
PARTNERVOLD // VERDEN – Vold i hjemmet i Usbekistan er et enormt problem, som indtil nu har været en privat sag og et stort tabu at tale højt om. Men efter kvinder har delt deres historier om vold på sociale medier og på internettet, er partnervold nu blevet strafbart i det centralasiatiske land.
Hver fjerde person på Jorden tror, at mænd gerne må slå kvinder. Det viser en ny rapport fra FN’s udviklingsprogram, UNDP. Vold mod kvinder er altså et globalt problem, og i Usbekistan har det, der foregår inden for hjemmets fire vægge, indtil nu været en privat sag – også når det drejer sig om vold.
Men i april trådte en ny lov i kraft i landet, der kriminaliserer vold i hjemmet. Nu er det en særskilt kriminel lovovertrædelse at udøve vold mod sin partner. Usbekistan er det femte land i Østeuropa og Centralasien, der kriminaliserer vold i hjemmet – efter Georgien, Kirgisistan, Moldova og Ukraine.
“Hvis det er ulovligt at slå en fremmed person på gaden, skal det også være ulovligt at slå en person, du kender derhjemme,” siger Muhabbat Turkmenova, der er kønsspecialist hos UNDP i Usbekistan og arbejder for kvinders rettigheder.
“Vold i hjemmet er et alvorligt problem, og nu er det endelig blevet kriminelt. Det sender et meget stærkt signal til gerningsmændene, at regeringen anerkender det som en lovovertrædelse,” siger hun.
I mange år var vold i hjemmet ikke noget, vi talte om, det havde nærmest intet navn
Det betyder, at vold i hjemmet nu straffes med bøde eller fængsel, og at seksuelle krænkere ikke længere kan blive løsladt før tid. Seksuel vold mod mindreårige bliver nu også registreret og ledsaget af et forbud mod at arbejde med børn. Også påstande om uvidenhed om et offers alder kan ikke længere give en mildere straf.
“Nu skal loven implementeres juridisk, så vi sikrer stærke retningslinjer for efterforskning og rettergang, så loven får en effekt,” siger Muhabbat Turkmenova.
I 2021 blev der anmeldt 39.300 sager om vold mod kvinder i Usbekistan, hvoraf 87 procent blev begået i familien. Men billedet af vold mod kvinder er ufuldstændigt, da det ofte ikke bliver anmeldt.
“Familiekonflikter”
I Usbekistan er normen, at vold i hjemmet er en privat sag, som ikke angår samfundet. Det er en af grundene til, at mange kvinder ikke anmelder voldsepisoder til politiet.
“I mange år var vold i hjemmet ikke noget, vi talte om, det havde nærmest intet navn. Vi plejede at kalde det “familiekonflikter”, som er et meget mildere ord, der nærmest dækker over problemet,” siger Muhabbat Turkmenova.
Derudover står mange kvinder over for stigmatisering og stereotype opfattelser af kvinder, som i høj grad resulterer i victimblaming. Det betyder, at det usbekiske samfund typisk giver offeret skylden for et overgreb frem for gerningsmanden.

I en nylig rapport fra International Partnership for Human Rights, som er en menneskerettighedsorganisation, der har hjemme i Belgien, bliver det forklaret, at mange mennesker i Usbekistan tror, at kvinder provokerer til eller fortjener vold i hjemmet, at skænderier mellem ægtemand og hustru er naturligt, og at ofre for vold i hjemmet altid er frie til at forlade deres hjem.
Derfor er det normalt, at mange kvinder ikke anmelder vold i hjemmet, forklarer Muhabbat Turkmenova.
Kvinders digitale stemmer
Men i kølvandet på den globale #MeToo-bølge, opstod hjemmesiden NeMolchi i Usbekistan, der løst oversat betyder bryd tavsheden på russisk. Her deler kvinder deres historier om vold i hjemmet anonymt og har siden 2017 skabt opmærksomhed om emnet.
Hjemmesiden offentliggjorde flere end 2000 historier på fem år, og det afslørede tragiske beretninger om, hvordan livet som kvinde kan være i Usbekistan.
“NeMolchi gav kvinder en platform til at dele historier, som gjorde en stor forskel, fordi der var meget stigma omkring vold i hjemmet,” siger Muhabbat Turkmenova.
På den måde fik kvinderne en stemme på sociale medier, hvor det meste af kampen mod kønsbaseret vold sidenhen er foregået, forklarer hun.
“NeMolchi spiller en stor rolle i forhold til, at Usbekistan i dag har kriminaliseret vold i hjemmet. Og opmærksomheden på vold mod kvinder i samfundet har bredt sig til endnu flere platforme,” siger Muhabbat Turkmenova.
Trusler på livet
Verdens Bedste Nyheder har været i kontakt med Irina Matvienko, der står bag hjemmesiden NeMolchi. Hun er flygtet fra Usbekistan, da hun har modtaget trusler på livet. Derfor ønskede hun ikke at medvirke i denne artikel. Hun fortæller, at hun vil vende tilbage til hjemlandet, så snart gerningsmændene er lokaliseret, og hun igen føler sig tryg.
Kvindedrab i Usbekistan
Et andet tegn på forandring i Usbekistan kan også ses i landets største aviser, der siden 2018 er begyndt at dække mord på kvinder langt mere end førhen. Det fremgår af en analyse fra Institute for War and Peace Reporting, som er en organisation, der støtter journalistik i konfliktfyldte områder. Det er voldsom læsning, der nu har fået mere spalteplads i aviserne.
En gennemgang af de seneste fem års artikler viser, at 35 procent af gerningsmændene, når det gælder mord på kvinder, er kvindens partner eller ægtemand, mens fædre, brødre og svigersønner udgør 25 procent.
Undersøgelsen ser tilmed på, hvordan kvinderne oftest bliver slået ihjel. De fleste bliver stukket ihjel med køkkenknive, økser, sakse eller lignende. Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at voldsramte kvinder i Usbekistan har brug for hjælp, og at der er langt igen.
“På flere måder ser vi fremskridt i Usbekistan, hvor samfundet har fået et sprog for vold i hjemmet og forståelsen af et ulige magtforhold. Men på samme tid er der nogle globale anti-feministiske bevægelser, som er med til at fodre den konservative fløj i vores parlament,” siger Muhabbat Turkmenova.
Når der er så mange, der lider under vold i hjemmet, er det afgørende, at regeringen griber ind
Eksempelvis med ændringen af Roe vs. Wade i USA, forholdene for kvinder i nabolandet Afghanistan med Taliban ved magten, tilbagetrækning af abortrettigheder i Polen og situationen i Rusland, forklarer hun.
“Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde for at løse det komplekse problem med vold i hjemmet. Både at hjælpe ofrene, ændre den generelle norm i samfundet og forebygge problemet,” siger Muhabbat Turkmenova.
I dag er der mere end 200 krisecentre til kvinder, der hjælper kvinder og børn ud af voldelige forhold, i Usbekistan. Centrene tilbyder mad, medicin og økonomisk hjælp til at komme videre. Ministeriet for Community and Family Affairs har også en national kriselinje, som dagligt modtager mere end 50 opkald.
“Når der er så mange, der lider under vold i hjemmet, er det afgørende, at regeringen griber ind,”
siger Muhabbat Turkmenova. “Det er et kæmpe skridt for kvinder i Usbekistan.”
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Verdens Bedste Nyheder. Du finder en liste over vores samarbejdspartnere her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.