Tiden med Tordenskjolds soldater i bestyrelserne er ved at rinde ud

i POV Business/Karriere af

POV BUSINESS // KARRIERE – I de seneste år er interessen skærpet om toplederpositioner i ‘Top 1.000’-virksomheder og ikke mindst om de godt 15.000 bestyrelsesposter, der skal besættes med nye kandidater i danske virksomheder. Men forholdsvis få ved, hvad topledelse og bestyrelsesarbejde indebærer, og hvordan man kommer i betragtning. Uden en ledelsesmæssig toppost er det svært at opnå de mere eftertragtede bestyrelsesposter, siger Peter Horn.

”Vi lever i en verden, hvor vores forudsætninger er ved at være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed.”

Citatet kan man læse i forordet i bogen Personlig branding – Skab dit eget varemærke.

Her kan man også læse, at kvinder udgør 30 pct. af det ledelsesmæssige potentiale i erhvervslivet, men de er underrepræsenteret med 19 pct. i bestyrelser og 14,8 pct. i ledelserne.

I rapporten ‘Global Gender Gap’ er Danmark nr. 102, når det gælder kvindelige ledere i både den private og offentlige sektor

Dermed går samfundet glip af et betydeligt antal dygtige kandidater i både ledelse og bestyrelser, og det koster på virksomhedernes bundlinje.

Samme problemstilling behandles i  Finans.dk, der har skrevet om den nye Global Gender Gap Report 2020 fra World Economic Forum, hvor Danmark er nr. 14.

”Hvor der for alvor er udfordringer i karakterbogen for Danmark er pladsen som nr. 102, når det gælder kvindernes andel af ledende poster i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor,” hedder det her. Og videre:

”Det ser heller ikke godt ud med en plads som nr. 52, når det gælder ligeløn. I det hele taget rækker det kun til en 41. plads, når det gælder kvindernes deltagelse og deres muligheder i samfundsøkonomien.”

Det lover til gengæld godt for de mange talenter i pipelinen, der står på spring for at overtage større og mere betydende lederposter i dansk og internationalt erhvervsliv.

De øvrige tre blade i firkløveret er ‘politiske’ spil, ‘relationer’ og ‘pitch’.

Alle tre er af stor betydning for det videre karriereforløb: Det politiske spil består i evnen til at læse andre, gå bagom deres tanker og forstå dem for at spejle et samlende univers i et kooperativt spil eller nogle gange et nulsumsspil.

Relationer er evnen til at opbygge individuelt, målrettede forbindelser, der sikrer den ene eller begge parter et udbytte frem for mere overfladiske netværk.

Og endelig evnen til at blive pitchet eller at pitche sig ind for at komme i betragtning til en ny position. Det er ofte nødvendigt for at komme videre i karrieren.

Matchet: Vil vi have hinanden?

I 2017 skiftede over 157.000 danskere direkte fra ét job til et andet.

Det er tæt på Europarekord, skriver DJØFbladet. Det er hver ottende af de erhvervsaktive 25-64-årige. Danmark er nummer to i Europa efter Island, viser tal fra Eurostat, EU’s statistikbureau. Godt 47.000 flere personer skiftede job, sammenlignet med 2012.

”Stigningen i jobskifte er konjunkturbestemt og handler primært om, at der begynder at være mangel på arbejdskraft,” vurderer professor Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Årsagen til, at danskerne skifter job så hyppigt, skal findes i den danske flexicurity (ordet sammensat af fleksibilitet og tryghed, red.).

X, Y og Z-generationerne har et individuelt fokus i forhold til jobmarkedet. De ønsker en hurtig udvikling gennem jobbet. Det stiller nye krav til ledelse

”Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let og billigt for virksomheder både at hyre og fyre arbejdskraft – kombineret med et stærkt socialt sikkerhedsnet i form af dagpenge og en aktiv beskæftigelsespolitik. Det giver stor dynamik på arbejdsmarkedet,” siger Thomas Bredgaard til DJØF-bladet.

En anden årsag er, at generationer som X, Y og Z har et meget individuelt fokus i forhold til jobmarkedet. De ønsker generelt en hurtig udvikling gennem jobbet.

Med de sociale medier er markedet blevet meget mere gennemsigtigt, og derfor er det langt lettere at skabe et match mellem parterne end tidligere.

Det giver virksomhederne et plus i forhold til omstillingsparathed og fleksibilitet, men stiller også krav til langt større investeringer i et gennemarbejdet program i faglige, markedsrettede og kulturelle færdigheder, fordi medarbejderne bliver kortere tid i jobbet.

