Tag archive

Odile Poulsen

Odile Poulsen: Familien Poulsen vejrer lunere vinde #119

af i Essays
vinde

ESSAYSERIE – “’Jeg synes, det er ubehageligt at skulle sidde og fortælle om alt det, der er sket og som gør, at vi har et så ringe samarbejde, men det er nødvendigt for at I’ – og her kiggede jeg på VISO-konsulenterne – ’kan få et indblik i, hvordan K har det og hvordan vi…

Læs videre her

Fremtiden er lige her og nu – #117

af i Børn & unge/Essays
Fremtiden her og nu

ESSAYSERIE – “Vi har været her før og haft samtalen om, hvad K skal gøre i forhold til uddannelse og sidenhen job i voksenlivet. Her er en af den slags erfaringsdannelser, der kun kan gøres ved egen kraft, det kan ikke læres ved at høre om, hvad andre har gjort.” Odile Poulsen skriver hver fredag…

Læs videre her

K’s autisme-gudmor – #115

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Jeg sad lidt tilbagelænet og nød mit barn, at min dejlige sol var ubesværet og nysgerrig, og jeg så, hvordan K’s nye gudmor med naturlig respekt og interesse bare gled ind bag K’s forsvarsværn. Jeg priste mig lykkelig og mærkede lettelsen skvulpe ind i min udtørrede havn.” Odile Poulsen skriver hver fredag et…

Læs videre her

Guds udsending – #114

af i Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Det er, som om himlen åbner sig for at sende en hjælpende hånd til en nødstedt familie, der ellers har fået fripas til at sejle sin egen sø. Tak er det eneste ord, jeg fatter at bruge.” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om K, hendes 16-årige datter, der har…

Læs videre her

Ud under åben himmel – #113

af i Essays/Børn & unge

ESSAYSERIE –  “Da jeg trådte ud af bilen, føltes det som om jeg med ét fik aktiveret endnu en dimension til mine lunger, så min vejrtrækning automatisk sank dybere og blev roligere. Som om mit blik fik en ekstra styrke til at se himlens blå, der forenede sig med havet. Horisonten blev udvisket; himmel og…

Læs videre her

As we go along – #112

af i Essays/Børn & unge

ESSAYSERIE – “’De bor ned til havet, under himlen, i et rummeligt og frit fællesskab. Og jeg ved, at det, min veninde kan med mennesker, særligt børn og unge, er at give dem plads og frihed … Vi kan eventuelt tage en tur derud først, så jeg kan fortælle dig, hvordan der ser ud, tage fotos og…

Læs videre her

’De kan ikke slå os ihjel’ – #111

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “’Du må ikke opgive at lære at være sammen med andre mennesker, skat’, forsøger jeg, ’men jeg bakker dig 100% op i, at du skal have din 9. eller 10. klasses eksamen.’ ‘Jeg kan da ikke lære at være sammen med andre nu, mor!’ Fortvivlelsen er tydelig, den mærkes i hendes ord og…

Læs videre her

Guds blinde øje – #109

af i Liv & Mennesker/Børn & unge
Guds blinde øje

ESSAYSERIE – ’Men du er så viljestærk, at du er kommet her i dag, for at tale med os. Og den viljestyrke skal du bruge i dit liv og til at komme derhen, hvor du gerne vil. Du har masser af år foran dig, og det betyder ikke så meget, om du ikke får din…

Læs videre her

“Pigen skal jo pakkes ud på et tidspunkt” – #108

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “ Mit blik og hjerte stivner ved sætningen: ’for pigens angst (hvis det er det)’. De betvivler altså, at K lider af angst og den tvivl skal ses i sammenhæng med, at de også mener, at jeg står i vejen for min datters udvikling. Vi er ganske enkelt fældet på løgne, fordomme, og…

Læs videre her

’Man kan ikke få alt, hvad man peger på’ – #107

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Man ønsker ikke, at K skal fortsætte på skolen – der er ikke argumenter for det, mener chefen…. Vi kan også ud fra mailen forstå, at det ifølge kommunen er mig, moderen, der er årsagen til, at K mistrives”. Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet med K –…

