“Pigen skal jo pakkes ud på et tidspunkt” – #108

i Liv & Mennesker/Børn & unge af
ESSAYSERIE – “ Mit blik og hjerte stivner ved sætningen: ’for pigens angst (hvis det er det)’. De betvivler altså, at K lider af angst og den tvivl skal ses i sammenhæng med, at de også mener, at jeg står i vejen for min datters udvikling. Vi er ganske enkelt fældet på løgne, fordomme, og mistro og en fraskrivelse af alle fagfolks saglige argumenter.” Odile Poulsen skriver hver fredag et afsnit i essayserien om familielivet med K – hendes 16-årige datter, som lider af angst og har Aspergers. I forrige uge fortalte kommunen, at den ikke længere mener, at dagbehandlingsskolen er den rette løsning for K.  Familien har nu fået aktindsigt i begrundelsen og  baggrunden for afslaget ryster hele familien (første del blev offentliggjort sidste fredag).

(fortsat fra sidste uge). En veninde fra Autisme Mama Cirkel har fortalt om den tværfaglige børne- og unge-chef. Min venindes søn, som nu er 18 år, og familie er også bosat i samme bydel som os, og fik samme tur af forvaltningen.

Mit lange seje træk med at skrive essays over 2 år, er netop for at dokumentere, at et liv fanget ind i forvaltningens fordomme og uvidenhed, har fatale konsekvenser for et ungt menneske

Han mistede undervisning og sidder i dag uden nogen som helst form for støtte eller uddannelsesforløb. Forældrene har taget lån i huset for at kunne betale for et minimum af hjælp.

Det er voldsomt bekymrende, hvad der skal ske for ham, en ung autist på 18 år med en udpræget god hjerne, der er i stand til at lære sig selv japansk, sidder glemt på sit værelse, fordi Københavns Kommune ikke vil tage deres ansvar på sig. Og det er samme børne- og unge chef, der har stået for hans forløb til han blev 18.

I en mail fra 14. april finder jeg en faktuel løgn om mig selv, nemlig at jeg har afbrudt samarbejdet med forvaltningen i sommeren 2019.

Det var på det tidspunkt, hvor jeg krævede al kommunikation på skrift, da jeg ikke længere havde tillid til, at det, der blev sagt, stemte overens med, hvad der blev gjort. Det benævnes, at jeg ’afbryder for kontakten med forvaltningen’.

Mit lange seje træk med at skrive essays over 2 år, har netop været for at dokumentere, at et liv fanget ind i forvaltningens fordomme og uvidenhed, har fatale konsekvenser for et ungt menneske.

I den fulde mail fra 14. april 2020 står:

Kære J, J og K.

Med fremsendes S B’s svar (noget af det) – håber at det kan bruges.

Normalt ville jeg i sådanne sager pege på Byhøjskolen kombineret med fx et behandlingsforløb for pigens angst (hvis det er det). De er ret fleksible – alternativt Nye Veje under KKU. Det løser ikke en eventuel klagesag i ankestyrelsen selvfølgelig, og der vil skulle hoppes på maven af både UU og KKU i sagen. Men det er set før, og jeg kan godt følge din linje med at bryde det, der ikke virker og er så̊ dyrt.
Pigen skal jo pakkes ud på et tidspunkt, og det er Skolen ikke gode til.

Et alternativ er en direkte STU udenom 10. klasse. Det er en mulighed, som vi kan understøtte, hvis der er styr på angst, misbrug el. lign.
Der findes ikke specielt forberedende forløb til STU. Der er jo efterskoleaftalen også, men det er nok ikke en mulighed her.

Bedste bud er et skræddersyet behandlingsforløb ved siden af et 10. klassestilbud i Ungdomsskoleregi.

Med venlig hilsen

A M S G

Faglig chef
Faglig Støttefunktion 

Mit blik og hjerte stivner ved sætningen: ’for pigens angst (hvis det er det)’.

De betvivler altså, at K lider af angst og den tvivl skal ses i sammenhæng med, at de også mener, at jeg står i vejen for min datters udvikling.

Så kommer næste anledning til et melt down:

Det løser ikke en eventuel klagesag i ankestyrelsen selvfølgelig, og der vil skulle hoppes på maven af både UU og KKU i sagen.’      

De kalkulerer med en Ankestyrelse-klage, præcis som vi havde tænkt kunne være den skjulte strategi, og de vil oven i købet spille spillet ved at lade, som om de angrer og vil gøre godt.

Sandsynligvis derfor vi, efter at have presset på i et år (det kan også dokumenteres), endelig har fået tilsagn om, at VISO kommer på sagen.

Næste kyniske sætning er:

´.. jeg kan godt følge din linje med at bryde det, der ikke virker og er så̊ dyrt. Pigen skal jo pakkes ud på et tidspunkt, og det er ’Skolen’  ikke gode til.

Altså er vores fornemmelse om, at afdelingslederens fordomme om skolen korrekte, ligesom fordommene om K var. For dem er hun en ting, ‘der skal pakkes ud …hvis der er styr på angst, misbrug el. lign.’

Misbrug? Her lægges et frø om misbrug. Og det skal ses i sammenhæng med, at kommunen mener, at jeg er stopklodsen for K’s trivsel.

