Mindre tid til patientarbejdet: Afskaf pseudopgaver

Lis Maaløe 20.05.2024

BØGER // INTERVIEW – Lægerne Andreas Pihl og Michael Skov Hejmadi udgav for fire år siden bogen Doktor Hansen har set sin sidste patient, hvor målet var at genindføre den patientkontakt, som Matadors Dr. Hansen havde, på moderne præmisser. Nu er de to læger igen klar med en ny bog. Denne gang er det den fiktive praktiserende læge Louise Hansen, som læseren følger gennem intense og travle arbejdsdage i almen praksis, og hvor forfatterne beskriver et fremtidsscenario med mere digitalisering og kunstig intelligens.

Michael Skov Hejmadi dukker som aftalt op på FaceTime for at fortælle om de overvejelser, der ligger til grund for hans og kollegaen Andreas Pihls nye bog, Dr. Hansens nye praksis. Hejmadi har været praktiserende læge i ti år og mødte Andreas Pihl, da denne var uddannelseslæge hos Hejmadi i praksissen på Fyn.

Lægens stemme går tydeligt igennem den lidt skrantende forbindelse, når han fortæller om sin teknologiske baggrund både privat og i sin egen praksis. Han har fx afprøvet, om man kunne flyve en drone med urinprøver frem og tilbage til det lokale plejehjem, men det er især de lavpraktiske smarte genveje, som han argumenterer for at få udviklet til landets 3.600 praktiserende læger. Der er ifølge Hejmadi alt for meget sisyfosarbejde i hverdagen.

Mindre tid til patientarbejde

”Vi laver de samme tastetryk, de samme resuméer og overvejelser – og der må være noget teknologi, der kan løse det her. Det er en evig frustration,” siger han.

Den erfarne læge ærgrer sig over, at der ikke er mere fokus på det meget pseudoarbejde, som der er i almen praksis, og de muligheder, der er for at inddrage kunstig intelligens i de administrative opgaver.

De to læger har skrevet bogen for at give teknologivirksomheder mulighed for at forstå virkeligheden i almen praksis:

”Konkret viser vi f.eks., at hvis softwaren lyttede med og kom med oplæg til notater, ville vi kunne spare tusindvis af timer,” forklarer han.

En anden målgruppe er brugere af sundhedsvæsenet, både patienter og de sundhedsprofessionelle, ikke udelukkende læger.

”Bogen er også rettet mod dem, der sidder og laver det her sisyfosarbejde til daglig, de samme dumme ting igen og igen. Vi håber, de får en forståelse for, at man kan få hjælp af noget teknologi. Måske får de lyst til selv uddanne sig, så de kan være med til at lave nogle løsninger”.

Lige nu medfører digitaliseringen pseudoarbejde

Hejmadi håber på en fremtid, hvor en sundhedsprofessionel opfinder en digital løsning, ligesom Coloplast-historien med den selvklæbende stomipose, der kan minimere det daglige sisyfosarbejde.

Bogen sigter imidlertid også mod beslutningstagere, embedsmændene og politikerne, der bestemmer, hvor pengene bliver investeret. Her oplever han, at der nogle gange satses på for små projekter.

”Vores budskab er, at de 5,5 millioner mennesker, der i deres dagligdag gør et eller andet, skal være i fokus. Det er her, den store besparelse kan være, altså i bunden af pyramiden. Hvor rigtig mange sundhedsprofessionelle laver de samme ting igen og igen,” understreger han og gentager ordet “sisyfosarbejde” med et suk – og fortsætter:

”Hvis man kunne spare lægernes praksis for at skrive deres notater, ved at en algoritme løb dem igennem, så kunne vi løse lægemanglen over night. Der får vi virkelig sundhed for pengene.”

– Du lyder næsten, som om digitaliseringen lige nu gør jeres praksis endnu mere travl?

”Ja, præcis. Lige nu medfører digitaliseringen pseudoarbejde. Vi har 200 e-mails, der kommer ind på en dag som i dag. Det er prøvesvar og epikriser fra sygehusene og korrespondance fra hjemmesygeplejersker. Når enhver sygeplejerske, en laborant eller en fysioterapeut har set en patient, så får vi et cc-svar på det. Og rigtig mange gange er det ikke noget, man skal forholde sig til,” forklarer han.

