INTERVIEW // POV BUSINESS – Nysted Efterskole på Lolland har været en ualmindelig almindelig skole, siden den blev grundlagt i 1977. Gennem praktisk orienteret undervisning på otte forskellige værksteder tager den sig af elever med indlæringsvanskeligheder. Det er elever, som er faldet udenfor i folkeskolen og ofte har mistet deres tiltro til voksne. Skolens forstander, Per Just, forbereder sine elever til deres videre færd i livet. Selv er han et “legebarn”, siger han og betror POV’s Poul Arnedal, at han blev forstander meget mod sin vilje.
Det var ikke med sin gode vilje, at Per Just for fem år siden blev forstander på Nysted Efterskole på Lolland. På det tidspunkt havde han været lærer på skolen i 28 år. Han havde været viceforstander i 12 år og var fyldt 59 år. Han mente, at der skulle yngre kræfter til.
Men efter en periode som fungerende chef på skuden, en skole med en begyndende krise under opsejling og en nyudnævnt, yngre forstander, som havde smidt håndklædet i ringen efter et halvt år, kunne han godt se, at der ikke var nogen vej udenom. Men han stillede én betingelse: At man fandt en ny og yngre viceforstander, som kunne tage over efter ham, så man ikke fremover ville være sårbar over for et generationsskifte i ledelsen.
Jeg havde en tendens til at komme i selskab med “de forkerte”, og i dag er de fleste af mine kammerater fra dengang enten døde eller sidder i spjældet
”Jeg gjorde det af pligt og af kærlighed til skolen, dens målsætning og dens elever,” siger Per Just, der nu i over tre år har haft den 44-årige Søren Hansen som viceforstander, der også er udset til at være hans efterfølger, når den dag kommer.
Lå nummer sjok blandt landets skoler
Da Per Just blev forstander, var skolen kommet under ”risikobaseret tilsyn” af Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse.
Årsagen var dårlige karakterer i elevernes afsluttende 9.- og 10.-klasses eksamener. På et tidspunkt figurerede efterskolen som nummer sjok blandt landets 1.384 skoler. Det kunne ikke mindst tilskrives de skærpede krav, der var kommet i forbindelse med en ny ’Lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler” i 2004, som var blevet revideret i 2014. Den betød, at eleverne på landets efterskoler skulle opfylde de samme krav og standarder, som fandtes i folkeskolen.
Hvis jeg ikke var kommet på Nysted Efterskole, var jeg blevet gravid allerede som 13-årig. Jeg ville have fået tre-fire børn og endt som enlig mor på bistandshjælp i en lille lejlighed, sådan som det skete for nogle af mine veninder
Det var ikke en lov, som passede til Nysted Efterskoles profil.
Nysted Efterskole er nemlig ikke en ganske almindelig efterskole. Lige siden sin start har den taget sig af de unge, som folkeskolen ikke har kunnet håndtere. Mange elever har indlæringsvanskeligheder, og et stort antal kommer fra et ustabilt familieliv. De har ganske enkelt fået rystet deres tro på og relation til voksne mennesker.
Skolen for “dem de andre ikke vil lege med”
Skolen blev grundlagt i 1977 på initiativ af den dengang tidligere radikale undervisningsminister, Kresten Helveg Petersen, og med støtte fra den siddende undervisningsminister, Ritt Bjerregård. Dens formål var at tage sig af ”de bogligt svagt funderede unge”, som havde svært ved at klare sig i Folkeskolens 8., 9. og 10. klasser. Og det er stadig skolens formål.
I mange år var den efterskolen for “dem de andre ikke vil lege med”, og som en tidligere elev fra skolens allerførste hold siger i dag: ”Hvis jeg ikke var kommet på Nysted Efterskole, så var jeg blevet gravid allerede som 13-årig. Jeg ville have fået tre-fire børn og endt som enlig mor på bistandshjælp i en lille lejlighed, som det skete for nogle af mine veninder.”
“Hendes mand, som hun traf på efterskolen, men først blev gift med mange år senere, supplerer: ”Jeg havde en tendens til at komme i selskab med “de forkerte”, og i dag er de fleste af mine kammerater fra dengang enten døde eller sidder i spjældet.”
For unge mennesker, der skal finde deres ståsted i verden, er det vigtigt at blive konfronteret med kulturer, som er forskellige fra den, de er vant til
Helt fra starten har filosofien bag skolens pædagogik været at undervise de bogligt svage elever gennem praktisk arbejde. Eller som Kresten Helveg Petersen sagde allerede ved skolens start: ”Hvis de unge skal undervises i Pythagoras læresætning (det er den om siderne i en retvinklet trekant, red.), så byg et hus! Så får de brug for at vide, hvad den går ud på.”
