POV BUSINESS // KOMMENTAR // KARRIERE – Så skete det igen. Endnu et menneske i min bekendtskabskreds med en flyvende karriere har slået landingsstellet ned, tømt kontoret og sagt nej til at fortsætte, trods god løn og flotte resultater i bagagen.
Jeg ser det ske hyppigere end for bare få år siden. Ofte er det mennesker med ambitiøse karrierejobs bag sig – spektret er bredt og tæller fx jurister, advokater, læger, biologer, sygeplejersker, arkitekter, biokemikere og revisorer.
Tendensen synes at brede sig hastigt og være mest udtalt blandt kvinder. Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der er i gære.
De fleste, jeg har været i kontakt med, fortæller, at de nu i stedet vil være selvstændige og lave noget helt andet end hidtil. De har fået nok af dårlig ledelse, ufleksible rammer og et ofte medfølgende ringe arbejdsmiljø.
Hvad er årsagen til at så mange dygtige, flittige og ansvarsfulde mennesker vil sige deres velrenommerede, godt betalte jobs op?
Deres værdier stemmer ikke overens med arbejdspladsens. De oplever at bidrage til en ekstra velsmurt (penge)maskine til gavn for de få i toppen, imens en dybere mening med en stor del af deres arbejde er forsvundet.
Flere beskriver tillige manglende anerkendelse af deres arbejdsindsats som en væsentlig desillusionerende faktor, ligesom de fremhæver, at menneskelig trivsel ikke er en del af ligningen, når virksomhederne – privat som offentlig – vurderer egen succes.
Jeg har gentagne gange fået refereret historier om (mellem)ledere, der hytter deres eget skind opad i hierarkiet, men glemmer at kigge nedad. Det er en ledelsesstil, som i mange tilfælde koster dyrt på medarbejdernes trivselskonto.
Selvom det hører til sjældenhederne, har jeg også hørt beretninger, der beskriver, hvordan medarbejdere i visse virksomheder tilsyneladende opfattes som livløse brikker i et spil, hvor målet er egen forfremmelse eller bonus til dem, der er højest på strå.
Fælles for dem, jeg har været i kontakt med, der har gjort op med et ellers velkørende karriereliv, eller kraftigt overvejer at gøre det, er, at de tidligere har elsket at arbejde og har lagt en stor ære og flid i deres opgaver.
De har taget et stort ansvar i deres jobs og gjort en grundig og meningsfuld indsats – været en af dem, der giver den en ekstra skalle for fællesskabets skyld for at nå i mål med opgaverne. Sidst men ikke mindst slår det mig, at de alle er personer med stor empati for deres omgivelser.
Min motivation og arbejdsglæde har været størst i de jobs, hvor jeg er blevet set som en menneskelig del af et ligeværdigt hold. Det er steder, hvor jeg er blevet hørt og udfordret og ikke mindst anerkendt for mit arbejde
Selv har jeg igennem mit arbejdsliv haft nogle gode ledere. Jeg har også haft det modsatte.
Min motivation og arbejdsglæde har været størst i de jobs, hvor jeg er blevet set som en menneskelig del af et ligeværdigt hold. Det er steder, hvor jeg er blevet hørt og udfordret og ikke mindst anerkendt for mit arbejde.
Det giver sig selv, er min påstand. Jeg mener også, det er logisk, at det netop er på disse arbejdspladser, at jeg har opnået de bedste resultater og skabt størst værdi for virksomheden.
Jeg tror, vi er mange, der kan blive enige om, at gensidig respekt mellem medarbejder og leder, lydhørhed, ærlighed, flid, ansvarsfuldhed og konstruktivt samarbejde, er det, der skal til for at opnå de bedste resultater– uanset om det er i privat eller i offentligt regi.
En meningsfyldt arbejdsdag skaber motivation, lyst til at tage ansvar, og overskud til at give en hånd, dér hvor den eventuelt mangler.
Så når jeg kigger mig omkring, bekymrer det mig, at flere og flere har fået nok. Står det så slemt til rundt omkring?
Hvad er årsagen til at så mange dygtige, flittige og ansvarsfulde mennesker vil sige deres velrenommerede, godt betalte jobs op?
Uanset om det er dårlig ledelse, dårligt arbejdsmiljø, personlige forhold eller noget helt fjerde, der gør sig gældende, må vi overveje, om det ikke er problem, der skal adresseres inden det griber mere om sig.
Fortsætter trenden, risikerer vi bl.a. at tabe enorme mængder af kompetencer på gulvet. Vi risikerer måske endda at øge sygdomsbyrden som følge af udtalte trivselsproblemer, der ikke håndteres
Hvis mine observationer holder stik, kan der være god grund til at give problemstillingen opmærksomhed og undersøge tendensen nærmere. Det gælder både for arbejdsgivere, arbejdstagere og for samfundet som helhed.
For fortsætter trenden, risikerer vi bl.a. at tabe enorme mængder af kompetencer på gulvet. Vi risikerer måske endda at øge sygdomsbyrden som følge af udtalte trivselsproblemer, der ikke håndteres.
Yderligere er der risiko for, at ansvarsfølelse og overskud hos de tilbageværende medarbejdere falder drastisk, og vigtige opgaver derfor vil blive løst utilfredsstillende eller sågar uforsvarligt.
Det kan have store økonomiske konsekvenser for de ramte virksomheder – ligesom de menneskelige følger kan være alvorlige for både medarbejderen, klienten, borgeren, kunden og patienten.
Foto: Victor Rodriguez, Unsplash
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
