ARBEJDSMILJØ // LEDELSE – I de seneste 40 år har arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser gennemgået en stor transformation. Hvad der engang blev betragtet som kontroversielt og urealistisk, er nu blevet helt almindelig praksis på de fleste arbejdspladser. Organisationerne bør nu skylle den sidste modstand ud med badevandet og vise villighed til at eksperimentere med de idéer til forbedring af arbejdsmiljøet, som dagligt præsenteres af et bredt panel af medarbejdere og forskere, skriver Thomas Milsted.
At få arbejdsgivere og ledere til at forstå, hvilke arbejdsbetingelser der var de mest optimale, hvis høj produktivitet, trivsel og motivation skulle gå hånd i hånd, var i nullerne som at bede en kat om at blive dykkerinstruktør.
Mange ledere stoppede nærmest med at trække vejret, når medarbejderne forsigtigt anmodede om at få stress og trivsel på dagsorden. Der skulle meget sukker på skeen når arbejdsmedicinere introducerede nye begreber som indflydelse, mening, anerkendelse og trivsel. Hvordan man behandlede medarbejderne, hørte til ledelsesretten, og problemer blev løst ved ikke at tale om dem.
I de seneste 40 år har arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser gennemgået en bemærkelsesværdig transformation. Hvad der engang blev betragtet som kontroversielle og urealistiske forslag fra medarbejdere, arbejdsmiljørådgivere og forskere, er nu blevet helt almindelig praksis på de fleste arbejdspladser i Danmark.
Fortæller det ikke, at organisationerne måske i højere grad burde skylle al modstand og skepsis ud med badevandet og vise lidt mod og villighed til at eksperimentere med de idéer og metoder til forbedring af det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø, som dagligt præsenteres af et bredt panel af medarbejdere og forskere? Alt tyder på, at forandringerne med tiden alligevel kommer til at ske.
Større fokus på arbejdsmiljø
Stresstallene taler deres tydelige sprog i Danmark, så jo, der er et pænt stykke vej endnu. Det kompliceres yderligere af, at stress også i højere grad kan kædes sammen samfundsudviklingen generelt. Men det er en helt anden historie.
Det ændrer imidlertid ikke på, at måden, vi indretter os på arbejdspladserne i dag, har langt mere fokus på arbejdsmiljøforholdene. Der sker faktisk hele tiden reelle forbedringer. Det går langsomt, men det sker.
Vi snakker om stress og arbejdsmiljø på en helt andet måde, end vi gjorde for år tilbage. Og der er en helt anden anerkendelse og respekt for det gode arbejdsliv, fordi det modsatte med al tydelighed ødelægger mennesker og koster dyrt. Det har utallige undersøgelser gennem årene vist.
Udfordringen er dog imidlertid, at løsningerne ofte ikke kan følge med, fordi nye årsager hele tiden støder til og er mere uigennemskuelige og komplekse. Også en helt anden historie.
Idéer som fleksible arbejdstider, indflydelse, stressforebyggelse og aktiv inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesser blev opfattet som alt for progressive eller ligefrem truende for virksomhedernes effektivitet og konkurrenceevne
Det, jeg vil dvæle ved i denne artikel, er nogle af de tiltag, der tidligere mødte så voldsom modstand og til tider vel nærmest direkte forargelse, himmelvendte øjne og hovedrysten blandt ledere og arbejdsgivere, men som nu er common sense.
Idéer som fleksible arbejdstider, indflydelse, stressforebyggelse og aktiv inddragelse af medarbejderne i beslutningsprocesser blev opfattet som alt for progressive eller ligefrem truende for virksomhedernes effektivitet og konkurrenceevne.
For ledelser var stress et tabu
Med devisen “snakker vi ikke om problemet, eksisterer det ikke”, var danske arbejdspladser ikke villige til at sætte ord på de konsekvenser, arbejdet kunne have på psyken. Tidspres havde også for 30 år siden store konsekvenser i form af stress, men det blev betragtet som et grundvilkår, og kunne man ikke klare lugten i bageriet, måtte man fordufte. Det har ændret sig, og mange organisationer har indset værdien af at investere i deres medarbejdere og arbejdsmiljø.
