rette op på og samtidig intensivere arbejde for ligestilling af Brasiliens oprindelige folk og bekæmpe fattigdom.
Foreløbig har den nye præsident blandt andet indsat 11 kvindelige ministre i sin regering, der består af 37 ministre og oprettet et ministerium for kvinders rettigheder.
I Usbekistan har vold i hjemmet været strafbart siden april i år. Det samme gælder seksuel vold mod mindreårige. Vold i familien har tidligere været anset for en privatsag, man ikke talte højt om i den usbekistanske kultur, men nu bliver flere sager anmeldt og kommer frem i lyset – herunder adskillige bestialske drab på kvinder begået af mandlige familiemedlemmer. Der er desuden åbnet mere end 200 krisecentre til voldsramte kvinder.
I Italien er partnerdrab blevet centrum for et opgør med en forældet og giftig machokultur.
Hvert andet kvindedrab i Italien 2023 blev begået af en partner eller ekspartner. En af dem har antændt et længe ulmende oprør mod kvindeundertrykkelse og partnervold. 22-årge Giulia Cecchettins lig blev i november fundet i en grøft, gennemhullet af mere end 20 knivstik, som hendes ekskæreste har tilstået at have givet hende under indflydelse af ulykkelig kærlighed.
En videooptagelse viser hendes sidste dag i live, hvor hun bliver gennembanket af eks-kæresten, der var med hende ude og købe tøj til hendes snarlige “graduation ceremony”, hvor hun skulle fejre sin kandidatuddannelse som bioingeniør.
Nu opfordrer både familien og en række meningsdannere af begge køn til at gøre op med landets besidderiske machokultur.
Giulias Cecchettins begravelse blev fulgt af tusindvis af italienere og hendes far holdt en bevægende tale, hvor han opfordrede sine landsmænd til at støje og protestere fremfor at ære den døde med et minuts stilhed.
Også Giulia’s søster, Elena Cecchettin, opfordrer til oprør; »Man siger ofte, at det ikke er alle mænd, der gør denne slags. Nej, det er ikke alle mænd, men det er altid mænd,” siger hun og fortsætter: “Ingen mænd kan betragtes som gode, hvis de ikke gør noget for at nedbryde det samfund, hvor de er så privilegerede.”
På verdensplan bliver fem kvinder eller piger hver time dræbt af et familiemedlem
“I dette patriarkalske samfund der har givet mænd privilegier og magt, har de et ansvar for at uddanne og kritisere deres venner og kolleger, så snart de hører om den mindste antydning af sexistisk vold.”
På verdensplan bliver fem kvinder eller piger hver time dræbt af et familiemedlem.
Inden drabet har relationen ofte været præget af vold, trusler, ydmygelser, tvang og isolering i årevis.
Denne vanvittige dødsvolds-pandemi eksekveres altså primært af mænd.
Det gælder også den sørgelige rekord der er sat i USA med 400 masseskyderier i året der gik. Og det er altovervejende voldsomt frustrerede mænd, der skyder. ”
Angry White Men” som professor Michael Kimmel i sin forskning og bog om emnet kalder dem og kortlægger hvordan blandt andet en forestilling om alt det man som ung mand er berettiget til af opmærksomhed fra og samvær med kvinder – og når virkeligheden ikke lever op til det bliver vreden og skuffelsen så stor at den ultimative hævn og aggression bliver løsningen.
Tak til alle de mænd der i disse år engagerer sig mere og mere i erkendelsen af, at ligestilling er til fordel for alle. Og ikke mindst at status quo ikke er en holdbar løsning
Heldigvis ser vi flere og flere mænd gå ind i kampen for at få ændret de her kulturer. Som italienske Giuilas far og de mange unge mandlige italienske kulturpersonligheder, der protesterede ved samme lejlighed.
Tak til alle de mænd der i disse år engagerer sig mere og mere i erkendelsen af, at ligestilling er til fordel for alle. Og ikke mindst at status quo ikke er en holdbar løsning.
Herlige Svend på Instagram er værd at følge
Herhjemme lavede ”Herlige Svend” en instagramprofil og skrev om ligestilling. Han blev overvældet af alle de hadefulde beskeder hans indlæg affødte fra mænd, der alle troede, han var en kvinde.
