ARBEJDSLIV // BOGANMELDELSE – Tro mig, der er faktisk ikke så meget at tænke over. Om du er medarbejder eller arbejdsgiver, leder eller tillids-/arbejdsmiljørepræsentant eller HR-medarbejder, så køb, lån eller bare få fat i bogen Det kunne være så godt. Du vil ikke fortryde det. Den bør definere, hvordan du udfylder din rolle de kommende år.
Du bør især læse Malene Friis Andersens bog, hvis du ikke forstår hvorfor stress- og mistrivselskurven stadig stiger og stiger, selv om vi har oceaner af viden og forskning om, hvordan det kunne blive noget så godt. Og på trods af, at anbefalingerne i årevis har stået i kø og kun venter på at komme i aktion.
Hvor er det, det går galt? Hvem eller hvad er det, der svigter? Og har vores tøven med at erkende behovet for forandringer mod bedre trivsel skubbet problemet foran sig i en grad, så vi står foran en giga og uforklarlig palette af kompleksitet? Det forsøger bogen at give nogle yderst kvalificerede og modige svar på, og det lykkes den rigtig godt med.
Vi har hårdt brug for et nybrud i arbejdslivet frem for et nedbrud, som bliver en konsekvens, hvis vi ikke snart lægger nye spor
Det er jo ikke nok at have øjne, der ser, vi må også have modet til at fortælle, hvad vi ser, og ikke mindst vove pelsen og give nogle bud på, hvordan arbejdslivet kan komme tilbage på det spor, hvorfra det, ifølge Malene Friis Andersen, er kørt helt af.
Malene Friis Andersen har dét mod i Det kunne være så godt. Alene titlen vækker jo stærke minder om Sangen om Larsen, hvis omkvæd “det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt” indgik i Kjeld Abells teaterstykke Melodien, der blev væk.
Det kan ikke være en tilfældighed, alene fordi Malene Friis Andersen virkelig kommer med nogle meget skarpe og præcise analyser af, hvorfor det faktisk er så skidt. Stress, resignation og kynisme ligger ud over det danske arbejdslandskab som en konsekvens af målstyring, frygt og kontrol.
“Larsen, da du glemte melodien, solgte du da også dine øjne og ører?” lyder det i Kjeld Abells teaterstykke, og nej, Malene Friis Andersen har netop ikke glemt sine. Hun er mangeårig forsker i psykisk arbejdsmiljø, og sammen med andre arbejdsmiljøforskere har hun utrættelig bidraget med forskningsbaserede anbefalinger på skrift og i utallige foredrag gennem årene.
Og det har hun gjort med udgangspunkt i, hvad hun har set og hørt. Hun har en misundelsesværdig god hørelse og ditto syn.
Indflydelse i arbejdslivet er vejen frem
Malene Friis Andersen tager i sin nye bog udgangspunkt i begrebet indflydelse som den hellige gral, der kan medvirke til at forløse den mistrivsel, mange medarbejdere og ledere kæmper med. Hun gør det nænsomt, sagligt, særdeles velskrivende og ikke mindst velargumenteret.
Netop argumenterne er serveret, om ikke på et sølvfad, så i små spiselige portioner, så de, der sidder med mulighederne for at skabe de nødvendige forandringer, ikke behøver at kløjes i det.
Men forfatteren er også klar i mælet, og hendes budskab er ikke til at tage fejl af: Vi har hårdt brug for et nybrud i arbejdslivet frem for et nedbrud, som bliver en konsekvens, hvis vi ikke snart lægger nye spor.
Ifølge Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er lav indflydelse på eget arbejde en af de vigtigste risikofaktorer i forhold til stress og stressrelaterede sygdomme. Det gælder især, når den lave indflydelse er kombineret med høje krav og lav social støtte.
Undersøgelser ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennem årene vist, at lav indflydelse ofte giver ringere motivation, lavere produktivitet og dårligere kvalitet i arbejdet.
Alt skal registres, dokumenteres, ses, overvåges og analyseres i datadrevet ledelse eller algoritmeledelse
Ydermere vil arbejdspladsens sygefravær og personaleomsætning ofte også være højere, når medarbejderne har ringe indflydelse på arbejdet.
Omvendt viser undersøgelser også, at en høj grad af indflydelse på eget arbejde modvirker belastningsreaktioner selv ved relativt høje krav. Også krav, der ligger i overkanten af, hvad medarbejderne er i stand til at imødekomme.
Det er en stæk og modig analyse, Malene Friis Andersen præsenterer for læseren, men jeg deler den fuldt ud, og især dehumanisering, hvor den enkelte medarbejder annulleres helt og holdent over for de økonomiske kræfter
En stor del af Malene Friis Andersen nye bog bygger også på et nyligt offentliggjort forskningsprojekt netop om indflydelse – en undersøgelse, hun selv er en del af.
Medarbejderen annulleres over for de økonomiske interesser
Jeg har valgt at dykke ned lige der, selvom bogen har mange andre særdeles spændende pointer. Blandt andet afsnittet om Max Horkheimer og Theodor W. Adornos fælles værk fra 1944 Oplysningens dialektik.
En af hovedpointerne i det værk var at undersøge de negative konsekvenser af oplysningstiden og rationaliteten i den moderne verden. Adorno og Horkheimer hævdede, at oplysning og rationalitet, som normalt ses som positive kræfter for fremskridt og frigørelse, også kunne føre til dehumanisering, magtmisbrug og ødelæggelse.
