LIGESTILLINGEN 2023 // ESSAY – 2023 blev et år, hvor den ene katastrofe og tragedie fulgte efter den anden. Krigen i Ukraine var i gang, krigen mellem Israel og Hamas kom til i oktober. Altødelæggende jordskælv i Syrien, Tyrkiet, Marokko, Afghanistan. Det varmeste år nogen sinde på kloden. Naturkatastrofer, oversvømmelser, skovbrande, orkaner af hidtil uset styrke. Ubegribelige menneskelige tab. Men øget ligestilling er en del af genvejen til fred og klimabalance, skriver CEO Marianne Egelund Siig i sit årlige POV-essay om ligestillingen i året, der gik. Dette er del 1 ud af 3.
Kampen for menneskerettigheder, ligeværd og ligebehandling af kvinder og mænd er mere vigtig end nogensinde. For ligestilling er en del af løsningen på verdens kriser. Men det har desværre bekymrende lange udsigter inden vi kan høste af ligestillingens positive effekter
Ifølge FN’s generalsekretær, António Guterres vil det tage trehundrede år svarende til ni generationer, før vi har ligestilling i verden. Og vel og mærke kun hvis det lykkes at skabe fremgang hvert år, kan vi nå målet i 2324.
Klimakrisen går særlig hårdt ud over piger og kvinders adgang til uddannelse, job og sundhedsydelser. Det skyldes, at kvinder i lavindkomstlande primært arbejder i landbrug
Lige nu er det ikke et entydigt billede, snarere tværtimod.
I 2023 blev kvinders vilkår forringet på en række parametre verden over. Guterres nævner høj dødelighedsrate for mødre, stigning i antallet af barnebrude, digitalisering af patriarkat og kvindehad, kidnapning af piger og overfald som straf for at de går i skole, og at kvinders rettigheder rulles tilbage verden over, som grunde til den uendeligt lange udsigt til ligestilling.
I Danmark er udsigterne til ligestilling lidt lysere. Her regner vi med at kunne arbejde os stædigt og målrettet frem til reel ligestilling om ca. 130 år.
”Et klimasammenbrud er gået i gang” tilføjede FNs generalsekretær desuden i september til sin liste af nedslående statistik i det år, som nu er gået ”ad helvede til”, fristes man til at tilføje. Endnu en reminder om, at kampene for balance på jorden, for ligestilling såvel som for klimaet, er lang og sej og fortsætter på ubestemt tid.
Der skal kæmpes for hvert eneste lille fremskridt og for at øge resultaterne og også for at bevare dem, når de implementeres i såvel lovgivning som i adfærd og kultur, rundt om i verden.
Lyset i mørket er de fællesskaber og den omsorg, solidaritet og vilje til retfærdighed, der opstår på tværs af grænser, når helt almindelige mennesker rammes af katastrofer. Der er positive takter at spore i Danmark og endda enkelte deciderede sejre at se tilbage på i år.
Køn og klima hænger sammen
Ifølge FN skaber klimakrisen nye, unikke trusler for pigers og kvinders sundhed. Moderskab og børnesundhed er i 2023 blevet påvirket af for eksempel ekstrem varme, som ifølge forskning øger antallet af dødfødsler. Ulige adgang til information og ringere mobilitet medvirker blandt andet til, at kvinder er i større risiko end mænd for at komme til skade eller dø i klimakatastrofer.
Klimakrisen går særlig hårdt ud over piger og kvinders adgang til uddannelse, job og sundhedsydelser. Det skyldes, at kvinder i lavindkomstlande primært arbejder i landbrug.
Det er faktisk ikke til at bære at tænke på, at Israel rent faktisk kunne have forberedt sig på og afværget Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, hvis man blot havde lyttet til en række kvinder fra det israelske militær
Samtidig bærer de hovedansvaret for at sikre mad og vand til deres familie. Når klimakatastrofer rammer, skal kvinder arbejde ekstra hårdt, og piger kan blive nødt til at forlade skolen for at hjælpe deres mødre med at forsørge familien.
