POESI & IDEOLOGI // KOMMENTAR – Debatten om Frederik Lind Køppen handler tilsyneladende om litteratur. Men måske handler den mere om vores manglende evne til at møde kunst uden først at læse vores egne værdier ind i den, skriver Nina Skyum-Nielsen. ”En kliché mødte en anden kliché, og ingen blev klogere“.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er meget muligt, at jeg selv er ganske fejlprogrammeret, formet som jeg er af 80’ernes folkeskole, 90’ernes gymnasietid og et helt uendeligt uddannelsesforløb på KUA ind i 00’erne. Senere har jeg sågar været ansat på både Politiken og Information. Den er altså helt gal – det lugter af en venstresnoning, og jeg må straks tage afstand fra mig selv: Jeg ser nok ikke tingene helt klart, mit blik er sløret af den venstreorientering, der ifølge de nationalkonservative kulturkrigere gennemsyrer alt, hvad vi foretager os i dette åndsforladte land, herunder hvad vi skriver og læser.
Alligevel må jeg indrømme, at reaktionerne på digteren Frederik Lind Køppens på flere måder bizarre optræden i Deadline i sidste uge og den efterfølgende debat kommer bag på mig. Eller rettere: Det undrer mig, at vi i 2026 – midt i et absurd volatilt årti, der foreløbig har budt på omstyrtende kriser som en pandemi, en krig i Europa og et afgørende opgør med den regelbundne verdensorden – ikke har flyttet os mere hver især på de fløje, jeg for forenklingens skyld fortsat vil kalde venstrefløjen og højrefløjen.
Hvordan kan jeg undgå at blive påvirket af budskabet på t-shirten
Det undrer mig således, at nationalkonservative stemmer i ramme alvor og med stor patos hylder selve Køppens maniske fremråbelse af eget digt og samtidig roser digterkunsten. Det undrer mig endnu mere, at Køppens fans mener, at vi som publikum skal abstrahere fra det faktum, at Køppen i tv-studiet var iført en t-shirt med referencer til den serbisk-nationalistiske tjetnikbevægelse, der, som Deadline selv senere beskrev det, ”forbindes med ekstrem nationalisme.”
Kunst og fortolkning
To spørgsmål dukker straks op: 1) Hvordan kan jeg undgå at blive påvirket af budskabet på t-shirten, og 2) hvordan kan jeg undgå at føre mine politiske fortolkninger over i min bedømmelse af digterens værker?
Svaret er, at det kan jeg ikke, fordi ”min” fløj – mit verdenssyn – jo sidder så inderligt fast forankret og er den prisme, jeg ser og oplever igennem: Samfundsudviklingen, normer, politik, litteratur og kunst. Jeg aflæser umiskendeligt politiske signaler og betydninger, der ikke harmonerer med min verdensopfattelse og mine værdier – og derfra fælder jeg dom – på rygmarven?
Politiske læsninger af kunsten
Debatten afslører også højrefløjens automatreaktioner – uanset at såvel poesi som symboler fremvist af Køppen på TV og sociale medier er stærkt nationalistiske og højreekstremistiske: En digter som Køppen er ifølge litteraturhistoriker og debattør Marianne Stidsen, der debatterede med anmelder Lars Bukdahl i Deadline-udsendelsen, et nybrud, et opgør, et frisk pust – nu bliver der endelig gjort op med det venstreorienterede meningstyranni og så videre. Det værdifulde er tilsyneladende ikke, at det er stærk sprogkunst, men alene at det ikke er venstreorienteret. En besynderlig og fattig definition af kvalitet.
Liberal Alliances kulturordfører, Katrine Daugaard, har fulgt trop med et opslag på Facebook, der igen afspejler tanken om, at det mest centrale er, at kunst skal gøre op med venstrefløjens tyngende åg:
”Min pointe handlede ikke om at støtte hans [Køppens] politiske sympatier, men om at forsvare retten til vild, provokerende og ukonventionel kunst uden straks at reducere alt til moralske renhedstests.”
Scenen blev som en tvangsopført klassisk kulturpantomime
Men er det moralisering at insistere på, at man ikke kan adskille en kunstners handlinger fra kunsten? Og er det udtryk for liberalt frisind at skrive det, som Køppen faktisk gør, når vi kigger helt ned i teksterne: ”En serie af dystopiske tableauer af undertrykkelse, ødelæggelse, voldtægter, drab, knuste kranier og en ’ny krystalnat’”, som Steffen Groth beskrev det i POV International for et par dage siden.
Det er kun i en helt blind diskussion, at en ung liberal ikke ser og rystes over poesi om ”en ny krystalnat.”
Jeg imponeres desværre heller ikke over den såkaldte venstrefløj i denne debat. I den centrale debat i Deadline lykkedes det ikke den ellers meget skarpe anmelder Lars Bukdahl at beskrive præcis, hvad det er, der gør, at han ikke mener, at Frederik Lind Køppens digte har høj litterær kvalitet. Bukdahl lignede en mand, der virkelig ikke havde lyst til at sidde i det tv-studie i en form for handlingslammelse, som jeg forestiller mig, at jeg selv ville være blevet ramt af, når der netop har stået en mand og råbt anarkistiske, voldsforherligende digte ud i æteren.
En fastlåst debat
Scenen blev som en tvangsopført klassisk kulturpantomime: Den ukuelige, forfriskende, sandhedsbærende unge højrefløjsmand over for den forbenede og stivnede venstrefløjsfigur, der aldrig vil kunne forstå, hvad det er, han lige har hørt. En kliché mødte en anden kliché, og ingen blev klogere.
Så jeg undrer mig. Og må konkludere, at vi i en samtale om litteratur med kraftige politiske undertoner i maj 2026 stadig ikke er i stand til at rykke os væsentligt. Hverken med hinanden eller mod hinanden.
Jeg har før argumenteret for, at 2020’erne har gjort os ”volatilitetsudmattede”.
Måske har den endeløse, ufiltrerede nyhedsstrøm, sociale medier, AI og den stadig større udfordring i at skelne mellem sandt og usandt, virkeligt og uvirkeligt, mørnet os mentalt i en grad, der gør, at vi i en litterær fløjdiskussion siger og gør, som vi altid har gjort – fantasiløst og blindt.
Læs mere af Nina Skyum-Nielsen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og