Stress – pas på dig selv efter sommerferien

af i Arbejdsmarked/Liv & Mennesker

ARBEJDSMARKED // KOMMENTAR – Ferien er så småt ved at være slut for de fleste og mange skal tilbage på arbejde. Det kan nogle glæde sig til, for flere uger sammen med familien kan være en stor udfordring, men andre har det lidt mere ambivalent. Og det med rette. For effekten af en ferie, hvor det er lykkes at komme helt hjem til sig selv og ned i gear, er kun få dage om at forsvinde, og man er tilbage til et stressniveau, der minder om det man forlod, før man satte sig i toget, flyet, bilen, op på cyklen eller bare begyndte at vandre.

Det er sådan med stress… desværre, at man ikke kan sætte sin afslapning ind på en konto og så bruge af den i løbet af året. Stress skal håndteres løbende og konkret i forhold til de faktorer, der sætter stresssystemet i gang. Og da det, som typisk møder en efter nogle uger i hængekøjen, ofte er en 40 fods container fyldt med opgaver, kan det være svært at holde fast i sine principper om at starte blødt op, og stort set umuligt at holde fast i den afslappede linje, som man så tydelig har mærket konsekvensen  af i sommerferien.

Alfaomega i al stressforebyggelse er nemlig at man kan kontrollere tempoet, mængden og kompleksiteten af sine opgaver

Men netop principper er det som kan hjælpe dig til at fortsætte den ikke-stressende stil, i stedet for den lidt mere naive ide om, at chefer, borgere eller elever ikke vil flå i dig fra dag et. Og da vi netop ikke kan være afslappede eller mindfull på forhånd, men må være det i situationen, er principper de håndtag, du kan holde fast i og som kan hjælpe dig til holde stress på behørig afstand.

Det første du må og skal være opmærksom på er, at det er dig som skal gives den mulighed at styre dit liv og at tingene skal foregå i dit tempo og efter dine prioriteringer. Mener din chef noget andet, nytter det ikke noget bare at lægge en stor bunke foran dig. Der må man sætte sig ned og sammen prioritere opgaverne og sætte realistiske tider på. Alfaomega i al stressforebyggelse er nemlig at man kan kontrollere tempoet, mængden og kompleksiteten af sine opgaver, og at disse matcher ens temperament og formåen. Og det er her, at det altid går galt, for før vi får set os om, går det alt for hurtigt, fordi vi selv eller dem omkring os har alt for urealistiske forventninger til det, vi kan nå.

For der er vitterlig forhold, hvor vi ikke trives, uanset hvor lalle-positive, robuste, hjernesmarte eller mindfulde vi så end måtte være

Det er fint med planer, men hvis planerne ikke har indkalkuleret forstyrrelser, uforudsigelige hændelser  eller alt det andet, som tager tid og som man ikke lige havde fået med i sine beregninger, går det galt.

Det er tempoet, vi skal være opmærksom på

Hvis vi som det første efter sommerferien eller i det hele taget i løbet af året, hele tiden forsøger at proppe 5 minutters aktiviteter ind i en 2 minutters tidsramme, må det gå galt. Ofte vil vi for meget på for kort tid, og det er en god lære at blive mere realistisk med sine gøremål. Ting tager tid, og er tiden knap, øges accelerationen i håbet om at nå det unålige, og så får vi stress. På trods af denne indlysende banalitet er det alligevel svært for mange at praktisere. Enten fordi man ikke vil tage konsekvensen af sin erfaring, eller fordi man ikke formår at sige fra overfor en chef, der er ligeglad med konsekvenser, så længe opgaverne bare bliver løst.

Sommerferien er for mange lig med frihed, hvor man råder over sit eget liv

Ledelse er jo husholdning med menneskelige resurser, og hvis lederen ikke evner at tage sig ordentligt af denne husholdning, må man som medarbejder tage over. Det er jo, når alt kommer til alt, en selv det går ud over, når stress begynder at bide en i haserne.

For alle dem, der havde held til at slappe godt af i ferien og komme hjem til sig selv, for alle dem som har fået flyet, der var i frit fald, rettet op igen, må den erfaring kunne tages med tilbage på arbejde. Men for mange gælder det desværre, at det netop er tempoet, den er gal med. Det er simpelthen for højt, måske ikke fra dag et eller to, måske ikke den første uge, hvor de fleste chefer har en mekaniseret forståelse for, at medarbejderne lige skal op i gear. Nogen gange tænker jeg på, om ikke det bare ville være det bedste, om vi blev i det gear, vi kom ned i i sommerferien. Vi vil sikkert blive langt mere effektive og produktive på den gode måde, når det kommer til stykket.

