Tag archive

K’s historie

’De kan ikke slå os ihjel’ – #111

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “’Du må ikke opgive at lære at være sammen med andre mennesker, skat’, forsøger jeg, ’men jeg bakker dig 100% op i, at du skal have din 9. eller 10. klasses eksamen.’ ‘Jeg kan da ikke lære at være sammen med andre nu, mor!’ Fortvivlelsen er tydelig, den mærkes i hendes ord og…

Læs videre her

Endelige svar #110

af i Børn & unge/Essays

ESSAYSERIE – “’Vi har modtaget din klage fra borgmesteren og genvurderet…’ og bla, bla, bla, ‘vi er kommet frem til at fastholde vores afgørelse’. Boom! Der røg det allersidste, spids-slebne håb, den sidste flig af tilliden til at nogen vil stille op, rette vanviddet tilbage til fornuft. Troen på at ikke alle i systemet agerer…

Læs videre her

Guds blinde øje – #109

af i Liv & Mennesker/Børn & unge
Guds blinde øje

ESSAYSERIE – ’Men du er så viljestærk, at du er kommet her i dag, for at tale med os. Og den viljestyrke skal du bruge i dit liv og til at komme derhen, hvor du gerne vil. Du har masser af år foran dig, og det betyder ikke så meget, om du ikke får din…

Læs videre her

“Pigen skal jo pakkes ud på et tidspunkt” – #108

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “ Mit blik og hjerte stivner ved sætningen: ’for pigens angst (hvis det er det)’. De betvivler altså, at K lider af angst og den tvivl skal ses i sammenhæng med, at de også mener, at jeg står i vejen for min datters udvikling. Vi er ganske enkelt fældet på løgne, fordomme, og…

Læs videre her

’Man kan ikke få alt, hvad man peger på’ – #107

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Man ønsker ikke, at K skal fortsætte på skolen – der er ikke argumenter for det, mener chefen…. Vi kan også ud fra mailen forstå, at det ifølge kommunen er mig, moderen, der er årsagen til, at K mistrives”. Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet med K –…

Læs videre her

’Mit liv er ødelagt, jeg har intet at se frem til nu’ – #106

af i Børn & unge/Essays

ESSAYSERIE – “Da K fik beskeden fra kommunen, åbnede der sig en afgrund under hende, hun aldrig før har stået overfor. Med et smugkig ned i, hvad der kunne blive hendes virkelighed om få dage, stod hun svimlende på kanten med rædsel malet i ansigtet. ’Hvad skal jeg gøre?’, græd hun og så over på…

Læs videre her

Gode råd er dyre, og vi ejer ikke kongens mønt – #105

af i Liv & Mennesker/Danmark

ESSAYSERIE – “Nej, nej nej. Det her må ikke ske. Det må det ikke! K skal fortsætte på sin dagbehandlingsskole. Hun skal have sin afgangseksamen – der er ingen andre muligheder. Nærmest skamfuldt skynder jeg mig at lukke for tanken, som om det er mig, og ikke Københavns kommune, der er i gang med at…

Læs videre her

Min Happy Birthday Girl fylder 16 – #100

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – ’Nej, hvor er det flot!’ bryder K ud i en glæde ligeså tyk som fløde, da hun oppe fra trappen overskuer morgenbordet. Til hendes venstre side opdager hun de to meterhøje balloner: et regnbuefarvet 16-tal. ’Nej, hvor er de flotte. Regnbuer! Hun må lige hen og røre ved dem, som de hænger der,…

Læs videre her

I det fineste kvindelige selskab – #99

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “ Følelsesmæssigt er det svært at leve med uvisheden om, hvordan K vil udvikle sig. Vil hun kunne lære at turde være sammen med andre?  Vil hun kunne udvikle sig til at blive et menneske, hvor det ikke gør så forbandet ondt at være nær andre?”. Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit…

