NYTÅRSØNSKER // MADKLUMME – Et nyt år er i gang. Nu er det den tid på året, hvor man lige tjekker op på sit liv. Finder ud af, om alt er som det skal være – og ser på ting og sager, man gerne vil ændre. Skrue op eller ned for. I Camillos Køkken betyder det blandt andet, at måltidet – det gode, nærende og samlende – prioriteres, helt uden undskyldninger. Og det starter med en omgang malfatti.
Egentlig er jeg ikke så meget til nytårsforsætter, hvid januar, beslutte sig for at gå flere skridt og den slags. Men alligevel er jeg gået en del gange rundt om blokken, og kommet frem til 10 ønsker for det nye år. Ønsker, der kredser omkring mad og måltidet. Små og større ønsker. Og et meget stort.
Det er jo slet ikke nogen hemmelighed, at vi alle står med en masse udfordringer for tiden. Især den store verdenspolitiske orden krakelerer og slår revner.
Faktum er, at måltidet er truet. Vi spiser ofte alene, vi spiser for dårlig mad, for mange ultraforarbejdede varer, for lidt mad, der er lavet fra bunden
Og så er der klimaet, sundheden og kosten, børnene, aldring, ensomhed – og hvad nu medierne er fyldt med i denne tid. Derfor må der tages fat, vi må gøre tingene bedre i år end vi gjorde sidste år. Sådan er det bare.
Fromme ønsker
I denne (mad)klumme retter jeg blikket imod noget af det, som jeg kan gøre og ændre og ønsker mig for 2026. Måske kan det inspirere dig til at gøre enten det samme, noget lignende eller noget, der er endnu bedre?
Faktum er, at måltidet er truet. Vi spiser ofte alene, vi spiser for dårlig mad, for mange ultraforarbejdede varer, for lidt mad, der er lavet fra bunden.
Og gudhjælpemig, som om ikke det var nok, så viser undersøgelser, at vi inviterer færre og færre gæster hjem til os til middage, hyggeligt og opbyggende samvær.
Kurven skal knækkes
Den kurve skal knækkes. I mit køkken opererer vi ikke med skyld og skam, vi lokker med dufte og smag – og finder på nye ting og tiltag, så den kedelige tendens kan stoppe.
Der er (åbenbart) mange grunde til, at vi ikke inviterer gæster hjem; vi synes det er besværligt, vi synes ikke vores hjem er ‘fine’ nok, vi tror, vi ikke er gode nok, vi orker ikke at lave mad, vi tror, at det bliver dyrt og så videre og så videre.
Er det for besværligt, står de ekstra stole på loftet, roder hjemmet, så spørg, om en eller to af dine gæster kan komme før og give dig en hånd. De siger altid ja
Vi kan selvfølgelig let pege fingre af det – af bortforklaringer og undskyldninger. Dit hjem er absolut fint nok, du har sandsynligvis brugt masser af penge på det, dit køkken er godt og funktionelt nok, selvfølgelig kan du lave mad til en flok gæster – og du kan vel droppe den der tv-serie eller yoga-holdet for en enkelt aften?
De siger altid ja
Men måske skal vi i stedet tage forbeholdene alvorligt, lytte til dem, og se om vi ikke kan drible uden om, og om der er noget, vi kan hjælpe med. Er hjemmet ikke stort nok, så lån naboens, gå udenfor eller brug garagen.
Frygter du, at aftenen bliver for dyr, så lav noget mad, der er godt og billigt – eller bed gæsterne om at bidrage, det kan være med penge, med medbragt mad, med en flaske vin eller andet godt
Kan du ikke lave mad, så bed om hjælp. Er det for besværligt, står de ekstra stole på loftet, roder hjemmet, så spørg, om en eller to af dine gæster kan komme før og give dig en hånd. De siger altid ja.
Frygter du, at aftenen bliver for dyr, så lav noget mad, der er godt og billigt – eller bed gæsterne om at bidrage, det kan være med penge, med medbragt mad, med en flaske vin eller andet godt. Det finder alle helt ok.
Hvis du på dagen har brug for at indkalde et par hjælpende hænder i køkkenet, så tøv ikke, hænder siger altid ja. Det kan jo nemlig godt være krævende at lave lasagne til tolv, spaghetti orange til tyve – eller sicilianske pizzaer til femogtyve.
Venner og netværk
Det vigtigste er, at vi ses. Det er vigtigt, at vi spiser sammen – og det er en absolut nødvendighed at have gode relationer, venner og netværk. Sker der forandringer i familien, i vennekredsen, i samfundet, i verden, så er det afgørende, at vi er en del af en kreds, et netværk, så vi kan klare udfordringerne sammen.