Eller som Per Just udtrykker det nu 44 år senere: ”Vores elever behøver ikke lære tingene efter en teoribog. De kan lære det i praksis ved at tage afsæt i noget, de kan røre ved, se på og have i hænderne. Det skal ikke foregå som et laboratorieforsøg. Det er noget, som foregår ude i den praktiske, anvendelige virkelighed.”
Det er baggrunden for, at Nysted Efterskole gennem årene har oprettet en række værksteder lige fra et auto- og landbrugsværksted til et it-værksted og et værksted for kunst og design. I dag tilbyder efterskolen otte forskellige praktiske linjer til sine elever.
Rockorkester med unge fra psykiatrien
Den i dag 64-årige Per Just kommer oprindelig fra Nakskov og har tilbragt hele sit voksne professionelle liv i Storstrømsområdet. Allerede i sin studietid på seminariet i Vordingborg havde han et studiejob som aktivitetsmedarbejder på det lokale Amtshospitals ungdomspsykiatriske afdeling, hvor han fortsatte i et lærerjob efter sin uddannelse. Her lavede han rockorkestre med de unge, tilmeldte dem den lokale firmaturnering i fodbold – som de oven i købet vandt – og oprettede et sløjdværksted.
Efter ti år i ungdomspsykiatrien blev han lærer for specialklasserne på en skole på Nordfalster, hvor folk undrede sig over, om det nu kunne være rigtig undervisning at gå på stylter og flyve med drager.
Når man står der ganske nøgen under bruseren eller sidder sammen i saunaen, så går det op for én, at vi jo i grunden ikke er så forskellige, og at vi bærer på de samme drømme og forventninger til livet
”Allerede på det tidspunkt var jeg nok noget af et legebarn,” konstaterer den nuværende forstander, der som 31-årig blev hentet til Nysted Efterskole, hvor den daværende forstander, som var skolens leder gennem mange år, havde hørt om “legebarnet” fra Nordfalster.
”Jeg anede ikke, hvad en efterskole var, og det var jo heller ikke en helt almindelig efterskole. Men efter to samtaler var jeg ansat, og det har jeg aldrig fortrudt.”
Gennem de næste ti år var Per Just med til at etablere og lede et smedeværksted, et crossværksted, og i starten af halvfemserne oprettede han et edb-værksted. Det blev en nødvendighed, fordi de biler, som blev skilt ad og repareret på skolens autoværksted, efterhånden blev udstyret med stadig mere elektronik. Og da internettet dukkede op, lavede han sammen med eleverne skolens første hjemmeside.
Til Østeuropa i elevernes egne busser
Samtidig blev han ansvarlig for efterskolens udlandsrejser, som allerede inden hans ansættelse var en væsentlig del af undervisningen. Rejserne foregik i skolens egne busser og gik til Spanien, Vesttyskland og Sverige. Efter murens fald blev udlandsturene udvidet til de tidligere østlande.
”For unge mennesker, der skal finde deres ståsted i verden, er det vigtigt at blive konfronteret med kulturer, som er forskellige fra den, de er vant til. Og de får et helt andet ansvar, når det foregår i busser, som de selv har været med til at reparere og istandsætte,” siger Per Just, der gennem næsten tre årtier har arrangeret udvekslingsbesøg med skolehjem i både Tjekkiet, Litauen og det tidligere Østtyskland finansieret af EU-midler.
Men jeg skal ikke ændre skolens formålsparagraf, så den kommer til at gå efter 12-talspiger og -drenge og eliteelever. Det er ikke meningen med den her skole
”Vores udvekslingsrejser har resulteret i masser af kultursammenstød mellem eleverne. Både pædagogikken, den kulturelle baggrund og skolernes økonomiske formåen kan være meget forskellige. Men når de udenlandske elever har været på besøg her hos os, rykker eleverne sammen på værelserne med gæsterne.”
Desuden er det en fast tradition, at alle skal i svømmehallen allerede den første dag. “For når man står der ganske nøgen under bruseren eller sidder sammen i saunaen, så går det op for én, at vi jo i grunden ikke er så forskellige, og at vi bærer på de samme drømme og forventninger til livet,” påpeger efterskoleforstanderen.
Ministeriets repræsentant rullede med øjnene
Efter ti år med ansvaret for elektronik, metal og motorcross, blev Per Just afdelingsleder for Nysteds Efterskoles landbrugs- og naturlinje, som i dag også omfatter et tømrerværksted, ridning og håndtering af landbrugsmaskiner. Og netop landbrugsmaskinerne har vakt undren hos repræsentanter fra ministeriets tilsynsmyndighed. For hvad har de med 9. og 10.-klasses undervisning at gøre?
