Naturmeditation er en effektiv medicin mod stress

af

Alle kan dyrke naturmeditation – også midt i København. Og det virker mod stress at opholde sig i naturen. Det ved vi godt selv: Vi søger helt ubevidst ud i skoven eller ud til havet, når vi trænger til at slappe af eller lade op, fordi vi har erfaret, at det gør os godt.

Tippen i Københavns Sydhavn er et særligt sted. Det er utæmmet og vildt på en måde, man ellers ikke finder midt i en storby. Her er græssende får og lamaer – og nærheden til byen og havnen skaber et fantastisk lydtæppe, når man lægger sig ned eller sidder stille og bare lytter.

Jeg bruger Tippen til blandt andet at lave lydmeditationer med mennesker, der er sygemeldte på grund af stress. En af de første gange, vi lå derude, var lydtæppet særlig intenst: Vinden susede i trækronerne, græsset raslede, der var fuglesang fra nær og fjern, en motorbåd var på vej ud af havnen, lydene fra et anlægsarbejde på den anden side af havnekanalen blandede sig med lyden af en pumpe, der rensede op i Gåsebæksrenden og de fjerne lyde fra skytteforeningen, der holder til på Amager. Og så var der ikke mindst lyden af fårene, der kom forbi.

Når man ligger der i græsset og fastholder sin opmærksomhed på dette lydbillede, på at lytte til alle lydene og fornemme, hvordan de sammen skaber oplevelsen af at ligge i et rum – et meget stort rum – kan hjernen for en stund få en pause.

Det lyder måske umiddelbart voldsomt og meget lidt afstressende, men under meditationen guider jeg deltagerne til at slippe tankerne om, hvor de mange lyde kommer fra, og slippe vurderingen af, om nogle er bedre eller dejligere end andre. I stedet skal de øve sig i bare at lytte. Til det hele. På én gang. Lige nu.

liggende-kursister
Deltagerne øver sig i at registrere de forbigående tanker, stemninger, følelser og lyde og lader dem fare videre, giver slip på dem, så de kan være opmærksomt nærværende her og nu.

Når man ligger der i græsset og fastholder sin opmærksomhed på dette lydbillede, på at lytte til alle lydene og fornemme, hvordan de sammen skaber oplevelsen af at ligge i et rum – et meget stort rum – kan hjernen for en stund få en pause: Bekymringerne viger, kværnen går i frigear og der bliver rum til en anden tilstand af væren.

Er der meget tryk på tankerne, kan oplevelsen af væren måske bare komme glimtvis, men bare det at være der i et glimt, kan give stor lettelse og glæde.

At lade sig ”falde ned på jorden”

Det at komme ned på jorden eller at lade sig falde ned på jorden, som vi bogstaveligt talt gør under en naturmeditation, er et af de sproglige billeder, jeg bruger til at beskrive oplevelsen af at lande i noget roligt og stabilt. Udtrykket ”at falde ned på jorden igen” betyder ifølge Den Danske Ordbog at komme ”i en rolig og stabil tilstand, der er præget af nøgtern og realistisk tankegang eller handlemåde, fx efter ophidselse eller fantaseren”.

Det er gammel viden, at meditation, nærvær i nuet, opmærksomhed på sanserne og det nu, som er lige nu, bidrager til oplevelsen af indre fred, stabilitet og ro.

Det er gammel viden, at meditation, nærvær i nuet, opmærksomhed på sanserne og det nu, som er lige nu, bidrager til oplevelsen af indre fred, stabilitet og ro. Og naturmeditation kombinerer alt det gode ved at opholde sig i naturen med en praksis, der hjælper dig til rent faktisk at komme til stede, lige der hvor du er.

Så ja, det kan være en rigtig god idé at lade sig falde ned på jorden, gerne på et underlag der beskytter dig mod kulde og fugt, og så bare ligge der og lad dig blive båret af jorden under dig og give slip på tanker og bekymringer.

vintermeditation
Man kan meditere i naturen året rundt, og det er en helt særlig oplevelse at gøre det om vinteren. Bare man er klædt ordentlig på.