I samme mail står: Mor fylder generelt meget i sagen, hvor der bliver klaget over en del ting

Med andre ord: 14. april 2020 er der truffet afgørelse om, at K ikke skal fortsætte på skolen, blot aner vi intet om det. Vi har på dette tidspunkt fået at vide, at det er ’den foreløbige vurdering’ . Ikke at der er truffet en afgørelse.

For det skal først afgøres, får vi at vide, efter vi har mødet d. 7. maj 2020, som vi allerede i november aftalte med sagsbehandleren (også dette står i forvaltningens handleplan).

Mødet i november var det møde, hvor vi aftalte at gå efter en nedskrivning til et 9. klasses skoleår. Og mødet i maj var som et evalueringsmøde af det første skoleår, hvor vi så ville se på, om målene for året var indfriet samt opstille nye for det kommende år.

Det var den arbejdshypotese både vi og skolen har haft indtil 21. Maj ’20, hvor vi får at vide, at K er frataget sit dagbehandlingstilbud.

Så den plan, vi indgik med forvaltningen, har forvaltningen sat spørgsmålstegn ved. Vi har arbejdet med en tese, forvaltningen havde indgået med os, men ikke holder sig til. Uden at lade os det vide.

Al forberedelse fra skolens side, og vores, har været til grin. Der var intet, vi kunne gøre for at ændre afgørelsen, for den faglige chef havde truffet sin afgørelse.

Forvaltningen er enevældig i sin magt og som en sådan konge, kan de se bort fra alt fagligt, der understøtter både vor tilgang til K herhjemme og skolens, samt diverse psykiatere og psykologer, der har været inde over os som familie

Det ses i mødet fra REVIS (læs: revisitation) d. 14. april 2020:

Beslutning 

Dagbehandlingen skal opsiges i udgangen af maj. Der tilbydes ikke 10. klasse i dagbehandling. Der skal lægges plan for 10. skoleår. Evt. fritidsjob med mentor kombineret med noget andet. AMSG og K (UU-vejleder) undersøger hvad der ligger af forberedende muligheder til STU. Basen giver familien besked om afslag på nedskrivning. Sagsbehandler JV orienterer familien.

I samme mail står: Mor fylder generelt meget i sagen, hvor der bliver klaget over en del ting.

Med andre ord så er fratagelsen af K’s dagbehandlingsskole sket på grundlag af: Afvisning af alle fagfolk med ekspertise i autisme og ADHD udtalelser. Fordomme om dagbehandlingsskolers evner til at behandle og undervise. Mistro i forhold til hvorvidt K har angst og dermed også manglende anerkendelse af hendes autistiske væsen. Fordomme om moderen (mig) som person og moderen/jeg anses som en forhindring for K’s udvikling mod trivsel. Der implementeres en tanke om misbrug i familien uden noget som helst til at underbygge dette.

Vi er ganske enkelt fældet på løgne, fordomme og mistro og en fraskrivelse af alle fagfolks saglige argumenter.

Man skamrider sin egen tese om, at K bare ’skal pakkes ud’ og vi forældre skal lære, vi ’ikke bare får alt, hvad man peger på’.

Forvaltningen har truffet en afgørelse, der går stik imod den handleplan, de selv har udarbejdet for K. Og den eneste, der betaler prisen med sit liv, er K

Forvaltningen er enevældig i sin magt, og som en sådan konge, kan de se bort fra alt faglige, der understøtter både vor tilgang til K herhjemme og skolens, samt diverse psykiatere og psykologer, der har været inde over os som familie.

Det har ingen konsekvenser for forvaltningen og dens ansatte. Ingen øvre myndighed går i rette med dem  – eller når de gør, er kommunale forvaltninger landet over ligeglade, da det hverken fører til bøder, afskedigelser eller straffe.

Forvaltningen har truffet en afgørelse, der går stik imod den handleplan de selv har udarbejdet for K.

Og den eneste, der betaler prisen med sit liv, er K.

LÆS ALLE AFSNIT I ODILE POULSENS ESSAYSERIE HER


Topillustration: PxHere.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Odile Poulsen er forfatter og foredragsholder, uddannet pædagog og psykoterapeut ved Kempler Instituttet. Hun har tidligere ledet en døgninstitution.

Om sig selv siger hun: "Jeg har oplevet meget, og det mener jeg selv, er karakteristisk. Som ni liv levet i ét. Trods jeg aldrig troede, jeg ville blive mere end tredive, har jeg fornøjelsen af stadig at være her. Livet handler om at øge vor bevidsthed. Det kræver autencitet på alle planer og en blotlæggelse af tabuer, der indskrænker menneskets frihed og livskvalitet. Jeg er altid optaget af og drevet mod friheden. Derfor er alt, hvad jeg skriver og taler om, båret af et ønske om at ophæve begrænsninger for det frie sind."

Hun har udgivet bøgerne, Hustler (Rosinante 2000 og 2006), Sirenesang (Lindhardt og Ringhoff 2006) og har modtaget Alt for Damernes Kvindepris (2005). I 2008 var hun ambassadør for Dannerhuset.

Odile er bosat i København med sin mand og deres to teenagere. Du kan også finde hende på LinkedIn: www.linkedin.com/in/odilepoulsen/

Hvis du vil honorere Odiles tekster på POV, kan du donere et beløb til hendes MobilePay: 3064 3538

Seneste artikler om Liv & Mennesker