”Jeg kan tydeligt huske, hvordan en af ministeriets repræsentanter for få år siden kikkede på mig og sagde: “Har I en traktor!!??,” fortæller Per Just og fortsætter:
“Ja, vi har tre,” svarede jeg, og begge øjne rullede i hovedet på hende, da hun spurgte: “Hvad skal I dog bruge dem til?”
Det kan godt være lidt angstprovokerende og udsætte en for stress, når man pludselig bliver udråbt i pressen som “landets dårligste skole” og bliver sat under tilsyn af ministeriet
Heldigvis var repræsentanten også inde og følge noget af matematikundervisningen. Her opstod der en situation, hvor den ene af lærerne i elevernes ører snakkede sort, erindrer Per Just:
“De forstod simpelthen ikke, hvad han sagde. Men så var der en anden lærer på holdet, som tog over og fangede elevernes opmærksomhed ved at konkretisere det matematiske problem ved at tage udgangspunkt i de traktorer, som eleverne kendte fra deres praktiske arbejde. Og pludselig forstod eleverne, hvad det matematiske problem gik ud på.”
“Det kan godt være lidt angstprovokerende og udsætte en for stress, når man pludselig bliver udråbt i pressen som “landets dårligste skole” og bliver sat under tilsyn af ministeriet. Og det fik vores forrige forstander til at kaste håndklædet i ringen. Men jeg skal ikke ændre skolens formålsparagraf, så den kommer til at gå efter 12-talspiger og -drenge og eliteelever. Det er ikke meningen med den her skole,” siger Per Just.
Forstanderen mener også, at jo mere skolen har været under tilsyn, desto mere skal skolen holde fast i sit formål og sige: “Jamen, det er sådan her, vi laver efterskole”. Forskellen på folkeskolen og på os er, at mens folkeskolen “håndterer” eleverne, så “rummer” vi vores elever, hvis du forstår, hvad jeg mener,” understreger Per Just.
Når et 2-tal til eksamenen er en sejr
Og forstanderen fortsætter: ”For os er det en sejr, når en elev på grund af vores undervisningsform ændrer opfattelse af sin egen formåen og beslutter sig for at gå til eksamen. Det kunne godt være, at det ville se bedre ud i vores eksamensstatistik, hvis han var hoppet over eksamen i stedet for at bestå med et 2-tal. Men for eleven og for os er et 2-tal en sejr!”
Vi er ligeglade med, om de er ramt af indlæringsvanskeligheder, er socialt utilpassede, kommer fra en dysfunktionel familie, eller hvad de nu kan være ramt af
”Det betyder ikke, at vi bare skal læne os tilbage og være tilfredse med os selv. Tværtimod! Gennem de sidste fem år har vi arbejdet på at blive stadig bedre til at tage udgangspunkt i vores elevers niveau og livssituation. De nye lærere, vi får ind på skolen, skal ikke blot forstå skolens historie. De skal have indarbejdet vores pædagogiske metode og skal være med til hele tiden af forbedre den, så vi alle sammen bliver skarpere til den praktiske tilgang til undervisningen.”
Vi er ikke en specialskole, men “en ualmindelig almindelig skole”
”Vi er ikke en specialskole,” fastslår forstanderen.
”Vi har helt fra starten været en ualmindelig almindelig skole, som vores første forstander, Anders Bondo, udtrykte det. Det skal nye generationer af lærere også være med til at forstå. Vi vil gerne tage de børn og unge ind, der ligger lige i gråzonen mellem at være “specialbørn” og ikke specialbørn, og give dem en chance.”
“Det er en gruppe, som normalt bliver overset. Og så er vi ligeglade med, om de er ramt af indlæringsvanskeligheder, er socialt utilpassede, kommer fra en dysfunktionel familie, eller hvad de nu kan være ramt af.
“Det, der er fælles for de fleste elever her på skolen, er, at de er faldet udenfor i folkeskolen og ofte mangler en tro på voksne mennesker. Den tro vil vi gerne give dem tilbage,” slutter Per Just, der også har oplevet, at jo flere gange ministeriets repræsentanter har været på tilsyn på Nysted Efterskole, desto bedre forstår de skolens pædagogik og grundidé.
Derfor er han fortrøstningsfuld i forhold til skolens fremtid. Også når han på et tidspunkt overlader forstanderkontoret til sin efterfølger.
Nysted Efterskole
Skansevej 22, 4880 Nysted
Mail: info@nysted-efterskole.dk
Tlf.: +45 54 87 11 78
Skolen blev grundlagt i 1977 og kan rumme op til 120 elever.
DU LAN LÆSE FLERE AF POUL ARNEDALS PORTRÆTTER OG ARTIKLER HER
Topillustration: Forstander Per Just foran Nysted Efterskole. Foto: Poul Arnedal
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her