
FILM // KLUMME – Barbies enorme kommercielle og kulturelle succes skal ses i lyset af, at filmen pakker sin kønskritik ind i lyserød plastik, så alle kan være med, skriver Emilie Kellberg.
En milliard dollars. Så mange penge mindes Margot Robbie at have lovet Mattel og Warner Bros., at de ville indtjene på en Barbie-film med Greta Gerwig som instruktør og hende selv som producent og hovedrolleindehaver. “Måske overdrev jeg, men vi havde en film, der skulle laves, okay?!”
Ikke mange uger efter Barbie-filmens premiere står det nu klart, at Margot Robbie ikke overdrev. 1.03 milliarder dollars har Barbie indtil videre indtjent på verdensplan, og dermed skriver Greta Gerwig historie som den første kvindelige soloinstruktør bag en sådan bedrift.
Barbie-filmens enorme succes har allerede været diskuteret vidt og bredt.
Det er åbenlyst, at Barbie siden lanceringen af Mattel i 1959 er blevet et lige dele ikonisk og omstridt populærkulturelt brand, hvis live-action-spillefilm næsten uanset hvad ville tiltrække et stort publikum.
Det er mit håb for filmen, at den er en invitation til alle om at være med i festen og slippe de ting, som ikke nødvendigvis er gode for os, hverken som kvinder eller mænd
Greta Gerwig til New York Times
Det er også åbenlyst, at filmens uundgåelige marketingkampagne kombineret med sommerens ‘Barbenheimer’-fænomen har gjort filmen til et must-see, om man så har leget med den blonde plastikdukke som barn eller ej.
Det har næppe heller skadet, at Barbie ovenikøbet skulle være god, skal man tro anmelderne både herhjemme og i USA.
Senest er den lyserøde bølge nået hele vejen til DR’s nyhedspodcast Genstart. Her påpeger Berlingskes kommende kulturredaktør, Birgitte Borup, at Barbies signifikans også skal forstås i lyset af filmens mange kommentarer til nutidens kønspolitiske debat.

Med sit portræt af Barbie som en moderne kvinde i krise og Ken som en moderne mandebaby martret af sin kærestes succes formår Gerwig ifølge Borup at foretage en “tydelig drejning af kønsdebatten i feministisk retning” og relancere Barbie som et feministisk ikon.
Det kan virke modsætningsfyldt, at en feministisk film svøbt i pink og plastik skulle gå hen og blive en milliardsucces.
Kønsdebatten både herhjemme og i USA har i årevis været betændt og beskidt. Den offentlige samtale om MeToo, kønsroller og kønsidentitet giver oftere anledning til splittelse end samling, men Barbie er denne sommer blevet et kulturelt samlingspunkt uagtet højrøstet kritik fra den yderste amerikanske højrefløj.
Kønskritik i Barbie Land
Når det alligevel er lykkedes Gerwig at gøre Barbie til en kommerciel succes, skyldes det, at hun flytter filmens centrale kønskritik over i det tragikomiske Barbie Land. Det er i Barbie Land, at Ken som en moderne incel erklærer krig mod Barbie’erne, fordi han ikke føler sig realiseret af sin kæreste, og det er i Barbie Land, at Barbie’erne skal overvinde patriarkatet gennem feministisk reprogrammering.

Intet kan for alvor være farligt, når det foregår i dukkeland, hvilket Gerwig synes at metakommentere på, når Mattels topchef (spillet af Will Ferrell) beroliger sine kolleger med, at de i Barbie Land ikke har rigtige våben.
Det at eksportere eller fortrænge en virkelig politisk konflikt til spejlunivers er ikke et nyt greb. I berømte græske tragedier som for eksempel Antigone, Kong Ødipus og Bakkantinderne lod tragediedigterne aktuelle politiske problemstillinger udspille sig i den mytiske by Theben fremfor i det historiske Athen. På den måde kunne digterne spørge til bystatens indretning uden at destabilisere den.
Man kan heller ikke sige, at Gerwig for alvor destabiliserer noget med Barbie, men at vurdere filmen ud fra det kriterium, ville også være at misforstå Gerwigs ærinde.

“Det er mit håb for filmen, at den er en invitation til alle om at være med i festen og slippe de ting, som ikke nødvendigvis er gode for os, hverken som kvinder eller mænd,” har Gerwig udtalt til The New York Times.
Det er altså ikke Gerwigs ønske, at Barbie skal bidrage til splittelsen i samfundets kønsdebat, men i stedet invitere de stridende parter til at mødes mellem Barbie Lands lyserøde plastikkulisser og grine lidt ad hinanden.
Det er befriende og ikke mindst nødvendigt, hvis debatten nogensinde skal hæve sig over skyttegravene og gøre alle klogere.
Læs også Frederik Bojer Bovés artikel: “Barbie – absurd hyldest til det ordinære … eller omvendt”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.