
FREMMED I FAMILIEN // POVCAST – Hvorfor kan det til tider føles som om, man er fremmed i sin egen familie? Det spørgsmål stiller Katrine Marie Guldager sig selv i denne podcast. Efter forfatteren udgav romanen Det samme og noget helt andet, der handler om at føle sig udenfor i sin egen familie, har læsere kontaktet hende for at fortælle om deres egne oplevelser med at føle sig forkerte blandt deres nærmeste.
I denne podcast taler Katrine Marie Guldager med psykologer og eksperter om, hvorfor det kan være nødvendigt at bryde med sin familie.
“Jeg brød selv med min familie i en periode. Jeg fik det dårligt, hver gang vi skulle ses, både før og efter, jeg havde en følelse af, at hele min substans langsomt blev skyllet ud i familiens afløb,” skriver Katrine Marie Guldager i en klumme på femina.dk.
Ifølge en måling fra 2019 foretaget af Gallup fremgår det, at hver tredje dansker på et tidspunkt har overvejet eller faktisk brudt med et familiemedlem. Af en anden måling fra 2019 fremgår det, at næsten hver femte har brudt med et nærtstående familiemedlem.

“Jeg følte ikke, jeg kunne være der, jeg følte ikke, at der var plads til mig, og derfor gik jeg. Det er dette svære stof, jeg brugte som udgangspunkt for min roman Det samme og noget helt andet, og det er dette stof, der (desværre) er genkendeligt for så mange,” skriver Katrine Marie Guldager også i sin klumme.
I første afsnit af podcasten taler hun med familiepsykologen Ulla Dyrløv. Hun mener, at det i udgangspunktet er forældres ansvar, hvis de vil bevare en god relation til deres børn. Ulla Dyrløv, som blandt andet har medvirket i “Aldrig for sent” kommer i dette første afsnit med nogle konkrete råd til, hvad man som forældre kan gøre for at undgå, at konflikt bliver til brud.
Lyt til podcasten her:
Vært: Katrine Marie Guldager
Redaktør: Janus Camara
Musik/mix: Rasmus Glendorf
Podcasten er produceret af Politikens Forlag i samarbejde med Femina.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.