Seks ud af 10 private jobs opslås ikke

For ledere – især kvinder – er der en tendens til at ville skifte job hyppigere, især når optagne pladser eller glasloftet forhindrer yderligere avancement. Problemet er, at mange positioner fortsat ikke bliver opslået. Konsulenthuset Ballisager har i sin kandidatanalyse opgjort, at 62 pct. af de private jobs aldrig bliver slået op, mens 31 pct. af de offentlige job ikke opslås.

”Det er jo sælsomt, at 3 ud af 10 jobs i den offentlige sektor tilsyneladende ikke bliver opslået.

Der eksisterer et krav om, at offentlige jobs skal gøres tilgængelige for alle – og det er de jo ikke, når der ikke er lavet et stillingsopslag. Det her er en begmand til den offentlige sektor,” siger direktør Morten Ballisager på konsulenthusets hjemmeside.

Analysen omfatter 1.554 danske lønmodtagere 18-65 år, der til Voxmeter har svaret på 38 spørgsmål om holdninger, motivation og præferencer i deres arbejdsliv og karriere.

Ifølge undersøgelsen besættes de uigennemsigtige jobbesættelser således:

  • 39 pct. via netværk
  • 27 pct. via uopfordrede henvendelser
  • 9 pct.  via en headhunter
  • 1 pct. via sociale medier

Konsulenthuset har også undersøgt den kompetencemæssige topliste for ledere:

Kilde: Konsulenthusets rekrutteringsanalyse 2017 (procent af total).

Fyringsgrunde blandt ledere:

Kilde: Konsulenthusets rekrutteringsanalyse 2017 (procent af total). Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har prøvet at opsige en leder (47 pct.).

Tænk lederrekruttering på en ny måde

”Virksomheder kan vinde meget ved at gentænke den traditionelle jobsamtale, som ofte er ineffektiv og i mange tilfælde helt ubrugelig,” mener ph.d. Lars Lundmann ifølge DJØFs Arbejdsliv med temaet jobskifte DJØFs Arbejdsliv med temaet jobskifte. Som erhvervspsykolog har han forsket i, hvordan virksomheder bruger jobsamtaler. Han er direktør for konsulenthuset Lundmann.

”Til en standard-jobsamtale handler det for jobsøgeren om at gætte sig til, hvad jobinterviewerne gerne vil høre. Og det er en disciplin, du kan være god til – uden at det siger noget som helst om, hvorvidt du vil være god i jobbet. Derfor er der et kæmpestort potentiale for de virksomheder, der går til rekrutteringen på en anden måde,” siger Lars Lundmann. Arbejdsgivere bør i stedet tænke på ansøgningsprocessen som en mulighed for at motivere en kommende medarbejder.

Som leder bliver du ansat på at kunne uddelegere og fyret, fordi du ikke når dine mål

”Det, der er mest afgørende for, om du klarer dig godt i et nyt job, er din motivation – ikke dit cv. Forskningen viser, at dine tidligere præstationer siger meget lidt om dine fremtidige. Der er en lang række andre faktorer – din leder, dine kolleger, dine konkrete opgaver og samarbejdspartnere, blandt andet – som er langt vigtigere,” siger Lars Lundmann.

Han mener, at virksomhederne burde blive bedre til at bruge systemiske cases i rekrutteringsprocessen. En case kan være et scenarium, der beskriver en realistisk arbejdsopgave, og som er udarbejdet gennem en systematisk analyse af, hvilke faktorer der påvirker jobbet.

Med det som udgangspunkt skal jobansøgerne løse en opgave, der ikke bare inddrager de faglige aspekter af jobbet, men også bl.a. chefens relation til medarbejderne, kulturen på arbejdspladsen og forholdet til kunden.

”Min pointe er: Den rigtige medarbejder er ikke én, du finder – det er én, du skaber. Så arbejdsgiverne bør glemme de konfronterende spørgsmål til samtalen og detaljerne i cv’et og i stedet fokusere på at motivere ansøgerne til jobbet. Det vil give langt bedre resultater.”

Hvordan mænd og kvinder ser sig selv forskelligt

En skarp HR-direktør i en stor dansk koncern fortalte engang, hvordan hun havde konstrueret en mental vægt, når hun skulle finde lederkandidater: Kvinderne blev vejet med flere lodder, end de selv gav udtryk for – og mændene med færre.

”Kvindelige ledere har ofte en tendens til at undervurdere sig selv og deres færdigheder, mens mændene – ofte med en noget større selvtillid – groft overvurderer sig selv, og hvad de kan. Ved at lægge til og trække fra får man et nogenlunde retvisende billede af kandidaterne – og så kan man koncentrere sig om at få den med det største potentiale til jobbet.

