Spinatlasagne - brug godt med Herbamare • POV International

Trine Nygaard Wibrand 07.09.2018

WIBRANDS HVERDAGSMAD – I vores familie har vi en ret, spinatlasagne, der altid vækker glæde. Det er ældstens yndlingsret, og hun har såmænd også spist den, siden hun var helt lille. Det er en ret alle elsker. Også dem, der ikke er sikre på, om de kan lide lasagne uden kød.

Opskriften fandt jeg, af alle steder, i Superbrugsen i Borgergade. Det var dengang for 18 år siden det lokale supermarked, når man, som vi, boede på kanten af Nyboder i det, der hedder Frederiksstaden. Vi er i Indre By i København, hvis du skulle være i tvivl.

Om det var et fremstød for frossen spinat eller champignon, husker jeg ikke helt, jeg hælder dog til det sidste. Men det er heller ikke så vigtigt for historien. Vigtigt er, synes jeg, at denne opskrift, som har fulgt min familie i så mange år, blev fundet i en reklame for en grøntsag. Det synes jeg er sjovt. Men det er nok bare mig.

Jeg elsker at hakke alting meget fint i hånden. Det er en sygdom. Folk bliver sindssyge af mig

Jeg har altid haft en hang til både spinat og champignon og smeltet ost, så denne kombination lød virkelig godt. Læg dertil, at det passede mig fint, at der ikke var kød i. Vi elsker kød i min familie; bare ikke så meget af det.

Det er verdens nemmeste ret, og den kan varieres på flere måder. Det er dog ikke altid faldet i god jord her, når jeg har smidt en håndfuld gulerødder eller andet i. Mine mennesker vil helst bare have den i sin oprindelige udgave.

Du skal bruge:

En pose frossen, hel spinat. Jeg er sikker på, at du kan bruge frisk, det har jeg aldrig gjort, selvom min svigermor hvert år forsyner os med kilovis af den lækreste new zealandske spinat af egen avl.
En bakke danske champignoner. Du kan også bruge frosne i skiver eller friske i skiver, som man kan få flere steder. De friske skal selvfølgelig renses for jord.
To, tre, fire gule løg alt efter størrelse. De skal hakkes. Jeg elsker, at der er mange løg i. Jeg elsker løg, og de er sunde for dig.
Masser af hvidløg. Mindst fire-fem fed. Mindst. Men prøv dig frem, vi er kendt for at være nogle hvidløgstosser. De skal hakkes eller skæres i skiver.
Muskatnød efter behag. Igen, jeg elsker smagen. Smag dig frem.
En god stor skefuld bouillon. Denne lasagne er ret svær at salte, og denne bouillon giver en fantastisk smag. Den kan i øvrigt redde hvad som helst, der mangler lidt smag.
Masser af friskkværnet peber.
En pakke lasagneplader. Jeg bruger altid de grove økologiske, men jeg er også en klidmoster.
I følge opskriften skal der en bøtte Mornay-sauce til, men jeg laver min egen Bechamel på smør, mel og Herbamare-vand. Indimellem får den en stor håndfuld parmesan, hvis jeg er i det humør og har noget i køleskabet.
Revet ost til toppen. Riv et godt stykke mellemlagret ost og en lille klods parmesan, det giver god smag. Hvis du er et ostehoved, så riv lidt ekstra ost til at putte mellem lagene. Det gør jeg ind i mellem, men ikke altid. Du kan også, hvis du er doven anlagt, købe en pose med revet ost.
En god sauterpande. Det er vigtigt med de høje sider. Du kan også bruge en gryde. Jeg har bare en svaghed for, at der er bredt udsyn til det, jeg laver.
Et stort fad. Jeg har i årevis ønsket mig et rigtigt lasagnefad, men når jeg står og kigger på det, bliver jeg nærig, så jeg bruger et aflangt metalfad hvor lasagnepladerne aldrig passer.

Sådan gør du:

Start med at hakke løgene fint. Eller groft. Du bestemmer selv, hvordan du bedst kan lide dem. Jeg elsker at hakke alting meget fint i hånden. Det er en sygdom. Folk bliver sindssyge af mig. Smid løgene på panden i rigeligt olie. Hak derefter hvidløg. Jeg skiver dem fint. Her kan jeg nemlig godt lide, at det er lidt rustikt. Smid en lille håndfuld salt på, så bliver løgene hurtigt bløde.

Mens løg og hvidløg steger ved lav varme, skærer du champignon i skiver. Det er noget af det mest tilfredsstillende arbejde at skive svampe. Op i panden med dem. De kan give en masse væde fra sig. Det er helt fint, det gør spinaten også når den kommer på om lidt – efter svampene har svitset et par minutter eller fem.

Spinaten hældes i panden som den er, lige fra fryseren. Du kan også sagtens tø den op. Det er op til dig. Når den frosne spinat begynder at falde fra hinanden, skal der krydres. Opløs din Herbamare i så lidt vand, det er muligt, eller smid den i retten som den er. Væden fra spinat og svampe kan sagtens opløse bouillonen. Riv en god portion muskat i og giv retten en rundhåndet omgang med peberkværnen. Der skal mere smag i, end man skulle tro, men du kan altid krydre mere senere.

