KOST & KLIMA // INTERVIEW – ”Jeg var nærmest en typisk ’trucker-mand’. Jeg spiste kød og kartofler og sovs og skulle ikke røre grøntsager. Min niece troede ikke på, jeg kunne undvære kød i et år, så vi indgik et væddemål,” siger 27-årige Frida Lysdal Rosenkilde, der startede som vegetar og i dag har været veganer i fem år. Men det forhindrer hende ikke i at spise sammen med sin kæreste, der stadig nyder kød, fisk og mælkeprodukter. ”For mig er alle kostvalg i konstant udvikling,” fortæller hun til Poul Arnedal.
Det var hendes syvårige niece, der for omkring otte år siden var med til at give Frida Lysdal Rosenkilde et af de kærlige puf, som resulterede i, at hun blev vegetar.
”Hun kom ind i stuen og sagde: ’Jeg ved ikke med dig Frida, men jeg spiser ikke mine venner.’ Og så tænkte jeg, at så måtte jeg jo også prøve at lade være,” fortæller den i dag 27-årige lærerstuderende, der allerede som 19-årig var en stor dyreven og ivrig rytter.
”Inden da levede jeg af kød. Jeg var nærmest en typisk ’trucker-mand’. Jeg spiste kød og kartofler og sovs og skulle ikke røre grøntsager. Min niece troede ikke på, jeg kunne undvære kød i et år, så vi indgik et væddemål, og der stod en kæmpestor is på højkant. Så jeg valgte kød fra i et år og fandt ud af, at så svært var det heller ikke, når man først fik overskredet en grænse. Så jeg fortsatte med det.”
”Og jeg følte mig en smule bedre tilpas, lige når jeg havde spist. Jeg havde ikke denne samme følelse, som når jeg havde spist en kæmpestor rød bøf og bagefter måtte ligge på sofaen en time, før jeg kunne bevæge mig igen. Så jeg fortsatte nærmest lidt for eksperimentets skyld og blev vegetar.”
”Jeg følte mig pludselig temmelig dobbeltmoralsk”
Tre år senere var Frida blevet hestetræner, og i den egenskab var hun på et job i Island. Det var kort efter, at den amerikanske filminstruktør og producer Kip Andersen havde lavet sine to dokumentarfilm Cowspiracy og What the Health, som handler om den animalske produktions negative indflydelse på klimaet og er kritisk over for, hvordan animalske fødevarer påvirker vores helbred.
”Jeg sad deroppe i Island og kiggede ud af vinduet på de islænderheste, som jeg trænede. De gik sammen med nogle køer, og hestene og køerne havde det rigtig godt sammen. Samtidig havde en veninde sendt mig et kort klip fra en af ’Cowspiracy-filmene’, som viser, hvordan mælk egentlig bliver produceret. Og jeg tog mig selv i at tænke: ’Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at jeg er opvokset på landet og er en ægte bonderøv, og så ved jeg faktisk ikke engang, at det kræver en kalv, som ovenikøbet bliver taget fra sin mor umiddelbart efter fødslen, før der kan komme mælk’.”
”Som et relativt intelligent ungt menneske følte jeg mig grundigt snydt. Jeg havde bare købt mælk med et billede på kartonen af en ko med en kalv, der går ude på marken uden at vide, hvordan tingene hang sammen. Så jeg begyndte at undersøge, hvordan mælkeproduktionen egentlig foregår, og det syntes jeg ikke, var særlig rart at opleve.”
”Jeg var hestetræner og temmelig proaktiv inden for alt, hvad der hedder horsemanship og arbejdede for at skabe et bedre liv for heste. Og da jeg så kiggede ud af vinduet og så en af hestene stå og nusse sammen med en ko, tænkte jeg, ’hvad fanden er forskellen?’ og følte mig pludselig temmelig dobbeltmoralsk.”
Det fik Frida til at opgive at indtage mælkeprodukter. Og hun indrømmer, at det var svært, for som hun siger: ”Der er jo mælk i næsten alt.”
