ARBEJDSLIV // KLUMME – Mange topledere og arbejdsgivere insisterer på at ignorere, hvad videnskaben ellers for længst har slået fast: at pauser virker. Vi skal stoppe med at hylde den travlhed, der fører til stress og sygemeldinger, og begynde at dyrke pauserne, for det er dem, der gør os bedre, skriver Louise Sparf.
Torsdag den 14. september var jeg inviteret i Go’ aften Live, fordi en række internationale erhvervsledere har meldt ud, at de vil tilbyde deres medarbejdere en arbejdsdag med færre timer, færre mål, færre opgaver – der er nemlig evidens for, at mindre er godt nok og faktisk sikrer både produktivitet, overskud og trivsel.
Denne overraskende arbejdsfilosofi breder sig, men kan vi virkelig opnå mere ved at gøre mindre?
Det korte svar er: JA. Men det kræver et opgør med fortidens protestantiske pligtetik om, at hårdt arbejde er forudsætningen for succes og – en anden traver: vi skal yde, førend vi kan nyde.
I vores jagt på økonomisk “succes” løber de fleste af os hurtigere og hurtigere, men vores produktivitet og engagement falder. Vi holder flere og flere møder, men taler sjældent om det væsentlige og ender med at stjæle hinandens tid og energi. Vi hylder travlhed og glemmer pauserne.
Vi vil have mere i det ydre, men glemmer at fylde op i det indre – vores hjerte, vores nærvær.
Konsekvenserne af fortidens arbejdsetik er katastrofal. Vi har – som samfund, virksomheder og individer – sat velstand over trivsel. Faktum er, at vores performance- og hastighedskultur gør os syge! Aldrig har vi været mere stressede, deprimerede, ensomme, udbrændte.
- Hvert år registreres 3,8 mio sygefraværsdage i Danmark
- 400.000 danskere lider af søvnløshed og søvnforstyrrelser
- 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag
- Op mod hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psyko-sociale faktorer
- 57 % af medarbejdere overvejer at sige deres job op til fordel for et job, der bedre understøtter deres TRIVSEL, og 70 % af executives har samme overvejelser
Vi bliver udpint og udbrændt på arbejdet. I 2021 skiftede 1 mio. danskere job, hvilket svarer til 1/3 af arbejdsstyrken. Prøv at lave det regnestykke i kroner og øre, og stil så spørgsmålet: Er det på tide, at vi prøver en ny måde at arbejde og være på i livet?
Den digitale arbejdsbevægelse
Den nye arbejdsfilosofi om at opnå mere ved at gøre mindre støttes op af den digitale arbejderbevægelse, som i stor stil får næring på TikTok, Snapchat og Instagram.
Først så vi bølgen af opsigelser #greatresignation, som i dansk kontekst blev kendt under fænomenet om livspauser og vælge livet til undervejs i sin erhvervsaktive alder, så det tavse opgør #quietquitting, som handler om at slippe arbejdet, når vi har fri.
Bevidst at lade være med at tjekke arbejdsmailen eller tage imod arbejdsrelaterede opkald, dernæst de stille mandage #slowmondays, der fokuserer på at have mindre stress og mere nærvær, mere langsomhed og færre møder, mindre kontrol og mere hjerte.
Og lige nu er der en ny tendens i den digitale arbejderbevægelse, som går under hashtaggene #lazygirljob og #antiworkgirlboss.
Jeg er ung af 90’ernes feminisme om girlpower og girlboss, og det er ud fra det drive, at jeg har erobret mine positioner som leder (ja erobret, for det var med interne magtkampe, positionering og knive i ryggen, desværre).
Den nye tendens understreger, at de unge ønsker spillereglerne i arbejdslivet ændret. De kigger ikke opad med ærefrygt og misundelse. De kigger opad og ser alle de afsavn, stridigheder og den ensomhed, som en plads øverst i hierarkiet efterlader. De siger fra over for magtspillet og tilvælger et godt (arbejds)liv fyldt med kærlighed, nærvær og omsorg.
