GRÆSKE LÆKKERIER // MADKLUMME – Theils Cantina har pakket den kulinariske kuffert og turen går direkte til Grækenlands turkise øhav, hvor det græske køkken lokker med farver, stemning og en smag af sol og sommer.
Man kender fornemmelsen. Man kigger op fra en bog med fornemmelsen af at man befinder sig det helt forkerte sted. I mit tilfælde var jeg i Danmark, da jeg vendte den sidste side i bogen Ithaka af Mich Vraa, som jeg har læst i denne uge. Skøn bog, men problemet med den er, at man længes så frygteligt efter at være på en græsk ø, når man læser den.
Så jeg var nødt til at skabe min egen græske ø-stemning i køkkenet. Og det er faktisk ikke så svært. Græsk mad kan være både nemt og vidunderligt tilfredsstillende.
Tomaterne skal være de bedste, man kan få. De er virkelig rygraden i en god græsk salat
Til 2-3 personer køber man et par gode koteletter af frilandsgris. De må hjertens gerne have fedtmarmorering, for det giver god smag. Koteletterne skærer man på langs, så hver kotelet giver fire lange strimler.
Dem lægger man i en marinade af: Et fed hvidløg, der har fået en ordentlig en på sinkadusen, saften af en halv citron, finthakket frisk oregano, salt, peber og olivenolie.
Lad det hvile i køleskabet et par timer.
Nu du er i gang med at forberede, så tag otte små træspyd og læg dem i blød i vand. Det bliver du glad for senere, når der ikke går ild i dem, mens du griller kødet.
Sammen med kødet skal der naturligvis serveres en ægte græsk salat. Det er nærmest ikke en opskrift, men her er de retningslinjer, jeg laver min efter:
Tomaterne skal være de bedste, man kan få. De er virkelig rygraden i en god græsk salat, og hvis man har fået ærgerlige vandede og (Gud forbyde det) grynede tomater, så falder salaten med stor sandsynlighed til jorden.
Jeg bruger agurk, men jeg halverer den og fjerner den vandede midte med en teske, inden jeg skærer den i stykker. Personligt elsker jeg at lave salaten i sidste øjeblik, så agurken er iskold og svalende (tomater må aldrig komme i køleskabet.)
Jeg bruger sorte oliven, Kalamata er det autentiske valg, men det vigtigste er bare, at det er en oliven, der smager dig. Mine skal være salte og fortættede i smagen. Og det kan franske oliven også sagtens levere, hvis det er dem du kan få fingre i.
Det er lettest, hvis de allerede er udstenede, men det er igen et personligt valg. Som med det meste, gælder det, at man betaler for kvalitet.
Det samme med feta. Her anbefaler jeg, at man går langt uden om de lidt nærige små tern, man kan få. I Grækenland er de ikke blege for at smide en hel skive feta på en enkel salat. Tænk græsk – i hvert tilfælde i mængder.
Traditionelt drysses fetaen med tørret oregano – og det forstår man jo godt i det græske klima. Men det smager for mig mere lækkert med den friske og finthakkede, jeg lige har hentet ude i haven.
Et halvt eller kvart rødløg er også godt og bedst, hvis det ikke er alt for skarpt til smagen. Jeg skærer det gerne ud i både.
Tilbage er kun at tilsætte salt, peber og en god olivenolie. Smag dig frem, men der er ingen grund til at være nærig.
Tzatziki – en græsk klassiker
Og selvfølgelig skal der tzatziki til. Til min skræk opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe græsk yoghurt, så jeg måtte lave en slags snydeluksus-tzatziki med en klat creme fraiche i stedet for. Det gik fint.
Jeg rev resten af agurken og knugede agurkekødet over vasken for at få det meste væde fra. Så blandede jeg med creme fraiche, salt, peber, lidt finthakket mynte, lidt finthakket dild, cirka et halvt fed revet hvidløg (pas på og tilsæt kun lidt ad gangen, når man river hvidløg, agiterer man det til at smage stærkt) salt, peber. Til sidst dryppede jeg lidt olie i, så det fik den helt rigtige konsistens.
Så satte jeg kødet på spyddene. Grillen fik jeg ikke tændt den aften, men en grillpande leverede den helt rigtige smag og de sorte striber, jeg var på udkig efter. Man vender og drejer dem lidt på panden i 4-5 minutter.
Hvis jeg havde siddet med udsigt til havet og fødderne i sand, så tror jeg faktisk, det havde været sommerens mest perfekte måltid til dato
Citronsaften har mørnet kødet en ekstra gang og sørger for at det hele stadig er saftigt og smager himmelsk, når man hiver dem af panden og lægger på et fad med citronbåde, så man kan give et ekstra pift citron.
Det var alt, hvad jeg havde drømt om, og hvis jeg havde siddet med udsigt til havet og fødderne i sand, så tror jeg faktisk, det havde været sommerens mest perfekte måltid til dato.
Næste dag fik jeg resterne, og jeg piftede det lidt op ved at lave små mini-bagte kartofler som ekstra tilbehør. Man tager nye, ikke for store kartofler og lægger dem i et ovnfast fad med skindet på. Så vender man dem i olie med lidt timian eller oregano, salt og peber og giver dem en lille halv time i ovnen ved 200 grader.
Når skindet er gyldent og kartoflerne er møre, er de klar til, at man lige snitter dem på midten og lægger en lille klat kryddersmør (jeg brugte en rest fra køleskabet med ramsløg) i midten, inden man spiser dem i en sød, salt og krydret mundfuld.
Det er ikke sidste gang, jeg spiser det her måltid i løbet af sommeren. Men jeg har nu altså stadig lidt lyst til at tage til Grækenland. Det er nok det turkisblå vand, trods alt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og