Men så fandt hun ud af, hvordan hun kunne erstatte det, som kroppen havde brug for, når hun ikke drak og spiste mælkeprodukter. Her fik hun stor støtte af at følge med i veganer-grupper på Facebook og Instagram, hvor der blev lagt opskrifter ud, som både var nemme, billige og smagte fantastisk godt.
Vægtløftning, crossfit og veganer
Hendes overgang til at være veganer faldt sammen med, at hun også var begyndt at dyrke meget af det intensive styrke- og konditionsprogram crossfit, som bl.a. indebærer vægtløftning. Så det stillede krav til, hvad hun spiste. Samtidig havde hun allerede en mavelidelse, som gav stikkende smerter og kramper i maveregionen. Lægerne vidste ikke præcist, hvad det var, men gav hende noget medicin imod for meget mavesyre.
”Efter et år som veganer forsvandt mavesmerterne. Min hud blev meget bedre, og jeg har aldrig haft så meget energi, som jeg har i dag,” siger hun, men skynder sig at tilføje: ”Jeg siger ikke, at det er en mirakelkur, men for mig gav det på alle parametre 10 pct. mere i energi og performance og glæde.”
”Bønner er din ven”
Frida lægger ikke skjul på, at det også kræver en masse tilvænning og omlægning af gamle vaner at blive både vegetar og veganer.
”I starten var mit problem, at jeg prøvede at få alle mine retter til at smage af kød og fløde, og så bliver man nogle gange skuffet. Men så begyndte jeg at gå over i det indiske køkken og undersøgte krydderiverdenen. Samtidig opdagede jeg, at hvis jeg bare lavede noget, som smagte af grøntsager, så blev jeg ikke skuffet. Og det blev nøglen for mig. Man behøver ikke leve af avocado, bananer og kokosmælk. Kartofler, grønkål, bønner og mange andre grøntsager smager godt i sig selv. Det handler om, hvordan du tilbereder dem.”
”Og bønner er din ven,” siger hun til spørgsmålet om, hvordan hun er sikker på at få nok proteiner. For det er jo ofte det, alle kødspisere siger, man kommer til at mangle som veganer.
”Både bønner og ærter indeholder masser af proteiner. Og hvis jeg er i tvivl, så tæller jeg, om jeg får nok af både proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Nøjagtig ligesom kødspisere gør, hvis de er i tvivl. Der findes en masse gratis apps, man kan bruge til at tjekke det.”
Intet problem, at kæresten stadig spiser kød og fisk
”I øvrigt så findes der i dag mange køderstatninger, som er lavet af ærteprotein og hvedeprotein og alt muligt andet. Og hvis der er dage, hvor jeg har haft meget travlt og tænker, at jeg ikke har fået nok, så tager jeg en protein-shake, som også findes vegansk. Enten man vil være junkfood-veganer, nemheds-veganer, som går i frostdisken, eller man laver alt fra bunden, så har det aldrig været nemmere,” understreger Frida Lysdal Rosenkilde, der ud over sin læreruddannelse også stadig dyrker crossfit og vægtløftning.
Hendes kæreste gennem flere år er en professionel crossfit-atlet, der deltager i internationale konkurrencer og har sit eget crossfit-center i Roskilde. Og han spiser fortsat kød, men noget mindre af både kød og mælkeprodukter end mange af sine konkurrenter. Han spiser også fisk, som han selv fanger:
”Men det er ikke noget problem,” understreger Frida. ”Når vi spiser vores hovedmåltider sammen, så laver jeg alt det grønne, og hvis han skal have kød eller fisk, så laver han det samme ved siden af.”
Alle kostvalg i konstant udvikling
”Det har været noget af en rejse dertil, hvor jeg er i dag. Det startede med, at jeg blev vegetar pga. empati, og nu er det endt med, at det at være veganer også er en klimating. Men jeg er ikke så naiv at tro, at jeg har fundet The Holy Grail og lukker ørerne for alt, hvad der bliver sagt.
Jeg tager en dag ad gangen. For mig er alle kostvalg i konstant udvikling. Der vil hele tiden komme ny viden, og noget man kan gøre bedre. Og får jeg nye problemer, vil jeg selvfølgelig undersøge det. Men indtil videre er det bare godt og dejligt for kroppen at være veganer,” slutter hun.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