Ifølge FN kan klimakrisen forstås som en trussel-forstærker. Med det menes, at alt fra sociale, politiske og økonomiske spændinger til konflikter risikerer at eskalere på grund af klimaforandringerne.
I disse situationer står piger og kvinder igen over for øget sårbarhed og kønsbaseret vold som for eksempel konfliktrelaterede voldtægter, menneskehandel, tvangs- og børneægteskaber. At verdenssamfundet har et fælles ansvar for at iværksætte de nødvendige tiltag for at vende den katastrofale udvikling, er en selvfølge.
At mænd, i kraft af deres kulturelt og historisk betingede magtpositioner og indflydelse er forpligtet til at engagere sig i langt højere grad, er indlysende. Og en af de vigtigste indsatser fra mænd er at forstå, at det er på høje tid at give langt mere magt og indflydelse til kvinder.
Vi SKAL lytte mere til kvinder
Det er faktisk ikke til at bære at tænke på, at Israel rent faktisk kunne have forberedt sig på og afværget Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, hvis man blot havde lyttet til en række kvinder fra det israelske militær, som Yael Rotenberg og Maya Desiatnik og deres gentagne advarsler og detaljerede beskrivelser af, hvad der endte med at ske.
De var ikke alene. To kvindelige efterretningseksperter i Israels tophemmelige tekniske efterretningstjeneste, Enhed 8200, som svarer til den amerikanske NSA, viste også Hamas’ angrebsplaner til deres overordnede.
Men heller ikke deres meldinger blev taget alvorligt.
Den terror og de krige, der findes i verden, er ikke skabt af kvinder
Yael og Maya overlevede Hamas angreb ved at spille døde blandt deres 20 døde kvindelige soldaterkammerater. Alle var de kvinder, der var en del af en særlig ”spejder-militær-enhed” sat til at opfange, registrere og dokumentere alle uregelmæssigheder i Gaza på den anden side af muren.
Hvorfor de var sat til det, når ingen tilsyneladende alligevel tog deres rapporteringer alvorligt, er ubegribeligt og tragisk.
En lysere fremtid kræver generelt en omfordeling af magten
I foråret ’23 blev der afholdt en stor europæisk konference på Århus Universitet med deltagelse af nogle af tidens væsentligste profiler fra kunst, business og den akademiske verden.
Jeg var så privilegeret at være moderator for konferencen. Og her blev jeg slået af, hvor befriende det var at høre en af talerne, den britiske sociolog Jeff Hearn, sætte ord på en af de væsentligste essenser i de kriser verden er i. Hearn er professor emeritus og underviser på en række universiteter i Norden og i England. Han har bidraget til 40 bøger og har skrevet mere end 800 tekster, blandt andet om sin forskning i mænd og maskulinitet. Kort sagt, han ved hvad han taler om.
Han skrev følgende i februar 2022:
”…men, certain men, and certain masculinities, have played and continue to play a key role in environmental damage – and planetary crisis….For the planet to survive, crises to be ameliorated, apocalyptic collapse averted, men and masculinities have to change – fundamentally, very fast.”
Dette er ikke en subjektiv feministisk holdning eller vurdering, men en historisk- og forskningsbaseret konklusion, som kræver handling og mod til at gøre op med de strukturer, der ligger bag krige, klimakrisen og polarisering.
At vi bliver nødt til at anerkende, at kampen for piger og kvinders muligheder og rettigheder er uløseligt forbundet med vores mulighed for at skabe en bæredygtig fremtid, er ikke nyt
En anden oplevelse fra mit personlige 2023 var en international konference i London hvor 900 kvinder, og på konferencens første dag også en del magtfulde mandlige CEO’s, borgmestre og politikere, var samlet for at diskutere veje mod mere ligestilling. Og hvordan vi sammen – mænd og kvinder – kan skabe de nødvendige forandringer.