I sensommeren gennemførte jeg et fire-ugers kursus i naturmeditation og mindfulness på Tippen for mennesker, der var sygemeldte med stress. En kursist skrev til mig efter kurset:

”En af de gange, vi gik ud til Tippen, skulle vi se på træer, blomster mv, som om det var første gang, vi så dem: Vi skulle begejstres. Det åbnede virkelig mine øjne. Jeg kan jo netop selv være med til at begejstre mig selv og til at bestemme, hvad der er spændende at se og ikke kun se alt det triste og slet ikke bemærke alt det skønne, der er lige for næsen af mig. I har også gjort mig opmærksom på alle mine sanser igen. Der er gået alt for meget praktik i mit liv og for lidt nydelse. Jeg tænker, det er sjovere at have en nærværende mor, der dufter til æbler, løfter sten for at finde insekter, hører sjove lyde og ser på barkens mange farver, end en der bare skal have styr på det hele og skal videre, videre og videre … Jeg har stadig ting at bøvle med, men jeg er blevet meget mere opmærksom på, hvordan jeg grundlæggende er og har det – og det er vel det første, der skal ske”.

Naturmeditation virker

Der er også forsket i naturterapi/haveterapi hos blandt andet Terapihaven Nacadia, der hører under Københavns Universitet, og ved Alnarp, der ligger i det sydlige Sverige og er tilknyttet Universitetet i Lund. Begge steder har man gennemført flere forskningsprojekter for grupper, blandt andet professionelle soldater, der har været udsat for overbelastning i forhold til stress og PTSD, og resultaterne peger entydigt på, at naturterapi, hvori mindfulness er en stor del, virker. Hos Nacadia indledte man i august 2016 et nyt forskningsprojekt i forhold til en gruppe studerende med stress inde på livet.

I England blev haveterapi brugt som en måde at hjælpe soldater efter 1. og 2. verdenskrig til at komme sig over krigens traumer og fysiske skader.

Men vores viden om naturens helbredende virkning går endnu længere tilbage. I England blev haveterapi brugt som en måde at hjælpe soldater efter 1. og 2. verdenskrig til at komme sig over krigens traumer og fysiske skader. I USA har der været universitetsuddannelser i haveterapi siden 1936, hvor man har betragtet havebrug som en behandlingsmetode for psykiske og fysiske sygdomme.

haveterapi
I Skandinavien er haveterapi blevet brugt i ”åndsvageforsorgen” fra slutningen af 1800-tallet. Dette fotografi er fra institutionen Gamle Bakkehus og taget i 1916. © Landsarkivet, København.

Hvorfor virker naturmeditation helbredende?

Når vi opholder os i naturen på en ikke-målrettet måde og er et sted, hvor vi føler os trygge, får vi mulighed for at åbne op til en spontan opmærksomhed i modsætning til den fokuserede opmærksomhed. Det er den fokuserede opmærksomhed, vi bruger, når vi skal løse en opgave, koncentrere os, for eksempel når vi holder øje med trafikken omkring os. Den form for opmærksomhed kræver energi og gør os sårbare overfor overbelastning, hvis hjernen ikke får tilstrækkelig tid til restitution, hvile og spontan opmærksomhed. Den spontane opmærksomhed er en ikke-målrettet, ikke-fokuseret opmærksomhed, der opfanger alle de sanseindtryk, vi registrerer, uden at begynde at sortere i dem. Synet kan få et blødt fokus, som kaldes soft fascination, hvor hele synsfeltet opleves på én gang. Det samme med høre-, dufte- og følesansen. I stedet for at bruge den mentale energi, der ligger i at sortere og kategorisere indtryk, åbner du op for at sanse som det er, uden at vurdere.

siddende-meditation

Vores hjerne er af gode, historiske og biologiske grunde vældig ferm til at bearbejde sanseindtryk, så vi bliver i stand til at orientere os i verden, så vi kan finde vej, finde føde og identificere farer. Dette fokuserede/identificerende blik er så naturlig en del af vores måde at orientere os på, at vi end ikke bemærker det, vi sorterer fra, overhører eller overser.

