Author

Jesper Grunwald

Jesper Grunwald har skrevet 38 indlæg.

mm
En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Taxamandens klumme: Kegle-drengens lykkelige liv

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Han kommer på min top-10 over de lykkeligste mennesker, jeg har mødt. Det er det første jeg tænker på, da jeg sætter ham af i et nydeligt lejlighedskompleks få kilometer nord for det centrale København, mens han stille og roligt krydser Mercerens blåhvide diodelys. Stopper op ud for stjernen på køleren, vender hovedet mod…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Et studie i den moderne mands tre “surhedsstadier”

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMMME – Det mest fantastiske ved at køre taxi er det evige, rullende studie af den menneskelige natur. Jeg plejer at sammenligne arbejdet med jobbet på en skadestue. Du træffer mennesker fra stort set alle samfundslag – og i livssituationer fra det muntre til det skæbnesvangre. Under kniven – eller i Mercerens ”stue”: Et menneskestudie! Et studie…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Det usynlige oprør

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Jeg er et frit menneske. Men på ét punkt er jeg holdt i meget kort snor – og det er min kone, der har fat i den anden og den lange ende. Hun gider ikke den gamle mand og hans brokkerier over tidsånden. Eller sagt lidt mere åbenhjertigt og direkte: Intet gammelt, surt røvhul her,…

Læs videre her

Jesper Grunwald: Udsigt til radiokrig

af i Medier/Politik & Samfund

MEDIER // ANALYSE – Når vinderen af udbuddet af en ny DAB-radiokanal og et årligt budget på 70 millioner kroner offentliggøres den 22. oktober, vil det vise sig, hvordan radio- og tv-nævnet holder balancen mellem de tydelige løfter til Radio24syv og løftet om reel, åben konkurrence, skriver tidligere programchef for P3, Jesper Grunwald. Det hele…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Frihed – og intet at miste

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Jeg ved det! Det er en naiv drengedrøm, som jeg aldrig får opfyldt. Men tænk, altså: At sidde i førersædet på et fly. Jeg husker disse sødmefyldte sekunder i barndommen på en af de få ture fra Rønne Lufthavn til Københavns. Dengang døren til cockpittet gerne måtte blafre, når stewardessen i den stramme nederdel havde afleveret…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Her må Gud ta’ over

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Den gamle mand kigger på mig, og vi deler ordløst den store følelse til vores afkom. Der er selvsagt et langt kulturspring fra København til Lahore i Pakistan – men kærligheden! Så spørger jeg ham intuitivt: ”Børn – har du flere børn, som kan hjælpe til?”  Jeg er virkelig dårlig til at huske.  Distræt –…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Har du mødt en Homo Digitalis – det nye digitale menneske?

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Taxamand Jesper Grunwald hænger ubehjælpeligt fast i glæden ved den sentimentale menneskekontakt – helt derude på overdrevet, hvor man taler sammen og nogle gange ligefrem ser hinanden i øjnene. Men nærværet har svære betingelser under den digitale tidsalders umættelige krav om, at vi skal være online i cyberspace.  Jeg ser det oftere og oftere:…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Ikke et ord om ’The Snake Oil President’

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – “Det er Grundtvig. Det er Danmark 170 år efter enevældets fald og den første grundlov. Det er frisindet fra de første venstrefolk til hippierne, som klippede toppen af materialismen i min ungdom i 60’erne og 70’erne.” Helt utilsigtet har de sidste ugers hændelser gjort Taxamanden til en slags nationalromantiker. Du gør det ikke! Du gør…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Rejsebrev fra arbejderklassen

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – “Jeg elsker friheden og den forbudne frugt af indignation og ord. Så nu bryder jeg reglen om min sociale tavshed – bare denne ene gang, så sker det aldrig, aldrig igen.” Da Jesper Grunwald startede som taxamand lovede hans sig selv, at han ikke ville være frontkæmper for taxibranchen. Nu tager han bladet…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Du er ikke min koloniherre

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Gothersgade er nærmest små-psykotisk lige nu. Det er lørdag nat, klokken er fem og solen er stået op over den københavnske dødsrute, hvor kun de stærkeste endnu er på benene. De stangberusede og de skæveste af alle køn og racer.  ”På benene” er en meget generel beskrivelse for vaklen, slingren og kravlen. Forestil…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Den allersidste tour