Læs videre her

Odile Poulsen: ’Vi skal skynde os langsomt’ #84

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Efter pædagogens første tre besøg har hun allerede formået at ændre sin praksis og rette ind efter K’s behov. Ved at stille spørgsmål og være åben for svarene er hun ved at danne sig et langt mere realistisk billede af, hvem K er, end nogen andre har gjort – end ikke over flere…

Læs videre her

Odile Poulsen: ‘Autisme Mama Cirkel’ #78

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAYSERIE – “Rigiditeten vil ikke forsvinde ud i den blå luft eller noget andet sted hen. Den vil altid være en del af K og hendes liv. Derfor er hun nødt til at udvikle sig, og det er noget, vi kan og skal hjælpe hende med.” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien…

Læs videre her

Odile Poulsen: K, Bulldoggen og Totoro #68

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAY – “Mange autister har en følelse af, at de altid er alene, og at de aldrig er en del af et fællesskab nogen steder. Måske nu, hvor ilderen er kommet og der er skabt et nyt trekløver: K, Bulldoggen og Totoro, er der en chance for, at K tør give sig i kast med…

Læs videre her

Hvad en Aspie-mor skal vide

af i Liv & Mennesker/Børn & unge/Sundhed

ESSAY – “Sjældent har jeg oplevet så lidt viden, formidlet så dårligt. Og sjældent har jeg oplevet undervisere tale så meget ned til deltagerne som på disse tirsdage.” Odile Poulsen skriver hver fredag om sin datter K på 14 år, som har fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom. I dagens afsnit, som er nummer 47 deltager…

Læs videre her

Hvad med juleaften?

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAY – “I starten gjorde det mig utryg med et så påviseligt kontroltab. For det understregede blot den isolerede boble, K og jeg bevæger os indeni som outsidere i et samfund, hvor man er vant til at skulle beherske tiden bedst ved at proppe så mange gøremål som muligt ind i den og dermed bevise…

Læs videre her

Vil du med på bondegård?

af i Featured/Børn & unge/Liv & Mennesker

ESSAY –  “Og så vil BEKU også høre, hvad du synes om, at komme i noget træning uden for hjemmet. På en gård. Ja, det kaldtes vel for hesteterapi, men det er et af den slags tilbud til autistiske unge, hvor man kommer og er sammen med heste.’ ’Ja, det kan da godt være. Er…

Læs videre her

’Should I stay or should I go now’

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAY –  “Under første session sættes enkelte små skibe i vandet. Det er ikke de skibe, jeg ville sætte i. Men det er præmissen for gå i parterapi; man må lade den anden bringe det op, der fylder. Jeg kan og vil ikke synke de skibe, Niels sætter men må se dem drive af sted.” Odile…

Læs videre her

Jeg lukker øjnene

af i Liv & Mennesker/Børn & unge

ESSAY –  “Der er, hånden på hjertet, ingen polstring tilbage. Og jeg aner ikke, hvordan jeg får anskaffet mig en. Livet fortsætter, selvfølgelig gør det det – det stopper ikke op og spørger ’Hey du, trænger du lige til, at vi sætter på pause, mens du får proppet noget isolering ind igen?”Odile Poulsen skriver hver…

Læs videre her

Diagnosens Dag

af i Featured

ESSAY – ”Da du kom her første gang med din mor, spurgte du mig, om jeg ikke bare kunne give dig én diagnose til at dække det hele, så du ikke skulle både have ADD, angst, depression og skolefobi.’ K nikker men forbliver tavs. ’Og vi har samlet alle de svar, du har givet på…

Læs videre her

A Whiter Shade of Pale

af i Liv & Mennesker

ESSAY – ”Blegheden bed sig fast i hende de næste par dage. Appetitten var væk. Hendes hud emmede af ensomhed og hun gik stille rundt på må og få; fordrevet fra sit værelse, som kun mindede hende om, at Gerda ikke længere var der … Det er den værste timing nogensinde’. K kiggede tomt ud…

Læs videre her