Theils Cantina: Appelsinernes magiske lys gør sjælen glad i vintermørket

i Liv & Mennesker/Mad af

MADKLUMME – Alt er gråt, og vi har brug for den varme glød fra appelsiner i årets mørkeste måneder, skriver Lone Theils. Særligt blodappelsinen har vundet hendes hjerte og her fortæller hun, hvordan du kan bruge den i din madlavning med inspiration fra det marokkanske køkken.   

Her i januar kan man godt få fornemmelsen af, at vi alle sammen bor under skallen af en blåmusling. Himlen er permanent perlemorsgrå og den runde perle af sol ser man kun sjældent som et drømmeagtigt rundt omrids mellem de evigt tilbagevendende regnbyger.

Jeg længes efter blødt faldende sne med vattede fnug og tykke hvide tæpper over det hele. Hvordan sneen kan skinne som tusind diamanter mod en frostklar smældende blå himmel.

Men vi har regn. Og gråvejr.

Der er måske ikke så meget at glæde sig over her i januar, men en ting, der altid gør mig lykkelig på den her tid af året, er det faktum, at det er højsæson for blodappelsiner

I alt det grå må man lave sit eget lys for at holde sjælen glad, og naturen har heldigvis tænkt på det, og giver lige præcis de gaver, man har brug for: Små runde orange vitaminfyldte lys i form af appelsiner.

Der er måske ikke så meget at glæde sig over her i januar, men en ting, der altid gør mig lykkelig på den her tid af året, er det faktum, at det er højsæson for blodappelsiner.

Jeg elsker dem. Spiser dem som de er eller bruger dem i alle de ting, jeg kan komme i tanker om. Jeg har fødselsdag midt i sæsonen, og hvis jeg holder brunch, elsker jeg at lave Bloody Mimosas, der selvfølgelig bare er en almindelig Mimosa med champagne og friskpresset appelsinjuice, hvor den almindelige gule saft er skiftet ud med de rubinrøde dråber, der kommer ud, når man presser en blodappelsin.

For foden af vulkanen

Blodappelsinerne vokser fortrinsvis på Siciliens bløde skråninger i skyggen af Etna, hvor vulkanjorden gør dem godt, og når jeg pakker en blodappelsin ud af dens skrøbelige papir, så drømmer jeg mig tilbage til den tid, hvor kampen om appelsinlundene var med til at starte den organisation vi i dag kalder mafiaen.

Sicilianerne selv har en af de bedste opskrifter på en vintersalat, hvor de spiser blodappelsin med tyndt skåret fennikel, olivenolie, lidt salt og peber. Hvis man endnu har til gode at finde ud af, hvor helt fantastisk fennikel og appelsin klæder hinanden, har man en fin oplevelse at se frem til.

Jeg er altid på udkig efter nye måder at bruge blodappelsiner på, og forleden spiste jeg frokost på Litteraturbar Brøg i København med en veninde. Til forret fik vi en svimlende blød hvide burrrata serveret på skiver af tyndt skåret blodappelsin, med lidt urter og drysset med ristede græskarfrø. Det var en åbenbaring, og der gik ikke længe, inden jeg sørgede for at få burrato skaffet til veje. Man skal forestille sig en slags mozzarellaost, der er langt mere flødeagtig. Helt blød og hvid indeni som armen på en fed renæssance-kerub.

En af de tilbagevendende retter i mange marokkanske køkkener – og mit danske – er fattoush, der egentlig er en salat, hvis fineste formål er at få opbrugt gårsdagens tørre brød. Italienerne har det samme princip med deres panzanella

Den lagde jeg på en tallerken af blodappelsiner. På panden havde jeg ristet en blanding af græskarkerner, solsikkefrø og pinjekerner. Oven på det hele hældte jeg en behersket mængde god italiensk basilikumolie og dryssede til sidst med flagesalt og rigeligt med friskkværnet peber.

Det er vist den bedste frokost, jeg har fået her i hjemmekantinen i et stykke tid.

Til sidst vil jeg lige minde om, at appelsiner jo kan så meget mere end bare at være søde. Her i vintermånederne er det en god ide at se mod Marokko, der har forstået, at appelsinen er en fleksibel størrelse, der kan indgå i alle mulige spændende sammenhænge.

En af de tilbagevendende retter i mange marokkanske køkkener – og mit danske – er fattoush, der egentlig er en salat, hvis fineste formål er at få opbrugt gårsdagens tørre brød. Italienerne har det samme princip med deres panzanella.

Her i januar prøver jeg at gå lidt udenom brød, så det blev nok snarere lidt et riff på en fattoush, men de vigtige ingredienser (udover brødet) i den marokkanske version er tomater, oliven, feta og selvfølgelig appelsiner. Jeg supplerede med lidt tyndt skåret rødløg og hjertesalat for at gøre det ud for brød. Iørvigt kunne man også have brugt små stykker stegt haloumi, tænker jeg. Dressingen laver jeg ved at riste en halv håndfuld korianderfrø på panden, lige til de når det punkt, hvor de skal til at poppe. Så knuser jeg dem i morteren og blandet dem med et halvt fed hvidløg, saften fra en lime og olivenolie, til konsistensen er passende.

Så arrangerede jeg herligheden i et marokkansk fad, hjembragt fra Tanger. Lagde en farvestrålende dug på bordet og satte en blomst ved siden af. Væk var alt det grå.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Skribenten

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE.
Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018.
Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.
Hvis man vil bidrage til Lones skriverier på POV kan man donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: 23 61 24 00

Seneste artikler om Liv & Mennesker