Theils Cantina: Tilbehørets svære kunst

Lone Theils 21.05.2021

TILBEHØR // MADKLUMMEN – Det er næsten aldrig noget problem at finde på, hvad man skal smide på grillen. Men hvad skal man spise til, hvis man ikke gider hvide pakkeboller og salat fra pose? Hjælpen er på vej fra Theils Cantina.

Jeg er heldig at bo i et hood, hvor mine søde naboer godt kan finde på at sige – Hey, vi griller i aften. Kom over. Det er jo skønt, når man bor alene. Ikke fordi jeg føler mig ensom, men det der med at fyre op i en hel grill med kul og den slags, det er jo ikke noget, man gør for en. Man venter, til man får gæster.

Så jeg sagde ja tak og sagde, at jeg ville komme med lidt salat.

Fidusen er, at man slet ikke behøver definere salat så snævert, som at det nødvendigvis skal indeholde grønne blade, men i princippet kan være et lykkeligt sammenrend af de grøntsager, man har liggende

Og straks meldte den der indre stemme sig. Man kender godt typen, ikke? Dem, der møder op til en grillaften med en pose træls forhakket kinakål, mens de andre kommer med designerpølser, pulled pork og store bøffer.

Så jeg tænkte, det skulle være løgn og gik i køkkenet og kreerede tre solide salater ud fra det forhåndenværendes princip.

Fidusen er, at man slet ikke behøver definere salat så snævert, som at det nødvendigvis skal indeholde grønne blade, men i princippet kan være et lykkeligt sammenrend af de grøntsager, man har liggende. Det handler bare om at tænke i tilberedelsesmetoder og smage.

Den første salat jeg lavede, var inspireret af en klassiker i det græske køkken. Nemlig squash i skiver, der er stegt på panden i god olivenolie til de er lige let gyldenbrune på hver side. Squash er en nem og ukompliceret grøntsag, der virkelig kan tage noget smag. Den dukker ofte op i min grøntsagskasse, og jeg må indrømme, at jeg tit står og sukker lidt over den, fordi den er lidt på den uinspirerende side.

Men på græsk maner smager den fint. Så jeg stegte skiverne, arrangerede dem fint i et fad og brugte det sidste af en blød økologisk gedeost, som jeg fordelte i pæne, små klatter. Så monterede jeg med lidt god græsk olivenolie, revet citronskal og en lille bitte smule mynte.

Den næste salat var lidt mere arbejdskrævende og er inspireret af det marokkanske køkken, hvor gulerødder har en fremtrædende plads i mange retter ud over tagine.

Og vupti kom jeg anstigende med tre salater, der lignede en million og slet ikke noget, der var købt på en tank i desperation

Mine gulerødder blev skåret i skrå tykke skiver, rullet i olie og røget paprika med et strøg af chili og sat i ovnen ved 200 grader, til de var møre. Mens de blev det, skar jeg et par løg i skiver og ristede dem ved svag varme på panden sammen med sumak (et mellemøstligt krydderi, der består af tørrede pulveriserede bær med en let syrlig smag).

Herefter lavede jeg en lidt fræk dressing bestående af yoghurt, rucola og citronskal, der blev blendet og senere tilsat lidt olie, salt og peber. Det smagte vidunderligt sammen med de krydrede gulerødder. På fadet anrettede jeg gulerødderne og lagde de bløde løg oven på, og så pyntede med lidt grønne hakkede pistacienødder, men hvis du har valnødder eller solsikkefrø liggende, så ville de såmænd også gøre sig godt i dette selskab.

Rester er salat – ikke dårlig samvittighed

Sidste salat var den rene madspildsundvigelse. Jeg havde noget ovnstegt blomkål i buketter, som jeg lagde i skålen sammen med rester af ovnstegte sweet potato-både. Over det hældte jeg en sursød dressing med tahin (sesamfrøpasta) yoghurt, citronsaft, salt og med granatæblesirup som det søde element.

Her handler det om at bruge, hvad man har i skabene, så har man ikke denne eksotiske ingrediens, så kan man sagtens bruge honning og smage sig lidt frem. Det handler egentlig om at bare lige få brugt sine grøntsager fra dagen(e) før og sætte dem sammen på nye måder og tænke dem ind i en salat. Rester er ikke en grund til dårlig samvittighed. De er salatingredienser.

Som et sidste prik over i’et fandt jeg en bundslat af noget salat-topping og hældte det på. Min var en færdig ting, jeg havde fået med en madkasse, men man kan sagtens lave sin egen ved at riste lidt kerner let på en pande og måske tilsætte lidt tørrede bær og frugter, hvis man er i det humør. Tranebær og små abrikostern kunne være gode bud. Lidt tørret chili, hvis man vil have varme.

Og vupti kom jeg anstigende med tre salater, der lignede en million og slet ikke noget, der var købt på en tank i desperation.

Det blev et skønt måltid og bagefter tændte vi bål, og så var der panna cotta til dessert.

I pinsen er jeg inviteret ud igen til grill, og jeg har selvfølgelig gladeligt meldt mig til at tage salattjansen igen og er allerede begyndt at drømme om, hvad jeg skal stille op med resterne i mit køleskab: Små fine nye kartofler, spidskål og asparges. Det skal nok blive fint.

LÆS ALLE LONE THEILS TEKSTER HER

Alle billeder er taget af skribenten.

Lone Theils

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE. Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018. Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.