De gør ikke grin med arbejdet, men afvæbner vores andres angst og usikkerhed omkring dovenskab.
Pausen er ikke dovenskab
Jeg mener, at de har fat i den lange ende. Mange arbejdsgivere og topledere ignorerer fortsat, hvad videnskaben har bevist, og fortsætter med at hylde travlhed og belønne efter antallet af timer, fordi de er bange for pausen og betragter den som noget dovent, som slendrian, som stilstand.
De nye arbejdsfilosofier kan kun vinde indpas, hvis vi samtidig tager et opgør med den falske modsætning mellem arbejde og pauser og begynder at betragte pausen som livsnødvendig og som forudsætningen for performance.
Resultatet er hjerner, der ikke er i balance. Hjerner, der ikke præsterer optimalt.
Vi skal stoppe med at have travlhed som et mål for succes.
Vi skal stoppe med at undervurdere betydningen af at tage en pause, for det kan give koncentrations- og hukommelsesproblemer ikke at have tid og ro til at genoplade sig selv. Alle hjerner – uden undtagelse – har brug for at holde pauser for at være i balance og for at kunne fungere og præstere optimalt.
Videnskaben siger det. Forudsætningen for en hjerne i trivsel er, at der er balance i hjernens tre følelsesregulerende systemer (trusselssystemet, motivationssystemet og det beroligende system).
Som vores liv og arbejdsliv er indrettet i dag, så render langt de fleste af os rundt med et stærkt overstimuleret trusselssystem (konkurrence) og motivationssystem (bonus og forfremmelser) – og et stærkt understimuleret beroligende system (pauser, ro og natur).
Resultatet er hjerner, der ikke er i balance. Hjerner, der ikke præsterer optimalt.
Pausen skal i værktøjskassen
De små hverdagspauser er det vigtigste redskab, vi skal have i din værktøjskasse. Af den enkle årsag, at vi mennesker ikke er ressourcer, vi er natur, og derfor har vi brug for pauser til at lade op. Hver dag. Ikke kun i fritiden – men også i løbet af arbejdsdagen.
PAUSER er, hvad efterår og vinter er for naturen. Nødvendigt for at spire og gro.
PAUSER er, hvad restitution er for træning. Nødvendigt for at blive bedre og stærkere.
PAUSER er, hvad mellemrummet er for musikken. Nødvendigt for at skabe en melodi.
Derfor skal pauser hyldes og bruges som et (livs-)vigtigt ledelsesværktøj.
Det har elitesporten gjort i årevis, men erhvervslivet og topledere ignorerer, hvad videnskaben har bevist, og fortsætter med at hylde travlhed og belønne efter antallet af timer.
Drop alle udtryk om skrøbelige og forkælede unge, for så taber du kampen om fastholdelse og ny arbejdskraft
Intentionen i den digitale arbejdsbevægelse er netop at skabe en reel forandring i retning mod et inkluderende og rummeligt arbejdsmarked, hvor vi sikrer en større balance mellem hastighed og ro, mellem produktivitet og pause, mellem positionering og fællesskab.
Den positive vinkel er, at vi med magten – hvad enten det er som investor, på bestyrelses- eller direktionsniveau – har muligheden for at gå forrest og anvise en ny retning og støtte op om den nye arbejdsfilosofi: vise, at vi forvalter vores magt med omsorg, med rummelighed, med empati.
Og lade det næste årti danne præcedens for en ny type impact-ledelse, som sætter sammenhængskraft, nærvær, ro og tryghed på agendaen. Vise, at vi formår at skabe sunde virksomheder, der sætter positive aftryk på klimaet, miljøet og den menneskelige mentale sundhed.
Så drop alle udtryk om skrøbelige og forkælede unge, for så taber du kampen om fastholdelse og ny arbejdskraft. Prøv i stedet at sætte dig ind i det. Forstå opgøret. Og skab så en arbejdsplads og et lederskab, der italesætter det og anviser en adfærd, som gør mindre, men bedre, og som forstår, at pauserne er forudsætningen for langsigtet bæredygtig performance.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
