Man kan ikke skabe trivsel ud fra det muliges princip. Trivsel kræver helt bestemte omstændigheder, der skal være til stede. Kan de ikke skabes, så drop illusionen om trivsel – og snak hellere skadesminimering, mener Thomas Milsted. Dette er første del af en serie om, hvordan mennesker har det på arbejdsmarkedet. Serien vil køre de kommende fem søndage, og handler om robusthed. Det er vores håb, at læserne, når serien er slut, vil stå med en viden, der gør det klart, hvordan man bør integrere robusthed i det psykiske arbejdsmiljø.
For mig er robusthed et mål, ikke et middel til at kunne cope med urimelige og uanstændige arbejdsforhold eller livsforhold. Alle kan komme ud for situationer, hvor det kan blive nødvendigt at være robust, men vi bør som samfund altid arbejde for, at det ikke skulle være nødvendigt. At bevidst skabe uanstændige vilkår, hvor økonomien er væsentligere end borgernes trivsel og sundhed, bør ikke være et civiliseret samfunds kendetegn.
Danmark er et af verdens rigeste lande, hvor ingen behøver at lide nød eller knokle sig halvt ihjel, fordi en eller anden ideologi med djævlens vold og magt skal bevises. Det er godt at være robust. Det giver en følelse af frihed og tryghed, når man oplever at have noget at stå imod med, så man ikke krakelerer ved den mindste udfordring i livet.
Til de mere indviklede og højere funktioner af det menneskelige potentiale hører vores evne til at opleve værdi, mening og sammenhæng. Det gælder både, når vi er engageret i vores arbejde og i tilværelsen som helhed. Det er noget af det, som adskiller os fra dyrene. Oplevelsen af værdi, mening og sammenhæng er uadskilleligt forbundet med oplevelsen af trivsel. Med andre ord er det vigtigt at forstå, at der findes nogle menneskelige grundforudsætninger (psykologiske behov om man vil), der skal være tilstede for at udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det er noget af det, som adskiller os fra dyrene. Oplevelsen af værdi, mening og sammenhæng er uadskilleligt forbundet med oplevelsen af trivsel
En væsentlig forudsætning for vores fysiske, mentale og følelsesmæssige sundhed er, at vi uhindret har mulighed for at udvikle og bruge den unikke menneskelige kapacitet til at tænke, reflektere og være indlevende. Og vi oplever, at der er værdi, mening og sammenhæng i tilværelsen, og at mening, værdi og indlevelse anerkendes som en forudsætning for at trives i og på arbejdet.
Hvis de menneskelige grundforudsætninger ikke imødekommes, opstår der et integritetsdilemma: medarbejderne sættes i et urimeligt dilemma, som udfordrer deres integritet. Ikke bare som fagpersoner, men i høj grad også som mennesker. Hvis vi vil sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, nytter det med andre ord ikke at behandle mennesker som dyr og tro, at de kan trænes eller tilvænnes et hvilket som helst vilkår. Arbejdsmiljøet kan kun forbedres, hvis vi skaber de menneskelige grundforudsætninger, der giver os mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som vi kan stå inde for – og at vi fra tid til anden har mulighed for at kunne fordybe os og gøre os umage.
Det er også vigtigt, at vores arbejde giver mening i forhold til den forståelse, vi har af det og af lederne. Medarbejdere er ikke blot resurser, men mennesker og burde behandles som sådan. Det er væsentligt at vide, hvis vi vil udvikle robuste medarbejdere
Robusthed og resiliens er det nye sort
Vi ser imidlertid i disse år at jobannover med den største selvfølgelighed nu efterlyser robuste og hårdføre medarbejdere. Underforstået medarbejdere, der kan tåle mosten og helst uden brok. Efter 20 års forfejlet indsats mod de psykiske konsekvenser af det moderne arbejdsliv i form af stress, angst og depression, er håndklædet kastet i ringen.