Sexistiske kommentarer, vilde julefrokoster og blød porno på vægkalenderen var naturlige dele af en kultur på det danske arbejdsmarked for blot få årtier siden. “Det var en anden tid,” siger man nu. For det er ikke længere noget, folk bare finder sig i
Da han blev afsløret som mand, blev han kaldt kønsforræder. Og titlen på hans bog blev; “Mandsforræder – vores vrede, ansvar og potentiale”.
Bogen, som ”Herlige Svend” alias Sebastian Lynggaard udkom med i år, opfordrer alle mænd til at tage ansvar for eget liv og for en mere retfærdig og lige verden for alle. Velkommen til denne nye stemme i debatten og dens nødvendige selvrefleksion.
Forær bogen til en mand, du synes, trænger til den.
Der er behov for et fortsat fokus på krænkende adfærd og arbejdskultur
Kvindelige ansatte i blandt andet skibsfarten klagede, i året der gik, over en hård tone på arbejdspladsen, hvor det for nogle udarter til både trusler, vold, overgreb, mobning og chikane.
Også forsvaret udsendte i 2023 en 16 sider lang rapport om kønskrænkende adfærd, der især er udbredt i hæren, hvor 43,8 procent af kvinderne og 9,6 procent af mændene har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane indenfor det seneste år.
#MeToo virkede! Krænkende adfærd holder ikke og accepteres ikke længere. Punktum
Sexistiske kommentarer, vilde julefrokoster og blød porno på vægkalenderen var naturlige dele af en kultur på det danske arbejdsmarked for blot få årtier siden. “Det var en anden tid,” siger man nu. For det er ikke længere noget, folk bare finder sig i. Den slags skal ingen finde sig i og udsættes for i dag.
Midt i al den forældede sexisme er det inspirerende og forfriskende at kunne konstatere, at det nytter. At vi kan ændre på status quo, hvis vi gør det sammen. #MeToo virkede! Krænkende adfærd holder ikke og accepteres ikke længere. Punktum.
Det kan ses i sagen om Jon Stephensen, der sendte en upassende besked til en kvindelig ungdomspolitiker og blev sendt på orlov af Lars Løkke Rasmussen, og nu definitivt er ude af Moderaterne som løsgænger i Folketinget.
Og så valgte Lizette Riisgaard, der ifølge en advokatundersøgelse havde udvist upassende adfærd, overfor yngre mænd, at trække sig som formand for FH.
Vi skal lære at forholde os til vore egne racistiske tendenser
På trods af årtiers debat, initiativ og forsøg på integration og insisteren på diversitet er virkeligheden her ved udgangen af 2023, at vi fortsat har meget at arbejde med.
84 procent af 4.300 adspurgte minoritetsetniske voksne danskere har oplevet fordomme og diskrimination på grund af deres etniske baggrund. De fleste har haft adskillige dårlige oplevelser, og hver tredje har af den grund overvejet at forlade Danmark.
Der er næppe tvivl om, at vi i Danmark skal tage os sammen og gøre op med den racisme og diskrimination, som så mange oplever i deres hverdag. Det er uacceptabelt og det er en ødelæggende tendens for den enkelte, såvel som for sammenhængskraften i samfundet
Mange har nemlig også oplevet, at diskrimination udarter til vold og chikane. Det fremgår af en rapport, Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde i november. I samme boldgade er ignorant “Hyggeracisme” og grænseoverskridende ”dansk humor” om etnicitet en stressfaktor for ni ud af ti minoritetsetniske danskere på arbejdspladserne.
Det afslører en anden ny rapport fra Foreningen Lige Adgang. Uanset at der stilles spørgsmål ved repræsentativiteten for respondenterne i rapporterne, er der næppe tvivl om, at vi i Danmark skal tage os sammen og gøre op med den racisme og diskrimination, som så mange oplever i deres hverdag. Det er uacceptabelt og det er en ødelæggende tendens for den enkelte, såvel som for sammenhængskraften i samfundet.
Og vi kan da smide Expats Insider oveni bunken af dokumentation af, at vi skal forbedre vores evne til inklusion. En ny tiårs rapport fra Expat Insider bringer vidnesbyrd og data fra den primært akademisk uddannede udenlandske arbejdskraft og disse menneskers oplevelser fra 53 lande.
