
KØN // KRONIK – For ca. 5 år siden oplevede USA og Storbritannien en mestendels antifeministisk bølge af kvinder, der promoverede (hus)moderskab og det traditionelle ægteskab under hashtagget #tradwife. Nu er bevægelsen i knibe, men til gengæld er en ny manderolle blomstret frem efter coronakrisen: #remotehusband
Den britiske forfatter og influencer #tradwife Alena Kate Pettitt var kæmpestor på Instagram og YouTube. Men for 3 år siden forlod den engelske stifter af The Darling Academy, der i følge Pettitt selv er the home of the traditional housewife. Celebrating homemaking, good manners, and family life Instagram. Hun forklarer hvorfor her.
Pettitt var ellers beundret netop på dette sociale medie og regnes af mange som en af foregangskvinderne og stifterne af en i årevis voksende bevægelse af Traditional Wives, der går under hashtagget #tradwife – og som af mange ses som en antifeministisk eller i hvert fald gammeldags eller reaktionær, muligvis blot nostalgisk, bevægelse, der hylder husmoderen anno ca. 1950.
Men nu er the #tradwife i knibe, skriver det tunge og ansete (og elitære) magasin The New Yorker. I en artikel fra sidste måned med den sigende titel ”The rise and fall of the Trad Wife”, hvor Pettitt er interviewet erklærer hun, at bevægelsen er ”blevet sit eget monster”. Som magasinet skriver:
Alena Kate Pettitt helped lead an online movement promoting domesticity. Now she says, ”It’s become its own monster.
Pettits pointer, som hun uddyber i det lange interview, er dels, at bevægelsen er blevet utidigt seksualiseret – hvilket især ses af den kolossale mængde af Insta #tradwives i USA, der har det med at være noget mere nedringede og letpåklædte end deres medsøstre i Europa – men især at den mængde tid, mange af dem brugte på sociale medier, har ramt dem som en boomerang, fordi, som hun siger ”hvem passer huset, mens jeg har travlt med at lægge film og billeder op på Instagram”.
#tradwife – reaktionær eller bare træt af stress og jag?
#TradWife er imidlertid ikke helt enkelt at sætte på formel. Mange af bevægelsens fortalere kæder fænomenet sammen med en længsel efter mere ro og harmoni samt mindre stress i hverdagen for især børnefamilier.
En kendt dansk #TradWife er Ekaterina Andersen, som Berlingske – der også har Eva Selsing, en anden #tradwife som fast skribent – har omtalt flere gange især for et par år tilbage, da den borgerlige avis fik øje på bevægelsen.
Den smukke (og kendte) teolog og husmoder, som i dag er åbent religiøs og forklædeproducerende, varedeklarer sig sådan på sin engelsksprogede Instagram: ”Sermon of family life. Lived Orthodoxy ☦. Anti woke. Sacred beauty of femininity, handwork & tradition”.
I 2022 skrev hun en kronik om sin rejse fra kendt feminist til husmor i Dagbladet Information med titlen ”Håndarbejdet er min billet til drømmelivet som hjemmegående mor”.
Vi fandt ud af, ”hvor meget af vores småbørns liv, vi går glip af, når de passes af andre. Vi fandt ud af, at det var langt mere givende og kreativt at være ’engel i hjemmet’ end kontorarbejder. At tiden derhjemme var mere værdifuld end rejser, ting og magt
Ekaterina Andersen i Dagbladet Information
I kronikken skrev hun bl.a.: ”Flere kvinder blev klar over, at livet som husholder slet ikke er det helvede, vi vil reddes fra. Det er frihed. En frihed til selv at tage sig af baby så længe, som barnet har brug for det. Frihed til at nære sin familie med ordentlig mad og ikke med halvfabrikata, der er fyldt med ting, som mennesker slet ikke burde spise.”
”Frihed til ikke at hakke på ens mand om en lige fordeling af støvsugningstid, men derimod skabe en form for organisk rollefordeling, hvor man gør og står for de ting, som passer husholdningen bedst.”
Hun tilføjede, at hun og de andre fortalere for bevægelsen af #tradwives især efter coronaen fandt ud af, ”hvor meget af vores småbørns liv, vi går glip af, når de passes af andre. Vi fandt ud af, at det var langt mere givende og kreativt at være ’engel i hjemmet’ end kontorarbejder. At tiden derhjemme var mere værdifuld end rejser, ting og magt”.