Naturligvis spiller andet ind: Når man ser på evnen til at uddelegere og involvere rammes kvindelige ledere ofte af et kontrolgen, mens mændene hellere end gerne uddelegerer og involverer.

Det betyder, at kvinderne kan falde i den grøft, der handler om mikroledelse, mens mændene ofte falder i den anden, der drejer sig om makroledelse.

Det betyder også, at mændene – malet med generaliseringens brede pensel – ofte tager teten og går i spidsen, selv om alle i virksomheden under topledelsen ved, at disse ledere ofte ikke kan få en hverdag til at fungere uden at have dygtige mellemledere – ofte kvinder – til at få arbejdet gjort.

Mandlige ledere kører for meget på overfladen og kvindelige ledere går for meget i dybden. Det får mændene til at blive for kort tid og kvinderne til at blive for længe

Det er også en af årsagerne til, at mænd ofte er meget fokuserede på at skifte lederjob indenfor et par år, så den mulige inkompetence ikke opdages – og cv’ets timeline er ubrudt. Kvinderne bliver ofte længere i jobbet. De er mindre opmærksomme på betydningen af rette titel og niveau, resultattilskrivning samt løn og politisk indflydelse – ”når bare jeg kan få lov til at gøre en forskel i jobbet”.

Derfor skal de ikke alene måles og vejes på en anden måde. De skal også have en sponsor længere oppe i systemet, der kan fortælle dem om, hvorledes de forfølger karrieren og husker dem på også at reservere udviklingstid til sig selv. At ofre sig selv for jobbet giver muligvis helgenstatus i forhold til en chef, der så selv kan tage æren, forfremmelsen og den bedre løn, men det giver sjældent en bedre karriere.

Derfor er det vigtigt, at der kommer flere rollemodeller, der kan inspirere dygtige personer – heller ikke alle mænd er lige gode til karrierespillet – og dermed sikre virksomhederne bedre ledelsesmæssige kort på hånden.

Bestyrelsesposter er primært til inspiration

Der er koldt på toppen og der er kun plads til én i stolen:

En ny trend kan bane vejen for flere kvinder i pipeline som administrerende direktører. Kvinder med bestyrelseserfaring før topledelse i et børsnoteret selskab har næsten 25 procents større chance for at avancere i karrieren.

Det fremgår af forskning af Catherine H. Tinsley, professor i Management og fakultetsleder ved Georgetown University Women’s Leadership Institute og Kate Purmal, strategisk rådgiver og forsker ved Women’s Leadership Institute.

KIBs program Leadership Through Boards matcher kvindelige ledere med vækstvirksomheders advisory boards eller rådgivende bestyrelser. Genrefoto)

Det er en af årsagerne til programmet Leadership Through Boards, som KIB – Executive & Boards, hvor jeg arbejder, gennemfører ved at indsætte kompetente kvindelige ledere i advisory boards eller rådgivende bestyrelser i vækstvirksomheder – i reglen inden for tre måneder efter programmets start.

Målet er dels at sikre medlemmerne øget strategisk indblik gennem bestyrelsesarbejde, men i endnu højere grad at skærpe de strategiske kompetencer i det operative job.

Det samme gælder det stigende antal kvinder, der går efter bestyrelsesposter i større virksomheders direktioner. Ikke primært af hensyn til indtjening – pengene tjener de bedst i direktørjobbet – men for at få inspiration og komme mere på tværs af siloerne gennem bestyrelsesarbejdet.

De færreste bliver rige af at have bestyrelsesposter. Pengene skal tjenes i lederjobbet. Bestyrelsesarbejdet skal primært tjene til inspiration

En undersøgelse fra executive search-virksomheden Alumni, gennemført i Norden blandt 584 respondenter og gengivet i POV Business, giver indblik i, hvor administrerende direktører, direktionsmedlemmer, HR-ledere, bestyrelsesmedlemmer og virksomhedsejere føler, de kan have brug for rollemodeller. Ud fra deres perspektiv på ledelse:

  • 6 ud af 10 beskrev deres marked som særdeles konkurrencedygtigt.
  • CEOs var markant mere tilskyndet til hurtige forandringer på deres marked
  • 28 % CEOs var enige i, at deres marked havde få nøglespillere, mens kun 11 pct. af ejerne og bestyrelsesmedlemmerne var enige
  • End ikke halvdelen (49,6 pct.) af alle respondenter fandt, at de havde den rette ledelse og endnu færre mente, at de havde de rette efterfølgere
  • Den laveste tiltro til organisationens personer var blandt CEOs med 42 pct..

“At lede arbejdsstyrken er altid en udfordring, men måske er dette et udtryk for et løbende problem i at ansætte og udvikle kompetence i at levere en strategi,” siger Carolina Engström, Head of Leadership Consulting hos Alumni.