Rapporten kom for tiende gang her i 2023. Danmark kommer ind på en 51. plads ud af 53 lande, når det handler om ”Ease at settling in”, altså hvor gode vi danskere er til at inkludere og byde udenlandsk arbejdskraft velkommen, knytte sociale relationer og venskab med dem som kommer til os og arbejder fra andre lande. Det er noget, vi også skal kigge på, hvis vi ønsker udenlandsk højtuddannet arbejdskraft.
LGBT+ personer føler sig diskrimineret
Der skal afgjort også strammes op på, hvordan vi behandler LGBT+ personer på vores arbejdspladser.
På trods af at Danmark er nr. tre i Europa på LGBT+-rettigheder ifølge Rainbow Map and Index, oplever størstedelen af LGBT+-personer sig diskrimineret.
Vi skal i det danske nok fokusere på at få vores commitment fra årlige parader ind i hverdagens 9-17 – mandag til fredagsparade
Boston Consulting Group og LGBT+ Danmark udgav tidligere i år en rapport, der viste at fire ud af fem (81 procent) fra LGBT+ miljøet har oplevet eller været vidne til diskrimination på arbejdspladsen inden for de seneste to år. Det er massivt.
Derudover oplever næsten halvdelen (46 procent) af LGBT+-personer, at der ikke gøres nok for LGBT+-inklusion og ligestilling på arbejdspladsen. Også et virkelig ærgerligt resultat set i lyset af hvordan eksempelvis Pride er blevet en folkefest, med rigtig mange organisationer repræsenteret.
Vi skal i det danske nok fokusere på at få vores commitment fra årlige parader ind i hverdagens 9-17 – mandag til fredagsparade.
Kom igen Chr. Hansen
400 medarbejdere hos den danske biosciencevirksomhed Chr. Hansen skrev i juni et oprørt brev til deres ledelse, da virksomheden valgte at fjerne regnbueflaget fra sociale medier og trække sponsorstøtten til Copenhagen Pride.
Det skete på grund af forargede kommentarer, trusler om boykot og trusler mod selskabets amerikanske ansatte, lød det fra ledelsen. Mange var ikke så imponerede. Herunder ses førnævnte “Ærlige Svends” kommentar på Instagram:
Ubehageligt uden tvivl. Det er stærke kræfter, der hærger på den bagstræberiske anti-woke bølge i USA.
På den store verdensscene er vores rolle som danskere blandt andet at stå imod den bølge, der hærger i bl.a. USA. Ligestilling, diversitet og inklusion kommer aldrig af sig selv eller uden kampe. Så kom igen Chr. Hansen
Men på den store verdensscene er vores rolle som danskere blandt andet at stå imod den bølge, der hærger i bl.a. USA. Ligestilling, diversitet og inklusion kommer aldrig af sig selv eller uden kampe. Så kom igen Chr. Hansen. I stod så stærkt både i Danmark og i verden på diversitetsagendaen. Find en ny vej. Og vis at det kan lade sig gøre trods modstand. Der er brug for jer.
En god nyhed, i året der gik, var at Letlands parlament i november vedtog en lov, der giver to personer af samme køn ret til at indgå registreret partnerskab. Partnerskabet giver dog ikke ret til at adoptere og tolerancen overfor homoseksuelle er bestemt ikke vokset. Hver fjerde lette (23 procent) fordømmer homoseksualitet.
Årets World pride foregik i Australien og man kunne i den anledning se Operahuset i Sydney i regnbuefarver.
Ligestillingen vandt endelig over middelalderlige menighedsråd
En anden god nyhed i 2023 handler om Folkekirken.
I år er det 75 år siden Danmark fik de første kvindelige præster. Men siden ligebehandlingsloven for 45 år siden blev vedtaget, har Folkekirken og andre trossamfund været undtaget fra loven, fordi nogle præster og religiøse mindretal ikke mener, kvinder kan være præster.
Menighedsrådene har haft ret til at foretrække mandlige fremfor kvindelige ansøgere til præstestillinger alene på grund af køn.
Men nu går den ikke længere. Sidste efterår opfordrede landets biskopper Kirkeministeriet til at afskaffe undtagelsen. Det har Kirkeministeriet nu valgt at gøre i år. Tak for det.
AI – en mulig trussel vi skal have vendt til en fordel for ligestilling
Kunstig intelligens burde have en hel artikel for sig. AI vil næste år blive vores allesammen nye uundværlige kollega.
Men også en kollega, der er født biased, altså en kollega fuld af fordomme og forudindtagethed.