Vi starter selvfølgelig ikke fra nul, vi gør allerede mange fine, gode og hyggelige ting sammen med venner, bekendte, familie, naboer og kollegaer. Men hvorfor ikke gøre mere? Prøv at finde på nye formater, nye inspirerende måder at være sammen på, nye måder at være værter og gæster på. Du kan skifte gear – og prøve noget af, du har drømt at gøre i årevis
Mine ønsker for 2026 omkring måltidet
1 – Flere gæster
Løft blikket. Sluk telefonen, hold fri fra arbejdet, vasketøjet, Netflix, yoga og lerdueskydning. Inviter spontant eller planlagt. Nyd samværet med dem, der dukker op, dem, der har lyst og tid netop den eftermiddag eller aften, du også har. Accepter, at du er den, der inviterer mere end andre, eller den, der inviterer mindre end andre. At the end of the day; who cares?
2 – Flere grin og sjovere måltider
Gør det skørt, afslappet, overraskende – gør det til dit. Vælg et emne, du og I gerne vil tale om. Lad emnet være det bærende element – og maden noget sekundært. Slap af og se, hvad der sker. Grin, hav det rart.
Du kan lave en kæmpe portion boller i karry og invitere hele yoga-, strikke- eller fodboldholdet hjem til en afslappet aften i køkkenet eller i haven. Prøv det, undersøg det – tænk ikke nærmere over det – lad være med at overplanlægge, lad endelig være med at evaluere.
Bare gør det, smil, vær tilstede, nyd øjeblikket – dine venner fra yogaholdet vil elske det. Strikkeklubben ligeså. Fuldstændigt ubetinget. Fodboldholdet vil bryde ud i en kampsang af ren og skær glæde. Og så gør det igen, ugen efter, måneden efter, eller hvad, der nu passer dig.
Tøv ikke, og vent ikke på, at de ‘andre’ skal gøre noget tilsvarende – det her er din beslutning, din fest, og den er så god, at det lige så meget er alle de andres fest.
3 – Gode samtaler
Inviter til flere gode samtaler, spring over hvor gærdet er højest. Tag fat i det, der rører hjertet. Det der umiddelbart kan være svært at tale om, men som ikke er det, når du først har åbnet op for det.
4 – Nye formater
Hvis den traditionelle måde at være sammen på er kedelig, afskrækkende eller er stivnet i sin form, så find på nye måder og formater. Gå fx ned på den lokale restaurant – eller hen på den gode italienske, du holder så meget af – spørg om du ikke kan booke et stort bord en gang om måneden.
Her kunne du så invitere bredt i netværket – de inviterede betaler selvfølgelig selv for deres mad og vin. Måske kan du få kokken til at være med på en special price, hvis hun til gengæld må sætte menuen sammen til jer.
Du kan også lade dig inspirere af restauranterne når du inviterer – og indføre to timers seating hjemme hos dig. Hurtig ind, hurtig ud, ses snart igen. Så er du også frisk til at gå på arbejde næste dag.
Hvorfor ikke fx tage alt dit grønne tøj på, skrive rundt til venner og bekendte og bede dem tage deres mest grønne tøj på – og så mødes allesammen under et bøgetræ med helt friske bøgeblade, smage på dem, spise klassiske engelske sandwich med æggesalat og drikke Lambrusco fra Modena – børnene kan få rabarbersaft med bobler i.
Eller klæde jer i spraglede klæder, møde op i en park for at spille kroket eller frisbee. Drikke vermouth og tonic, kombucha og saftevand – og dele de skønne retter og lækre rester, som alle tog med fra køleskabet.
5 – God aspargessæson
Jeg ønsker mig virkelig en god aspargessæson. Gerne fem-seks uger lang, hvor markederne bugner af asparges, helst de hvide, men også gerne grønne. Asparges og gæster passer perfekt i samme sætning.
De er nemme at tilberede, asparges altså, de kan serveres helt enkelt, de kan koges, bages, grilles – lad være med at putte dem i en kage, det fungerer ikke. Gæsterne bliver så glade, når de smager, hvad du har fundet på denne gang med de grønne og hvide herligheder.
Når aspargessæsonen er ovre (omkring Sankthans), så glæd dig i stedet over nye kartofler, over rabarber, glæd dig til grønne ærter, jordbær, grønne bønner, kål og alle andre gode sæsonvarer.
6 – Mere grønt
Spis mere grønt, og husk at forkæle dig selv. Beløn dig selv med det, du godt kan lide, og det, du har lyst til at prøve. Spis varieret – så mange forskellige grøntsager, frugter og bælgfrugter som muligt.
Den største glæde – og sundhed – ligger i at lave maden selv. Fra bunden. Med råvarer og ingredienser du ved, hvad er og har valgt med omhu. Købt på markedet, i supermarkedet, hos grønthandleren – eller fået af venner, der har egen have.
