ARBEJDSMILJØ // BOGANMELDELSE – En medarbejderes bekendelser om ledelse af Louise Dinesen, Stephen Holst og Katrine Asp-Poulsen sætter fokus på moderne ledelse set fra medarbejdernes perspektiv. Og den er yderst vigtig, skriver Thomas Milsted.
Lad mig begynde med at sige, at dette er en stærk og vigtig bog. Den er et vidnesbyrd fra det dyb, hvor lederne ikke tør komme, fordi trykket fra medarbejdernes frustrationer er for massivt.
Jeg har, som arbejdsmiljørådgiver, hørt på disse frustrationer i mere end 30 år, men når medarbejderes udsagn om ledelse følges af kompetente faglige refleksioner fra de tre forfattere, efterlader det et anderledes og mere præcist indtryk.
At være vidne til medarbejdernes oplevelser i denne bog er skræmmende, men at garnere det med faglige refleksioner er genialt og med til at højne denne bog til et egentligt værk.
En medarbejders bekendelser om ledelse er ifølge forfatterne et opgør med mere end 100 års ledelsestænkning, hvor ledere og ledelseseksperter har haft definitionsretten over, hvad god ledelse er. Denne bog giver medarbejderne taletid og viser, hvad de siger til hinanden og deres nærmeste, når arbejdslivet er svært.
Bogen bygger på interviews med ansatte gennem mere end ti år og er et vindue til, hvad medarbejdere og ledere siger om hinanden, men desværre ikke til hinanden. For der er ikke ører, der vil lytte, og tillid til at turde.
Men bogens indsigter giver et unikt indblik i de faresignaler, der går forud for interne kriser og mediesager om dårlig ledelse, stress, krænkelser og usunde arbejdsmiljøer. Den viser tydeligt, hvorfor loyaliteten slår sprækker, når lederne ikke vil lytte til, hvad medarbejderne har at sige.
Det er en tarvelig manøvre, når lederne aldrig finder grund til at se på det, som er uretfærdigt og destruktivt i de strukturer, der kendetegner deres organisation.
En medarbejders bekendelser om ledelse tilbyder et unikt og introspektivt blik på ledelsesdynamikker fra medarbejdernes perspektiv. Forfatterne dykker ned i personlige erfaringer og refleksioner og tilbyder læserne en ærlig og til tider rå beretning om de udfordringer, der opleves på arbejdspladsen.
Jeg er flere gange blevet oprigtig vred ved gennemlæsningen af denne bog. Vred, fordi fantasien hos lederne åbenbart ikke synes at have nogen grænser for, hvad de finder rimeligt at udsætte medarbejderne for. Ikke af ond vilje, men fordi mange ledere er tankeløse, når det kommer til medarbejdernes trivsel.
Lederne går med andre ord urimelig tæt på den menneskelige integritet og værdighed
Jeg er også blevet vred, fordi det bliver mere og mere tydeligt, at medarbejdernes frustrationer over uhensigtsmæssige processer, tidskrævende registreringer, overdreven kontrol af arbejdet, systemer, som gør tingene umulige, overflødige møder, unyttige regler og varetagelse af uvedkommende opgaver bliver mødt af et ledelsessprog, der overfører disse problemer til et subjektivt oplevelsesplan.
Diskussionerne kommer mere til at handle om, hvordan medarbejderne reagerer på deres arbejdsmiljø, og ikke hvorfor det behandler dem, som det gør. Oplevelserne bliver vigtigere end virkeligheden. Det er en tarvelig manøvre, når lederne aldrig finder grund til at se på det, som er uretfærdigt og destruktivt i de strukturer, der kendetegner deres organisation.
Et overordentligt væsentligt bidrag til ledelseslitteraturen
En medarbejders bekendelser om ledelse er en forfriskende tilgang til ledelseslitteraturen. Forfatternes ærlige skrivestil gør bogen relaterbar og engagerende, mens de leverede indsigter både er tankevækkende og praktiske.
Den skiller sig ud ved at give stemme til medarbejderperspektivet, hvilket ofte overses i ledelsesdiskussioner. Det er jo, når det kommer til stykket, egentlig indlysende logisk, at medarbejderne må være de største og mest kompetente eksperter i ledelse.
Ledelse er ikke bare noget, der erfares, men i høj grad også noget, medarbejderne reflekterer over og taler om. Det er bare sjældent, at lederne har overskud til at lytte.
”En medarbejderes bekendelser om ledelse” er en bog, der bør læses af alle, der ønsker at forbedre deres ledelsesevner og fremme et mere inkluderende og støttende arbejdsmiljø.
Det er jo ikke, fordi lederne ikke vil låne deres ører ud, men deres hørelse er meget selektiv og lytter kun efter eventuelt udviklingspotentiale hos medarbejderen.
Alle har været til en medarbejderudviklingssamtale (MUS), hvis de har nogle år på bagen. En samtale, der gerne skulle være en velforberedt, struktureret og fremadrettet samtale mellem medarbejderen og lederen, men som ofte ender med at være en temmelig ensidig affære, hvor det er lederen, der taler til dig, og hvor det generelt handler om at styrke din positive tilgang, så problemer forvandles til udfordringer, der er værd at engagere sig i.