Naturmeditation tilbyder en måde at være i verden på, hvor du ikke skal videre lige nu, og hvor hjernen ikke skal identificere noget men bare kan observere, hvad der kommer til sanserne.

Tænk for eksempel på en situation, hvor du skal af sted og ud af døren i en fart. Øjnene søger efter dit nøglebundt. I den situation vil du være i stand til at overse (ikke se) alt andet i dit hjem end netop farverne og konturerne af dit nøglebundt. Det er praktisk, det virker: Nøglerne bliver fundet, selv i en bunke med alt muligt andet rod, og du kan komme videre.

Naturmeditation tilbyder en måde at være i verden på, hvor du ikke skal videre lige nu, og hvor hjernen ikke skal identificere noget men bare kan observere, hvad der kommer til sanserne.

Læs mere om dette i en artikel skrevet af Sus Sola Corazon Psykolog Ph.D. og Ulrika K. Stigsdotter, professor (MSO) i landskabsarkitektur, med specialopgaver i Health Design Science, University of Copenhagen (UC).

Sådan gør du

Find et sted i naturen, hvor du kan lide at være, og hvor det føles trygt. Jo mere vildt og artsrigt det er, jo nemmere kan det være at forbinde sig med naturen. Bor du i en større by, hvor du nemmest har adgang til en af byens parker, så søg hen mod de mindst friserede områder. Selv i Botanisk Have midt i København er der steder, hvor oplevelsen af at være i noget, der er lidt vildt og frit, kan indfinde sig.

Bor du i en større by, hvor du nemmest har adgang til en af byens parker, så søg hen mod de mindst friserede områder. Selv i Botanisk Have midt i København er der steder, hvor oplevelsen af at være i noget, der er lidt vildt og frit, kan indfinde sig.

Sæt dig på jorden, for eksempel op ad et træ, eller læg dig på jorden, gerne på et tæt underlag hvis jorden er kold eller fugtig. Giv dig selv lov til at mærke og sanse det, som er lige nu: Duftene, lydene, fornemmelsen af luften mod huden, temperaturen. Måske vil det være en hjælp at lukke øjnene. Når der dukker tanker op, for det vil der gøre, lader du blot de tanker, der kommer på besøg, drage videre som skyerne på himlen, og vender tilbage til at lytte til det samlede lydbillede og mærke, hvordan jorden under dig støtter din krop. Mærk dit åndedræt bølge.

Du kan også sidde med åbne øjne og se ud på naturen omkring dig med et blødt fokus, soft fascination. Det svarer til, at du ikke identificerer de enkelte elementer (træerne, græsset, skyerne …), men opfatter hele synsfeltet som en helhed med nuancer af farver og toner og bevægelse, når vinden bevæger bladene, når en fugl flyver forbi, eller når havet bruser.  Øjnene ser med et blødt og åbent fokus på hele billedet, og blikket hviler det samme sted frem for dig. Og igen registrerer du de forbigående tanker, stemninger og følelser og lader dem fare videre, giver slip på dem, så du kan være opmærksomt nærværende her og nu. Igen og igen.

Alle fotos er privatfotos, hvis andet ikke er nævnt.

POV betaler ikke de mennesker, der blogger. Så hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager mod MobilePay på 40 91 37 15.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Eva Zelander

Eva Zelander er uddannet narrativ psykoterapeut fra DISPUK, mindfulness-instruktør og certificeret stress coach. Hun har arbejdet 5 år som intern stresskonsulent i Gentofte Kommune, men har i dag sit eget firma, hvor hun holder foredrag, har mindfulness-kurser i naturen og individuelle samtaler. Desuden er hun instruktør i mindfulness og stresshåndtering hos Tidtilro Rejser. Endelig har hun individuelle samtaler med mennesker med ADHD, der kæmper for at håndtere deres stress.
Se mere på www.adhdudenstress.dk 
Skriv gerne til mig om dine oplevelser, eller deltag i en af de naturmeditationer, jeg holder en gang om måneden, året rundt. Se mere på www.qvercus.dk.
Jeg kan kontaktes på eva@qvercus.dk eller mobil 40 91 37 15

Seneste indlæg fra

Gå til Top