STORBYKØKKENER // MADKLUMME: London har siden sidst i 1980’erne været kok, kogebogsforfatter og madaktivist Trine Hahnemanns andet hjem. I hendes debut-artikel på POV International, tager hun os med på et længe ventet post-corona gensyn med Londons farverige og mangefacetterede madscene. Her smager vi blandt andet på snegle fra Dorset og søtunge i paprikasmør – og så får vi en opskrift på æggeretten grøn shakshuka – en vegetarisk Mellemøsten-klassiker, som Trine her serverer med et nordist twist.
Jeg har boet i London først fast og siden part-time. Og siden 2008 har jeg udgivet kogebøger på engelsk i samarbejde med et engelsk forlag, hvor min første bog på engelsk hed The Scandinavian Cookbook. Både min søster og datter har slået rødder i London; det er nu deres hjemby. Derfor var det virkelig svært ikke at have mulighed for at rejse til UK månedligt de sidste 2 år – enten for at arbejde eller for at se min familie. Men det var også svært at undvære inspirationen fra en stor og dynamisk by, mærke pulsen, besøge det store udvalg af restauranter, madmarkeder, vinbarer, pop-ups, festivaller – ja, alt det, UK har at tilbyde, når det kommer til at udveksle madkultur.
Vi spiste blodpølse, Dorset-snegle med masser af hvidløg, burrata, søtunge stegt helt enkelt i paprikasmør, gnocchi med kantareller – ja en helt almindelig tirsdag aften blev til en fest, et glas vin ledte til en flaske
Så da det endelig blev muligt, var jeg klar – klar til at genoptage mit gamle liv og gense min anden hjemby. Når jeg er i London, er der altid ting, som jeg skal, en slags ritualer jeg har og efter at have været væk i 18 måneder, var besøg til de steder endnu mere presserende.
Så det første jeg gjorde, var at tage ind til Chelsea for at gå rundt i mit gamle nabolag, hvor jeg boede i tidlig-1990’erne. Selvom det nu er helt forandret og beboet af superrige folk med hjemland alle andre steder end London og derfor nærmest tomt, så er der opstået en lille luksusgade, Motcomb St, som nu er gågade, hvor jeg elsker at gå hen. Mest af alt fordi det minder mig om en lykkelig tid, hvor jeg som nybagt mor gik disse gader tynde.
Hos Otto
Jeg besøger Ottolenghi, spiser salat og masser af kage. En af yndlingskagerne er kokostoppe med chokolade, Ottolenghi laver bare en særlig god en, hvor sødme og konsistens er perfekt. Ellers er der Garibaldi kager, som er flade små, ja nærmest brød af tørret frugt med to lag meget tynd mørdej på hver side. Perfekt til te. De kan holde sig i ugevis, hvis man ikke bare spiser dem med det samme, som jeg nogle gange kommer til.
Denne gang opdagede jeg også en ny skøn lille ostebutik, hvor man kunne købe både engelske og europæiske oste og sidde uden for og nyde dem med et glas vin.
Det fører mig til det næste sted, som jeg skal genbesøge næste gang, jeg er i London. Det er La Fromagerie som ligger på Moxon St, en sidegade til Marylebone High St. Når det kommer til oste, er det intet, der slår La Fromagerie. Man kan spise morgenmad, frokost eller deres ostebræt hele dagen, og om eftermiddagen kan man nyde deres særlige udvalg af kager, der alle er som dem, vi bager derhjemme.
Men ’La From’ har også en indbydende deli, hvor du kan købe dig fattig i ost, vin og grønsager fra små producenter i Italien, Frankrig og England. Jeg har gennem årerne lavet en del events her, ikke mindst morgenmadsevents, hvor jeg har demo’et dansk wienerbrød, kanelsnegle, rugbrød og ikke mindst lækkert, cremet morgenbrød lavet med salt.
La Fromagerie har åbnet en butik mere i en meget charmerende gade, Lamb’s Conduit St, hvor jeg kommer i forbindelse med besøg hos en særlig boghandler, Perspehone Books. De genudgiver gamle udgaver af bøger, der nok ellers ville være glemt – meget smukt indbundet.
Da jeg kom frem denne gang, viste det sig, at boghandleren var lukket, hvilket var meget trist, selvom de også er online. Jeg har senere opdaget, at Persephone Books er flyttet til Bath.
Ædel råddenskab
Men min datter havde sat mig stævne to huse derfra på det, hun beskrev som sin yndlingsvinbar i London. Så turen var ikke spildt. Noble Rot er en restaurant og vinbar i super hyggelige lokaler og med meget dygtige tjenere, der ved, hvad de har med at gøre.
Vi kom ved 17-tiden, hvor man kunne få et bord, men fra klokken 19 var der pakket, og det var på en tirsdag, så bordbestilling til aften er nok en god idé. De har både snacks og forretter, der kan fungere som snacks. Vi endte med at bestille så mange forretter, at det blev til aftensmad.