Sommerferien gør os frie

Sommerferien er for mange lig med frihed, hvor man råder over sit eget liv. Det er jo en lise for sjælen, og hvorfor skulle det være så meget anderledes på arbejde? At nogen betaler dig løn, betyder jo ikke, at det også indbefatter retten til at ødelægge dit nervesystem. Og at nogen betaler din løn, burde jo heller ikke betyde, at man får inddraget alle de rettigheder, der ellers fungerer så fint i samfundet?

Sommerferien er en stor læremester, og hvis man formår at omsætte det, man har lært til praksis, har man nøglen til at trives hele året

Hvis man vil forstå stress, må man også forstå, at det hele skal vendes lidt på hovedet. Man må forstå, hvordan den menneskelige mekanisme fungerer, hvis man vil have den til at trives, og ikke hele tiden fokusere på, hvordan man får den til at fungere under ethvert tænkeligt forhold. For der er vitterlig forhold, hvor vi ikke trives, uanset hvor lalle-positive, robuste, hjernesmarte eller mindfulde vi så end måtte være.

Hvis vi hele tiden tillader, at andre mennesker presser os til det yderste, er det her, vi først og fremmest skal sætte ind. Tillad aldrig at lade andre tolke dit temperament og da slet ikke din formåen. Gennem årene og livet opbygger vi alle tilstrækkelig med erfaring og selvindsigt, der fortæller os, hvad vi magter og på hvilken måde vi magter det. Er man en god chef, lader man sine medarbejdere tage udgangspunkt i netop den erfaring, og accepterer efterfølgende, at den enkelte medarbejder planlægger sine opgaver ud fra det.

Når sommerferie, for mange, netop er det, som får en til at føle sig bedst tilpas, er det fordi man i langt højere grad, sammenlignet med det hektiske hverdag, netop selv sidder med knapperne, der styrer hvordan og hvor hurtigt, man gennemfører sine aktiviteter. At så mange tager det alt for høje tempo fra arbejdslivet med på ferie er så en hel anden sag, vi ikke skal komme ind på her.

Sommerferien er en stor læremester, og hvis man formår at omsætte, det man har lært til praksis, har man nøglen til at trives hele året. Også når man arbejder.

Og så må ethvert modent menneske forholde sig til, hvad de vil være med til og hvad der er vigtigt for dem.

For mange er sommerferien ensbetydende med, at der kommer ro på. Roen er det, som det fleste ser frem til og håber på dels kan kompensere for det hektiske op til ferien, dels kan virke til langt efter ferien. Men sådan virker det desværre ikke. Der skal ro på hele året, hvis vi vil forbygge stress. Du skal lære at tænke mere på, hvordan du når dine ting og ikke på, hvor meget du kan nå. For når du dine ting på den rolige og behagelige måde, er der nemlig ikke for meget. Så er der tilpas.

Et par gode pricipper

Hvis du ikke, for Gud ved hvilken gang, igen vil fanges ind i det hektiske net, så er her nogle pointer, som måske kan hjælpe dig?

Du må gøre op med dig selv, hvor meget du vil arbejde. Ikke bare i forhold til, hvad du kan holde til, men også hvad din familie kan holde til. Det er fint med mål og ambitioner, men sørg for at lægge et passende loft, så det harmonerer med dit temperament og dine forpligtelser overfor dine omgivelser.

Gør det klart for dig selv, hvornår du arbejder og hvornår du ikke gør. Også i dine tanker. Det er ikke så fedt, hverken for dig selv og i særdeleshed ikke for dine børn eller ægtefælle, hvis du hele tiden er fraværende og mentalt befinder dig et andet sted. Sluk ned for al din teknologi og tænk på nærværet med din familie. Så bliver alle glade.

Husk at det er dig, som skal styre løjerne. Du skal tage eller gives muligheden for at kunne kontrollere mængde, tempo og kompleksitet af dit arbejde. Man skal yde noget for sin løn, men ikke ødelægge sig selv på grund af den.

Og så må ethvert modent menneske forholde sig til, hvad de vil være med til og hvad der er vigtigt for dem. Du må gøre op med dig selv, hvor dine grænser er for, hvordan du gerne vil behandles, tales til eller hvad du vil gå med til. Hvor langt du vil gå for at få løst opgaverne er dit ansvar og bør ikke bygge på en forhåbning om at din chef er forstående og anstændig. Hvis du vil behandles rimeligt, retfærdigt og anstændigt, må du gøre det klart, at det er sådan, du vil have det. Og har du svært ved at gøre det alene, må du holde dine kolleger i hånden.


Foto: Pixabay

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Arbejdsmarked