De argumenterer for, at rationaliteten er blevet en form for kontrol og undertrykkelse, hvor mennesker bliver underlagt teknokrati og systemer, der manipulerer og begrænser dem. Alt skal registreres, dokumenteres, ses, overvåges og analyseres i datadrevet ledelse eller algoritmeledelse, som Malene Friis Andersen supplerer.
Det er en stæk og modig analyse, Malene Friis Andersen præsenterer for læseren, men jeg deler den fuldt ud, og især dehumanisering, hvor den enkelte medarbejder annulleres helt og holdent over for de økonomiske kræfter, som det udtrykkes i værkets forord, synes at kunne være medforklarende til de udfordringer, vi står med i relation til den mentale mistrivsel på danske arbejdspladser.
Vi er ikke kalkulerende væsner
Malene Friis Andersen når også omkring begrebet Homo Economicus, et menneskesyn, der især er fremherskende i neoliberale hoveder, og som ser mennesket (medarbejderen) som berigende og kalkulerende mennesker. Det menneskesyn køber Malene Friis Andersen ikke, og hun tror på det gode i mennesket – hun tror på det samarbejdende menneske.
Mennesker skabes gennem andre mennekser, og derfor er vi dybest set drevet af lysten til at skabe den hjælpsomme og støttende arbejdskultur, som skaber robusthed og trivsel – frem for idéen om det konkurrerende og egennyttige menneske, som skaber konflikter, splid og egoisme. Bogen taler på forbilledlig vis om behovet for et ændret menneskesyn og troen på, at vi mennesker hellere vil med hinanden end mod hinanden.
Men tilbage til begrebet indflydelse.
I bogen bliver der beskrevet tre former for indflydelse: den opgaverelaterede indflydelse, den relationsrelaterede indflydelse og den identitetsrelaterede indflydelse, som alle har forskellige formål og effekt, men samlet vil øge trivslen og fremme motivationen.
Den opgaverelaterede indflydelse bygger på den antagelse – og det er der flere undersøgelser, der underbygger – at det er vigtigt for medarbejderne at levere kvalitetsarbejde og løse arbejdsopgaverne på en tilfredsstillende måde.
En væsentlig faktor for medarbejderne er derfor at have indflydelse nok til, at de selv kunne vælge, hvilke metoder de skulle bruge til at løse opgaverne. Medarbejderne bør derfor have et vist rum til at beslutte, hvordan de løser deres arbejdsopgaver. Hvilke metoder og hvilken faglighed, de bringer i spil. Især hvis organisationen vil forebygge moralsk stress.
“Det kunne være så godt” er særdeles velskrevet og lige til at gå til. På intet tidspunkt krølles ens hjerne af overakademiske vendinger, og det er altså dejligt befriende
Den relationsrelaterede indflydelses omdrejningspunkt tager sit udspring i idéen om den høje gensidige afhængighed mellem medarbejdere, og at bidrag fra medarbejdere med forskellig faglig baggrund ofte er nødvendige for at løse komplekse opgaver.
Det er især væsentligt, når medarbejderne arbejder i teams, hvor de er afhængige af at udveksle input, beslutninger og viden for at lykkes med deres arbejdsopgaver og bidrage til arbejdsprocessen. Det er derfor vigtigt for dem at have lov til at komme til orde, at kunne diskutere uenigheder, fremlægge deres synspunkter og derefter beslutte, hvad de bedste løsninger er.
Den identitetsrelaterede indflydelse handler om at forstå og ikke mindst anerkende, at indflydelse på arbejdet ikke alene er betydningsfuldt for medarbejdernes arbejdsglæde, men også for deres selvopfattelse og selvforståelse. Det handler helt grundlæggende om, at man relaterer indflydelse til en følelse af at eksistere og at være i live.
Vi føler os som dyr, når vi ingen indflydelse har
Ifølge forskningsprojektet og bogen hævdes det, at indflydelse synes at spille en central rolle for, om medarbejderne oplever, at de er – og bliver behandlet som – aktive subjekter, der selv handler, frem for som passive objekter, andre bestemmer over. Medarbejdere sætter faktisk lighedstegn mellem det ikke at have indflydelse på arbejdet og det at være ikke-menneske.
Har man ikke indflydelse, føler man sig som en robot, en maskine eller et dyr. Det er jo absurd, at nogen skal føle sådan på en moderne arbejdsplads, og det har da også fået Malene Friis Andersen til at opfatte indflydelse som en menneskeret.
Det er nye blikke på indflydelse, reel indflydelse, kunne man sige, og bogen giver realistiske anvisninger på, hvordan vi kommer i gang med at udvikle organisationer, hvor indflydelse ses som det mest naturlige, fordi vi ikke bare ser, men også er oprigtigt interesserede i mennesket i medarbejderen og ikke kun nytteværdien.
Malene Friis Andersens bog Det kunne være så godt er særdeles velskrevet og lige til at gå til. På intet tidspunkt krølles ens hjerne af overakademiske vendinger, og det er altså dejligt befriende.
Jeg håber inderligt, at bogen bliver godt modtaget, for den prikker til den etik og moral, der må og skal vækkes i dem, der sidder med muligheden for at træffe de store beslutninger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