Der er stor livskvalitet i at lave sin egen mad; mad, der kommer fra dit hjerte og fra dit komfur. Er en grøntsag eller to nye for dig – eller måske en bønne, ært eller linse – så prøv dig stille og roligt frem. Hav tålmodighed, tag et skridt ad gangen.
7 – Flere kvadratmeter
Kvadratmeter og masser af plads er godt. Det giver muligheder. Har man ikke de kvadratmeter selv, må man låne dem af venner, naboer, boligforeningen eller måske af kirken.
Jeg er så heldig at bo cirka halvdelen af tiden i Berlin, her har jeg masser af plads og et stort køkken. Når vi er der, min kæreste og jeg, så går der ikke lang tid, før naboer ringer på døren, sultne, nysgerrige og med en flaske vin i hånden.
Her er den gode plads virkelig en gave, det er nemt og overskueligt at invitere, skulle der støde et par gæster mere til, er det slet ikke et problem
De kan lugte, når vi bager og laver mad. Hurtigt støder både vores og deres venner til. De samler sig i køkkenet til en hyggelig aften med den mad, vi efterhånden stiller på bordet. Undervejs arrangerer vi højst sandsynligt en middag med lidt flere gæster i den kommende uge.
Her er den gode plads virkelig en gave, det er nemt og overskueligt at invitere, skulle der støde et par gæster mere til, er det slet ikke et problem. Omvendt, når vi er i Danmark, bor vi i en lille lejlighed i København, her er der ikke meget plads at rutte med.
Køkkenet er for lille, man kan heller ikke side derude, knap nok være der to ad gangen. Her er ikke den samme spontane energi, “kom bare forbi“, ikke det samme flow af venner og gæster, der dumper ind og beretter om nyt. Plads er godt.
8 – Let’s go outside
George Michael havde fat i noget rigtigt, han var klar til at komme ud. Hans vidunderlige sang ‘Outside’ fra 1998 er meget velegnet, når du laver mad i dit køkken. Selv om den jo nok handler om noget helt andet.
Skru op, når gæsterne ringer på døren – og tag energien fra sangen med, når I i samlet flok går i parken med madkurve, kølige flasker og hinanden i hænderne. Har du ikke de førnævnte kvadratmeter – så er parker og skove også en løsning her.
I think I’m done with the sofa
I think I’m done with the hall
I think I’m done with the kitchen table, baby
Let’s go outside, in the sunshine
I know you want to, but you can’t say yes
Let’s go outside, in the moonshine
Take me to the places that I love best
9 – Klapstole
Gå på jagt efter flere klapstole, hvis ikke du har stole nok. Led i kælderen, gå på loppemarkeder, eller opret en ‘annonceagent’ på Den Blå Avis. Alternativt kan du gå en runde i opgangen eller i kvarteret, hvor du bor, og spørge, om du kan låne nogle stole. Måske får du endda en gæst eller to med hjem i den ombæring.
10 – Fred på jord
Verden er tosset for tiden, flere og flere store idioter gør flere og flere idiotiske ting. Vi må stå sammen, vi må danne sunde relationer og stærke netværk. Det at spise sammen – dele et måltid – styrker vores venskaber og udvider vores netværk.
Det beskytter os mod mismod og ensomhed – det træner vores sociale kompetencer og vores evne til at stå sammen – det har vi brug for. Vi må være sammenspiste – på den gode måde.
Og så til maden
Jeg har naturligvis valgt malfatti til denne måneds klumme – malfatti smager nemlig utroligt godt. Det er enkel og rustik mad, nemt at lave – og så er det en ret, der er umulig at få præstationsangst over, malfatti betyder nemlig “dårligt lavet“ eller “dårligt formet“. Malfatti er uperfekte.
Malfatti er bløde og luftige indeni, smager mildt af parmesan og spinat – og passer perfekt sammen med enkle saucer
Retten stammer fra det norditalienske, især udbredt i Toscana og Umbrien. Det er ricotta, spinat, æg, parmesan og mel, som du former til uperfekte boller – og serverer i en enkel og lækker sauce. De kan minde om gnocchi, som jo også er lækre, men gnocchi laves med kartofler.
Malfatti er bløde og luftige indeni, smager mildt af parmesan og spinat – og passer perfekt sammen med enkle saucer. Italienerne ynder at spise dem med en tæt tomatsauce. Det kan blive lidt tungt – så jeg foretrækker mine versioner her; den ene med smør, salvie og lidt stegt kål, den anden med friske, små tomater, skalotteløg og hvidløg.
Cucina povera
De norditalienske malfatti er tæt beslægtet med det syditalienske cucina povera – det fattige køkken – hvor øjnene er rettet mod enkle, billige, lokale råvarer og rettet mod at bruge, hvad man har, og at ingen mad må gå til spilde.
Cucina povera opstod af nødvendighed, ikke som et fancy begreb. Det var den eneste måde, mange italienere havde råd til at lave mad på i landdistrikterne, hvor bønder og arbejdere havde begrænsede ressourcer.
