OLSEN-BANDEN & KIERKEGAARD // ESSAY – Da hovedpersonerne mødes ved fortvivlelsens morgenbord i Olsen-banden på sporet fra 1975, opstår, ifølge forfatter Peer Kaae, et af de største kunstneriske øjeblikke i dansk filmhistorie.
Da hovedpersonerne mødes ved fortvivlelsens morgenbord i Olsen-banden på sporet fra 1975, opstår, ifølge forfatteren Peer Kaae, et af de største kunstneriske øjeblikke i dansk filmhistorie
I Olsen-bandens univers svæver det mere intellektuelle lag elegant under folkekomediens overflade. Instruktøren Erik Balling doserede med løst håndled referencer til nogle af de største værker – som han også brugte som inspiration.
Lige fra Alfred Hitchcock til filosoffen Søren Kierkegaard.
En af de scener, som har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, og som jeg har set flere hundrede gange, er prologen til mesterværket Olsen-banden På Sporet. Hver gang rammes jeg af kompositionen, manuskriptet, dramaturgien og den dybde, som Erik Balling presser ind i den korte sekvens, som for mig er et af de mest forunderlige i dansk filmhistorie.
Der er dansk mælk, danske landæg og dansk smør … Der er rugbrød, kryddere og rundstykker og wienerbrød – der er lunt endnu. Hva’ mer’ vil du ha’?
Balling sender filmen visuelt på vingerne med et Sterling Airways-fly, der til en Bent Fabricius-fanfare flyver mellem skyerne mod drømmenes land – med sol, palmer og kællinger. Ledsaget til teksten: – og de levede til deres dages ende!
Erik Balling fortæller os, hvad filmen handler om, blot ved at smide et ord væk – nemlig ordet lykkeligt … For de levede kun til deres dages ende.
Lykken er jo lunefuld, og Balling ved, at bortkastelse af information er et stærkt virkemiddel.
Filmen klipper til den sorte spanske tyr på klippen og hotellerne langs med strandkanten. En trommehvirvel sætter spanske toner i gang, mens flyet lander med hvinende dæk. En lyshåret stewardesse bærer to hvide æsker med rødt silkebånd, så de danner et omvendt dannebrogsflag. De ryger afsted med en Tjæreborg-bil, der sætter i fart igennem det spanske bjerglandskab.
Lyden skifter til spænding, og fokus flyttes fra æskerne til skurken, Bøffen, der i kontrast, klamrer sig til en sort kuffert.
Begge, både æskerne og kufferten, er det der kaldes karakterbærende rekvisitter. Vi ved endnu ikke, hvad der gemmer sig bag både bag hverken det sorte eller hvide. Men de spiller en afgørende rolle og kæmper allerede mod hinanden.
Tjæreborg-bilen med de hvide æsker lander hos ”Casa Olsen” og bæres op ad stentrappen af en spansk tjener i silkevest.
Altså ærligt talt, Egon, der er sgu ikke meget ved at være millionær, når man ikke har nogen penge på lommen …
Erik Balling panorerer nu fra swimmingpoolen til perleforhæng, flisegulv og et dansk morgenbord.
Kjelds svedige ansigt kommer til syne. Iklædt rød- og hvidstribet silkebadekåbe træder han fra skyggen og ud i solen, der stikker i hans sarte danske hud. Da han banker på termometret, stiger det fra 27 til 41 grader.
Kjeld vender øjnene opgivende mod himlen.
Kjeld er ikke lykkelig i solen og varmen.
Drøm og rigdom
Vi er 2,30 minutter inde i filmen, og der er endnu ikke sagt et ord. Balling har forført os ind i historien med billeder, lyd og det, der hedder Pure Cinema.
Kjeld råber: ”Morgenmaden er kommet …”
Vi ved nu, at de to hvide pakker var rundstykker, krydderboller og spandauere fra Danmark.
Benny stepper til bordet iført grøn- og hvidstribet silkebadekåbe. Han er flad, efter i går aftes, og forsøger at låne nogle håndøre. Men Kjeld har ingen penge.
Egon træder ind gennem perleforhænget i sin sorte hvide silkebadekåbe symbolsk lænket med håndjern til den røde kuffert med pengene.
Drømmen og rigdommen har ikke sat ham fri, men er låst fast til hans håndled, som en blykugle om benet. Angsten for at miste overskygger glæden ved at have fået hans største drøm opfyldt.