Nutidens ledelsesstile handler om alt fra udvikling af medarbejderens engagement til udvikling af deres tænkning og personlighed, som forfatterne hævder i bogen.
Lederne går med andre ord urimeligt tæt på den menneskelige integritet og værdighed, og bogen medvirker også til, at man som ansat kan finde et ståsted, hvor man kan opretholde sin værdighed, når organisatoriske pres bliver så massive, at det netop går ud over helbred og integritet.
Bogen er struktureret omkring forfatternes førstehåndserfaringer, anekdoter og observationer, hvilket gør den til fængslende læsning for alle med interesse i organisatorisk adfærd og ledelse. Den fremhæver ofte usete medarbejderudfordringer, effekten af ledelsesbeslutninger på deres velvære og det komplekse forhold mellem medarbejdere og ledelse.
Bogen kan nok ikke forventes at sende de store chokbølger ud, men mange røde ører må den dog kunne mønstre.
Bogen er særligt værdifuld for nuværende og kommende ledere, der ønsker at opnå en dybere forståelse for deres medarbejderes behov og forbedre deres ledelsestilgang. Den fungerer som en stærk påmindelse om, at effektiv ledelse bør bygge på gensidig respekt, empati og kontinuerlig læring.
En medarbejderes bekendelser om ledelse er en bog, der bør læses af alle, der ønsker at forbedre deres ledelsesevner og fremme et mere, bæredygtigt, inkluderende og støttende arbejdsmiljø.
Alle, der var unge i 1980’erne, husker den tyske journalist Günther Wallraff, der iførte sig brune kontaktlinser, sort skæg og hår og gik under dæknavnet Ali. I to år infiltrerede Ali tyske arbejdspladser, hvor særligt tyrkere arbejdede, og hans bog På Bunden, der blotlagde forhold på byggepladser og kraftværker, sendte chokbølger ud over ikke bare Vesttyskland, men hele Europa.
Den beskrev arbejdsforhold, man selv i sin vildeste fantasi ikke kunne forestille sig, nogen arbejdsplads ville udsætte sine medarbejdere for. Og det var også en af Günther Wallraffs fine pointer, for hvad gør vi så med det blotlagte?
Det er slet ikke det, vi er ude i her, for der er En medarbejderes bekendelser om ledelse skånsom og hensynsfuld ved lederne. Den krasse kritik af moderne ledelse er pakket godt ind i ros, så den enkelte leder ikke behøver at føle sig unødigt provokeret.
Netop etik, værdighed og integritet ligger som væsentlige pointer i de menneskerettigheder, mange stater har underskrevet. Men når borgere træder ind over tærsklen til arbejdet, forvandles de til medarbejdere, og disse rettigheder forsvinder som dug for solen
Hvis det er bevidst, er det endnu en lille genistreg, for så har forfatterne benyttet sig af netop det sprog, mange medarbejdere kun kender alt for godt, når de står tilbage med en nagende tvivl efter en samtale med deres leder: ”Fik jeg egentlig ros eller kritik her?”
Bogen kan nok ikke forventes at sende de store chokbølger ud, men mange røde ører burde den dog kunne mønstre. Det er mit oprigtige håb, at de ledere, der vover pelsen og læser bogen med intentionen om faktisk at skabe mere humane arbejdspladser, også efterfølgende vil være stærkt motiverede til at justere deres etiske kompas.
Hvad med etikken, værdigheden og integriteten?
Bogens afsluttende sider tager fat om organisationernes ansvar og forpligtigelse til at udvikle, som forfatterne kalder det, en etisk infrastruktur, der understøtter ordentlighed og medmenneskelighed, og som skal sikre tryghed og værdighed i arbejdsmiljøet.
Det er det, som gør den her bog til en af de vigtigeste ledelsesbøger i årtier. Det er en modig bog, og for mig at se sidder man tilbage med flere spørgsmål og en undren over, hvad tankerne mon er bag moderne ledelse?
Jeg er med på, at det handler om at motivere medarbejderne hen imod et fælles mål, men har ledelseslitteraturen overhovedet beskæftiget sig nok med etik, værdighed og integritet i relation til medarbejderne?
Netop etik, værdighed og integritet ligger som væsentlige pointer i de menneskerettigheder, mange stater har underskrevet. Men når borgere træder ind over tærsklen til arbejdet, forvandles de til medarbejdere, og så er det, som om disse rettigheder om ikke direkte forsvinder som dug for solen, så i hvert fald bliver godt omsluttet af en tæt tåge.
Det er især det spørgsmål, der kommer til at rumstere i mit hoved hen over sommeren, for hvorfor skal rettigheder og demokratiske processer være en kamp at rammesætte i moderne organisationer, når det er så naturligt ude i samfundet? Hvorfor har vi ikke også den slags diskussioner på teammøder?
Det er, for mig at se, en af bogens helt store og vigtige overvejelser: hvorfor bygger tænkningen og udviklingen omkring ledelse ikke oven på en ukrænkelighed af menneskets værdighed?
Det er derfor mit håb, at denne bog kan være med til at starte en vigtig diskussion og ikke mindst proces hen imod demokratiske og anstændige arbejdspladser.
Rigtig god læselyst.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her