Kunstig intelligens

Han mener også, at kunstig intelligens vil kunne være en aflastning, som et filter, ligesom det kunne være en hjælp i forbindelse med det stigende antal blodprøvesvar, som dagligt tilgår lægen.

– Du argumenterer for øget digitalisering i almen praksis, men er dine kolleger parate til det?

Der er nogle alvorlige udfordringer i forbindelse med travlhed og manglende viden om kunstig intelligens, forklarer han. En fjerdedel af alle læger i almen praksis er over 60 år.

Men den væsentligste bias er, at de praktiserende læger har oparbejdet erfaring med, at det digitale har kostet dem meget tid. Som et eksempel nævner han, hvordan det at udfylde en dødsattest i dag på grund af digitaliseringen tager tre gange så lang tid i forhold til de gamle papirattester.

Michael Skov Hejmadi understreger, at udfordringen er at bruge så lidt tid som muligt på dem, der kan selv, så de patienter, der ikke kan selv, får den hjælp, de skal bruge

De to forfattere skriver også, at det er et problem for udviklingen af den digitale fordør, at læger, der fx betaler for at få udviklet en algoritme til prøvesvar, kan forvente, at regionerne ganske hurtigt vil nægte at betale for ydelsen, og at den praktiserende læge derved vil gå ned i ydelse.

”Ja, det er et kæmpe stort incitamentproblem. Hvis man fjerner nemme opgaver, hvor der var en høj indtægt, og erstatter dem med svære opgaver med lav indtægt, så er det lidt svært at se, at det er en god forretning for en læge,” uddyber han.

I Dr. Hansens nye praksis er det dog ikke kun de administrative systemer, der skal afhjælpes med øget digitalisering.

Observation af patientens sundhedsdata vil være en digital fordør, som kan give lægen mere tid til den enkelte patient. Det kan fx være observation af puls, søvn, skridt og iltindhold i blodet. Det er data, som allerede findes på diverse smartphones, og som kan give væsentlige informationer til lægen, som der ikke er mulighed for at opnå ved en kort konsultation. Det vil kræve nytænkning og samarbejde med de store techvirksomheder.

Michael Skov Hejmadi forestiller sig, at man kan udvikle et system, hvor patienten kan give adgang til sine data på sin smartphone via NemID. På spørgsmålet, om det vil kunne medføre, at flere raske ønsker lægens opmærksomhed, svarer han benægtende:

”Værdien er langt større end merarbejdet. Folk har været inde og gjort sig nogle tanker, som jeg kan bruge aktivt. Og jo, der bliver flere raske, der ønsker at optimere deres sundhed. Det er en udvikling, som vi ikke kan standse. Raske kræver at være raskere. Men viden i sig selv giver ikke flere patienter. Se fx sundhed.dk, hvor folk orienterer sig. Det giver ikke ekstra arbejde.”

Den bogaktuelle læge understreger, at udfordringen er at bruge så lidt tid som muligt på dem, der kan selv, så de patienter, der ikke kan selv, får den hjælp, de skal bruge.

”Jeg tror også, at det digitale kan gøre rigtig meget for patientarbejdet, men de lavthængende frugter ligger i administrationen, fordi digitalisering af administrationen ikke kræver dobbelt randomiserede undersøgelser, der tager 17 år at lave,” siger Hejmadi, der, før vi afslutter FaceTime-opkaldet, endnu en gang nævner ønsket om at afskaffe sisyfosarbejdet og pseudopgaverne, så der er mere tid til patientarbejdet.

Klik dig videre på artikler om bøger her.

Lis Maaløe

Lis Maaløe er oprindeligt uddannet sygeplejerske, cand. mag. i psykologi og forvaltning fra RUC og fagjournalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Hun har undervist på en sygeplejeskole i mange år og har herefter været forlagsredaktør og -chef i 15 år i Gyldendal Akademisk/Munksgaard. For et par år siden sagde hun op for at få et mere fleksibelt liv, hvor hun blandt andet skriver artikler om sundhedsfaglige emner. Hun bor med sin familie nord for København.