FØDEVARER // DEBAT – Vi holder konferencer, nedsætter arbejdsgrupper og formulerer ambitioner for 2030. Imens overvejer dygtige grøntsagsproducenter ved Lammefjorden, om 2027 skal være deres sidste år. Nu skal problemerne omsættes til handling skriver Jesper Zeihlund, der er stifter og arbejdende bestyrelsesformand i Lokale Fødevarer Danmark.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg holder ferie hjemme i skyggen under træerne. Jeg bor lige på kanten af Lammefjorden og har min daglige gang hos mine naboer, der producerer grøntsager på den gamle fjordbund. Derfor er det svært helt at holde fri. For mens sommeren går sin vante gang, oplever jeg en alvorlig dansk råvarekatastrofe under opsejling.
Opgaven er kompliceret, men den er ikke umulig
Vi taler mere end nogensinde om dansk frugt og grønt. Meningsdannere, kokke og forskere har gennem længere tid beskrevet den faldende produktion og de vanskelige vilkår. Der bliver afholdt konferencer, nedsat arbejdsgrupper og produceret rapporter i imponerende mængder.
Det er også både vigtigt og nødvendigt, at problemerne bliver belyst, men vi er kommet til et punkt, hvor endnu en konstatering ikke gør forskellen. Vi bliver nødt til også at finde handlingsorienterede løsninger.
Opgaven er kompliceret, men den er ikke umulig.
Mens PowerPoint-slides flyver gennem konferencelokalerne inde i byen, bliver virkeligheden ude på markerne mere alarmerende.
Lammefjorden er et af Danmarks vigtigste områder for grøntsagsproduktion. Alene kartoffelproduktionen udgør omkring 42.000 ton om året, og dertil kommer store mængder gulerødder, løg, rødbeder, pastinakker og andre grøntsager. Både Lammefjordsgulerødder og Lammefjordskartofler har EU’s beskyttede geografiske betegnelse, BGB. Det er en international anerkendelse af den særlige oprindelse, kvalitet og produktionskultur, som er blevet opbygget gennem generationer.
Vi mangler ikke flere høflige konstateringer af, at udviklingen er bekymrende. Vi mangler politisk handlekraft, mens der endnu er noget at redde
Alligevel hører jeg nu producenter sige, at 2027 måske bliver det sidste år, de dyrker grøntsager.
Og det budskab burde få alle alarmklokker på Christiansborg til at ringe. Når en større producent stopper, forsvinder der nemlig ikke blot nogle hektar med kartofler eller gulerødder. Maskiner bliver solgt, medarbejdere finder andre arbejdspladser, pakkerier mister volumen, afsætningskanaler lukker, og samarbejder brydes op.
Men værst af alt risikerer vi at miste den praktiske viden, som er udviklet i mulden, på værkstedet og i pakkeriet gennem tusindvis af beslutninger. Den slags kundskaber kan ikke bestilles gennem et udbud eller genskabes med et hurtigt fireårigt projekt. Når først et sammenhængende produktionsmiljø er brudt ned, kan vi ikke bare tænde for det igen, når en ny strategi er skrevet færdig.
Grøn skrivebordsfiktion
Derfor bør vi bruge den klassiske metode til krisehåndtering: Først stopper man ulykken. Derefter begrænser man skaden, finder årsagerne og skaber de langsigtede løsninger. I dag gør vi det uheldigvis ofte omvendt. Vi formulerer målsætninger for 2030, 2040 og 2050, mens nogle af de mennesker, der skal gøre ambitionerne mulige, overvejer at opgive allerede i 2027.
Men hvis producenterne er væk, inden projekterne er afsluttet, bliver visionerne ikke grøn omstilling. De bliver til grøn skrivebordsfiktion.
Den ansvarlige minister bør derfor tage initiativ til en akut og praktisk dialog med de producenter, der står med investeringerne, risikoen og problemerne i hverdagen: Hvorfor overvejer de at stoppe? Er det afregningspriserne, importkonkurrencen, detailhandelens indkøb, manglen på arbejdskraft, reguleringen, investeringsbehovet eller generationsskiftet?
Producenter, medarbejdere, aftagere, kommuner og relevante organisationer bør hurtigst muligt samles om en gennemgang af hele kæden fra jord til marked
Sandsynligvis er det en kombination, som har fået både økonomien og arbejdslivet til at miste mening.
