SPRØJTEGIFTIGT // VINKLUMME – Sprøjtemidler, som kun rammer lige præcis den problematiske bille eller plante er endnu ikke fundet, og sprøjtning af de konventionelle vinmarker tager derfor meget andet plante- og dyreliv med sig i faldet. EU strammer reglerne, men det har konsekvenser for vinens verden.
Først tørke, så regn, og senere forsvandt et stykke af Antarktis på størrelse med Grønland, fordi havtemperaturen er steget.
Kort og godt har sommeren 2023 endnu engang startet samtaler om klimaforandringer omkring de danske sommerborde. Hvilke konsekvenser det kan have for verdens vinproduktion, har vi berørt her, men denne gang skal vi både til EU-kontorerne i Bruxelles (advarsel: bureaukrati-speak kan forekomme, skænk dig et glas Riesling) og markerne i det sydvestlige Tyskland.
Spray, baby, spray!
EU vil nemlig være foregangsfællesskab, når det kommer til klima og bæredygtighed.
Under Den Europæiske Grønne Pagt, der blev sat i værk i 2019, sigter EU-landene mod at være klimaneutrale i 2050 samt at have nedbragt mængden af CO2-udledning med mindst 55 procent inden 2030. Ambitiøse planer, der kommer til at påvirke de fleste industrier og vores dagligdag.
EU kalder selv den grønne pagt for holistisk. Det dufter måske lidt af røgelsespinde, men der er ingen tvivl om, at arbejdet i markerne har konsekvenser ud over deres afgrænsede hektarer
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at landbruget er en vigtig spiller, når det kommer til bæredygtighed – i nogle tilfælde måske endda en modspiller. En mere klimavenlig tilgang er derfor et vigtigt fokus i den grønne pagt, og her kommer udfordringerne for vinbønderne: Brugen af kemiske pesticider skal nedbringes med 50 procent inden 2030, og det er noget, der har fået Deutsches Weininstitut til at stejle.
Kun omkring 9 procent af de tyske vinmarker bliver dyrket økologisk, og den tyske vinindustri baserer sig i høj grad på konventionel dyrkning, altså med brug af diverse sprøjtemidler. Vådt vejr giver mange bønder problemer med svampesygdomme, ukrudt og uønskede insekter og i fremtiden bliver svaret ikke at sprøjte sine vinstokke en ekstra gang.
Bi-bringende biodiversitet
Endnu mere frustrerede er de i Mosel. I det historiske vinområde ligger mange af de stejle vinmarker i områder, der defineres som særligt udsatte og derfor beskyttede. Her skal vinproducenterne forberede sig på, at alle pesticider bliver gjort ulovlige.
Der er en grund til, at bæredygtighed og pesticider er direkte forbundet for EU.
Sprøjtemidler, som kun rammer lige præcis den problematiske bille eller plante, er endnu ikke fundet, og sprøjtning af de konventionelle vinmarker tager derfor meget andet plante- og dyreliv med sig i faldet. Vinmarker er i forvejen en monokultur, ofte over større arealer, så behovet for biodiversitet er stort, hvis man altså er interesseret i at have sådan en i fremtiden.
De nye sorter har dog et mindre image-problem, da meget få forbrugere kender noget til dem
EU kalder selv den grønne pagt for holistisk. Det dufter måske lidt af røgelsespinde, men der er ingen tvivl om, at arbejdet i markerne har konsekvenser ud over deres afgrænsede hektarer. Færre planter er lig med færre insekter, der igen er lig med færre fugle og færre planter på længere sigt.
Flere og flere vinbønder er derfor begyndt at opsætte insekthoteller for at lokke de omsværmende bestøvere tilbage til markerne og lade naturen gå sin gang imellem rækkerne, så der er blomster og planter til tilflytterne.
PiWi-hvad?
Men nogle producenter i Mosel har grebet udfordringen med skærpede krav an på en anden måde. At udnytte forskellige vitis-sorters styrker har været en del af vindyrkning, siden vinlusen raserede i Europa fra 1860’erne.
Den ankom som blind passager på et skib fra USA til Bordeaux og angreb rodstokkene på de europæiske vitis vinifera-planter, der ikke var resistente. Løsningen blev at kombinere amerikanske og europæiske sorter, så rodnettet er resistent, men den del, der sætter frugt, er europæisk.
De vigtigste svampesygdomme er også af amerikansk oprindelse, og det giver derfor mening at udnytte sorter som vitis rupestris eller vitis amurensis’ iboende forsvarsværker.
Det har resulteret i hybrider som Solaris og Rondo, kendt herhjemmefra, Cabernet Blanc og Sauvignac. Disse svamperesistente sorter kaldes PiWi, pilzwiderstandsfähige Rebsorten. Her er altså et alternativ til de vinsorter, vi kender, der ikke kan levere en tilfredsstillende høst, uden at der sprøjtes i løbet af vækstsæsonen.
De nye sorter har dog et mindre image-problem, da meget få forbrugere kender noget til dem, og især en region som Mosel, der er kendt for én drue, Riesling, kan få svært ved at skifte fokus til disse hybrider.
Og så er vi tilbage ved det, der virkelig fascinerer og skræmmer mig ved klimaforandringer: Hvordan kommer den europæiske – og globale – vinindustri til at se ud på længere sigt?
Både som konsekvensen af ændret vejr, men også de tiltag, der sættes i gang for at stoppe udviklingen. Mens vi venter, må vi hellere både støtte ved at drikke Riesling og Solaris. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og