Ét køn alene løser ikke verdens problemer og som konferencens værtinde, indiske dr. Harbeen Arora Rai, fastslog i sin åbningstale om at stå sammen; ”.. den terror og de krige, der findes i verden, er ikke skabt af kvinder”.
At vi bliver nødt til at anerkende, at kampen for piger og kvinders muligheder og rettigheder er uløseligt forbundet med vores mulighed for at skabe en bæredygtig fremtid, er ikke nyt.
Verdens første eco-feminist, den franske filosof og forfatter Françoise d’Eaubonne, beskrev allerede for 49 år siden i sin bog “Le féminisme ou la mort”, hvordan den patriarkalske samfundsmodel er årsag til destruktiv udnyttelse af naturen og hvordan den miljømæssige krise og undertrykkelsen af kvinder er uløseligt forbundet. Gid verden havde læst og lyttet til Françoise i 70’erne.
Bogen udkom på engelsk den 8. marts sidste år med titlen: ”Feminism or Death: How the Women’s Movement Can Save the Planet”.
Men lad os dog i hvert fald erkende det nu – vi kommer først i mål, når kvinder får mere magt og flere og lige muligheder i alle henseender. Ligestilling er og bliver en del af løsningen på en række komplekse samfundsproblemer.
Når kvinder deltager i fredsforhandlinger, øges sandsynligheden for, at en aftale opnås, at freden bliver mere bæredygtig og at freden varer længere
Med årets accelererende klimakrise, krige og polariseringer er det værd at genbesøge UN Women’s rapport, der viser, at verdensmål nummer #5, Ligestilling mellem kønnene, fungerer som en accelerator for de øvrige 16 verdensmål. Flere kvinder i beslutningsprocesser giver simpelthen bedre resultater:
- En højere andel af kvinder med politisk autoritet kan direkte kædes sammen med; mindre CO2-udledning, bedre beskyttelse af jord, større sandsynlighed for, at miljøtraktater bliver ratificerede samt højere grad af genanvendelse og genbrug.
- Når kvinder deltager i fredsforhandlinger, øges sandsynligheden for, at en aftale opnås, at freden bliver mere bæredygtig og at freden varer længere.
- Kvindelig indflydelse er afgørende for at forebygge voldelig ekstremisme og radikalisering.
- Kønsbalance i bestyrelser leder til reducering af bedrageri og reducering af svindel.
Fred og balance er fundamentale faktorer i de langsigtede initiativer, der skal sikre klima, miljø og biodiversitet på tværs af kontinenter og økonomier. Virkeligheden er kompliceret, men regnestykket er altså ret enkelt: De succesfulde, stabile økonomier bliver i fremtiden grønne, kønsbalancerede og bæredygtige.
Patriarkatets dystopiske slagsider
At medierne aldrig har kunnet rumme at forholde sig magtkritisk til patriarkatets dystopiske slagsider er ikke nyt. Men set i ovenstående kontekst har det været grotesk beskæmmende at opleve adskillige debattører ført an af Anne Sophia Hermansen fra Weekendavisen, som skrev: “Feminismen har alle dage været fuld af paradokser. Det største ser vi måske nu”.
Hermansens pointe er, at alverdens feminister på en eller anden måde skulle være faret vild i deres værdihierarki ved ikke at tage højlydt afstand fra Hamas’ grufulde voldtægter på israelske kvinder i terrorangrebet den 7. oktober.