Låg på panden og lade rette simre, mens du laver en god Bechamel. Jeg laver min Bechamel med bouillonvand og ikke mælk eller fløde. Ikke fordi jeg er imod mælkeprodukter, jeg elsker bare min Herbamare-smag højere end noget andet.

Efter 35 minutter stikker du en spids kniv, bedstemors gamle stegegaffel eller en strikkepind i for at se om pladerne er møre. Når de er det, er der mad

Opløs en god klat Herbamare i kogende vand, fx en halv liter til start. Du kan altid lave mere eller hælde mere vand i. Smelt smør i en tykbundet gryde, hæld en skefuld mel på og lad smørret opsuge melet, til det bliver en stiv grød. Hæld så bouillonvandet på og pisk, så den bliver helt glat og fin, og du får den der følelse af lykke som kun opstår, når man får rørt melklumper helt ud i en væske. Hvis du er til muskat, kan du også her give et godt riv. Og så masser af friskkværnet peber, selvfølgelig.

Så er det tid til at samle lasagnen. Smag på din spinatblanding. Den kan trænge til mere salt. Det kan du give den ved en klat Herbamare mere, eller, ikke overraskende, med helt almindeligt salt.

Start lagdelingen med en god klat spinatblanding i bunden, så en god skefuld Bechamel, og så plader så det dækker, som i enhver anden lasagne. Fortsæt til du ikke har mere spinatblanding tilbage. Husk at gemme en god skefuld Bechamel til at komme på det sidste lag plader. Den skal give en god overflade og holde fast på osten. Afslut med revet ost og sæt fadet i ovnen på 175 grader i 35-45 minutter.

Kig til den undervejs, fx første gang efter et kvarter, for at undgå at osten bliver brændt. Husk, at der er forskel på ovne. Efter 35 minutter stikker du en spids kniv, bedstemors gamle stegegaffel eller en strikkepind i for at se om pladerne er møre. Når de er det, er der mad.

Jeg serverer altid en sprød salat til med en god, syrlig dressing som giver et godt modspil til lasagnen. Skær et grønt spidskål i tynde strimler, hak eventuelt op i mindre, mundrette stykker, og kom det i en skål. Hæld citronolie over og lad det stå. Olien knækker den lidt hårde konsistens og lidt kålede smag.

Kålen kan serveres som den er med lidt eddike, salt og peber over. Og selvfølgelig et ordentligt drys mynte eller persille.

Jeg kan godt lide at blande nogle flere grøntsager i, både for smag og fylde:

Grønne asparges skåret i små stykker sammen med masser af persille.
En håndfuld Beluga-linser eller quinoa, eller begge dele sammen med persille.
Friskbælgede grønne ærter sammen med mynte eller persille. Efter min mening fungerer frosne ærter ikke i denne sammenhæng.
Sukkerærter skåret i små stykker sammen med hakket persille.

Som oftest har vi altid to salater på bordet til alle måltider, en der er sprød og lidt let i det, som spidskål, og en, der mætter lidt mere som fx en salat på en bund af Beluga-linser, quinoa, kikærter eller bønner eller et miks af det hele.

Her smager det fantastisk med halverede dadeltomater med masser af smag sammen med en blød og cremet feta. Og … du gættede rigtigt, en masse hakket persille.

Fotos: Skribenten.

Trine Nygaard Wibrand

Trine Nygaard Wibrand arbejder med pr-strategi, brandbuilding og forretningsudvikling og som boardmember i advisory boards. Hun bruger sin ekspertise og sit betydelige netværk til at styrke brands, styrke deres WHY og løfte deres synlighed. Hun er uddannet journalist i USA speciale i Magazine Journalism. Sideløbende hermed har hun en næsten færdig grad i sociologi med fokus på social psychology. Hun har altid skrevet for kvinder og som regel også om kvinder og emnerne har altid været de helt nære inden for sundhed, portrætter, rejser, selvudvikling og ledelse. Hendes grundlæggende nysgerrighed har altid været på menneskers liv, interageren, handlinger, motivationer og erfaringer. Hun har igennem de sidste 20 års tid skrevet for en lang række danske magasiner, en del ugeblade og et par aviser, altid livsstilsstof. De første ti år med egen virksomhed hvor hun ud over at levere til magasiner og ugeblade også lavede pr, branding og forretningsudvikling for små virksomheder. De sidste ti år har hun tilbragt på den anden side af bordet, overvejende i ledende roller bla som forlagsdirektør i Chili Group, redaktionschef på ugebladet SØNDAG, og sidst som chefredaktør for modemagasinet IN hvor hun skabte et modemagasin med stor journalistisk tyngde uden at gå på kompromis med præmissen. Portrætfoto: Stine Heilmann