VINOFIILS VINVIDEN // KLUMME – Skal man farvelægge kyststrækningen langs Det Cantabriske Hav i Nordspanien, må alle nuancer af grøn findes frem. Det er et landskab, der både minder om vores frodige plantevækst og dramatiske klippestrande frem for sandede klitter. Bevoksningen holder sammen på et Spanien, der i sprog, kultur og vin er langt fra det castilianske, vi kender fra mesetaen og Madrid.
Biscayen er et temperamentsfuldt farvand, der vinter og forår sender en rullende tåge ind fra havet mod det franske og spanske Baskerland. Vinterstormene dundrer de meterhøje bølger mod Biarritz og Bilbao og sender vejrsystemer ind over landet.
Riojas Ebro-dal sluser vinden mod Middelhavet, hvor intensiteten genopstår i form af tunge tordenskyer. På grund af det ufremkommelige terræn til lands og til vands, fik baskerne lov til at være i fred under både det romerske og det mauriske styre. Først i middelalderen vendte de sig mod resten af den iberiske halvø, dog stadig med eget sprog og selvstyre. Det er højst sandsynligt derfor, at Baskerlandet stadig i dag har så stærk en kultur med et sprog, der menes at være Europas ældste.
Sproget udfordrer
Lige præcis sproget kan være en smule udfordrende, når der skal læses op på vinene fra Baskerlandet, men det er værd at give sig i kast med. Hvidvine på den grønne druesort Hondarrabi Zuri sælges under appellationerne Txakoli de Bizkaia, Txakoli de Getaria og Txakoli de Álava. Txakoli betyder “gårdvin”, en henvisning til dengang alle lavede en smule vin ude på landet. På grund af det kølige område uden en meget varm sommer, har druerne et lavt sukkerindhold, hvilket bliver til en lav mængde alkohol.
På grund af det kølige område uden en meget varm sommer, har druerne et lavt sukkerindhold, hvilket bliver til en lav mængde alkohol
Til gengæld har de en rank og skarp syre, der passer perfekt til fisk og skaldyr eller store mængder pintxos. Oftest ukomplicerede vine, der i San Sebastian serveres i tynde vandglas i stedet for glas på stilk. Franske druesorter dukker også op her i grænseområdet, blandt andet Gros og Petit Manseng, der ellers mest bruges i sydvest Frankrig og den blå druesort Hondarrabi Beltza er begyndt at blande sig med sine lette, saftige rød- eller rosévine. Som sin grønne navnebroder er den opkaldt efter kystbyen Hondarrabi, der er et besøg værd.
På det portugisiske hjørne
Mod vest ligger de cantabriske bjerge som læhegn og beskytter vinmarkerne i Castilla y León mod rusk og regn. Ud mod kysten finder vi Asturien og Cantabrien, der begge er sidra-regioner, fordi æbletræer har det bedre her end vinstokke. Selvom der så småt bliver produceret vin i Asturien, er deres produktion ingenting i forhold til mængden af cider, der bliver lavet i den bjergrige region – 5,5 millioner liter i 2025. Vi skal derfor af gode grunde længere vestpå, mod Galicien.
Her ligger Fisterra, eller Finisterre i pilgrimsmunde, ud til Costa da Morte – Dødskysten – der ligesom Biscayen har taget sin del af sømandssjæle. Galicien har også, som Baskerlandet, sit eget sprog og sin egen identitet, der heldigvis, også som baskernes, byder på fremragende hvidvine.
De mest kendte er lavet på Albariño-druen og laves både som ståltankslagrede terrasse-vine, men også med længere tids lagring sur lie eller med brug af nye fade, der giver den karakteristiske cremede viskositet og fedme. Lige over grænsen til Portugal hedder den Alvarinho og findes i stor stil i Vinho Verde-regionen, enten som ren Alvarinho eller i blends.
Vinproduktionen i Galicien menes at stamme fra cistercienserne, der kom fra Bourgogne, men i 1800-tallet blev de mange klostre ophævet og markerne overgik i stedet til bønderne, nu i meget små parceller, der stadig er normalen i dag. Efter phylloxera blev lokale sorter fravalgt til fordele for mere hårdføre, en udvikling der stoppede i 1970’erne og 1980’erne, hvor fokus i stedet blev lagt på kvalitet og lokale druesorter.
Oversete vine
Hvor Albariño dominerer i Rías Baixas længst mod vest, ser vi andre oversete vine lidt længere inde i landet. Stadig i Galicien finder vi Valdeorras, Riberio og Riberia Sacra, men sidstnævnte er overvejende rødvinsland. Det smukke navn betyder “hellige flodbanker”, fordi disse plejede at være hjemsted for utallige klostre og kirker, hvoraf nogle stadig består.
Ribeiro ligger i forlængelse af den sydligste under-appellation i Rías Baixas, Condado do Tea, og langs tre vigtige floder: Miño, Avia og Arnoia. Flodernes forløb skaber bugtede bredder med vinmarkerne mod alle verdenshjørner og bjergkæder beskytter mod Atlanterhavets nedbør. Temperaturen er lidt varmere end i Rías Baixas og selvom Albariño dyrkes her, er der mere fokus på Treixadura, der er lavere på syre og mere aromatisk. En lokal specialitet er vino tostado, der minder om den toscanske vin santo.
Vinproduktionen i Galicien menes at stamme fra cistercienserne, der kom fra Bourgogne
Endnu længere fra kysten, næsten i Castilla y León, er Valdeorras begunstiget med mere kontinentalt klima: varmere somre og generelt mindre nedbør. Deres stolthed er hvidvine på Godello-druen, men det har også taget næsten 60 år at få genskabt en bestand, regionen kunne være stolt af. Det var ReViVal-projektet, der i 1974 begyndte at undersøge, hvad der skulle til for at vinbønderne genplantede Godello fremfor den højtydende, men ret anonyme, Palomino. Den første høst i 1970’erne var 4000 kilo druer. I 2023 lå det tal på over 5,5 million kilo.
Når forårsvejret sådan byder på tunge skyer og dryppende skove, kan man nemt drømme sig til det tørre og varme Andalusien med flamenco og tinto verano, men de kølige egne langs den grønne kyst har deres egen melankolske og nærmest mytiske tiltrækning. Hvis weekenden ikke byder på sol og sommer, vil jeg i hvert fald fejre det med en flaske txakoli. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og