Benny sender kufferten lange blikke, da Egon lænker den til havestolen.
Kjeld stirrer søgende bordet rundt og siger:
”Der er ingen ost …”
”Der er dansk mælk, danske landæg og dansk smør … Der er rugbrød, kryddere og rundstykker og wienerbrød – der er lunt endnu. Hva’ mer’ vil du ha’?”, snerrer Egon.
”Der plejer at være Danbo med smag.”
Erik Balling har nu i to elegante træk udstillet ærkedanske Kjelds fortvivlelse og hjemve ved at vise hans forhold til vejret og maden. Under sydens palmer i swimmingpoolens skær drømmer Kjeld om regnvejr i Danmark og Danbo med smag.
Han kan ikke se verden på en anden måde.
Angst for at miste
Yvonne har andre problemer. Hun vil flytte hen i andet hus, hvor der ikke er hvide mus i soveværelset – der dog forsvinder, når hun snupper en Bloody Mary. Yvonnes drøm er endt med delirium tremens.
Yvonne kommer stavrende i en brandert på høje hæle bag en velassorteret drinksvogn. Iført gul og orange kjole med matchende sommerhat vælter hun en vase på vejen og sender tjeneren i køkkenet med replikken:
”Vi kommer nok til at have noget mere is, nogle flere glas og noget mere vodka.”
Kjeld ser nervøst til, da Yvonne stangstiv sætter sig ned med en Bloody Mary i hånden og bryder ud i latter.
Fra den dårlige stemning og skænderierne omkring morgenbordet glider kameraet nu atter over poolen til Bøffen, der fra afstand i terrænet gennem en kikkert ser Yvonne få serveret en hel flaske vodka. Medicinen mod de hvide mus.
Vi har villa, udsigt, swimmingpool, flisegulv … Vi har tre fjernsyn, vi er rige, vi betaler ikke skat … VI ER LYKKELIGE … kan I ikke forstå det?
”Du Egon, jeg kunne godt bruge nogle skillinger,” bryder Benny ind.
”Nu igen. Hvad har du nu rodet dig ind i? Det er vel nogen pigebørn, du skal vise dig for,” svarer Egon.
”Altså ærligt talt, Egon, der er sgu ikke meget ved at være millionær, når man ikke har nogen penge på lommen … Det er sgu da også mine millioner …”
Benny er opportunist, levemand og med et godt øje til pigebørn. Han får ikke lov til at leve i nuet – fordi Egon er en fedterøv.
Så den drøm, banden har slidt, slæbt, tålt og tiet for i årevis, ender i drikfældighed, hjemve og millionærstatus uden penge på lommen og en tiltagende angst for at miste den røde kufferts muligheder.
Lykke og fortvivlelse
Egon udfordrer sine venner:
”Hvad ville I gøre, hvis ikke jeg passede på pengene?”
Kjeld ville rejse hjem og gå på arbejde hver morgen i regnvejr. Benny ville investere pengene, så han kan få renter og få nogle skillinger, så han kan leve i nuet.
Som han siger: ”Det er pløk åndssvagt at rende rundt med dem i en rød kuffert.”
”Ikke tale om, pengene bliver her hos mig … hele tiden … altid … Skal det være takken for, at jeg har gjort jer til millionærer? Hvad forlanger I mere? Vi har villa, udsigt, swimmingpool, flisegulv … Vi har tre fjernsyn, vi er rige, vi betaler ikke skat … VI ER LYKKELIGE … kan I ikke forstå det?
”Jo, hvis du ser sådan på det …” siger Kjeld.
”Og hvis vi bare passer på, så kan vi have det sådan til vores dages ende …”
Kjeld og Benny stønner, og Yvonne sender et fordrukkent blik mod udsigten.
Banden har alt det, som danskeren drømmer om, men de er ikke lykkelige, og her får vi forklaringen på, hvorfor Balling i intro-teksten fjernede ordet lykkeligt. De har opnået drømmen, men i stedet for lykke er de fanget i en uendelig evighed af fortvivlelse.
Alle coaches, der konstant lover os lykke ved at nå vores drømme, skal se Olsen-banden
De er passive tilskuere til livet, og derfor falder alle fire under siestaens hede omkuld og snorksover.