Netop ved at møde rollemodeller får man bedre mulighed for at gennemføre sin egen placering i markedet for leder- og bestyrelsesroller på kanvasmodellen:

Kunderne er her både den nuværende virksomhed, den fremtidige virksomhed og de virksomheder, der rummer mulighed for en bestyrelsespost. Det diskuteres fortsat meget, hvordan man får en bestyrelsespost, men da over 90 pct. af posterne fortsat besættes gennem relationer eller kontakter, er det primært et spørgsmål om at dyrke bekendtskaber med beslutningstagere og opinionsdannere på området.

Det er værd at huske, at de fleste danske selskaber med bestyrelser er familieselskaber, og at det i sidste ende er ejerne, der sætter bestyrelsesholdet

I den forbindelse er det værd at huske, at de fleste danske selskaber med bestyrelser er familieselskaber, og at det i sidste ende er ejerne, der sætter bestyrelsesholdet.

Under alle omstændigheder skal man kunne tåle meget kaffe, for det er netop ved kaffemøder med ”de rigtige personer”, at der knyttes kontakter til det videre bestyrelsesforløb. Med mindre man har været særdeles stærk til at brande sig positivt i den del af offentligheden, der henvender sig specifikt til erhvervslivet.

Mange pladser til kvinder

Finans.dks chefredaktør Steen Rosenbak har i sin årlige refleksion over erhvervslivet i 2019 lavet sin egen Top 10 om erfaringerne. Han konstaterer under punkt 4, at kvindekvoterne kommer – nok:

”Nej, det går heller og stadig ikke fremad med kønsdiversiteten på ledelsesgangene. Kvinder er stadig i 2020 i pinlig grad en mangelvare i dansk erhvervslivs bestyrelser, så selv garvede bestyrelsesformænd som Lars Rasmussen og Thomas Thune sidst på året over for Finans erkendte, at kvoter nok bliver nødvendige for at få skred i sagerne.”

Chefredaktør: Kvindekvoterne kommer – nok. Garvede bestyrelsesformænd erkender, at kvoter nok bliver nødvendige for at få skred i sagerne

Gennemføres kvoter efter norsk forbillede, vil det omfatte børsnoterede selskaber og en lov vil foreskrive 40 pct. af hvert køn. Kommer det til at omfatte alle bestyrelser, er der mange pladser at give af, og så er tiden for Tordenskjolds soldater for alvor ved at rinde ud: 56 pct. eller over 33.000 bestyrelser har udelukkende mandlige medlemmer, mens 26.500 bestyrelser har kvindelige medlemmer – dog har 70 pct. kun et kvindeligt medlem. I alt 314 bestyrelser har mere end tre kvindelige medlemmer.

Der er i Danmark ca. 25.000 kvindelige registrerede bestyrelsesmedlemmer. Af dem anses godt 24.000 ikke at have de formelle kompetencer som direktør eller direktørbaggrund. De anses dermed for at tilhøre tantebestyrelserne – men ret beset har man endnu flere mænd i tilsvarende onkelbestyrelser.

Begge grupperinger er valgt, fordi ”de er harmløse” og derfor ikke blander sig unødigt i kerneforretningen og samtidig fungerer som alibi for virksomhedens treenighed, der er en del af ansigtet eller brandet udadtil.

I undersøgelsen ”Danske bestyrelser i tal og fakta” er personen bag undersøgelsen, headhunter og bestyrelsesformand Tau Steffensen, nået frem til disse bestyrelsessammensætninger:


Fotos: KIB – Executive & Boards, Global Gender Gap Index, World Economic Forum, Ballisager, Tau Steffensen, Unsplash

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Peter Horn er administrerende direktør for Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS og ejer af Peter Horn & Co. Management Consulting ApS
Han er også stifter af Kvinder I Bestyrelser – Leadership Through Boards®
Forfatter, chefredaktør for Executive Magazine og Executive Magazine’s Books. Tidligere i sit liv har han arbejdet som tv-og videoproducer, DR1, DR2, Kanal 2, Kanal Danmark, TVE China
Master in Experience Leadership Award 2010
Tdl. i advisory board og forretningsudvalg for Master i Oplevelsesledelse, Roskilde Universitet Forelæsninger og workshops i ledelse og personlig branding fra Grønland til Australien
Bestyrelsesmedlem i Foreningen for Undersøgende Journalistik, www.fuj.dk
Medlem af Investigative Reporters and Editors, www.ire.org
www.kvinderibestyrelser.dk
Kontakt: www.peterhorn.dk

Seneste artikler om POV Business