Producenter, medarbejdere, aftagere, kommuner og relevante organisationer bør hurtigst muligt samles om en gennemgang af hele kæden fra jord til marked. Formålet skal ikke være endnu en hensigtserklæring, men at identificere de barrierer, der kan fjernes nu, og de initiativer, som kan fastholde produktionen, mens de mere grundlæggende forandringer bliver gennemført.
Og der findes allerede konkrete bud på den langsigtede retning. Jeg tillader mig at pege på en publikation, jeg udarbejdede tidligere i år: Lokale fødevarer – Fortid, Nutid og Fremtid. Rapporten blev bestilt af Region Sjælland og er udarbejdet af undertegnede gennem Local Food Mind med KL og Foreningen Lokale Fødevarer Danmark som videnspartnere. Publikationen bygger på over 15 års erfaringer og giver et bud på, hvordan vi kan skabe en sammenhængende struktur omkring produktion, forarbejdning, logistik, afsætning og kompetencer.
Et særligt system til dansk frugt og grønt
Den grundlæggende løsning er efter min opfattelse at opbygge et parallelt fødevaresystem ved siden af det eksisterende industrielle system. Det har jeg talt om i mere end et årti, men behovet er nu blevet både tydeligt og akut. Det parallelle system skal ikke erstatte den almindelige fødevareforsyning, for Danmark har brug for begge dele. Men danske og regionale råvarer fungerer efter en anden logik end store, ensartede volumener og globale værdikæder. De kræver mere fleksibel forarbejdning, mere egnede distributionsveje og markeder, hvor kvalitet, sæson, oprindelse og diversitet også har en økonomisk værdi.
Det parallelle fødevaresystem skal skabe bedre forbindelser mellem producenter, forarbejdning, grossister, detailhandel, professionelle køkkener og forbrugere. Det skal gøre det muligt for en producent at sælge andet og mere end en anonym råvare til den lavest mulige pris. Og det skal skabe den stabilitet i afsætningen, som er nødvendig, hvis virksomhederne skal investere, udvikle nye produkter og give produktionen videre til næste generation.
Det er ikke en enkel løsning, og den kan ikke gennemføres af én aktør. Men vi behøver heller ikke begynde forfra med endnu en åben proces. Der ligger allerede erfaringer, viden og forslag, som kan kvalificeres og omsættes til praktisk handling.
Samtidig skal den næste generation ind i samtalen.
Vi bør tage ud på landbrugsskolerne og spørge de unge, hvad der skal til, for at de vil arbejde med eller overtage produktionen af frugt og grønt. De unge med sikkerhedssko og grønt bevis er en stor, men næsten tavs gruppe i den offentlige debat. Fremtidens fødevaresystem bliver ofte tegnet hen over hovedet på dem, selv om det er dem, der skal drive virksomhederne, anvende teknologien, håndtere klimaforandringerne og gennemføre generationsskiftet.
Lammefjorden er ikke bare et sted på landkortet. Området er en national råvarekompetence bestående af jord, virksomheder, medarbejdere, infrastruktur, kultur og viden. Det samme gælder andre danske områder med stærke traditioner inden for frugt, bær og grøntsager
Har de brug for lettere adgang til jord og kapital, mulighed for medejerskab, stærkere faglige miljøer eller uddannelser med mere fokus på grøntsagsproduktion, teknologi, forædling og afsætning? Måske ligger en væsentlig del af løsningen hos mennesker, der sjældent bliver inviteret ind, fordi de ikke taler konferencelokalets særlige sprog.
Til gengæld kender de virkeligheden, og netop den viden har vi desperat brug for.
Lammefjorden er ikke bare et sted på landkortet. Området er en national råvarekompetence bestående af jord, virksomheder, medarbejdere, infrastruktur, kultur og viden. Det samme gælder andre danske områder med stærke traditioner inden for frugt, bær og grøntsager.
Mister vi disse miljøer, mister vi også en vigtig del af vores fødevareberedskab og muligheden for senere at øge den danske produktion.
Vi mangler ikke flere høflige konstateringer af, at udviklingen er bekymrende. Vi mangler politisk handlekraft, mens der endnu er noget at redde.
Stop ulykken. Find ud af, hvorfor producenterne overvejer at stoppe. Fjern de mest akutte barrierer. Begynd opbygningen af et parallelt fødevaresystem. Og lad de unge med grønt bevis være med til at forme det.
Ellers risikerer vi om få år at stå med endnu flere rapporter om dansk frugt og grønt – men med langt færre danske grøntsager.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og