Der er ikke noget, som tyder på, at Ekaterina Andersen er på vej til at droppe Instagram, men der er på den anden side heller ikke nogen entydig tendens til, at bevægelsen af #tradwives har været særlig stor i det danske – trods Selsing, der nok er den mest kendte fortaler, og som deler visse træk med førnævnte al den stund, hun også er mor til flere, særdeles velskrivende og veluddannet, og – nå ja – også har et smukt udseende.
I Danmark er det svært at se en hær af kvinder tale for et liv, hvor de med glæde vil adlyde deres mænd, tage sig af deres børn og især dokumentere deres domesticity. Bevægelsens idoler omfatter da også mest engelsksprogede (og i øvrigt særdeles hårdtarbejdende) kvinder som Kate Middleton og Martha Stewart, og som The New Yorker noget spydigt skriver, er en af de mest beundrede aktiviteter bagning af bananbrød – som man derefter skal finde ud af, hvordan man bedst fotograferer.

Sophie Elmhirst, der har skrevet artiklen i The New Yorker og interviewet Pettitt, konkluderer, at kernen i den engelske #tradwifes frustration synes at ligge i en tro på, at ”hendes værdier var upolitiske”. Men politik eksisterer altid i et rum, hvor der er mere end én person, især hvis de to deler pligter og penge, skriver hun: ”Never mind your views on reproductive rights or financial independence: being a wife of any kind is a political act.”
Remote ægtemanden
Men just som man kan fundere over, om den traditionselskende husmor er på retur eller ej; eller om bevægelsens værdier egentlig behøver at være kønnede – der kunne vel i sagens natur også være fædre, der ønskede at gå hjemme og have god tid til børn og husligt arbejde – lancerede det britiske magasin så en anden bevægelse i denne uge: ”The remote husband”.
Her kunne det se ud, som om #tradwife-bevægelsen har fundet sin modpol. Economist lancerer fjernkontrol-manden med ordene: ”She goes out to work, he stays at home (and logs on).”
Magasinet beskriver den (mestendels amerikanske) bevægelse af remote husbands ved at interviewe et par familier. I den ene er ægtemanden ansat i et krypto-firma, hvor alt arbejdet kan foretages hjemmefra, da det stort set udelukkende består i kodning, mens hustruen i ægteskabet læser jura og derfor går til forelæsninger på Harvard Law School. I et andet er manden også ansat i et Tech-firma, og hustruen er gynækolog med egen praksis.
Mændene arbejder fortsat for en løn og er ikke primært ansvarlige for børnepasning og rengøring, som disse familier typisk har betalt sig fra. Men dog er der tale om en ny familietype, hvor manden pludselig er derhjemme, mens kvinden tager på arbejde om morgenen
Det står klart, at vi i modsætning til #tradwife-fænomenet, hvor familierne ikke normalt er specielt velhavende, har at gøre med en trend ”among the well-heeled and well-educated”, som Economist skriver. Der er med andre ord ikke tale om en ”gender-swapped 1950’s revival” for disse økonomisk velpolstrede familier. Mændene arbejder fortsat for en løn og er ikke primært ansvarlige for børnepasning og rengøring, som disse familier typisk har betalt sig fra. Men dog er der tale om en ny familietype, hvor manden pludselig er derhjemme, mens kvinden tager på arbejde om morgenen.
Og det afspejler også en ny tendens inden for visse fag som netop jura og medicin, hvor der nu er langt flere kvindelige studerende end unge mænd. Hvorimod drengene fortsat er i klart overtal på STEM-uddannelserne, hvor der er flere og flere muligheder for at arbejde remotely.
Economist skriver: ”The industries which reported the highest level of remote-work flexibility are coding and technology, architecture, engineering and business jobs. About half of people working in computer or mathematical jobs work remotely full-time.”
En undersøgelse fra McKinsey, som magasinet citerer, viser, at 38 % af fuldtidsarbejdende mænd arbejder derhjemme på fuld tid mod 30 % af kvinderne. 50 % af kvinderne arbejder i fag, hvor de ikke kan arbejde hjemme overhovedet – typisk fordi de er enten offentligt ansatte eller privatansatte i serviceindustrien.
Det er svært at forudse, hvor tendenserne i nye arbejdsdelinger leder hen, men selvom tallene måske fortsat peger på, at mændene har trukket det længste strå blandt de mere velstående familier, giver de mange flere hjemmearbejdende mænd nok alligevel kvinderne nye muligheder.
Hvis en familie fx overvejer at flytte på grund af et godt tilbud om forfremmelse eller udstationering af en kvinde, kan en hjemmearbejdende mand nu nemmere flytte med, og ingen af dem behøver at føle, at den ene part ”ofrer karrieren” for den anden.
Læs mere af Annegrethe Rasmussen her.
Læs mere om køn i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her