BØGER // ANMELDELSE – Den frie forskning har svære kår på landets universiteter, hvor den må kæmpe mod topstyring, instrumentalisering og strategier for økonomisk vækst. Med universitetsloven fra 2003 kom universitetet under neoliberalismen og konkurrencestatens åg, mener filosof og forsker Thomas Rømer, der kalder på rum for sandhedssøgen og dannelse i ny bog.
D. 11. september 1922 indviede Christian X Aarhus Universitet med disse for et universitet så sigende ord: “Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregå, må foregå i ånd og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet!”
Men netop ånden og sandheden er udfordret på de danske universiteter, mener tidligere lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet, Thomas Aastrup Rømer.
Rømer har i flere årtier gjort sig gældende som en kritisk og markant stemme inden for pædagogisk forskning, dannelse og uddannelsespolitik. I sin nye bog, Universitetet og dets fjender, diagnosticerer han universitetets tilstand, og selvom bogens forside prydes af en tænksom Wilhelm von Humboldt, er der noget, der tyder på, at universiteterne har blæst det gamle humboldtske dannelsesideal et stykke.
Det afgørende vendepunkt var Universitetsloven fra 2003, som blev lanceret under daværende forskningsminister Helge Sanders slogan: “Fra forskning til faktura”.
Det klassiske universitetsideal var skudt i sænk og ditto den autonomi, universiteterne ellers var defineret ved
Med den nye lov blev det kollegiale selvstyre på universiteterne erstattet med stærke ledelser, der var ansat af bestyrelser, og hvis medlemmer havde til opgave at skabe økonomisk vækst – og i praksis drive universitet, som var det en virksomhed.
Flere medlemmer blev hentet fra det private erhvervsliv, og det gjorde sig også gældende for bestyrelsens første formand, der var tidligere direktør hos Arla. Hans Hauge beskrev kækt omlægningen i en kronik fra 2011 som “Fra Adorno til Arla”.
Det klassiske universitetsideal var skudt i sænk og ditto den autonomi, universiteterne ellers var defineret ved.
Rømer kritiserer VK-regeringens uddannelsesreformer i nullerne for at undergrave den frie forskning, men understreger samtidig, at tankerne ikke var nye: De havde vokset sig store allerede i løbet af 1990’erne, mens Socialdemokratiet sad på regeringsmagten.
Rømer mener, det er svært at realisere universitetets sande grundpiller – såsom sandhedskærlighed, politisk uafhængighed, undren og nysgerrighed – på en institution, der har underlagt sig neoliberalismen og konkurrencestatens åg, og han bryder sig heller ikke om, hvordan hans eget fag, pædagogikken, ændrede sig op igennem 00’erne.
Pludselig skulle pædagogik forstås som “evaluering, relevans, målstyring og anvendelighed”, hvilket han taler stærkt imod. Samtidig beskriver han Globaliseringsrådet og OECD-styringens negative indflydelse på universitetet, og hvordan dette i et sammenkog har gjort uddannelsesinstitutionen til snart mere fabrik for erhvervslivet end universitet.
Rømers fyring
Midt i bogen skiftes kursen til et dagbogsformat, hvor Rømer – dag for dag – gengiver sit personlige fyringsforløb efter 15 års tjeneste på DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Den del kunne retteligt have været skærpet. For hvor bogens første del udmærker sig ved at være relevant for alle, der interesserer sig for universitetets filosofiske idégrundlag, kommer bogens sidste del til at henvende sig til et snævert publikum, som ikke nødvendigvis vil interessere de ikke allerede indviede – ikke kun i forskningspolitik, men også i Rømers personlige fyringssag, der med god grund skabte furore.
Rømers bog lander også velanbragt i kølvandet på den nye kandidatreform, hvor regeringen igen gør indhak i det sande universitets idé om læring for fornøjelsens og dannelsens frem for målbarhedens skyld
Denne sidste, mere personlige del kunne bedre have udgjort en udgivelse for sig selv. Dog hænger bogen som samlet værk organisk sammen, idet sidste del kontinuerligt henter sine begrundelser i det foregåendes pointerede splittelse mellem idé og politik.
Rømers sag har uden tvivl principiel berettigelse. For da han d. 29. november 2022 modtager et afskedigelsesvarsel i e-Boks (ca. 14 dage inden fyringsbrevet), melder han ud, at det mere end et besparelseskrav drejede sig om, at han ikke ønskede at gå i takt med sin institutleders læringsvisioner. Han fik støtte af en lang række prominente forskere, politikere etc., herunder Svend Brinkmann, som kaldte fyringen “ideologisk betinget”.
Rømers bog er ikke kun en kærkommen kritisk reminder om den nu mere end 20 år gamle universitetslov, men lander også velanbragt i kølvandet på den nye kandidatreform, hvor regeringen igen gør indhak i det sande universitets idé om læring for fornøjelsens og dannelsens frem for målbarhedens skyld.
Knud Romer udtalte engang glimrende i forbindelse med uddannelse, at dannelsen er væk, og kun ud er tilbage.
At disse ord stadig er forblændende aktuelle, står klart efter Rømers mere end 250 sider lange gennemgang af universitetspolitikkens udfordringer, hvor han kalder på mere rum for sandhedssøgen og dannelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og