Egon på en luftmadras i poolen, som skurken Bøffen langsomt tømmer for vand.
Mens vandet løber ud gennem afløbet, nærmer Egon sig symbolsk bunden. Han siver væk fra drømmen – den røde kuffert med millionerne der står lænket til stigen på poolkanten.
Bøffen åbner sin sorte kuffert, tager en boltsaks frem, klipper håndjernene over og stikker af sted med pengene. En detalje er, at han lader sin sorte kuffert stå tilbage på bordet, nu har han jo den røde med drømmenes gods.
Og banden står tilbage med sorteper.
Egon er så langt nede, at han end ikke kan nå poolens stige. Yvonne tror endda i sin vodka-tåge, at han er død.
Er Olsen-banden nu knust over, at kufferten med pengene til evig lykke er væk?
Nej, stemningen mellem dem skifter totalt. Væk er skænderier, tanker om Danbo-ost med smag og skillinger til at imponere pigebørn.
Banden får først energi, da de mister.
Det fælles mål
Da Egon siger, han har en plan … og lad os så komme i gang, puster han liv i Kjeld og Benny, der begge får smil på læben og humør i replikkerne.
Nu har banden igen et fælles mål. Balling fortæller os, at lykken ikke ligger ved endestationen, men på vejen dertil.
Vi må ikke tro, at fordi vi får vores livs største drøm opfyldt, så bliver vi automatisk lykkelige.
Alle coaches, der konstant lover os lykke ved at nå vores drømme, skal se Olsen-banden. For lykke kommer ikke af at opnå noget – tværtimod. Når vi får vores største drøm opfyldt, melder der sig uoverstigelige problemer og en tomhed, som vi ikke kan forudse.
Det er et tema, som også Anders Matthesen behandler i sit ”Ternet Ninja”-univers.
At leve i nuet
Erik Balling arbejdede som ung instruktør på at lave en film om Søren Kierkegaard, som han aldrig fik realiseret. Jeg tror, uden at have nogen som helst evidens for min teori, at Balling modellerede sine berømte karakterer i Olsen-banden ud fra den gamle danske filosofs skrifter.
Kierkegaard beskrev ”mulighedens fortvivlelse”. Altså en person, der er fanget af at lægge planer og definerer sig selv ud fra noget, der ligger ude fremtiden. Det er en person, der arrangerer en ny fest til festen – og ikke formår at leve i nuet.
Præcis som Egon. Han lever først, når han lancerer sin plan, og alt andet er ligegyldigt. Egon er ramt af mulighedens fortvivlelse.
Søren Kierkegaard skriver også om den endelige fortvivlelse. Det er mennesker, der fortaber sig i dagligdagen og glemmer det åndelige. Hvis vi kombinerer det med nødvendighedens fortvivlelse, som er, at man ikke er i stand til at se verden anderledes, end den er, så har vi Kjelds karakter. Hans verden er humoristisk sagt ”Danbo med smag”, og han kan ikke forestille sig andet.
Når Yvonne giver ham et verdensbillede, så er det sådan, det ser ud. Kierkegaard siger: ”Man er afslebet som en rullesten og kurant som en gangbar mønt.”
Kjeld er som menneske kun i omløb – akkurat som Yvonne, der rammes af fortvivlelsens delirium, fordi hverdagens almindeligheder er forsvundet som dug for den spanske sol.
Søren Kierkegaard mener, at menneskets opgave er at ophæve fortvivlelsen, så man kan blive sig selv. Så du er dig. Benny er sig selv, han er dybest set totalt ligeglad med, om planen lykkedes, bare han har det sjovt – og det er ikke sjovt at være millionær, når man ikke har nogen penge. Benny er lykkelig, kombinerer livets alvor med humor, og han har evnen til at leve i nuet.
Når de andre er knust, så siger Benny: ”Det går sgu nok alt sammen …” Benny er den eneste, der lever på rejsen mod drømmen, og derfor vil han fortsætte.
Men i Spanien får Benny ikke lov til at leve – til sine dages ende.
Erik Balling fortæller os i prologen til Olsen-banden på Sporet på genial vis noget om det at være et menneske – og hvordan man bliver et menneske. Måske fortæller han os endda, hvordan vi kan leve lykkeligt til vores dages ende …
Derfor er den prolog lige så genial som Egons planer.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
