Knasende rugstænger, snack-gener og lange bryster

i Mad/Liv & Mennesker af

MADKLUMME //  KNASERIER – Snacks er alle de hyggelige ting, der fylder de hvide pletter i kostpyramiden ud. Nogle foretrækker søde sager, mens vi er andre, der sværger til den salte skole. Som for eksempel disse knasende rugstænger.

Alle kvinder elsker chokolade. Mørk chokolade. Det ved man jo… Ikke-navngivne veninder lever i perioder af Ritter Sport, krigs-erotik-trivi-forfatteren Régine Déforges har efter eget udsagn stoppet en bil på en landevej og tigget sig til et stykke chokolade, og ifølge sundhedsguru og tv-godbid Christian Bitz giver chokolade (vistnok) fastere bryster på grund af fedtsammensætningen i den brune masse.

Orgiastiske ostepops

Måske skulle man have hørt efter. Måske havde ens bryster været lidt kortere og siddet oppe under hagen og kurret som et par kælne dueunger, hvis man da bare havde spist den chokolade. Men ikke mig. Jeg er den salte type. Den, der altid vælger forret frem for dessert. Chips og canapéer frem for petit fours. Jeg har et veludviklet snack-gen, der forguder en lille hapser med den forkætrede foie gras, en gougère eller en kødfuld oliven.

Za’atar rummer orientens mystik – bogstavligt talt! Familier i Nordafrika og Mellemøsten har ofte deres egen opskrift og nogle gange er den så hemmelig, at en mor ikke engang vil dele den med sin datter!

Men også et snack-gen med en slutty side, der ægges af bølgechipsens stædige penetration af hvidløgscremefraichens uskyldige, ubrudte hvide overflade.

Eller suset af salt, fedt og hengemte osterester, når osterejens orange overflade disintegrerer på tungen.

Snacken kan dog bringes op på et lidt mere lødigt plan. Ja, måske endda tangere noget næsten sundt. Således poppede idéen til de her ’rug’sini’, som er en kæk sproglig betegnelse for grissini af rugmel, op for nylig. Nogle lange, sprøde stænger af en rugmelsdej, som piftes op med drys af krydderier.

Rug giver nøddesmag

Jeg har leget lidt med rugmelsdej her på det sidste, for eksempel i en variation af den tyrkiske pide med oksekød eller en pissaladière-agtig ting med rødløg.

Og selvom jeg ovenfor antyder, at det handler om sundhed, så giver rugdejen faktuelt en helt fantastisk nøddeagtig og fyldig dimension til, hvad man nu end bruger den til.

Dejen er en helt simpel dej af rugmel, salt, vand og lidt gær, som får tæsk i min køkkenmaskine.

Og faktisk var dette en dej-rest, som havde ligget i en pose i køleskabet et par dage. Den blev rullet ud helt tyndt – nemt og ikke nær så klistret som en hvededej – penslet tyndt med olivenolie og drysset med det mellemøstlige krydderi za’atar.

Tuesday boozeday. Rugstængerne er en behagelig bodsgang, når de ledsager en drink i utide.

Za’atar rummer orientens mystik – bogstavligt talt. Familier i Nordafrika og Mellemøsten har ofte deres egen opskrift og nogle gange er den så hemmelig, at en mor ikke engang vil dele den med sin datter!

Derfor er det også svært at sige, hvad der helt præcist er i en za’atar. Men typisk består za’atar af tørret timian, oregano, måske æsop og desuden det syrlige krydderi sumac, sesamfrø og salt.

Nogle steder indgår der også spidskommen, kanel, fennikelfrø og sågar rosenknopper i blandingen. Urterne er helt pulveriserede, og blandingen giver en skøn, varm og ’grøn’ smag til maden.

Drys den på pitabrød, over olivenolie til dypperi, over stegt lam, på friskost eller på en tallerken hummus med olivenolie. Eller – som her – på bagværk.

Men en anden krydderblanding gør det også fint, alt efter hvilken smag man har lyst til. Prøv f.eks. citronpeber, fennikelfrø eller bare friskkværnet sort peber.

Rug’sini

Dej:

½ liter vand

½ tsk tørgær

Ca. 600 gr rugmel

Evt. en tsk honning

1 tsk salt

Alt røres i røremaskinen. Derefter hviler dejen så længe man gider, dog mindst 1 time og op til et par dage.

Dejen rulles helt tynd med en kagerulle, pensles eller sprayes med olivenolie og drysses med za’atar og flagesalt.

Den skæres i lange baner, der passer til din bageplade, lægges på bagepapir eller silikonemåtte og bages 10-12 minutter ved 200 grader.
Hold selv øje!!! Rug’sinierne skal være helt sprøde – men ikke brændte. Dog hellere en tand for mørke end en tand for bløde. Det kræver nok en tester hen ad vejen.

Server med en dip som for eksempel en frisk persillepesto – eller måske en hjemmelavet Haydari af færdigkøbt Ajvar (puré af grillede pebre), feta, lidt tomatkoncentrat og olivenolie, som blendes til en blød creme.

Så kurrer dueungerne.


Fotos: Skribenten

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg elsker at krydse mad og ord. Jeg er kommunikationsrådgiver med speciale i fødevarekommunikation. Uddannet Cand.scient.pol med speciale inden for kvindeforskning, journalist og Executive Master i Corporate Communication og +18 års erfaring fra de corporate haller.

Men frem for alt er jeg madnørd af Guds nåde med hang til emulgerede saucer, og med dyb viden om alskens verdenskøkkener, løjerlige råvarer og de mange aspekter i fødevareproduktionen. Det begyndte da jeg læste Raymond Oliviers 800 siders "Kogekunstens Teknik og Finesser" som 10-årig, og jeg har talt om mad lige siden. Jeg kan også malke en ko.

Jeg er desuden medforfatter til bogen ’100 Kiksede Knald’ med 100 fortællinger om erotiske møder, som gik rivegalt.

Seneste artikler om Mad