Menuen stod på det, man selv kunne dyrke, samle og gemme: linser, kikærter, bønner, masser af grøntsager, brød (som så ofte blev brugt daggammelt og i ganske kreative udgaver), pasta, olivenolie og masser af urter. Kød optræder sjældent og mest i små mængder. Fisk og skaldyr kommer på bordet, når man har fanget dem selv.
I dag er det italienske cucina povera både populært og udbredt, fordi der altid i køkkenet er fokus på smag – og på bæredygtighed, lokale råvarer, enkelhed og madspild.
Godt nytår! Og held og lykke med 2026.
Malfatti
Malfatti er en skøn italiensk spise. Da ordet malfatti jo betyder lavet forkert eller dårligt udført – så er der allerede her noget dejligt uhøjtideligt og skødesløst over retten. I Italien finder du også malfatti under navnet gnudi, som betyder nøgen, som henfører til, at der ikke er noget ‘omkring’.
Jeg har to malfatti-favoritter i mit køkken, den første med smør, salvie og lynstegt cavolo nero. Den anden med gode tomater, skalotteløg, extra jomfruolivenolie og basilikum.
OPSKRIFT: 4 PERSONER
MALFATTI
Spinat, frisk, 250 g
Ricotta, 250 g
Æg, 2 stk
Hvedemel, 50 g
Durummel, 50 g
Parmesan, 50 g
Muskatnød, revet, ½ tsk
Fint salt, ½ tsk
Peber, friskkværnet
SAUCE #1
Smør, 75-100 g
Salvieblade, omkring 20 stk
Cavolo nero (palmekål), 2 håndfulde
Flagesalt
Peber, friskkværnet
Parmesan, friskrevet, 2 spsk
SAUCE #2
Cherrytomater, ca. 20, halverede
Skalotteløg, 2 finthakket
Hvidløg, 2 fed
Extra jomfruolivenolie, 6-7 spsk
Basilikumblade, friske, 2-3 spsk
Mandler, 2 spsk
Flagesalt
Skyl spinaten, og damp den i en gryde med den smule vand, der hænger ved. Damp, indtil spinaten er faldet sammen. Læg den i en sigte. Når spinaten er kølet lidt af, så knug med hænderne alt det væde ud af den, som du kan, og læg den til side på en tallerken. Hvis der er væde ved ricottaen, så hæld den i en sigte, og lad den dryppe af.
Pisk æggene sammen med et piskeris i en skål. Pisk ricotta sammen med æggene. Tilsæt hvedemel og durummel, og pisk det hele godt sammen, indtil der ikke er klumper i dejen. Riv parmesan fint, og tilsæt det sammen med salt og peber, riv muskatnød i også.
Hak spinaten groft, og vend den i dejen – og rør det godt sammen med en ske.
Del først dejen i 4 lige store dele, og del så hver del med fingrene til 4 kugler (så er det lidt mere overskueligt at få dem ens i størrelse) – så du i alt får 16 malfatti.
Læg dine malfatti i kogende, letsaltet vand (cirka 1 ltr). Skru ned, og lad dem koge ved svag varme i 7-8 minutter. Tag dem op, og lad dem dryppe af.
Sauce #1: Imens din malfatti koger, smelter du smørret i en pande, tilsæt salviebladene, og steg dem ved middelvarme, indtil de er sprøde, og smørret er gyldentbrunt. Tilsæt kålen, skåret i grove strimler – steg videre i 2-3 minutter ved god varme. Tilsæt flagesalt, og kværn peber over. Vend de kogte og afdryppede malfatti forsigtigt rundt i smørret med salvie og kål.
Anret i 4 dybe tallerkner; 4 malfatti til hver sammen med salvieblade, kål og smørret fra gryden. Riv parmesan over – og server straks. Du kan også servere alle malfatti i et stort fad – og sætte en stak tallerkner på bordet.
Sauce #2: Skyl og halver cherrytomater. Drys dem med lidt flagesalt – læg dem i en sigte, og lad dem dryppe lidt af. Pil skalotteløg, og skær dem i små tern. Snit hvidløgene fint.
Rist mandlerne på en tør pande – hak dem groft, og stil dem til side.
Steg først skalotteløgene i olien på en stor pande i et par minutter ved middelvarme. Tilsæt hvidløg og tomater, og lad dem stege med i cirka 5 minutter, stadig ved middelvarme. Tomaterne skal have ‘bid’ og ikke stege for meget.
Vend de afdryppede malfatti i panden – vend godt rundt. Server straks i 4 dybe tallerkner – eller i et fad – med basilikumblade og mandler på toppen.
Opskriften på malfatti er fra “Camillos Grønne Køkken – en lystig vegetarisk kogebog“, der udkom i november 2025.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og