Risikoen, der er allestedsnærværende lige nu, er, at vi forstærker og reproducerer de kønnede, og generelt stereotypiserende uligheder og uhensigtsmæssigheder, der er i samfundet.
Igennem det der nu engang ligger på nettets uendelige lagre af tekst, viden, fotos og sludder og vrøvl. Her vil jeg blot opfordre til, at vi er meget vågne og på tæerne i det nye år. Og at vi finder måder at arbejde med AI i den gode sags tjeneste.
Det formåede det franske landshold, se videoen her:
Eventuelt sammen med din husstands fodboldinteresserede mennesker.
Lad håbet blive erstattet af handling i 2024
2023 bød på en filmhistorisk sejr.
Barbiefilmen slog alle rekorder i året der gik og kan ventes på sejrsskamlen til Oscar uddelingen i Hollywood. Filminstruktøren Greta Gerwigs verdenssucces om Barbie-universet leverede: Årets største åbningsweekend, den mest succesrige film instrueret af en kvinde i filmhistorien, nr. 15 på listen over mest indbringende film nogensinde og Warner Bros’ mest succesfulde film nogensinde.
Filmen tager livtag med det latterlige i enhver form for undertrykkelse, ensretning og ringeagt og tænder et håb om en universel vilje til lighed for alle.
Den tager temaer som den maskuline skrøbelighed/‘male fragility’, kvindelige frustrationer under behandling – og uanset om de pink fans vidste det, da de indløste billetter til biografen, er det første gang i verdenshistorien, at et indlæg i den feministiske debat har indtjent svimlende 6,7 milliarder kroner.
Midt i et hav af eksempler på overgreb, diskrimination og nedgørelse af kvinder på grund af deres køn, bliver der altså rundt omkring på kloden tændt lys i mørket.
I Malawi har den kvindelig stammeleder, Theresa Kachindamoto, på tre år opløst 850 ægteskaber med barnebrude. 47 procent af Malawis kvindelige befolkning bliver i dag gift, inden de fylder 18. Som regel fordi familien er fattig. Theresa Kachindamoto arbejder desuden for at få piger til at tage en uddannelse. ”Når piger er uddannede, er alt muligt” har hun blandt andet sagt.
Den ukrainske stormester i skak Anna Muzychuk vinkede sidst på året farvel til sine titler og en større pengepulje, idet hun nægter at forsvare sine titler i Saudi-Arabien, der opstiller særlige regler for kvindelige sportsudøvere:
“Jeg nægter at iklæde mig abaya (en fodlang løstsiddende kjole), følges med en mand, når jeg bevæger mig udenfor hotellet og føle mig som en anden-klasses person,” har hun blandt andet udtalt om sin beslutning, som skabte opmærksomhed på kvinders vilkår over hele verden. Respekt for Anna Muzychuk.
Også i New Zealand har et stærkt kvindeligt lederskab sat sine positive spor i 2023. Ligestillingen har haft gode betingelser i landet med verdens yngste statsleder, Jacinda Arden, som var 37, da hun blev valgt i 2017.
Kabinettet, består således nu af lige mange kvinder og mænd. Ti af hver. Seks af medlemmerne nedstammer fra landets oprindelige befolkning, maorierne.
I forbindelse med sin selvvalgte nylige afsked sagde Jacinda Arden blandt andet “Jeg håber, at jeg efterlader newzealænderne med en tro på, at man kan være venlig men stærk, empatisk men beslutsom, optimistisk, men fokuseret. Og at man kan være sin egen slags leder – en, der ved, hvornår det er tid at gå af…”.
I Island forlod den islandske statsminister, Katrin Jakobsdóttir også sit embede, om end kun for en dag. Det gjorde hun i sympati med landets kvinder og non-binære, der nedlagde arbejdet og strejkede i oktober for ligestilling.
Kvinderne strejkede ikke bare fra arbejde, men også fra arbejdet i hjemmet.
Mange undrede sig, da Island ifølge talrige undersøgelser er et af de mest ligestillede lande i verden. Men det går for langsomt fremad, mente demonstranterne, altså anført af statsminister, Katrin Jakobsdóttir.
Måske skulle Mette Frederiksen og Katrin Jakobsdottier bytte jobs en måneds tid. For man savner virkelig, at ligestilling bliver taget alvorligt fra den øverste ledelse af vores Danmark.
Læs også ligestillingsessayets del 1 og del 3 her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og