ARBEJDSMILJØ // POV BUSINESS – “Når et menneske møder op på en arbejdsplads, konkret eller virtuelt, sker der ofte en forvandling. Dette menneske bliver til en medarbejder. Og for mange organisationer betyder det, at mennesker går fra at være noget unikt, der skal anerkendes og respekteres til noget, som man kan stille krav og have forventninger til – desværre ofte også urimelige eller for høje. Det syn vi har på mennesket, hvor dets frihed og integritet agtes respektfuldt, ændrer sig til et, hvor nytteværdien vægtes og til tider så højt, at det nedslider medarbejderen mentalt og fysisk”, skriver Thomas Milsted.
Denne kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Bæredygtighed handler om det, vi efterlader. Og i relation til arbejdsmiljøet handler det også om at skabe strukturer, der gør det muligt ikke kun at kunne være længere på arbejdsmarked, men også at vi trives og ikke lider overlast. Det grundlæggende i det bæredygtige arbejdsmiljø tager udgangspunkt i den måde, vi ser og opfatter mennesker på.
Det har jeg skrevet flere artikler om.
Når et menneske møder op på en arbejdsplads, konkret eller virtuelt, sker der ofte en forvandling. Dette menneske bliver til en medarbejder.
Og for mange organisationer betyder det, at mennesker går fra at være noget unikt, der skal anerkendes og respekteres til noget, som man kan stille krav og have forventninger til – desværre ofte også urimelige eller for høje.
Det er ikke bare dejligt at have gode kolleger og venner, men nødvendigt for at komme helskindet gennem livets udfordringer og arbejdets ditto
Det syn vi har på mennesket, hvor dets frihed og integritet agtes respektfuldt, ændrer sig til et, hvor nytteværdien vægtes og til tider så højt, at det nedslider medarbejderen mentalt og fysisk.
Det starter med en selv
Selvom bæredygtige arbejdsmiljøer eller trivsel i al almindelighed primært bygger på strukturelle betingelser, betyder det på den anden side ikke, at vi kan tage individet ud af ligningen.
Som jeg ser det, gør tre forhold sig gældende, hvis vi ikke bare skal kunne holde længere og efterlade bedre og mere bæredygtige miljøer til den kommende generation, men også trives i vores daglige arbejde.
Det første forhold er at lære sig selv bedre at kende, fordi det ubevidste antages at spille en central rolle for ens handlinger, tanker og følelser. Jo mere og bedre, man kender sig selv, jo bedre kan man forholde sig til og om nødvendigt frigøre sig fra ubevidste konflikter og spændinger.
For det enkelte individ har betydning for sin egen trivsel. Den mentale og fysiske helbredstilstand spiller en afgørende rolle i vores samlede trivselsregnskab. Vi er alle unikke med forskellige nervesystemer og generelle helbredstilstande.
Et bæredygtigt arbejdsliv handler ikke om at bortforklare eller forvente, at medarbejderne skal gå rundt i et permanent tilpasnings-mode
Men at cope med aktuelle arbejdsvilkår handler ikke kun om at kunne tilpasse sig disse ved at vride sin hjerne på nye og smarte måder, men at man også kan forvente, at miljøerne er villige til at tilpasse sig den enkelte ved at udvise de hensyn, der er nødvendige i den frigørende proces.
Det er med andre ord vigtigt, at være opmærksom på, hvilke miljøer man befinder sig i, samtidig med, at det også er et individuelt ansvar at kende og erkende, hvilke miljøer, der ville egne sig bedst til at skabe trivsel.
Det kan være et langt og slidsomt terapeutisk forløb og det er ikke altid muligt at komme overens med egne ønsker. Nogle vil måske gerne arbejde i et bestemt felt, men kan ikke holde til det. Hvis man ikke kan tåle blod, er det op ad bakke at blive kirurg.
Vilkårene bestemmer, hvor længe vi holder
Det følger heraf, at de konkrete rammer og arbejdsvilkår er det andet forhold, man skal være sig bevidst om, hvis målet er et godt arbejdsliv, der skal gå videre til den næste generation.
Her er det centralt, at rammerne er så fleksible, at medarbejderne i relativ høj grad besidder en mulig for selvstændighed, når det gælder tempoet, mængden og kompleksiteten i arbejdet.
Alle risici må tematiseres og elimineres. Et bæredygtigt arbejdsliv handler ikke om at bortforklare eller forvente, at medarbejderne skal gå rundt i et permanent tilpasnings-mode.
Vi skal tilbyde den næste generation et syn på andre mennesker, der udspringer af værdier, som gerne vil øge væksten og samtidig understrege, at dette ikke skal ske på medarbejderens helbreds bekostning
Vi skal af med alle risici, der skader eller nedslider vores organisme.
Et bæredygtigt arbejdsmiljø er systematisk og følger en model, der netop er kendetegnet ved, at den kan gå videre til næste genertion. Modellen er fra Sverige og er ganske enkel. Den består af flere trin – her følger nogle eksempler;
- Kortlæg de risici, der findes. Det vil sige, hvad der kan tænkes at være med til at forstyrre trivslen.
- Vurdér dem, så man kan sætte ind med de rette løsninger. Alt, der kan forringe det psykiske arbejdsmiljø, skal tematiseres, og grundvilkår, der skader medarbejderne, skal erstattes af andre, der ikke gør. Det må være et ufravigeligt princip.
- Fix dem og bliv ved til problemerne eller udfordringerne er fixet
- Evaluér efter et stykke tid om ændringerne holder. Hvis de ikke gør, så start forfra.
Det er gennem klare politikker og strukturer, at man kommer videre i arbejdsmiljø-arbejdet.
Men det vigtigste er, at man ved, hvilke faktorer man bør arbejde med. Det kan nedenstående model måske hjælpe med til:
Hjælpsomme og støttende miljøer øger robustheden
Det tredje og sidste forhold i denne omgang handler om de relationer, vi har på arbejdet og ikke mindst i hvor høj grad disse kan være behjælpelige og støttende, når tingene spidser til eller bliver for belastende.
At føle sig tryg og sikker og vide, at der er nogen i nærheden, hvis lokummet brænder, gør os mere robuste
Betydningen af gode relationer både i arbejdslivet og privat kan ikke overvurderes. At føle sig tryg og sikker og vide, at der er nogen i nærheden, hvis lokummet brænder, gør os mere robuste.
Når vi ved, at vores kollegaer er der for os, tør vi i højere grad eksperimentere i forhold til løsningen af vores opgaver og nok så væsentligt tør vi forlade vores komfortzone. Det er altså ikke bare dejligt at have gode kolleger og venner, men nødvendigt for at komme helskindet gennem livets udfordringer og arbejdets ditto.
Det kræver nemlig ofte nye løsninger – ikke gamle rutiner.
Der er også en sammenhæng mellem det at føle sig ensom i jobbet og graden af den stress, man risikerer. Og netop derfor er det også vigtigt, at man udvikler hjælpsomme og nærværende fællesskaber.
Hvis vi skal efterlade et bedre arbejdsmiljø til dem, som følger efter os, kan vi overlevere gode politikker, rammer og strukturer. Men vi skal også tilbyde den næste generation et syn på andre mennesker, der udspringer af værdier, som på den ene side gerne vil øge væksten og samtidig understrege, at dette ikke skal ske på medarbejderens helbreds bekostning
Foto: Arbejdsmiljø er noget, vi efterlader os til næste generation. FN-pressetjeneste og Milsted
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
