Tag archive

Odile Poulsen

Odile Poulsen: Kan et skoleliv også være liv? #77

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Og nu står vi her. Ikke helt inde på skolen endnu men som natsværmere, der blafrer mod ruden. Næsten ikke hørlige, næsten ikke synlige og det er godt. Anonymitet er for alt i verden godt, så længe K er i den fase, hun er i nu. Som jeg ikke ved, hvad jeg skal…

Læs videre her

Odile Poulsen: Elefanten i rummet spiser sig tyk #76

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE –  “Hvorfor skal vi gud-nåde-trøste-os sidde og tale med pædagogen om, hvad vi har lavet i weekenden, når vi alle ved, vi intet laver i weekenden, fordi vores liv ikke længere svinger sig op til at passe ind i skabelonen, der tilsiger, at der er ’mandag til fredags-trummerum’ i fem dage først, hvorefter man…

Læs videre her

Man kan f*cking ikke købe Grønland – og man kan ikke købe os #75

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “‘Og vi lukker derfor for Bondegården,’ siger han og stirrer over på mig. Hans ’derfor’ skal understrege logikken i, at K ikke kan have både en dagbehandlingsskole (som vi bogstaveligt talt og minuttet inden officielt har sagt ja til) og et ’heste-terapi’ forløb (som det hedder, selvom hun ikke rider).” Odile Poulsen skriver…

Læs videre her

Odile Poulsen: Kommunen smider om sig med bomber #74

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Det bedste, jeg har i mit hjerte for tiden, er troen på, at det er begyndt at virke. At vi har gjort ret, når vi har valgt ikke at tvinge K men lade hende lande i vores kærligheds vugge, hver gang hun har hængt i en tynd tråd til livet. Vi har ladet…

Læs videre her

Odile Poulsen: Snedkerens besøg #73

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Inden jeg får set mig om, er K lige bagved sin hund på vej op ad trappen og op imod os på taget bærende sin ilder på skulderen. Hun smiler og skal lige til at fortælle mig noget, sikkert noget sjovt som enten Anais eller Totoro, hendes to højtelskede bæster, har bedrevet.” Odile…

Læs videre her

Odile Poulsen: ’Hvorfor ville han slå sin mor ihjel?’

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

KOMMENTAR – “Det lykkedes os aldrig at få støttetimerne tilbage til den enlige mor og hendes nu 14-årige søn. Men vi har stadig lidt kontakt –  nu om drabet.” De to familier kendte hinanden; mødrene igennem mere end tyve år, sønnerne havde været i samme klub. Det er en voldsom frygt og meningsløshed, de mærker…

Læs videre her

Odile Poulsen: Værdien af hverdags-autister #72

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Selvom hans død er et ubeskriveligt tab for os alle, for verden, så holder jeg fast i, at han så K. Han så os, som han så tusindvis andre. Og hans utrættelige og generøse arbejde for at verden også ser sig selv, lever videre.” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K…

Læs videre her

Odile Poulsen: Totoro, Anais og K – T.A.K #71

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Vi skal passe på ikke at presse hende på en forkert måde og i et forkert tempo. Omvendt skal vi heller ikke gå rundt om hende, som er hun et stykke porøst kunst, der for guds skyld ikke må falde på gulvet. Og det er den allersværeste balance – knivskarp og nogle gange…

Læs videre her

Odile Poulsen: På det offentliges regning #67

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Får du også følelsen af, at det kører lidt i ring?” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 66, forsøger Odile uden held at skaffe et NemId til sin datter, så hun kan skifte til…

Læs videre her

Odile Poulsen: I den blinde vinkel #66

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “I over et år, i seksogtres essays, har jeg skrevet, beskrevet, delagtiggjort og dokumenteret K’s kamp. Det er cirka 1500 ord per essay i gennemsnit, cirka 99.000 ord. Det hele er naturligvis altid set gennem mine øjne, mærket gennem mit hjerte, følt i mine celler. Jeg har inviteret alle til at bruge mig, som…

Læs videre her

Odile Poulsen: Stuen er fuld af regnbuer #65

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – ”I fredags modtog vi afgørelsen i e-boks. Niels’ sms kom klokken 8.39. Københavns kommune har  talt…” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 65, modtager Odile og Niels afgørelsen fra kommunen. Imens skinner K. Hun…

Læs videre her

Odile Poulsen: Solen brager igennem #64

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 64, rykker det øjeblik, K har glædet sig allermest til, pludselig tættere på: den ilder, der skal være hendes næste kæledyr, ankommer om en måned og hun får…

Læs videre her

Odile Poulsen: Pædagogrokaden #63

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Allerede fem minutter efter han var kommet, smilede K bredt og naturligt til ham og hele hendes ansigt kravlede frem bag det hegn, hun havde gemt sig. Inden vi var halvvejs inde i besøget, var K kommet ned fra trappen, og havde sat sig lige foran ham ved spisebordet for ivrigt at vise…

Læs videre her

I det kommunale venteværelse

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Jeg har opdaget, at den store, uafsluttede konflikt med kommunen totalt har ændret mit syn og min tilgang til kommunen. Som dagene er gået, er jeg blevet svagere og har muskelkramper og rastløse nætter. Jeg kæmper med at holde fast og mod ikke at blive tungsindig og mismodig.” Odile Poulsen skriver hver fredag…

Læs videre her

’Jeg har vigtigere ting at bruge mine tanker på!’

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – ”Jeg drejer af, fordi jeg ikke skal blive ædt op af vrede. Jeg er så vred, at min krop er begyndt at slå sprækker under mig, som om den truer med at rende fra pladsen, hvis ikke jeg giver den bedre vilkår.” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 15 år,…

Læs videre her

Radiotavshed

af i Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Jeg har rustet op, gjort klar til ‘worst case scenario’, truslen om tvangsfjernelse, som flere kommuner vælger at bruge som pression mod familier med autistiske børn, når disse ikke retter ind, ikke siger ja og ikke udvikler sig i den retning og i det tempo, systemet kræver: Hurtigt! Skynd dig nu bare at…

Læs videre her

Magt uden viden

af i Essays/Liv & Mennesker/Psykologi

ESSAY – ”Hvorfor bliver vi behandlet, som om vi har begået en dødssynd ved at have en autistisk datter? Hvorfor er vi aldrig blevet behandlet lige så formynderisk, når det gælder vores søns nyresygdom? Jeg begriber ikke, hvordan et så højt uddannet land som vores, kan være så ubegavet.” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin…

Læs videre her

Væk mig fra dette mareridt

af i Børn & unge/Liv & Mennesker/Psykologi

ESSAY – “Det er fatalt for os og for K, som er afvist af den skole, der reelt matcher hendes behov, kun på grund af en forkert gruppering af skolen. Nu er hun tilmeldt en skole, der højst sandsynligt vil sende hende dybt ind i angsten én gang til.” Odile Poulsen skriver hver fredag om…

Læs videre her

Farvel!

af i Børn & unge/Liv & Mennesker/Sundhed

ESSAY – ”Hvor er det dog en mærkværdig, modsætningsfyldt tilstand, når man som kriseramt familie på den ene side mister mere og mere tillid til det engang så veludrustede velfærdssystem, og på den anden side ydmygt spiser af dets hånd, om det så kun er for at få krummer.” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin…

Læs videre her