Mange arbejdspladser ser sig ikke længere i stand til at beskytte deres medarbejdere effektivt, samtidig med at høje vækst- og produktionsmål skal indfries. Styringsmekanismer i måden at organisere arbejdet anstændigt på er erstattet af mekanismer, der lægger ansvaret for medarbejdernes ve og vel over på individet selv. Lederne har gjort, hvad de kunne, nu må medarbejderne enten lære at leve med lugten i bageriet, ellers må de smutte.
Det handler altså ikke om, hvad der sker med dig, for det sker, om du vil det eller ej. Det handler om, hvordan du tackler det, som sker med dig
Ud fra argumentet om at hvis vi skal overleve det globale arbejdsmarkeds udfordringer, som vi manipuleres til at tænke er naturskabte og uundgåelige, er det vigtigt, at medarbejderne kan kultivere den rette attitude og indre råstyrke til at håndtere udfordringerne. Det handler altså ikke om, hvad der sker med dig, for det sker, om du vil det eller ej. Det handler om, hvordan du tackler det, som sker med dig.
Jeg vil gætte på, at der gennem de seneste år er brugt millioner, ja måske milliarder, kroner på initiativer med ensidigt fokus på individet. Uddannelser, kurser og foredrag, der skal opgradere medarbejderne til at kunne håndtere en væsentligere barskere hverdag.
Selvom det er naturstridigt skal vi gennem mindfulness, positiv psykologi, resiliens (psykologisk begreb om en særlig modstandskraft) træning og andre velmenende tiltag trænes til at kunne overkue en større kompleksitet. Cope med at der er for få til at lave for meget, med at blive målt på kvantitet frem for kvalitet. Vi skal rustes til tidspres, utryghed, dårlig ledelse, manglende indflydelse, manglende kontrol, oplevelse af uretfærdighed osv. Og som det nyeste; vi skal rustes til ikke at måtte snakke om det.
Men det er en tabt investering.
Vi har ingen evidens for, at de mange penge, der er blevet brugt på tiltag, som skal geare den enkelte medarbejder til at kunne håndtere belastende arbejdsvilkår, har haft nogen som helst effekt. Tværtimod ser vi flere og flere bukke under for de belastende arbejdsvilkår. Igen og igen ser vi undersøgelser, der viser og påpeger de negative konsekvenser af det pres, vi lægger på vores medarbejdere.
Tidspres er den største udfordring i Danmark
Ifølge European Survey of Enterprises on New and Emerging Risks (ESENER-2) nævner 73 procent af de danske virksomheder, at tidspres er den faktor, der påvirker medarbejderne mest. Intet menneske kan leve med et arbejdspres i længere tid, uden at det får konsekvenser.
Hovedkonklusionen på Psykiatrifondens store undersøgelse fra 2016 viser at 1,5 millioner danskere oplever psykiske problemer.
Undersøgelsen viser også, at halvdelen af unge kvinder mellem 18-34 år har psykiske problemer. Unge kvinder hvis hverdag er præget af stress, angst eller depression. Mange i sådan grad, at de ikke er i stand til at passe et arbejde eller en uddannelse.
Ifølge undersøgelsen siger 375.000 danskere i alderen 18-79 år, at de lider af en eller flere psykiske sygdomme, som de har en diagnose på. Folk med psykiske lidelser overgår i dag langt antallet af kræftpatienter eller folk med kredsløbsforstyrrelser for bare at tage de to mest almindelige sygdomme i Danmark.
En stor del af disse psykiske lidelser opstår, fordi mange arbejdspladser og organisationer ikke kan se, at de har et medansvar for, hvor disse lidelser overhovedet begyndte – eller, at arbejdspladserne ikke har formået at indrette organisationen efter en forståelse af den menneskelige natur.
At kræve robuste medarbejdere er altså, hvordan vi end vender og drejer det, et tegn på organisationens fornægtelse af belastende vilkår eller et udtryk for vilkår, organisationen ikke har mulighed for eller vilje til at ville gøre noget ved.
Foto: Pixabay
Hvis du kan lide min artikel kan du sende penge via MobilePay. Jeg har valgt ikke at modtage pengene selv, men at donere dem til Kirkens Korshærs arbejde. Deres MobilePay på tlf. 40 16 87 88
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