Stemningen fik mig til at rette ryggen, føle jeg havde fået kjolen og de høje hæle på, og vi var taget tilbage til 1950’erne. Deres Negroni er perfekt
Menukort skifter ofte. Denne dag spiste vi blodpølse, Dorset-snegle med masser af hvidløg, burrata, søtunge stegt helt enkelt i paprikasmør, gnocchi med kantareller – ja en helt almindelig tirsdag aften blev til en fest, et glas vin ledte til en flaske, derefter kunne vi ikke stå for fristelsen og bestilte ost, som blev serveret med super tyndt knækbrød, så der også blev plads til dessertvin. Der gik noget tid, før det gik op for mig, at denne vinbar er linket til madmagasinet Noble Rot, som jeg igennem flere år har købt i ny og næ. Magasinet har lidt kant, med gode historier om vin og mad, og et farverigt og inspirerende layout.
Den grønne æggeret fra Mellemøsten
Honey and Co har været en del af Londons madscene en del år nu, men de er stadig blandt mine favoritter. De serverer dejlig ærlig mad fra Mellemøsten, krydret med masser af kærlighed. Deres første sted i Warren St er også en del at mine London-ritualer. Ofte lægger jeg et af mine morgenmøder hos dem. Jeg spiser altid det samme: green shakshuka, den har aldrig svigtet mig. Et æg med masser af grønt og dejligt brød serveret med yogurt og sumac. Jeg har ladet mig inspirere, men givet det et nordisk touch, se min opskrift nedenfor.
De har også en meget indbydende deli skråt over for på Warren St, hvor de serverer tærter, brød, sandwich, salater og alle mulige andre delikatesser, som du både kan sidde og spise udenfor eller tage med dig.
London er ikke 100% tilbage efter Covid-19, men den er vågnet, og man kan aldrig nå det hele, slet ikke når man har så meget på sin liste for genkendelsesglædens skyld. Men jeg nåede også forbi SoHo et par gange, hvor spiste jeg på Bocco di Lupo i Archer St. Det er moderne italiensk med respekt for traditionen. Hvis du ikke kan få bord, så kan man altid besøge deres Galanteria, der ligger lige over for.
Negroni og høje hæle
Jeg nåede også at spise frokost på Barrafina i Dean St, som er sjov, støjende og altid spændende. Det er en fest at sidde i baren og få tapas og god sherry. Middag på Ducksoup, også i Dean St, hvor de serverer super enkel mad, hvor råvarer virkelig får lov at tale med inspiration fra Europas spisekammer.
I min nordiske version har jeg tilsat kartoffel, som jeg mener, vi skal spise meget mere af
Spiser man på et af de steder, skal man gøre sig den tjeneste, før eller efter, at gå på den lille italienske bar, Bar Termini i Old Compton St. De har super gode cocktails serveret af et lille hold meget charmerende italienere. Det er lidt som en tidsrejse: Selvom jeg lige kom fra min pop-up på Ekte, den nordiske restaurant i City (Bloomberg Arcade) og nærmest var i arbejdstøj, fik stemningen mig til at rette ryggen, føle jeg havde fået kjolen og de høje hæle på, og at vi var taget tilbage til 1950’erne. Deres Negroni er perfekt.
London er stadig et af verdens gastronomiske centrummer, det har Brexit og pandemi ikke ændret. Der er så meget talent, men også vilje til at komme i gang. Restaurantscenen er ikke nem at slå ned, vi har alle sammen brug for at komme ud og nyde livet i hinandens selskab.
Her min er min version af en nordisk inspireret shakshuka, som jeg udviklede til min kogebog Comfort Food. I min nordiske version har jeg tilsat kartoffel, som jeg mener, vi skal spise meget mere af. Den mætter og er fuld af mineraler og vitaminer.
Grøn nordisk inspireret shakshuka
Til 4 personer
500 g kartofler med skræl
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
5 kviste timian, kun bladene
1 kg spinat
500 g brune champignon
2 fed hvidløg, finthakkede
1 grøn chili, finthakket
4 æg
salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
Rugbrød eller godt surdejsbrød
Forvarm ovnen til 180 grader.
Skyl omhyggeligt kartoflerne fri for jord, og skær dem i tern. Varm olien i en stegepande, og steg kartoflerne sammen med timian og lidt salt i ca. 10 minutter. Skyl imens spinaten i flere hold koldt vand, til den er helt ren. Lad den derefter dryppe af. Damp spinaten, til den falder sammen, og dryp den godt af.
Rens champignonerne, og hak dem groft. Kom dem sammen med hvidløg og chili på panden med kartoflerne, og sauter i 2 minutter. Tag panden af varmen, og bland spinaten i.
Fordel pandens indhold mellem 4 små ovnfaste skåle (eller brug 2 større). Slå et æg ud på toppen af hver skål (eller 2, hvis du kun bruger 2 skåle), og drys med salt og peber. Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til æggehviderne er stivnede. Server retten varm med brød til.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
