Tag archive

Odile Poulsen

Odile Poulsen: ’Vi skal skynde os langsomt’ #84

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Efter pædagogens første tre besøg har hun allerede formået at ændre sin praksis og rette ind efter K’s behov. Ved at stille spørgsmål og være åben for svarene er hun ved at danne sig et langt mere realistisk billede af, hvem K er, end nogen andre har gjort – end ikke over flere…

Læs videre her

Odile Poulsen: ’Hvad kan jeg blive – som autist?’ – #83

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “K har brug for at blive undervist! Men hun har ikke brug for at skulle kæmpe sig gennem andres uvidenhed for at kunne nå ind til selve guldet, selve undervisningen og den udvikling hun vansmægter efter.” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet med K – hendes datter, der…

Læs videre her

Odile Poulsen: ’Det står rødt på hvidt!’ #81

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – ‘De siger, det er min skyld, at ungerne ikke kommer i skole. Som om jeg meget hellere vil opgive min karriere, være hjemme på fuldtid og se mine børn ligge på gulvet og vride sig, fordi de ikke kan være nogen steder.’ Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet…

Læs videre her

Odile Poulsen: ’Din f***ing autist!’ #80

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Som så mange andre lænede jeg mig op af  ’jamen, alle mennesker er lidt autistiske’, hvilket er sandt, men der er stadig mange nuancer hen til at forstå dybden af autismen. For hvad er autisme egentlig?” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet med K – hendes datter, der lider…

Læs videre her

Odile Poulsen: Autisme Mama Cirkel 2:2 – #79

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “K følger minutiøst med i, hvad der sker med Autisme Mama Cirkel. Der er tændt et blus i hende, måske et nødblus men et blus, dét er det. Og jeg håber, jeg kan blive ved at fyre op under det, så det strækker sig højt og bredt ud over os.” Odile Poulsen skriver hver fredag…

Læs videre her

Odile Poulsen: ‘Autisme Mama Cirkel’ #78

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Rigiditeten vil ikke forsvinde ud i den blå luft eller noget andet sted hen. Den vil altid være en del af K og hendes liv. Derfor er hun nødt til at udvikle sig, og det er noget, vi kan og skal hjælpe hende med.” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien…

Læs videre her

Odile Poulsen: Kan et skoleliv også være liv? #77

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Og nu står vi her. Ikke helt inde på skolen endnu men som natsværmere, der blafrer mod ruden. Næsten ikke hørlige, næsten ikke synlige og det er godt. Anonymitet er for alt i verden godt, så længe K er i den fase, hun er i nu. Som jeg ikke ved, hvad jeg skal…

Læs videre her

Odile Poulsen: Elefanten i rummet spiser sig tyk #76

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE –  “Hvorfor skal vi gud-nåde-trøste-os sidde og tale med pædagogen om, hvad vi har lavet i weekenden, når vi alle ved, vi intet laver i weekenden, fordi vores liv ikke længere svinger sig op til at passe ind i skabelonen, der tilsiger, at der er ’mandag til fredags-trummerum’ i fem dage først, hvorefter man…

Læs videre her

Man kan f*cking ikke købe Grønland – og man kan ikke købe os #75

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “‘Og vi lukker derfor for Bondegården,’ siger han og stirrer over på mig. Hans ’derfor’ skal understrege logikken i, at K ikke kan have både en dagbehandlingsskole (som vi bogstaveligt talt og minuttet inden officielt har sagt ja til) og et ’heste-terapi’ forløb (som det hedder, selvom hun ikke rider).” Odile Poulsen skriver…

Læs videre her

Odile Poulsen: Kommunen smider om sig med bomber #74

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Det bedste, jeg har i mit hjerte for tiden, er troen på, at det er begyndt at virke. At vi har gjort ret, når vi har valgt ikke at tvinge K men lade hende lande i vores kærligheds vugge, hver gang hun har hængt i en tynd tråd til livet. Vi har ladet…

Læs videre her

Odile Poulsen: Snedkerens besøg #73

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Inden jeg får set mig om, er K lige bagved sin hund på vej op ad trappen og op imod os på taget bærende sin ilder på skulderen. Hun smiler og skal lige til at fortælle mig noget, sikkert noget sjovt som enten Anais eller Totoro, hendes to højtelskede bæster, har bedrevet.” Odile…

Læs videre her

Odile Poulsen: ’Hvorfor ville han slå sin mor ihjel?’

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

KOMMENTAR – “Det lykkedes os aldrig at få støttetimerne tilbage til den enlige mor og hendes nu 14-årige søn. Men vi har stadig lidt kontakt –  nu om drabet.” De to familier kendte hinanden; mødrene igennem mere end tyve år, sønnerne havde været i samme klub. Det er en voldsom frygt og meningsløshed, de mærker…

Læs videre her

Odile Poulsen: Værdien af hverdags-autister #72

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Selvom hans død er et ubeskriveligt tab for os alle, for verden, så holder jeg fast i, at han så K. Han så os, som han så tusindvis andre. Og hans utrættelige og generøse arbejde for at verden også ser sig selv, lever videre.” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K…

Læs videre her

Odile Poulsen: Totoro, Anais og K – T.A.K #71

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Vi skal passe på ikke at presse hende på en forkert måde og i et forkert tempo. Omvendt skal vi heller ikke gå rundt om hende, som er hun et stykke porøst kunst, der for guds skyld ikke må falde på gulvet. Og det er den allersværeste balance – knivskarp og nogle gange…

Læs videre her

Odile Poulsen: På det offentliges regning #67

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Får du også følelsen af, at det kører lidt i ring?” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 66, forsøger Odile uden held at skaffe et NemId til sin datter, så hun kan skifte til…

Læs videre her

Odile Poulsen: I den blinde vinkel #66

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “I over et år, i seksogtres essays, har jeg skrevet, beskrevet, delagtiggjort og dokumenteret K’s kamp. Det er cirka 1500 ord per essay i gennemsnit, cirka 99.000 ord. Det hele er naturligvis altid set gennem mine øjne, mærket gennem mit hjerte, følt i mine celler. Jeg har inviteret alle til at bruge mig, som…

Læs videre her

Odile Poulsen: Stuen er fuld af regnbuer #65

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – ”I fredags modtog vi afgørelsen i e-boks. Niels’ sms kom klokken 8.39. Københavns kommune har  talt…” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 65, modtager Odile og Niels afgørelsen fra kommunen. Imens skinner K. Hun…

Læs videre her

Odile Poulsen: Solen brager igennem #64

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 64, rykker det øjeblik, K har glædet sig allermest til, pludselig tættere på: den ilder, der skal være hendes næste kæledyr, ankommer om en måned og hun får…

Læs videre her

Odile Poulsen: Pædagogrokaden #63

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Allerede fem minutter efter han var kommet, smilede K bredt og naturligt til ham og hele hendes ansigt kravlede frem bag det hegn, hun havde gemt sig. Inden vi var halvvejs inde i besøget, var K kommet ned fra trappen, og havde sat sig lige foran ham ved spisebordet for ivrigt at vise…

Læs videre her