Højrefløjens antifeminister burde skamme sig over at bruge så vigtig og altoverskyggende en krig til at køre på den feminisme, som de aldrig har forstået en skid af
Ditte Giese – kommentar i Politiken
Den greb de borgerlige aviser, især Berlingske, og på BT, kommentator Joachim B. Olsen: »Hvorfor gemmer så mange feminister sig? Hvor er MeToo og Believe Women-aktivisterne«, spørger han på X og linker til en bestialsk gennemgang af voldtægterne den 7. oktober. Voldsomt provokerende og ganske enkelt ignorant:
Debattør Ditte Giese gav ovenstående gennemgang og et passende modsvar i Politiken:
”Olsen er godt nok ikke just kendt for sit engagement i den feministiske sag, men mener da nok, at han lige kan fortælle de dumme damer, hvad de bør mene og handle på. Det er altid kvinders ansvar at fordømme det, når mænd gør noget vanvittigt. Ellers er de medskyldige”, skrev hun og fortsatte:
”Det hele er lort. Det hele er umenneskeligt, brutalt, uværdigt, ubærligt. Men det er ikke feministernes skyld. Og højrefløjens antifeminister burde skamme sig over at bruge så vigtig og altoverskyggende en krig til at køre på den feminisme, som de aldrig har forstået en skid af.”.
Noget af en forskydning der er foregået; mænd begår psykopatisk voldsterror; danske journalister og debattører går i gang med at trawle kvinders SoMe-opslag igennem for at se om vi tager afstand. Det er jo helt sort.
Ny portal: Diverse Eksperter.dk
Danmark er ét af de lande i verden, hvor færrest har lyst til at kalde sig feminist, og flest tager afstand fra feminisme – kun overgået af Nigeria. Det viste en undersøgelse i 2019. Det kunne medierne måske reflektere over i det nye år.
En vis kønsbalance og mangfoldig repræsentation af befolkningen i kildevalget bør være et krav til statsstøttede medier
I stedet for bare at hælde lidt mere misogyni-gylle i folketanken og opfinde deres egne små clickbait feminist pseudo-konflikter, kunne medierne rent faktisk tage et ansvar for fremtiden. Fremfor, fulde af bias, at tolke og konkludere på begivenheder med afsæt i egne forældede holdninger.
En god nyhed i relation til repræsentation i medierne i året der gik, var dog lanceringen af diverseEksperter.dk, en ny portal, som gør det lettere for journalister, studerende og andre at søge hjælp hos kvindelige eksperter og hos eksperter med minoritetsprofiler.
Ud af de 50 mest citerede eksperter i Danmark er der nemlig kun tre kvinder, viser en undersøgelse lavet af Akademikerbladet.
Så der er plads til forbedring. Det kunne sagtens være et konkurrenceparameter for trængte medier at søge bredere og formidle mere nuanceret i fremtiden. En vis kønsbalance og mangfoldig repræsentation af befolkningen i kildevalget bør desuden være et krav til statsstøttede medier.
Andedammen 2023 – Danmark dumpede igen
… Og hvordan går det så med at få kvinderne ind i magtens centrum i Danmark i 2023?
Jo, Danmark dumpede igen og landede på en 23. plads på World Economic Forums evaluering af landes kønsligestilling overordnet set. Trods alt en fremgang i forhold til sidste år, hvor Danmark lå på en 32. plads, men langt fra noget at prale af.
Island, Norge, Sverige og Finland ligger fortsat helt i top. Danmark er til gengæld faldet fra en 95. plads til en 102. plads ud af i alt 146 lande hvad angår kvinders deltagelse på ledende niveauer. En placering som internationale samarbejdspartnere altid undrer sig meget over, men som vi tydeligvis selv har vænnet os til. Eller i hvert fald arbejder meget beskedent på at ændre.
Til gengæld kommer vi igen ind på en flot førsteplads i verden når det handler om, hvor veluddannede kvinder er i Danmark. Hvilket er et tilbagevendende paradoks når vi ser tal på kvinders repræsentation i medier eller når Dansk Industri i en kampagne i 2023 gjorde opmærksom på, at der sidder NUL kvinder i 44 procent af de store danske virksomheders bestyrelser.
En ung kvinde har simpelthen 17 procent ringere udsigt til at lande en løn i den højeste femtedel af lønskalaen end en ung mand
Tallet gælder for de 2.387 store virksomheder, der er underlagt lovkrav om at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser. Men målene bliver åbenbart ikke taget alvorligt, eller man er ikke i stand til at rykke på de mål man sætter sig.