Studier og erfaringer har jo med al tydelighed vist, at en sund arbejdskultur og trivsel blandt medarbejderne ikke kun fører til større produktivitet, men også reducerede omkostninger forbundet med sygefravær og medarbejderomsætning.
Gradvist har danske arbejdspladser efterhånden implementeret mange af de tidligere kontroversielle forslag. Fleksible arbejdstider og muligheder for hjemmearbejde er mange steder normen for virksomheder, hvilket ikke kun gav medarbejderne større autonomi, men også hjalp med at balancere arbejds- og privatliv.
Lad mig understrege, at vi ikke er i mål, og at vi stadig mangler brugbare forebyggelsestiltag til erstatning for idéen om flere psykologiske behandlingsklinikker
I dag lægges der desuden større vægt på stresshåndtering og mental sundhed på arbejdspladsen. Virksomheder er begyndt at tilbyde træning og ressourcer til at håndtere arbejdsrelateret stress og fremme en sund work-life-balance. Endvidere er medarbejderdrevet inddragelse i beslutningsprocessen kommet på dagsordenen og forventelig standardpraksis i mange organisationer, hvilket har ført til øget engagement og tilfredshed blandt medarbejderne.
Mange ledere har indset, at den viden, de hele tiden efterlyste, måske i højere grad handlede om vilje og mulighed for at praktisere den vilje, der kan skabe de nødvendige forandringer. Det skyldes nok også den voldsomme stigning i stress blandt ledere.
Lad mig understrege, at vi ikke er i mål, og at vi stadig mangler brugbare forebyggelsestiltag til erstatning for idéen om flere psykologiske behandlingsklinikker.
Danske arbejdspladser er så småt begyndt at implementere mange af de tidligere kontroversielle forslag. Fleksible arbejdstider og muligheder for hjemmearbejde er normen for mange virksomheder, hvilket ikke kun giver medarbejderne større autonomi, men også hjælper med at balancere arbejdslivet med et andet liv.
Hvad der engang blev betragtet som radikale idéer, er nu integreret i den almindelige praksis for mange virksomheder
Vi er faktisk nået pænt langt, men …
I dag er det tankevækkende og glædeligt at se, hvor langt danske arbejdspladser er kommet i forhold til arbejdsmiljøet. Hvad der engang blev betragtet som radikale idéer, er nu integreret i den almindelige praksis for mange virksomheder.
Selvom der stadig er udfordringer at tackle, såsom teknologiens indflydelse på arbejdsmiljøet og behovet for konstant tilpasning til skiftende arbejdsmønstre, har udviklingen i retning af et sundere og mere bæredygtigt arbejdsmiljø været bemærkelsesværdig.
Det betyder ikke, at vi er i mål, for der støder hele tiden nye og voldsomme udfordringer til
Og vi har stadig den store diskussion om afpsykologiseringen og et væsentligt stærkere fokus på det arbejdsbetingelsernes betydning for udviklingen af stress til gode.
Det betyder ikke, at vi er i mål, for der støder hele tiden nye og voldsomme udfordringer til, som fortsat kræver radikale og modige ændringer og ikke mindst arbejdsgivere, der er villige til at ansætte ledere, som er kompetente til at afprøve og gennemføre disse ændringer.
Jeg håber, at det er lykkedes mig at illustrere den betydningsfulde transformation, som arbejdsmiljøpraksis har gennemgået i Danmark gennem de seneste årtier. Fra at være kontroversielle og urealistiske forslag er mange af disse idéer nu blevet almindelig praksis, hvilket vidner om betydningen af at investere i menneskeressourcer og trivsel på arbejdspladsen. Det er en påmindelse om, at selv de mest radikale idéer bør blive virkelighed med tiden og den rette indsats.
Læs mere af Thomas Milsted her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her