Læs videre her

’Mit liv er ødelagt, jeg har intet at se frem til nu’ – #106

af i Børn & unge/Essays

ESSAYSERIE – “Da K fik beskeden fra kommunen, åbnede der sig en afgrund under hende, hun aldrig før har stået overfor. Med et smugkig ned i, hvad der kunne blive hendes virkelighed om få dage, stod hun svimlende på kanten med rædsel malet i ansigtet. ’Hvad skal jeg gøre?’, græd hun og så over på…

Læs videre her

Gode råd er dyre, og vi ejer ikke kongens mønt – #105

af i Liv & Mennesker/Danmark

ESSAYSERIE – “Nej, nej nej. Det her må ikke ske. Det må det ikke! K skal fortsætte på sin dagbehandlingsskole. Hun skal have sin afgangseksamen – der er ingen andre muligheder. Nærmest skamfuldt skynder jeg mig at lukke for tanken, som om det er mig, og ikke Københavns kommune, der er i gang med at…

Læs videre her

Som om coronakrisen ikke er nok – #104

af i Essays/Liv & Mennesker

ESSAYSERIE – “Mailen viser sige at være præcis det, der ikke måtte ske. Dén besked, der ikke måtte komme.Fire lange sider med ord, der svitser mit mavesår, kickstarter min opkastrefleks, buldrer ind på scenen med en selvfølgelig demonstration af magt, lefler for frygt og destruktion, og efterlader mig et eller andet sted skudt langt væk…

Læs videre her

Bag lukkede døre – #102

af i Liv & Mennesker/Børn & unge
Autister og lukkede døre

ESSAYSERIE – “En del autister har et udviklingsforløb, hvor de over meget lange perioder, ja ofte i årevis, er som i en udefra lignende paralyseret tilstand, der forhindrer dem i at deltage i samfundets almindelige aktiviteter og gøremål, for så fra ét øjeblik til et andet pludselig gør det, de ikke har kunnet så længe.…

Læs videre her

Min Happy Birthday Girl fylder 16 – #100

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – ’Nej, hvor er det flot!’ bryder K ud i en glæde ligeså tyk som fløde, da hun oppe fra trappen overskuer morgenbordet. Til hendes venstre side opdager hun de to meterhøje balloner: et regnbuefarvet 16-tal. ’Nej, hvor er de flotte. Regnbuer! Hun må lige hen og røre ved dem, som de hænger der,…

Læs videre her

I det fineste kvindelige selskab – #99

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “ Følelsesmæssigt er det svært at leve med uvisheden om, hvordan K vil udvikle sig. Vil hun kunne lære at turde være sammen med andre?  Vil hun kunne udvikle sig til at blive et menneske, hvor det ikke gør så forbandet ondt at være nær andre?”. Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit…

Læs videre her

At turde øve sig i at øve sig – #98

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Det er ikke nødvendigt at teoretisere og analysere på, om der sker fremskridt eller om de er mulige at opnå igen, eller om de fortæller noget som helst om K eller om hendes fremtid, om autisme eller om angst. Vores dage er proppet med refleksioner, analyser, beskrivelser og konklusioner; det er en nødvendighed…

Læs videre her

Turen går til Maxi Zoo – #96

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “’Kan jeg komme i Maxi Zoo?’ Det var lige før espressoen torpederede ’den gale hals’. Men kun næsten. Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet med K – hendes datter, der lider af angst og har Aspergers. I denne uge fortæller Odile om, hvordan K bryder ud af sit vante mønster. …

Læs videre her

Kunsten at finde hjem med bind for øjnene – #95

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Når jeg er meget presset, er det eneste, der giver mig balance igen, at praktisere flere timers meditation eller hypnose dagligt over en intens periode på minimum en måneds tid. Her efter plejer jeg at neddrosle til en time sammenlagt over de næste par måneder.” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i…

Læs videre her

1 2 3 5