I en anden kampagne i december 2023 opgør Dansk Industri, at der er NUL kvinder samlet set i 50.9 procent af alle danske bestyrelser. I alt er 17.5 procent af bestyrelsesposterne i danske bestyrelser besat af en kvinde.
Det er tydeligt at alle de artikler, rapporter og konferencer, der gennem de seneste 15 år har vist, at ligestilling, diversitet og inklusion er en god forretning, simpelthen er gået hen over hovedet på dansk erhvervsliv.
Samtidig med at dokumentationen af forskelsbehandling bliver ved med at komme i en lind strøm i både internationale og i danske undersøgelser. Således også på en af årets allersidste dage.
At være kvinde er simpelthen et benspænd i arbejdslivet
Det er således langt fra første gang, forskelsbehandling bliver påvist og påpeget i en undersøgelse. Og med garanti heller ikke sidste. Tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte udkom 22 december med en analyse, som fastslår, at det at være kvinde er den største forhindring for lønstigninger og karrieremuligheder på det danske arbejdsmarked.
En ung kvinde har simpelthen 17 procent ringere udsigt til at lande en løn i den højeste femtedel af lønskalaen end en ung mand, viser analysen. En høj uddannelse styrker ikke pigerne sammenlignet med drengene, hverken hvad angår chefstillinger eller lønstigninger.
Chanceuligheden er også stor for mandlige efterkommere af indvandrere og drenge med lavt-uddannede forældre, men altså allerstørst chanceulighed for kvinder, når referencepersonen er en mand af dansk herkomst.
Gad vide hvor mange undersøgelser der skal til for at lede til reel handling.
En meget positiv nyhed var dog, at der nu i det offentlige er lige mange kvinder og mænd i toppen af civilsamfundets 100 største organisationer. I 47 af disse er der en kvindelig bestyrelsesleder, direktør, generalsekretær eller sekretariatsleder. Lad os fejre den succes, som er til alles bedste og et konkret resultat af bevidst handling.
Ligestilling på arbejdspladsen er en god forretning
Vi kan også glæde os over, at hver femte leder i verden nu er en kvinde. Det viste en ny Mckinsey rapport. Rapporten slår samtidig endnu engang fast, at ligestilling på arbejdspladsen er en god forretning. ”Diversity Matters Even More“, lyder konklusionen, som bygger på data fra 1.265 virksomheder i 23 lande.
Rapporten viser blandt andet, at de mest ligestillede arbejdspladser økonomisk set klarer sig ni procent bedre i konkurrencen end tilsvarende mindre ligestillede virksomheder. De påvirker samtidigt det omgivende samfund og miljøet mere positivt. Det er værd at gentage: Kønsbalancerede og mangfoldige bestyrelser giver markant bedre bundlinje.
Kvinder knokler stadig på overtid
2023 var i øvrigt året, hvor arbejdsligestillingen mellem mænd og kvinder endelig skulle falde på plads. I hvert fald ifølge en 11 år gammel analyse fra Rockwoolfonden herhjemme: I 2023 ville både erhvervsarbejde og arbejdet i hjemmet være ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, lød ekspertvurderingen dengang i 2012.
Det lød næsten for godt til at være sandt, hvad det da også var.
Kvinder leverer stadig mere husarbejde, oplever generelt mere arbejdsrelateret stress og har sværere ved at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen end deres mandlige kolleger. Kvinder knokler stadig på overtid i den ligning der handler om at få familie og arbejde til at hænge sammen. Kvinder tager eksempelvis 64 pct. af barnets første sygedage.
Antallet af fædre på barsel er vokset med 40 procent
Det første år med de nye barselsregler, som sikrer fædre og med-mødre 11 uger derhjemme med den lille, er ved at være gået. Og en opgørelse tyder på, at dette tiltag for ligestillingen virker i hvert fald nogenlunde. Antallet af fædre på barsel er vokset med 40 procent.