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Jeg er den heldige ejer af en fortid med indbygget kærlighed. Også til arbejdet. Møde, kigge, lytte, spørge, skrive, fortælle – oftest med en ægte følelse af, at livet indtil nu har haft en mening.  Der var dog lige en kort periode med en slags angstfølelse, når taxi-turen gik til adressen Emil Holms…

Læs videre her

Taxamandens klumme: Kald det bare kærlighed

af i Liv & Mennesker

KLUMME – Det er noget, man mærker fra de første sekunder. Der er kærlighed i luften. Jeg plejer i mine ydmyge øjeblikke at sige det på den her måde: At kærligheden mellem mennesker kan mærkes i et fingerknips af tid, hvis den virkelig er der: ”Ta’r jeg fejl, er de så gode til at skjule det,…

Læs videre her

“Det giver ingen mening at blive vred på livet – det bliver jeg ikke rask af”

af i Klumme/Liv & Mennesker

TAXAMANDENS KLUMME – Nej, det er ikke kun en transportopgave fra A til B. Det handler om at læse opgaven, når du får køreordren, skriver taxamand Jesper Grunwald. Man ved aldrig, hvilken livsbagage den næste kunde bringer med sig.  Jeg skal som så ofte før på mine eftermiddagsvagter hente en mand fra et genoptræningscenter. Jeg kan…

Læs videre her

På taxitur i dødens forgård: “Det holder ikke. Kør mig hjem. Jeg orker ikke mere”

af i Klumme/Liv & Mennesker

TAXAMANDENS KLUMME – Jeg skyder mig selv ud af taxien som en kanonkugle. Har kigget halvdovent ud af sidevinduet mod opgangen. Venter på kunden, og trommer med fingrene mod mercerens læderrat, som når en sur overlærer venter på den sidste elev.  Men så er kunden der endelig. Døren til opgangen åbnes, og jeg ser ham. Konverterer på et…

Læs videre her

Taxiens erotiske univers: ”Kan du sige mig, hvor jeg kan møde nogle jenter?” 

af i Danmark/Klumme/Liv & Mennesker

TAXAMANDENS KLUMME – ”Kan du sige mig, hvor jeg kan møde nogle jenter?” Mit norske er OK, klokken er pænt over midnat og hans brandert stærk nok til at sprede en duft af rødvin og cocktails i taxien, – så jeg er klar over, at han ikke er på jagt efter en provisorisk studiekreds. Det handler…

Læs videre her

Den etniske smeltedigel – velkommen i vogn 24

af i Danmark/Klumme/Liv & Mennesker

TAXAMANDENS KLUMME – ”Vi er skæve alle tre, viser det sig. Altså skæve i forhold til den blåøjede norm. Han er en mørkhåret, ung mand med de smukkeste sorte øjne, som smiler til mig via bakspejlet. Hun er en særlig oplevelse midt i byens normale sovs. Grønlænder hører jeg på sproget – og så med totalt…

Læs videre her

Gastronomi-medaljens store bagside

af i Danmark/Klumme/Liv & Mennesker

TAXAMANDENS KLUMME – De er nattelivets rockstjerner – kokkene på de gode restauranter. Og det er ganske vist i de her år, hvor Michelins eftertragtede stjerner drysser ned over danske spisesteder over hele landet. Toppen er vel fortsat Restaurant Noma, der ligger som et lysende buddhistisk tempel på Refshaleøen i København. Når jeg jævnligt kører…

Læs videre her

En nat i minefeltet: “Ak ja, ungdommen i dag…”

af i Klumme/Liv & Mennesker/Mænd

TAXAMANDENS KLUMME – En psykolog ville sikkert påstå, at der er tale om projektion. At jeg ser mine omgivelser som jeg selv har det indeni. Jeg har arbejdet hele weekenden og er så taxitræt, som jeg ikke har været det i måneder. Jeg er træt af mennesker og druk, men et par fridage i ugen, der…

Læs videre her

En drengerøvs bekendelser

af i Danmark/Liv & Mennesker/Mænd

TAXAMANDENS KLUMME – Det er øjnene. Det er ørerne. Det er næsen. Og bagefter kommer så hele værktøjskassen med høflighed, nærvær og nysgerrighed. Kunsten – eller kunsthåndværket at være journalist og historiefortæller, bruge sproget bevidst og præcist. Sådan er opskriften på Taxamanden som chauffør, fortæller og skriverkarl. Jeg samler ham op på en privatadresse i et af Københavns…

Læs videre her