Samtidig viser tal fra Udbetaling Danmark dog at fædre i gennemsnit kun tager barselsorlov i 2,5 uge mere end tidligere og altså ikke de 11 uger, de har ret til. Så måske har arbejdspladsen i hvert fald i første omgang vundet kampen om fars tid over baby.
Lønnen er stadig ikke lige
Med fakta skal fordomme, myter og illusioner fordrives. I marts fik Danmark sig et nyt diversitetsbarometer, som hvert år skal tage pulsen på 22 forskellige indikatorer for kønsligestilling i Danmark.
Årets opgørelse viser blandt andet, at uanset Lov om lige løn til mænd og kvinder fra 1976, får danske mænd ikke bare mere i løn end danske kvinder. Deres løn stiger også hurtigere. Fem år efter endt uddannelse er mændenes løn i gennemsnit steget 46 procent, mens kvindernes er steget 35 procent.
Løngabet mellem kønnene vokser simpelthen med tiden.
En analyse fra Djøf Privat viser en gennemsnitlig lønforskel på 3,1 procent mellem mandlige og kvindelige studentermedhjælpere og et løngab på otte procent på chefgangen. Equalis når desuden frem til, at danske mænd i gennemsnit har lige knap en million kroner mere i nettoformue end danske gennemsnitskvinder.
Samtidig er uligheden mellem fag stadig en faktor. Jo flere kvinder, der er beskæftiget i et fag, des lavere er lønnen. En nyt studie fra CBS viser, at kvinder over hele verden får mindre i løn end mænd for det samme arbejde. I Danmark er forskellen på kvinder og mænds løn i samme job i gennemsnit syv procent, hvilket gælder både i det offentlige og private.
Jo flere kvinder, der er beskæftiget i et fag, des lavere er lønnen
Også blandt iværksættere kniber det med ligestillingen. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at nok er andelen af kvindelige iværksættere nu steget til en fjerdedel og nok har kvinderne 25 procent større omsætning end mændene, men lysten til at investere i mandlige iværksættere er ikke desto mindre størst.
Af samtlige investeringer i startups herhjemme går 0,1 procent til kvindelige stiftere, 10,8 procent til stiftere hvor begge køn er repræsenteret og 89,1 procent til mandlige stiftere.
At kvinder ifølge en ny undersøgelse fra tænketanken DEA tilsyneladende også har sværere end mænd ved at få adgang til forskningsmidler, får en del kvinder til at opgive ellers lovende forsker-karriereplaner i utide. Det er jo ganske enkelt bekymrende.
Der er nok at tage fat på for ligestillingsminister Marie Bjerre (V), som på få uger nåede at miste sin ministerpost og få den tilbage igen. Med al respekt for iværksætter, investor og erhvervskvinde Mia Wagner var det efter min mening også bedre at holde ministeriet på Marie Bjerres hænder i lidt længere tid.
Ligestillingsministeriet er med rette blevet kaldt en politisk kastebold, for der har aldrig rigtig været ro på til at få omsat gode hensigter til handling
Siden ligestillingsministeriet blev etableret i 1999, har der siddet 15 forskellige personer på den tilhørende ministertaburet, og ministeriet har indgået i 13 forskellige kombinationer med andre ministerier.
Ligestillingsministeriet er med rette blevet kaldt en politisk kastebold, for der har aldrig rigtig været ro på til at få omsat gode hensigter til handling.
Som KVINFOs direktør Henriette Laursen skrev:
“Hvilken anden organisation eller virksomhed kunne holde til at skifte ledelse og organisatorisk ophæng mere end hvert andet år?”
Men nu er Marie Bjerre altså tilbage. Hun har måske en unik mulighed for at arbejde seriøst med ligestillingen i Danmark, og få skabt de nødvendige politiske resultater på området.
I december valgte hun at overrække Ligestillingens Pris til Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Læs også del 2 og del 3 af essayet her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og